To nordjyske ildsjæle er brændt ud i 2024

Nordjylland mistede to ildsjæle i 2024: Anders Wested og Arne Hansen. De kæmpede begge idealistisk og vedholdende for en bedre verden.
Anders Wested for en trafikpolitik, der ikke belaster natur og miljø, og som konsekvens heraf var han modstander af en motorvej over Egholm.
Arne Hansen for en fredeligere og mere human verden, hvor nedrustning og en anstændig behandling af mennesker på flugt er centrale omdrejningspunkter.
—–
ANDERS WEDSTED
Vi var på vej hjem i bussen. Diana, min kone, læste lidt nyheder på nettet. Pludseligt lød der et skrig – ”NEJ”. Og så blev der stille. Efter noget, der føltes som en uendelig pause, lød det: ”Anders Wested er død.”

En underlig uvirkelig følelse. Anders har altid været der. Og han havde været aktiv helt til det sidste.

En pludselig blodprop i hjernen. Og to dage senere, den 27. august 2024, var han død. 69 år gammel.

Aktivist og motorvejsmodstander
Anders Wested blev mest kendt i den brede offentlighed for sin indædte kamp mod den tredje limfjordsforbindelse over Egholm.

Utrætteligt deltog Anders Wested i debatmøder, han skrev velargumenterede høringssvar, han skrev utrætteligt læserbreve til Nordjyske, og han deltog i utallige facebookdiskussioner. Altid velargumenteret ud fra et kæmpe arbejde og en fantastisk viden og analytisk evne.

Som led i kampen mod motorvejen over Egholm dannede Anders Wested enmandspartiet Trafikalt Folkeparti, som stillede op som en del af Det Grønne Valgforbund til kommunevalget 2021. 818 stemmer fik Trafikalt Folkeparti, og de var dermed med til at sikre at valgforbundet gik fra 3 til 7 mandater.

Som led i valgkampen lejede Anders Wested et lokale i Algade, som blev benyttet som kampagnekontor. Og han oprettede en hjemmeside, som blev fyldt med argumenter og beregninger, herunder også den opinionsundersøgelse, som hans mor finansierede, og som dokumenterede, at der blandt aalborgenserne ikke er flertal for en forbindelse over Egholm.
”Fremad. Med respekt for naturen!” var sloganet bag hjemmesiden. En god illustration af Westeds livssyn.

Selv blandt de største tilhængere af motorvejsprojektet respekterede man Anders Wested. I hvert fald hvis man skal tro de omtaler, der fyldte meget på nettet efter hans død.

Alle var enige i karakteristikken af Wested. Og alle respekterede ham for hans engagement, hans altid venlige tone, hans saglige argumentation, hans vedholdenhed, grundighed, faglighed, redelighed, viden. Hans respekt for det levende ord, det gode argument, sagligheden.

Bevægelse
Det var ikke kun den tredje limfjordsforbindelse, Anders Wested forholdt sig til. Anders var hele tiden i bevægelse – og hele tiden med i en bevægelse. Han befandt sig godt på den kritiske, politiske venstrefløj, og det var meget sjældent at opleve et debatmøde, uden at Anders var til stede, altid lyttende, altid konstruktiv – meget ofte på talerlisten med kritiske spørgsmål.

At Anders Wested blev aalborgenser var noget af et tilfælde. Anders blev født i 1955 på Frederiksberg, og da han ville starte på universitetet i 1974, var det logiske valg RUC. København var for stift og gammeldags for Anders, men faderen var inderligt imod RUC. Derfor stod Anders Wested en septemberdag på AUC som en af den første årgangs mange studerende.

Efter et basisår læste Anders samfundsfag og dansk. Han færdiggjorde et bifag, men derefter var det for alvor arbejdet i de mange aktive bevægelser, der optog Anders.

