- Hovedhistorie

To nordjyske MF’ere om den stigende ulighed

Author profile

Netavisnord har tidligere beskæftiget sig med ulighedens omfang og årsager i Nordjylland og på landsplan:
https://netavisnord.dk/oek/ulighed-i-nordjylland-og-danmark/
I denne opfølgende artikel har vi bedt to politikere, Torsten Schack Pedersen fra Venstre og Theresa Berg Andersen fra SF, begge MF’ere valgt i Nordjylland, diskutere henholdsvis et liberalistisk og et socialistisk syn på ulighed.

Torsten Schack
– Torsten Schack, når man ser på udviklingen i indkomstfordelingen i Danmark er den tiltagende skæv. Ginikoefficienten er over en årrække med Venstre for bordenden steget med 8 pct.points fra 20 til 28, og formuefordelingen er skruet sammen på en måde, der bevirker, at 10 % af befolkningen ejer 50 % af formuen, og 1 % ejer 18 %. Er det et problem?
– Helt overordnet har Venstre det synspunkt, at uligheden ikke må blive for stor, for det kan have en uheldig indflydelse på sammenhængskraften i samfundet, og i parentes bemærket steg den også under Nyrup og Thorning.
Det er vigtigt, når man analyserer uligheden, at være opmærksom på, at der er stor udskiftning i de laveste deciler. At ulighed mao. ikke er et statisk, men dynamisk fænomen. Det er ikke de samme mennesker, der befinder sig i den lave indkomstende hele livet. Mobiliteten er stor, fordi f.eks. studerende, som befinder sig i den lave ende, bevæger sig op i indkomst og formue, når de har færdiggjort deres uddannelse og lægger SU’en på hylden.

Torsten Schack Pedersen (V). Foto Steen Brogaard

– Hvad med kassedamen og SOSU’en? Deres placering i indkomsthierarkiet forandrer sig vel ikke, med mindre de skifter branche og uddanner sig.
– Nej, men der er det afgørende, at de også mærker, at det går fremad rent økonomisk. Så kan det godt være, at det går mere fremad hos naboen, men jeg synes ikke, det er et problem, at nogle velhavende bliver rigere, hvis blot de fattige også bliver rigere.

Theresa Berg Andersen
– Theresa Berg, det var bl.a. på SF’s foranledning, at Finansministeriet blev bedt om at udarbejde en redegørelse om uligheden i Danmark. Hvad fortæller redegørelsen dig om ulighedens omfang?
– At uligheden er et kæmpe problem. Og at det er noget sludder, når de borgerlige nedtoner den og siger, at der er tale om misundelsespolitik, og at der er stor udskiftning i, hvem der er fattige. Vi er et rigt samfund, og alligevel er der arbejdsløshed og fattigdom.
Især smerter det mig, at godt 65000 børn lever under fattigdomsgrænsen. Det kan ikke undgå at mærke dem for livet, at de har haft så meget ringere opvækstvilkår end børn fra middel – og overklassehjem.
Uligheden har været stigende i en årrække, og desværre bidrog SF også til den, da vi sad i Thorningregeringen i første halvdel af 10’erne.

Therese Berg Andersen (SF). Foto Søren Friis

Torsten Schack
– Torsten Schack, en af forklaringerne på, at uligheden er stigende, er, at overførselsindkomsterne er strammet op. Venstres såkaldte modernisering af kontanthjælpen med et loft og 225 timersreglen, den lavere integrationsydelse samt den lavere og lavere kompensationsgrad for de forsikrede ledige bringer efter nogles opfattelse fattigdom med sig. Venstrefløjen taler ligefrem om fattigdomsydelser, og at der nu er 65000 børn, der lever under fattigdomsgrænsen. Hvad er dit svar til venstrefløjen?
– For Venstre er det helt afgørende, at det skal kunne betale sig at arbejde. Der må ikke være et økonomisk incitament i at ligge på sofaen frem for at være i beskæftigelse.

