- Korte historier

Kommentar: Mette F.’s spindoktor

Author profile

Martin Rossens placering i den nye regering har været omdiskuteret hen over sommeren. Flere eksperter hæfter sig bl.a. ved, at Rossen får instruktionsbeføjelser, og at embedsmænd trækkes ind i løsningen af partipolitiske opgaver. Rossen får derudover sæde i ministerudvalg, uden at han skal stå til parlamentarisk ansvar, og han bliver således både over – og underordnet i forhold til departementschefen i Statsministeriet, kritiserer bl.a. Tim Knudsen, professor emeritus i statskundskab.

Tim Knudsens og andres synsvinkel er meget formalistisk. Substansen i kritikken falder formentlig til jorden, hvis Mette F. havde valgt at holde regeringsmøderne i det socialdemokratiske partikontor i stedet for i ministeriet. Indholdet af møderne og rådgivningen ville være den samme, og der ville Tim Knudsen formentlig ikke gø af, at Rossen var tildelt den centrale placering.

Argumentet om, at Rossen ikke har parlamentarisk ansvar som statsministeriel rådgiver, er også underligt. Det er der intet nyt i, og alle regeringer benytter sig heraf. Det kan godt være, at Rossen får indflydelse på den socialdemokratiske politik og sidder centralt i udvalgene, men de ministre, han rådgiver, skal stadig stå til ansvar over for Folketinget.

Endelig begriber jeg ikke kritikken af, at embedsmændene bliver spændt for en partipolitisk vogn. Selvfølgelig gør de det. De er sat i verden for at betjene den siddende regering (og dermed også indirekte dens rådgivere), som sammen med støttepartierne udstikker de politiske mål og visioner. Embedsmændene finder midlerne, og når de er valgt, sørger de samme embedsmænd for at implementere de politiske beslutninger. Det er der intet nyt i.

Jeg er ikke socialdemokrat og hypper således ikke partipolitiske kartofler, men jeg synes, Tim Knudsen og andre forfalder til en uinteressant formalisme, når de problematiserer Rossens rolle. Regeringen kan omgive sig med alle de rådgivere, den vil, og det er da ikke afgørende, hvilken geografisk placering, de har, hvilke udvalg de sidder i, om de har parlamentarisk ansvar, og om departementschefen har instruktionsbeføjelser eller ej. Når alt kommer til alt, skal Mette F og hendes ministre stå til ansvar over for Folketinget. Set i det lys, er der ingen substans i kritikken.

———————
Foto ©Bertil Mortensen

Skriv en kommentar til historien

avatar