Tiden nærmer sig, hvor EU-domstolen vil afsige en dom, hvor det er sandsynligt, at Danmark dømmes for etnisk diskrimination pga. af den såkaldte ”ghettopakke”. Hvis det sker, vil det være ubehageligt for Danmark, som i egen selvforståelse jo er overbevist om, at vi lever i et land, hvor diskrimination kun spiller en beskeden rolle. Hvis EU-domstolen dømmer Danmark for etnisk diskrimination, vil det også få betydning for to nordjyske boligområder, Løvvangen og Grønlandskvarteret i Aalborg.
Baggrunden for, at EU-domstolen skal vurdere, om Danmark kan dømmes for etnisk diskrimination er, at ”ghettopakken” fra 2018 indeholder en bestemmelse om, at et alment boligområde kan komme på den såkaldte ghettoliste, hvis der er en bestemt andel af dets beboere, som er ikke-vestlige indvandrere eller efterkommere.
At bo i et boligområde, som i 5 år har figureret på ghettolisten som ”omdannelsesområde” (tidligere kaldet ”hårdt ghettoområde”) kan have som konsekvens, at man – uanset om man er ikke-vestlig indvandrer eller er efterkommer – kan blive tvunget til at flytte fra sin bolig, da den enten skal nedrives eller sælges til investorer med henblik på omdannelse til private leje- og ejerboliger.
Målet i ”omdannelsesområderne” er nemlig, at andelen af almene familieboliger nedbringes til højst 40 % senest i 2030.
Konsekvensen af ”ghettopakken” har været, at flere tusinde beboere er blevet tvangsforflyttet.
Det var bla. det, der i 2020 fik beboere fra boligområdet Mjølnerparken i København til at sagsøge Boligministeriet, fordi det havde godkendt en såkaldt ”udviklingsplan” for området, der tvangsforflytter beboere i to ud af dets fire boligkarreer, da der her iflg. ghettoloven bor for mange med ”ikke-vestlig” baggrund. Tvangsforflytningen mente beboerne var udtryk for etnisk diskrimination.
Boligministeriet afviser, at der er tale om en sådan diskrimination. Østre Landsret derimod kalder sagen principiel, og beder i 2022 EU-domstolen om hjælp til at tolke EU’s direktiv om ligebehandling af alle uanset race og etnisk oprindelse.
Generaladvokat ved EU-domstolen: Direkte forskelsbehandling pga. etnicitet
I foråret kom vurderingen så fra generaladvokat ved EU-domstolen Tamara Capeta. I en pressemeddelelse på baggrund af en 25 siders lang redegørelse er konklusionen krystalklar: ”Den danske lovgivning om almene boliger i omdannelsesområder udgør direkte forskelsbehandling på grund af etnicitet”.
Generaladvokaten uddyber sin vurdering med, at lejere med ikke-vestlig baggrund i de såkaldte omdannelsesområder, hvad angår sikkerheden af deres ret til en bolig, stilles ringere end lejere i andre boligområder, der befinder sig i en sammenlignelig situation, men hvor størstedelen af beboerne er af vestlig oprindelse.
Desuden anfører hun, at det etniske kriterium i ghettopakken stigmatiserer en etnisk gruppe, hvilket mindsker deres chancer for at blive integreret i samfundet.
Generaladvokatens vurdering eller forslag til afgørelse i EU-domstolen er ikke bindende for den, og det er i sidste ende en dansk retsinstans, som træffer en afgørelse.
Men hvis EU-domstolen følger generaladvokatens vurdering af, at ”ghettoloven” ikke er i overensstemmelse med EU-direktivet om ligebehandling uanset race og etnisk oprindelse, er Østre Landsret forpligtet til at følge EU-domstolens afgørelse og ”blot klappe hælene sammen”, som ekspert i forfatningsret og professor på juridisk Institut på SDU i Politiken, Frederik Waage har udtalt.
Domstolen følger normalt generaladvokaternes forslag til afgørelse.
Konsekvenserne for dansk ”ghettolovgivning”
Tre ud af de fire typer (se senere) af boligområder på ”ghettolisten” indeholder et etnisk kriterium: I de såkaldte ”omdannelsesområder” og ”parallelsamfundsområder” skal andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere være på under 50 %, og i de såkaldte ”forebyggelsesområder” under 30 %.
Ellers venter den lidet attraktive ”ghettoliste”.
Udover etnicitetskriteriet indeholder ”ghettolisten” fire socioøkonomiske kriterier, der har betydning for, om et boligområde kommer på listen. Det fører for vidt at redegøre for de detaljerede kriterier her. Men overordnet kommer et område på listen, dels hvis andelen af beboere udenfor arbejdsmarkedet er for høj, dels hvis en for stor en andel har en lav gennemsnitsindkomst, dels hvis andelen, der kun har en grunduddannelse er for høj, og endelig dels hvis der er en for stor en andel af beboerne, som er dømt efter straffeloven.
Et område vil kommer til at optræde på listen, hvis det ”dumper” på minimum to af de fire kriterier.