– Men sådan er reglerne vel heller ikke. Man har som arbejdsløs jo ikke et frit valg. Hvis man modtager en offentlig ydelse, er man forpligtiget til at stå til rådighed og tage et job, såfremt det matcher ens kvalifikationer. Eller en uddannelse. Eller gå i aktivering. Man kan vel ikke som arbejdsløs bare kaste sig i sofaen og tænde for skærmen?
– I praksis forholder det sig sådan, at det indtryk, man efterlader hos arbejdsgiveren, er af betydning for, om man får det job, der er ledigt. Og i en sådan ansættelsessituation kan man spille en meget uinteresseret rolle, hvis dagpenge og kontanthjælp er for høje. Og samtalerne på jobcentrene mellem de ledige og sagsbehandleren bygger på tillid og ikke på kontrol. Derfor er den eneste farbare og effektive vej til at få arbejdsløse i beskæftigelse, at gabet mellem lønnen og indkomstoverførslen er tilstrækkelig stor til, at der er et incitament til at gå helhjertet efter et job.

– Formuefordelingen er endnu mere skæv end indkomstfordelingen. Hvordan har Venstre det med det?
– Jeg bliver ikke dårligere stillet af, at Bestsellers formue stiger betragteligt, og at den 1 % rigeste del af befolkningen ejer 18 % af formuen. Man skal nemlig huske, at den rigeste 1 % betaler 10 % af alle skatter og afgifter. De giver dermed et væsentligt bidrag til at holde den offentlige service og de offentlige ydelser i sving.

– Torsten Schack, hvis vi nu bevæger os over i at søge en forklaring på uligheden, hvor ligger hunden så efter din opfattelse begravet? Er ulighed en funktion af menneskers eget frie valg, eller er det de strukturelle og sociale omstændigheder, der betinger uligheden?
– Det er kompliceret og en kombination. I udgangspunktet ønsker jeg frihed og lige muligheder for alle, og der er vi jo ikke i dag. Selv om det offentlige bidrager med gratis uddannelse, gratis sundhed etc., så er vi ikke ret gode til at nedbryde den sociale arv. Der er jo grundlæggende forskel på ens muligheder afhængigt af, om man kommer fra et hjem med veludannede forældre eller det modsatte.
På den anden side vil jeg ikke gå over i den modsatte grøft og gøre dem, der ikke når så langt som andre, til ofre, som det skal være synd for. Jeg går ikke ind for, at der skal være lighed i udfaldet, i slutresultatet. Og unge mennesker skal ikke pakkes ind. Der skal stilles krav, og uddannelse er en af løsningerne. Men vi skal opdrage de unge til at gøre sig umage og belønne dem, der har talent og giver den en skalle.

Theresa Berg Andersen
– Theresa Berg, hvad er efter SF’s opfattelse forklaringen på den stigende ulighed?
– Der er ikke tvivl i mit sind om, at uligheden overvejende er socialt og strukturelt betinget. Jeg vil ikke afvise, at det enkelte menneske også selvstændigt kan træffe nogle valg, der forøger uligheden opgjort i kroner. Hvis en familie foretrækker at gå ned i arbejdstid og opprioritere fritiden, hvorved den dermed give afkald på en del af indkomsten, så forøges uligheden, uden at jeg synes, at man kan give de samfundsmæssige omstændigheder skylden herfor. Men det er småting sammenlignet med de årsager til ulighed, som er bestemt af det enkelte menneskes sociale omstændigheder.
Det er helt afgørende for et individs muligheder her i livet, hvilken familie man er vokset op i. Hvad har man med i bagagen hjemmefra? Har man arbejdsløse og ringe uddannede forældre og dertilhørende knappe kulturelle og økonomiske ressourcer med som vilkår fra barndommen, så skal man være meget talentfuld for ikke selv at ende i de lavere sociale lag som voksen, hvilket ulighedsundersøgelserne også bekræfter. Så opvæksten er den helt afgørende faktor til forståelse af ulighedens årsager.