Og ikke mindst hans interesse for kommunikation. Derfor tog Anders Wested initiativ til at oprette Aalborg Netavis i februar 1978. Det første blad udkom 1. februar 1978 og var en 4 siders maskinskrevet publikation fra ”den indtil videre selvbestaltede redaktør Anders Wested.” Publikationen indeholdt de dele, der senere blev den faste bestanddel af Aalborg Netavis: korte nyheder fra det lokale liv i politiske og kulturelle bevægelser og partier og en arrangementskalender for en 14 dages periode. I Indledningen til det første nummer hed det:
”Ved hjælp af denne avis kan du finde ud af, hvad der foregår i byen, og hvor du kan gå hen, hvis du vil være med. Organisationer m.v. får en mulighed for kontakt til offentligheden.”

I 6 år var Aalborg Netavis et uundværligt samlingspunkt for den aalborgensiske venstrefløj.

Værdier
Information, engagement, viden, debat og aktiv deltagelse var i hele Anders Westeds liv kernepunkter.

Et af de væsentligste principper for Anders var, at man fik mulighed for at blive hørt, at man indgik i samtale og diskussion, at de gode argumenter blev kendt – og at man handlede derefter.
Habermas´ ord om den fordomsfrie og lige samtale var i allerhøjeste grad en væsentlig del af Westeds liv.

Det lå klart bag hans deltagelse i kampen mod den tredje limfjordsforbindelse over Egholm og hans arbejde med Aalborg Netavis. Og de mange andre aktiviteter, han var involveret i, som By-Info, Tusindfryd, Huset i Hasserisgade med meget andet.

Skuffelse?
Anders Wested troede til det sidste på, at de gode argumenter ville vinde, at verden ville blive et bedre sted. Derfor skuffede og trættede det ham, at alle gode argumenter blev tilsidesat af såvel lokale politikere som landspolitikere, af embedsmænd og eksperter fra Vejdirektoratet og af debattører på fysiske borgermøder såvel som på internettet.

Sidste gang, jeg mødte Anders, var i toget på vej fra Nørresundby til Aalborg. Her mødte jeg for første og eneste gang en Anders Wested, der udtrykte lidt mismod og pessimisme. Han var træt af de mange personer og myndigheder, der var tonedøve overfor argumenter, og som ønskede en motorvej, uanset konsekvenser for miljø og natur. ”Man burde emigrere. Til Sverige. Göteborg. Der er kun to broer over elven. Og de har et super system med en færge, der sejler langs med og på tværs af floden. Meget bedre. Og debatniveauet er garanteret højere.”

Der nåede Anders Wested ikke til. Og han var trods alt stadig fyldt med engagement, nye tanker og muligheder – og en stadig kamp for deltagelse, for medindflydelse, for argumenterne.

En tilhænger af den tredje motorvejsforbindelse over Egholm hoverede på nettet over for Anders – ”jeg glæder mig til at køre en tur sammen med dig i bilen på motorvejen hen over Egholm, så du kan se, hvor godt det er blevet”. Anders´ svar var kort og præcist: ”Jeg har hverken bil eller kørekort, så det må blive i din bil.”
——-
ARNE HANSEN
Lektor Arne Hansen, Frederikshavn, døde i maj 2024.
Med Arne Hansens afsked med livet mistede lokalsamfundet en af de mest energiske, vedholdende og livskraftige ildsjæle.

Fra bondedreng til gymnasielærer
Hans livsbane var alt andet end lineær. Født ud af en bondeslægt var det hensigten, at han skulle overtage den fædrene gård ved Understed, men ophold på landbrugsskole og på Landbohøjskolen ændrede den retning. Han fik i en sen alder mod på at lære mere, og efter eksamen fra studenterkursus gik han i gang med cand. mag. studiet på Århus Universitet, hvorfra han i 1972 dimitterede som samfundsfags – og historielærer og med det samme blev ansat på Frederikshavn Gymnasium og HF – Kursus.

Arne Hansens lærergerning var indbegrebet af faglighed. Han var et fagligt fyrtårn. Han øsede af sin viden og opbyggede et omfattende bibliotek, som elever og lærere sugede næring af.

