- Kultur og fritid

Biografen som det kulturelle mødested

Author profile

Bemærk: Artiklens interviews er foretaget og artiklen er skrevet inden regeringens beslutning om, at de kulturelle institutioner, herunder biograferne, skal lukke i en periode!
For ikke så mange år siden var der mange, der forudså de små biografers død. Men de lever i bedste velgående, i hvert fald i Nordjylland. En af dem er Kinorevuen i Skørping. Læs, hvordan man driver en biograf i en by på 3000 indbyggere. Og læs med afsæt i den fortælling, hvordan situationen generelt tager sig ud for de foreningsdrevne biografer i Nordjylland.
Man kan ikke tænke sig en bedre placering en den, som Kinorevuen i Skørping har: Nabo til byens kulturelle samlingssteder, ”Kulturstationen” og biblioteket, og lige op ad togstationen med tog til både Aalborg og det sydlige Himmerland. De ydre rammer for biografen med de 100 sæder er der.

Biografens formand, Henrik Bjerg, og dens direktør – som selv beskedent foretrækker at blive tituleret som ”daglig leder” – Flemming Jensen, udtrykker da også stor tilfredshed med situationen, da vi mødes i biografens hyggelige cafe.
– Vi sælger 20-22.000 billetter, spiller 150 forskellige film om året, har en årlig omsætning på 1½ mio kr. og et overskud på 150.000 kr., fortæller Henrik Bjerg.
Og direktøren supplerer:
– Vi har ikke i mands minde haft så godt et billetsalg, som vi har haft indtil nu i 2020, hvor vi allerede har solgt omkring 6.500 billetter.

Det er Rebild Kommune, der ejer biografbygningen med tilhørende lejlighed. Men biografen betaler ikke husleje, og kommunen står for den udvendige vedligeholdelse, mens biografen tager sig af den indre.

Daglig leder/direktør Flemming Jensen (tv) og formand for bestyrelsen Henrik Bjerg. Foto ©Bertil Mortensen

Baggrunden for succesen
Kinorevuen blev etableret i 1942 som privat biograf og forsatte som sådan frem til 1996, hvor den – efter et tiår under ledelse af et meget innovativt og dynamisk ægtepar, Bente Mjelva og Ole Østergaard – blev omdannet til en foreningsdrevet biograf. I spidsen står en bestyrelse for ”Kinorevuens Venner”, der har 330 medlemmer. Derudover er der et korps af frivillige, som p.t. tæller 75 personer. De frivillige arbejder som operatører, cafebestyrere og arrangements-folk. Og opgaverne er så attraktive, at der er venteliste for at blive frivillig.

Både formand og direktør understreger kraftigt, at uden de frivillige kunne biografen ikke drives.

Men en velfungerende organisation gør det ikke alene. Det er alfa og omega at udvælge de ”rigtige film”. Og her er Henrik Bjerg ikke i tvivl.
– Det er Flemming, der er hjernen i det, siger han og retter pegefingeren mod direktøren. – Det var en helt rigtigt satsning af min forgænger som formand – Erik Schuldt – da han for år tilbage sagde: ”Vi skal have Flemming ansat”!
Og det har Flemming så været i 9 år, men også før den tid har han haft forskellige opgaver i biografen. Han kan faktisk om kort tid fejre 25 års jubilæum som ildsjæl i biografen. Han ved om nogen noget om film og biografdrift.

Foto ©Bertil Mortensen

– Men hvad er så de ”rigtige film”?
– Vi har valgt at satse på både brede og smalle fim, forklarer Henrik Bjerg. – Det kan vi gøre, fordi vi kører med hele 150 filmtitler om året.
– Kan andre foreningsbiografer ikke bare gøre det samme?
– Det kan i hvert fald ikke lade sig gøre på kort sigt, supplerer Flemming Jensen. – Den her profil med både smalle og brede film har vi bygget op over lang tid. Man kan ikke bare begynde at vise smalle film og tro, at der så kommer gang i billetsalget. Det kræver et langt og sejt arbejde at få tiltrukket et fast publikum, som netop går efter den slags film.