Torsten Schack
– Til sidst, Torsten Schack, der er blandt økonomer sket et paradigmeskifte fra nullerne til i dag i forståelsen af ulighedens konsekvenser. Flere – bl.a. den franske økonom Piketty – har fået øjnene op for, at ulighed er et makroøkonomisk og politisk problem, al den stund den hæmmer væksten og kan fremme den samfundsmæssige ustabilitet.
– Jeg er ikke fan af Piketty. Han har knald i låget. Han ønsker jo f.eks. at brandbeskatte formuer med 75 %. Hvem gider så investere i arbejdspladser. Vejen frem til økonomisk vækst og beskæftigelse er at sænke marginalskatten og selskabsskatten yderligere. Kun ved at gøre kagen større kan vi løfte dem, der har det sværest, ud af fattigdom. Og så må uligheden for min skyld gerne vokse – uden at den dog skal blive alt for stor, slutter Torsten Schack Pedersen.

Theresa Berg
– Theresa Berg her til sidst, hvad skal man gøre for at komme uligheden til livs?
– Et stærkt velfærdssamfund, der med bl.a. gratis uddannelse og en ordentlig SU giver unge med en svagere familiemæssig baggrund mulighed for at bryde den sociale arv og øge mobiliteten, er svaret. Og den satsning skal finansieres ved, at vi starter med at rulle de aktie – og topskattelettelser tilbage, som skiftende regeringer har indført i årevis, herunder også mit eget parti, da det sad i regering.
Mennesker, der uforskyldte bliver arbejdsløse, skal have nogle anstændige kompensationer, som de kan leve af. Arne-pensionen er et lille plaster på såret, men kan ikke dække for de fejlagtige beslutninger, der er blevet truffet mht. at afkorte dagpengeperioden, forlænge optjeningsperioden, forringe kontanthjælpen, afskaffe efterlønnen og forlænge pensionsalderen.
I mit nuværende virke på Christiansborg har jeg været med til at beslutte hjælpepakker til erhvervslivet, men i forbindelse hermed også at forlænge dagpengeperioden. Og vi arbejder på at ophæve den gensidige forsørgerpligt for førtidspensionister. Tilbage står, at vi bl.a. skal have hævet kompensationsgraden for de arbejdsløse. Det vil alt sammen bidrage til at mindske uligheden, slutter Theresa Berg, SF.
———————
Topfotos: Søren Friis og Steen Brogaard – Folketinget

2
Skriv en kommentar til historien

avatar
Erik Bisgaard
Læser
Erik Bisgaard

Jeg læste engang et interview med Martin Ågerup (direktør i tænketanken Cepos), hvori han forklarede, at han ikke forstod hvorfor mennesker, som voksede op i dysfunktionelle familier ikke blot lærte af den situation man voksede op i, og valgte at leve et andet, og bedre liv. Det er måske heller ikke til at forstå. Man skal nok have prøvet det, for at forstå det. Uligheden er (også i Danmark) stigende. Selv i et samfund som vores, hvor den vokser mindre end i de fleste andre vestlige samfund, er den et afgørende problem ift til den enkeltes mulighed for at kunne… Læs mere »

Annie Hunderup
Læser
Annie Hunderup

Så kom den igen med Torsten Schack om, at det skal kunne betale sig at arbejde!!! De borgerlige har overhovedet ikke begreb om hvordan, ledige, eller børn/unge fra små dysfunktionelle familier har det, eller folk der er så uheldige at komme på kontanthjælp fordi de måske er blevet syge og hvordan de kommer videre. Kommer man på kontanthjælp, skal man sælge alt hvad man ejer, før man kan modtage penge fra det offentlige. Til forskel fra rige pensionister (fra wiskybæltet), der både ejer millionvilla, sommerhus og diverse dyre ting kan få ældrecheck?? Rige med sommerhus kan nu trække 40.000 kr.(eller… Læs mere »