- Hovedhistorie

Kommunalreformens følger

Author profile

Lukningen af flere lægevagter i Nordjylland har bragt nogle sind i kog. Borgmestre, byråd og borgere kritiserer Regionsrådsflertallet og dets formand for centralisme. Men en tilsvarende centralisering er også foregået i de nye storkommuner siden kommunalreformen i 2007, og Netavisnord stiller her skarpt på Frederikshavn Kommune, hvor den tidligere Skagen Kommune og den tidligere Sæby Kommune blev smeltet sammen med det noget større Frederikshavn.

Med lukningen af lægevagten i Brovst, Skagen og Farsø pr. 1 marts er der på ny skabt grobund for kritik af den kommunal – og regionalreform, der så dagens lys i 2007. Et er, at de borgere i de tre byer, der har behov for at konsultere en læge uden for normal åbningstid, får forringet servicen. Det er i sig selv alvorligt nok og udtryk for en yderligere centralisering, vil kritikerne sige.

Noget andet er, at måden, hvorpå beslutningen blev truffet, har været genstand for en udbredt undren og harme. Hvordan kan det gå til, at et regionsråd vælger at træffe en så afgørende forringelse af den offentlige velfærd, uden at offentligheden og borgerne har haft mulighed for at gøre indsigelser og debattere forslaget? Processen minder mest af alt om den måde at træffe beslutninger på, som var så karakteristisk for Enevælden. Her foregik alt i hemmelighed, og borgerne havde ikke noget forum for debat af politiske spørgsmål.
Regionsrådets flertal og dets formand, Ulla Astman, skylder i den grad offentligheden en fyldestgørende forklaring på, at en så vigtig afgørelse træffes hen over hovedet og bag om ryggen på de borgere og lokale politikere, den vedrører.

Regionsrådsformand Ulla Astman. Foto Line Bloch Klostergaard

Centralisering såvel regionalt som lokalt
Man kan imidlertid konstatere, at den centralisering på regionalt plan, der er sket siden 2007 (primært sundhedsvæsenet), tilsyneladende også i en vis udtrækning har gjort sig gældende på kommuneniveau. De samme borgmestre og byråd, som nu kritiserer Regionsrådets flertal, har efter nogles opfattelse ikke holdt sig tilbage, når det har handlet om at centralisere den offentlige service i de nye storkommuner.

Med kommunalreformen i 2007 blev Nordøstvendsyssel fra Skagen i nord til Voerså i syd een kommune, som geografisk strækker sig over 70 km, hvilket i sig selv kan være noget af en udfordring at favne. Dertil kommer, at den nye storkommune også erhvervsmæssigt, mentalt og kulturelt spænder vidt.
Skagen med landets største fiskerihavn og en turisme, som i attraktionsværdi kun overgås af Tivoli.
Frederikshavn – den gamle arbejderby med stolte traditioner inden for den maritime sektor, men hvor værfts– og fiskeindustrien samt færgerne i årevis har lidt under tilbagegang, hvilket har betydet, at byen har måttet genopfinde sig selv under delvist nye overskrifter som f.eks. ”Fra værftsby til værtsby” og ”Energiby”.
Og Sæby, som i udstrækning var en af landets største kommune før kommunalreformen pga. en dominerende landbrugssektor og dertil knyttede erhverv.

Foto Wikimedia Commons

Sæbynitternes og skagboernes bekymringer
Kommunalreformen blev vedtaget med et snævert borgerligt folketingsflertal, mens venstrefløjen og Socialdemokratiet kritiserede den for at fremme centraliseringen og svække det nære demokrati. Lokalt i Nordøstvendsyssel frygtede skagboerne og sæbynitterne, at sammensmeltningen ville bevirke, at de kommunale aktiviteter ville samle sig i den gamle Frederikshavn Kommune og efterlade Skagen og Sæby som udkantsområder med forringet velfærd og færre offentlige arbejdspladser.

Nu, hvor storkommunen aldersmæssigt har forladt barndomsårene og er blevet teenager, kan det være på sin plads at gøre status. Gik det som kritikerne frygtede? Til at give et svar herpå har Netavisnord spurgt Pia Karlsen, indfødt og bosiddende i Skagen og medlem af den sammenlagte storkommunes byråd fra 2009 til 2017 for partiet Venstre og Søren Visti Jensen (SF), indfødt og bosiddende i Sæby og byrådsmedlem i en årrække både før og efter reformen.