Asyl og integration
Sideløbende med og i forlængelse af lærergerningen var Arne Hansen en ildsjæl, når det gjaldt flygtningearbejdet. Hans indsigt i den stadigt mere indviklede flygtningelovgivning var uovertruffen, og han har gennem tiden hjulpet utallige udlændinge med at få fodfæste her i landet. Hans humanistiske indstilling bevirkede, at han ustandseligt var bisidder for flygtninge og indvandrere, som kom i klemme i systemet, og i Multietnisk Forening i Frederikshavn har han utrætteligt knoklet for at integrere frederikshavnere med anden etnisk baggrund end dansk – med skyldig hensyntagen til den kultur, de kom fra.

Kamp mod fremmedfjendskheden og de borgerliges hykleri
Ud over den konkrete, individuelle hjælpsomhed, som mange nydanskere i dag er ham taknemmelig for, rettede Arne Hansen også en strukturel kritik af den tiltagende fremmedfjendskhed, der efter hans opfattelse prægede udlændingedebatten.

Arne Hansen var meget kritisk over for den herskende diskurs om flygtningesituationen. Han anså fremmedfjendskheden og de evige, politiske bestræbelser på at tale flygtninge ned for topmålet af hykleri. Efter Arne Hansens opfattelse havde de partier, som arbejdede mest ihærdigt på at opbygge et fort Europa og holde flygtninge ude, et kæmpe medansvar for flygtningestrømmene. De selvsamme partier havde med deres krige i Mellemøsten og Nordafrika selv bidraget til at sende mennesker på flugt. Danmarks invasion af f.eks. Irak og bombninger i Libyen skabte fejlslagne stater og borgerkrige, som igen gjorde mennesker til flygtninge. Og Arne Hansen var vred over, at de partier ikke tog et medansvar for flygtningesituationen, men blot sendte aben videre til Sverige, som på trods af at de ikke havde lod eller del i hverken krigene i Irak, Afghanistan, Syrien eller Libyen ud fra en langt mere human indstilling tog sig af folk på flugt. Og helt grotesk var det efter Arne Hansens opfattelse, når så de fremmedfjendske partier i Danmark udstillede Sverige som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når man fører en human flygtningepolitik.

Nedrustning i stedet for kaprustning
Arne Hansen var ligeledes en markant stemme, når det gjaldt freds – og konfliktløsning. Han argumenterede i årevis – bl.a. gennem medlemskabet af Aldrig mere Krig – for, at der findes en anden vej til fred end afskrækkelse og oprustning. Ved at se en konflikt fra begge sider og via dialog kunne verden minimere de stridigheder, der efterfølgende mundede ud i krig, død, ødelæggelse og våbenkapløb. Derved kunne kaprustning afløses af nedrustning, og verdens ressourcer fordeles mere ligeligt.

USA´s ansvar for Ukrainekrigen
Arne Hansen fordømte ligesom alle andre den russiske invasion i Ukraine, men mente at USA også havde et medansvar i den forstand, at det var løbet fra alle løfter givet i forbindelse med Murens fald og Tysklands genforening. USA indlemmede – trods løfte om det modsatte – alle de tidligere WAPA-lande i Nato og vendte raketrørene om, så de nu pegede mod Rusland, der nu med rette kunne føle sig omringet af Nato og USA´s umådeholdne bestræbelser på at dominere verden. Arne Hansen havde det virkelig skidt med den oprustning, der nu foregår, og efter hans opfattelse var det næsten umuligt at trænge igennem med en anden dagsorden – den fredspolitiske, som ser konflikten fra begge sider.

Ud af SF og stå i egen ret
Arne Hansen var i godt 40 år medlem af SF, men meldte sig ud i forbindelse med SF’s indtræden i Thorning-regeringen. Han havde længe haft det sværere og sværere med at forsvare partiets politik, og han var tydeligt lettet, og der faldt et åg fra hans skuldre, da han ikke længere behøvede at forsvare partiets politik. Nu stod han i egen ret – og det havde han det virkelig godt med.
—-
Hovedfoto: Anders Wedsted (tv) og Arna Hansen. Privatfotos