Premiereaften. Arkivfoto ©Bertil Mortensen

Biografen som kulturinstitution
Kinorevuen er nemlig ikke bare et sted, hvor der kun vises film – og det er så det. Man kan uden at tage munden for fuld kalde Kinorevuen for ét de væsentligste kulturelle mødesteder i Skørping og omegn.

Initiativerne og ideerne er mange:
Biografen vil gerne udvikle et samarbejde med den lokale folkeskole, hvor ideen er, at eleverne kan lave deres egne (kort)film og vise dem til en særforestilling for forældre og kammerater. Man vil også gerne have et samarbejde i gang med Støvring Gymnasium, som udbyder faget ”mediefag”.
– Vi laver også hvert andet år en naturfilmfestival, hvor filmskaberne selv kommer og fortæller om deres film, siger Henrik Bjerg. – Og vi lægger lokaler til litteraturfestivalen ”Ord i nord. Vi viser operaforestillinger fra f.eks. La Scala i Milano. Vi arrangerer specialevents for foreninger og private, hvor vi f.eks. kombinerer film med forskellige traktementer. Og vi har planer om at lave en filmfestival for adventurefilm.

Og foruden de gængse filmforevisninger viser man film i regi af babybio, børnefilmklub og seniorbio. Derudover er Kinorevuen også medlem af ”Biografklub Danmark”.

De fysiske rammer
Men alle de initiativer kræver ordentlige fysiske rammer.
– Er de så til stede?
Svaret er både ja og nej.
– Vi er privilegerede, fordi vi ikke bare har en foyer til billetsalget – som mange andre små biografer må nøjes med, påpeger Flemming Jensen. – For vi har også en ”dagligstue”, hvor vores biografgængere kan sidde og hygge sig før og efter en forestilling, og vi har ”Kulturstationen” til nabo, hvor vi kan låne lokaler, når vi har behov for det.

Café og bar/billetsalg. Foto ©Bertil Mortensen

Men alt er ikke lutter lagkage.
– Vi har brug for en sal mere, pointerer Henrik Bjerg. – En sal som kan rumme vores mange arrangementer, når vores nuværende biografsal er optaget af filmforestillinger. Ja, og så er der faktisk kun ET toilet i Kinorevuen, hvilket er meget utilfredsstillende, især når salen er fyldt med gæster.

Men en løsning er på vej. Rebild Kommune har vedtaget at kulturkomplekset kan udvides med endnu en sal med plads til 100 personer, der både skal tilgodese KulturStationen og biografen. Den koster 9 mio at bygge og hovedbidragsyderne er kommunen og Real Dania – og med en egenfinansiering fra biografens side på 10 %.

Sammen med ”100-salen”, som den kaldes, sker der også en udbygning af køkkenet og garderobe- og toiletfaciliteter.

Foto ©Bertil Mortensen

Udfordringerne
Umiddelbart skulle man tro, at det enorme og stigende udbud af film og serier på Netflix, HBO, YouTube, utallige udenlandske kanaler, DR og TV2 vil være en alvorlig trussel for biografernes overlevelsesevne. Men det er ifølge Henrik Bjerg og Flemming Jensen ikke tilfældet. Man kan ganske vist godt mærke, at der er færre folk – især 50+ årgangene – i biografen, når ”Badehotellet” mandag aften ruller henover skærmene i de nordjyske hjem. Men ellers ikke.

Udfordringen består først og fremmest i at få de unge til at gå i biffen.
– Vi har haft fokus på den gruppe i lang tid, lyder det fra Henrik Bjerg. – Men vi må erkende, at vi ikke har fat i de unge i samme grad som vi har i andre aldersgrupper, selvom vores strategi er at appellere til alle grupper ved valg af film.
– Hvorfor er det svært at trække de unge ind?
– De unge har nogle andre filmvaner, er Flemming Jensens bud. – De beslutter sig mere spontant for at gå i biografen og kombinerer det f.eks. med et besøg på en burgerkæde. Det sidste kan Skørping ikke rigtigt leve op til, selvom vi nu har fået en gourmet burgerbar. Og så har vi ikke det helt store lærred, som de større biografer har, og som de unge sætter stor pris på.

