- Korte historier

Ønsker Aalborg Kommune reelt en fælles udvikling for hele kommunen?

Author profile

Af Leo Helmer, næstformand for LAK, Landsbyerne i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune har – som tidligere omtalt i Netavisnord – været igennem en længere demokratisk proces, hvor udviklingen af landdistrikterne har været diskuteret. Kommunen har opstillet mange fine visioner, men spørgsmålet er, i hvor høj grad kommunen er interesseret i en fælles udvikling for hele kommunen.

Vi har lige været igennem en omfattende visionsproces, hvor kommunens fremtidige DNA blev besluttet. Med stolthed blev visionsplanens overordnede løfte ”Vi udvikler os sammen” lanceret af kommunens beslutningstagere. Planstrategi 2019 følger op på DNA-visionen med overskriften ”Vi udvikler byer med kvalitet sammen”.

Visionen og strategien er i fin overensstemmelse med, at Aalborg Kommune investerer store summer i mange spændende projekter inde i Aalborg. – Egnsplansvej – Åbning af Østerå – PlusBusprojektet – Ny bydel Stigsborg – Omdannelse af Spritten, Eternitten og Godsbaneterrænet – bare for at nævne nogle få.

Selvfølgelig skal det være attraktivt at bo og opholde sig inde i storbyen. Vi – 80.000 borgere – som bor ude i kommunens landdistrikt, er da også – i overvejende grad – stolte over de mange projekter, vi sammen får etableret inde i Aalborg. Men hvordan ser det ud i kommunens landdistrikt?

Hvert år deltager 3-5 landsbyer i projekt ”Udvikling i din by”. Det er et godt projekt, men da der er 65-70 landsbyer i kommunen, varer det selvfølgelig længe inden man kommer hele vejen rundt. Derfor er udviklingen i overvejende grad overladt til landsbyerne selv. Heldigvis findes mange fantastiske og engagerede ildsjæle, som gerne bruger noget af deres fritid på landsbyens ve og vel.

Leo Helmer. Privatfoto

En historie fra det virkelige liv
Følgende er en absolut realistisk historie. Landsbyen vil gerne etablere en nye legeplads på byens grønne område, som ejes af Aalborg Kommune. Der skal anvendes godkendte legeredskaber, som er meget dyre. For at gøre legepladsen bare en lille smule spændende, løber de samlede udgifter op i kr. 110.000, hvis altså byens ildsjæle og landmænd bidrager med manpower og maskiner.

Hos kommunens AKA-pulje opnås støtte på kr. 50.000. Resten skaffes hos byens få virksomheder, den lokale pengefond, overskuddet fra et par fællesarrangementer og halvdelen af samrådets egenkapital.

Kommunen giver samrådet lov at bruge området, hvis man underskriver en etablerings- og vedligeholdelsesaftale. Aftalen skal sikre, at kommunen ikke får øgede udgifter i forbindelse med legepladsen, da kommunens driftsøkonomi i forvejen er hårdt spændt for af store arrangementer bl.a. Tall Ship Race, karneval, fodboldkampe osv. Desuden er det dyrt at vedligeholde Aalborgs mange parker, havnefront, friluftbad, gader og stræder osv.

Aftalen pålægger samrådet selv at betale for den lovpligtige sikkerhedsinspektion, tegne en dyr ansvarsforsikring, og selv bekoste alle fremtidige reparationer. Kommunen opfordrer desuden samrådet til at føre daglig kontrol med legepladsen, herunder udjævne faldgrus og fjerne skarpe genstande. Misligholdes legepladsen fjerner kommunen legepladsen for samrådets regning.

Aftalen får desværre flere til at trække sig fra samrådsbestyrelsen. Man ønskede jo bare at give byen en hjælpende hånd – man havde ikke forestillet sig et forpligtende vedligeholdelsesansvar. Desuden synes mange heller ikke det er fair. Kunne man fx forestille sig, at beboerne i Øgadekvarteret selv skulle vedligeholde Østre Anlæg? Legepladsen bliver derfor opgivet.

Udvikler vi os reelt sammen?
Udviklingen af landdistriktet bliver langt hen ad vejen overladt til borgerne selv, som samtidig skal deltage i finansieringen og selv sørge for drift og vedligeholdelse. Stemmer det overens med visionen og strategien ”Vi udvikler os sammen” og ”Vi udvikler byer med kvalitet sammen”? Det synes jeg ikke.

Landsbypedelordning
Foreningen LAK Landsbyerne i Aalborg Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af kommunens nye landdistriktspolitik og budget 2020 indtrængende bedt om en landsbypedelordning, som mange andre kommuner har gode erfaringer med. Landsbypedeller som kunne give ildsjælene en hjælpende hånd med pasningen af legepladser og andre projekter. Desværre har det ikke været muligt at vinde politisk forståelse for synspunktet endnu.

Vi skal støtte de engagerede mennesker i landdistriktet – ikke lægge dem hindringer i vejen. Selvfølgelig skal der være forskel på land og by, men ikke så meget. Hvis man ønsker at profilere kommunen på sammenhold og fællesskab, skal profilen også omfatte landdistriktet.

———————
Topfoto ©Bertil Mortensen

1
Skriv en kommentar til historien

avatar
Diana Paarmanndet
Læser
Diana Paarmanndet

Hvor har du ret! Min oplevelse er, at kommunens samarbejde med landsbyerne altid er på kommunens præmisser. Vi får altid argumentet med manglende økonomi. Men så vidt jeg kan se, handler det om prioriteringer.