Spørgsmålet er, hvad regeringen og Folketingsflertallet vil gøre, hvis etnicitetskriteriet bliver dømt ude af EU-domstolen og efterfølgende af Østre Landsret. Boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) er blevet spurgt, hvordan hun forholder sig til generaladvokatens foreløbige afgørelse i sagen. Hun har ingen kommentarer, men vil afvente EU-domstolens afgørelse.
Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter siger til Information, at ”hvis EU-Domstolen finder, at der er tale om direkte forskelsbehandling, kan man ikke opretholde almenboligloven, som den er nu, fordi den så er diskriminerende”.
Beboernes advokat i Mjølnerparken, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, vurderer konsekvenserne således:
”Hvis EU-Domstolen og danske domstole deler generaladvokatens vurdering af, at det er direkte forskelsbehandling, vil det få den konsekvens, at almenboligloven ikke kan bygge på de kriterier. Og det samme vil efter alt at dømme være situationen for anden lovgivning eller regulering, hvor man benytter dette etnicitetskriterium”.
For mange af beboerne i ”ghettoområderne” vil en EU-dom om, at etnicitetskriteriet er ulovligt, kun have akademisk interesse. De er nemlig som tidligere nævnt allerede blevet tvangsforflyttet fra deres boliger.
Men den kan få betydning for de beboere, som har fået et varsel om, at de skal flytte.
”Ghettopakken” En kort historik
Forhistorien til ”ghettopakken” er den, at den daværende VLAK-regering under ledelse af Lars Løkke Rasmussen (dengang V) og med støtte fra Socialdemokratiet, SF og DF i 2018 vedtog pakken med det angivelige formål at hindre eksistensen af parallelsamfund i bestemte, almene boligområder på mindst 1000 beboere. Hvis disse boligområder ikke opfyldte etnicitetskriteriet og to af de fire førnævnte socioøkonomiske kriterier, blev de sat på de årligt opdaterede ”ghettolister”.
”Ghettopakken” (nu kaldet aftalen om parallelsamfund, men i offentligheden og medierne bruges ordet ”ghetto stadigvæk mest) blev senere i 2021 under den socialdemokratiske mindretalsregering ledet af Mette Frederiksen og med støtte fra Venstre, SF, Dansk Folkeparti Konservative og Liberal Alliance udbygget og skærpet – bla. med det resultat, at 110.000 beboere pludselig kunne se sig selv på en nyopfunden liste over boligområder med problemer – såkaldte ”forebyggelsesområder”.
Dermed eksisterer der nu 4 kategorier af ”ghettoområder”:
– Udsatte områder – Antal 12
– Forebyggelsesområder -Antal 63
– Parallelsamfund (tidligere kaldet ghettoområder) – Antal 8
– Omdannelsesområder (tidligere kaldet ”hårde ghettoområder) – Antal 7
International kritik
Generaladvokatens vurderingen af at ”ghettopakkens” etniske kriterium kan ikke komme bag på danske politikere.
Allerede i 2020 udtalte FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder ifølge den store engelske avis ”The Guardian”, at ”ghettopakken” fra 2018 ” hugely troubling and risks heightening racial discrimination against people of migrant origin – further ‘ghettoising’ them. Coercive assimilation measures run risk of fuelling racial prejudice, xenophobia & intolerance”.
Også FN’s Menneskerettighedsråd har kritiseret etnicitetskravet for ”diskriminerende”.
Men dengang som nu afviser regeringen og et folketingsflertal kritikken.
Løvvangen og Grønlands-kvarteret
Beboerne i to nordjyske boligområder var nogle af dem, der i 2021 pludseligt kunne se sig selv optræde som beboere på ghettolistens ”forebyggelsesområde”. De levede – og lever heller ikke i dag – op til listens krav om maksimalt 30 % ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Andelen er henholdsvis 49,9 % og 40,9 %. De kan heller ikke opfylde kravet om bla. en maksimum andel på beboere udenfor arbejdsmarkedet og uddannelse.
Konkret betyder det for de to områdernes boligselskaber:
Der skal være en obligatorisk brug af den såkaldte ”fleksible udlejning”, som giver fortrinsret til boligsøgende, der opfylder nogle socioøkonomiske kriterier om beskæftigelse og uddannelse (ordningen eksisterer allerede i Løvvangen).
Desuden må kommunerne ikke anvise boligsøgende, der ikke er EU-borgere, eller som modtager en række overførselsindkomster eller har en dom, til områderne.
Og endeligt risikerer områderne på sigt at blive nødt til at nedrive eller sælge nogle af boligerne til private efter samme regler, der f.eks. gælder for de ”omdannelsesområderne”.
EU-domstolens dom på trapperne
Det nøjagtige tidspunktet for EU-domstolens behandling af sagen er endnu ikke fastlagt. Men det forventes, at det sker indenfor relativ kort tid.
—-
Hovedfoto: Høring i EU-domstolen. Foto: Court of Justice of the European Union
——
Se også tidligere artikler i Netavisnord om ghettoproblematikken:
– ”110.000 beboere pludseligt på liste over boligområder med problemer”
– Bulldozeren er et fattigt svar….