Hvad med de andre nordjyske foreningsbiografer?
Kinorevuen i Skørping er langt fra den eneste foreningsdrevne biograf i Nordjylland. Dem er der 12-13 af. I takt med at de kommercielle/private biografer i landsdelelens mindre byer især i 1980’erne måtte dreje nøglen om – på grund af bla. konkurrencen fra flere inden- og udenlandske Tv-kanaler og videofilm – blev der dannet biografforeninger, som overtog både bygninger og drift.

Netavisnord har taget nogle stikprøver for at lodde, hvordan det går for nogle af de andre nordjyske, foreningsdrevne biografer.
Og meldingen er, at det går godt.

Formanden for Løgstør Bio, Mona Jensen, formulerer det endda sådan, at det går ”rigtigt godt” for biografen i Løgstør. Man er flyttet fra den hundrede år gamle biograf til en ny med to sale ved siden af skolen og idrætscenteret.

Også formanden for Kino Nibe, Heidi Gregersen, er optimist. Hun vurderer, at den fremgang i antallet af biografgængere, som biografen har oplevet i 2019, vil fortsætte i 2020 – med det forbehold, at Corona virussen kan komme til at forstyrre billedet. Hun vil gerne have flere frivillige knyttet til biografen, men det er ifølge Heidi Gregersen svært netop i Nibe, hvor så mange borgere er involveret i byens rige foreningsliv.

Fra Kino Hjallerup melder daglig leder Jørgen Carlsen om et pænt tilskuertal det sidste halve års tid. Især publikummet til ”Biografklub Danmark” og til Børnekino vægter meget. Også han er  betænkelig ved, hvilke konsekvenser Corona-virussen kan få for folks lyst til at slå et slag hen i den lokale biograf.

Fjerritslev Kino kører med overskud hvert år, baseret på 11-12000 biografgængere om året. Foreningens formand, Bente Jensen, fortæller, at biografen indtil nu har lidt under det samme som mange andre små biografer, nemlig en lille foyer, som ikke giver plads til, at biografgængerne kan sidde inden og efter filmen og drikke en kop kaffe. Men nu har man købt noget af naboejendommen, så de fysiske rammer for biografen bliver væsentligt forbedret. Det er medvirkende til, at Bente Jensen forventer et godt 2020, og påpeger at man allerede har fået en god start på året.

Også den daglige leder af Bio Mors, Dorte Eskildsen, anslår de optimistiske toner. ”Vi har haft et rigtigt fint 2020 indtil nu, og 2019 var også et godt år”, fortæller hun, og fortæller, at udover de normale forestillinger hitter både firma- og foreningsarrangementer. Forventninger til 2020 er gode, men udviklingen i corona-virussen er en usikker og ubekendt faktor.

Ikke bare foreningsbiograferne…
Det er ikke bare foreningsbiograferne, som klarer sig fint. Hele branchen, altså inklusiv de private, kommercielle biografer, sælger mange billetter. De sidst offentliggjorte tal (2018) viser, at på trods af konkurrencen fra en masse andre typer af medier, blev der solgt i alt 12,5 mio billetter, svarende til en stigning på 5 % i forhold til året før.
Også økonomisk har biografbranchen tilsyneladende ikke noget at klage over. De to største kommercielle/private aktører på markedet, ”Nordisk Film Biografer” og ”Cinemaxx”, genererer årligt et pænt overskud på hver et tocifret millionbeløb. Det skyldes alt andet lige, at billetpriserne har fået et pænt skub opad – en stigning, som er en del større end den generelle prisudvikling i samfundet. Det har vakt kritik, men branchen forsvarer sig med, at priserne på biografbesøgene er rimelige, hvis man sammenligner med priserne på andre typer af underholdning.

Blandt de nordjyske 22 biografer tendensen den samme. Også her er provenuet fra det samlede salg af billetter stigende.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen. Flemming Jensen og Henrik Bjerg i solen udenfor Kinorevuen

2
Skriv en kommentar til historien

avatar
Karl Peder Bevensee
Læser
Karl Peder Bevensee

Fremragende artikel med beretningen om livets gang i Skørping – et kulturelt midtpunkt i byen og Himmerland

Hanne Mortensen
Læser
Hanne Mortensen

👍👍