Skagen: For lidt fleksibilitet og mindre nærhed
Først Pia Karlsen:

Pia Karlsen, Skagen. Privatfoto

– Vurderingen af følgerne af kommunalreformen er nødt til at være nuanceret”, siger Pia Karlsen. ”Der er sket store ændringer og en centralisering, hvor nogle aktiviteter er lukket ned her i Skagen, mens andre er flyttet til Frederikshavn. Det er dog ikke nødvendigvis alene kommunalreformens skyld. I Skagen var der tidligere 3 folkeskoler, i dag er der en. Det er en konsekvens af det faldende børnetal. Til gengæld er det en følge af kommunalreformen, at elever i Skagen i dag må søge til Frederikshavn, hvis de ønsker at gå i 10. klasse. Tidligere kunne de vente med at rejse sydpå, til de skulle starte på en ungdomsuddannelse.

Og det er også en konsekvens af reformen, at unge, der har vanskeligheder med at håndtere tilværelsen, i dag må rejse til Frederikshavn for at få støtte, idet Ungeenheden i dag er samlet i Frederikshavn, ligesom f.eks. også tandplejen er. Der burde være filialer i Skagen, så man kan honorere nærhedsprincippet og dermed behovet for kendskab til den unge og dennes familie.

Fra 60 til 29 folkevalgte
Før 2007 var der 60 folkevalgte i Skagen, Sæby og Frederikshavn. I dag er der blot 29 byrådsmedlemmer, når kommunalbestyrelsen mødes på Rådhuset i Frederikshavn. Det ser Pia Karlsen ikke nødvendigvis som en demokratisk forringelse, men snarere som en effektivisering, der kan frigøre midler til velfærd. Hun siger:
– Kommunalreformen var en gevinst set fra en samfundsøkonomisk synsvinkel, men jeg savner en større fleksibilitet, der tager hensyn til de særegne omstændigheder, der karakteriserer de tre tidligere selvstændige kommuner. Jeg er f.eks. træt af, at embedsværket og politikerne i storkommunens Plan – og miljøudvalg udsteder så mange dispensationer til husejere i Skagen, som ønsker at forandre og bygge til. Der er ikke den nødvendige respekt for arkitekturen og historien i Østerby og Vesterby, og det bevirker, at det unikke bygningsmæssige præg, som er så karakteristisk for Skagen, fortyndes. Politikerne er alt for lemfældige med at give byggetilladelser.

Ikke meget liv i rådhuset
– Er der stadig liv i det gamle rådhus i Skagen”?
– Ja, der varetages stadig borgerservicefunktioner på det gamle rådhus, men hvis man er afhængig af offentlige ydelser og jobcenteret, må man på egen regning transportere sig til Frederikshavn. Hvis man er udlænding og skal på sprogskole, er det også Frederikshavn, der kalder. På samme måde er der ikke længere aflastningspladser for de ældre i Skagen.

– Jeg synes egentlig, du lyder ret kritisk over for kommunalreformen?
Faglighed og havneudvidelse
– Mit overordnede synspunkt er, at jeg er tilhænger af sammenlægningen. Den større enhed gjorde det muligt at skære i administrationen og frigive midler til velfærd. Det blev også muligt at løfte fagligheden, da de tre kommuner blev slået sammen til en.

Der er for mig ingen tvivl om, at storkommunen har flere muskler, og det ville eksempelvis aldrig være lykkedes for den gamle Skagen Kommune at løfte havneudvidelsen i Skagen. Den så først dagens lys, da den nye storkommune trådte til og kunne udstede de nødvendige finansielle garantier. Vi havde også i den tidligere kommune haft svært ved at løfte den opgave, det var at omdanne den tidligere Kappelborgskole til det blomstrende kulturcenter, det er i dag med bibliotek, biograf og lokaler til en bred vifte af kulturelle aktiviteter.

Men jeg er kritisk over for den manglende fleksibilitet i storkommunen, og at Skagen på nogle områder bliver hægtet af og mister kommunale arbejdspladser. One size fits not all, slutter Pia Karlsen.

