- Korte historier

Vindmøllemodstanderne blæser til kamp

Author profile

I Frederikshavn kender man også den problemstilling, som Jørgen Bing behandler i sin artikel ”Ikke i min baghave”! i netavisnord.dk d. 26. august. Her vedtog byrådet i sin tid en plan, som angav, hvor der kunne etableres landmøller, uden at de kom i karambolage med afstandskravet. Der rejste sig alligevel en storm af protester, der gjorde et flertal i byrådet bestående af både borgerlige og socialdemokrater bløde i knæene, og her 10 år senere er der ikke blevet rejst en landbaseret mølle i storkommunen.

Vindmøllemodstanderne argumenterede for, at møllerne skulle ud på havet, men da der så åbnede sig en mulighed for at etablere en park i Kattegat 6 km øst for Sæby, lød kritikken på, at den forringede udsigten. Og byrådsflertallet gav sig på ny.

I øjeblikket har et flertal i byrådet stemt for, at der skal kunne rejses møller øst for Hirsholmene, men vindmøllemodstanderne har igen blæst til kamp. Nu er det ikke kun udsigten, der rammes, men også revet, fuglelivet og fiskene. Det bliver interessant at se, om et flertal i byrådet denne gang står distancen og fastholder tilsagnet.

Vindmøllemodstandernes mere overordnede problem er, at deres horisont ikke strækker sig længere end fra havelågen og ud til den nærmeste, potentielle mølle. Skyklapper forhindrer et mere overordnet udsyn, der kunne tage hensyn til de ekstreme vejrhændelser, Jørgen Bing nævner i sit indlæg, og som rapport på rapport dokumenterer har at gøre med den globale opvarmning og dermed bl.a. vindmøllemodstandernes – og tilhængernes – måde at forbruge og transportere sig på.

Der findes to typer af vindmøllemodstandere. De, der er imod møller overhovedet, og de, der skam går ind for vedvarende energi, men hvor møllerne blot skal ligge et andet sted. NIMB! – Not In May Backyard! De sidste er for så vidt de værste, fordi hykleriet her er grænseløst!

Foto ©Bertil Mortensen

1
Skriv en kommentar til historien

avatar
Peter Dahlgaard
Læser
Peter Dahlgaard

Sikke smukke billeder – nøjagtig som virkeligheden – så smukt – prøv at lytte mens du ser på billedet, så kan du forestille dig tonerne af verdens største og smukkeste ballet SVANESØEN – Hvor drømmende smukt. Glæd dig til det bliver virkelighed.