Sæby efter kommunalreformen: Mindre matador, mere professionalisme
Sæby og Frederikshavn har alle dage haft flere berøringsflader end Frederikshavn og Skagen. Afstanden mellem Sæby by og Frederikshavn er ikke større, end at frederikshavnere og sæbynitter i stor udstrækning har interageret og har såvel arbejdet som handlet hos hinanden.

– Dette til trods var der alligevel en vis skepsis, da det gik op for sæbynitterne, at de skulle sammenlægges med storbroderen i nord, fortæller Søren Visti Jensen. Bekymringen for at blive overruled af Frederikshavn var udbredt i starten blandt naboerne mod syd, men i dag er den næsten forsvundet, måske godt hjulpet på vej af det forhold, at borgmesteren er sæbynit og fik et af landets højeste stemmetal, da vælgerne stemte i 2017.

Søren Visti Jensen, Sæby. Privatfoto

Efter Søren Visti Jensens opfattelse er noget af det mest positive ved kommunalreformen, at den nye kommune blev så stor, at sagsbehandlingen på alle ledder blev professionaliseret. De Matadorlignende forhold mellem den politiske, økonomiske og bureaukratiske elite, som til tider kunne præge den gamle Sæby Kommune, forsvandt ved kommunesammenlægningen.
– Habilitetsproblemerne er i dag ikke-eksisterende, siger Søren Visti.

De små bysamfund kørt over
Til gengæld er han ret sikker på, at de små bysamfund i den gamle Sæby Kommune godt kan føle sig oversete i forlængelse af kommunalreformen. De havde tidligere ret kronede dage som følge af, at landbrugserhvervet dominerede i Sæby Kommune.

– Det var svært den gang at se forskel på en socialdemokrat og en venstremand”, siger Søren Visti. I storkommunen fylder andre erhverv mindst lige så meget om ikke mere, og derfor må landbruget og de små bysamfund på banen og skaffe sig et talerør.

Børneliv og ældreboliger
Som i Skagen har Sæby også lagt ryg til institutions– og skolesammenlægninger og lukninger i forlængelse af kommunalreformen, men som i Skagen ville de være kommet under alle omstændigheder som følge af det faldende børnetal, er Søren Vistis vurdering.

Når man alligevel kan høre kritiske røster om børnelivet i Sæby, så er de ikke så meget en følge af kommunesammenlægningen, men snarere udtryk for den generelle kritik over for besparelser. Kommunerne er holdt i en spændetrøje af staten, hvor der er loft over både udgifter og indtægter – serviceloft og skattestop. Og det kan mærkes ude i institutionerne og skolerne, siger Søren Visti.

På ældreområdet har storkommunen også måtte nedlægge ældreboliger – f.eks. i Præstbro – og selv om de avlede en del kritik, mener Søren Visti, at lukningen gav mening. Der var for få ældre, og de fysiske forhold var for ringe. Der mangler i øvrigt ikke ældre – eller plejeboliger i den gamle Sæby Kommune, og aflastningspladser er heller ikke et problem.

Havn og rådhus
Den forestående udvidelse af Sæby Havn ville efter Søren Vistis opfattelse ikke være blevet realiseret, såfremt Sæby Kommune ikke var blevet slået sammen med Frederikshavn og Skagen. Den var blevet en for stor mundfuld for den gamle kommune. Nu venter man blot på en statslig godkendelse, så kan arbejdet gå i gang.
Sæby Rådhus har nydt godt af udflytningen af en del kommunale funktioner.
– Både hjemmeplejen og Familieafdelingen hører til i huset, som er fuldt af liv, fortæller Søren Visti Jensen.

———————-
Topfoto, Frederikshavn by ©Wikimedia Commons

2
Skriv en kommentar til historien

avatar
karl wiederhold fra Tyskland
Læser
karl wiederhold fra Tyskland

Jeg fandt artiklen meget interessant, fordi den undertiden blev nævnt, at sammenlægning af kommuner også medfører en række ulemper for befolkningen

Jens Otto Madsen
Læser
Jens Otto Madsen

God artikel om fordele og ulemper ved kommunalreformen i Frederikshavn Kommune.