Den danske arbejdsmarkedspolitik \u2013 og specielt jobcentrene \u2013 er under heftig beskydning fra borgerligt hold. Frontl\u00f8beren er Cepos<\/em>, der under overskriften \u201dDet koster ca. en halv million at f\u00e5 en ledig i job \u2013 og m\u00e5ske var det g\u00e5et helt af sig<\/em>\u201d retter en voldsom kritik af det offentliges og a-kassernes arbejdsformidling.<\/p>\n Mia Amalie Holstein<\/em> fra Cepos bel\u00e6gger sin kritik med tal fra AKU og Danmarks Statistik. Af den citerede unders\u00f8gelse fremg\u00e5r det (figur 1<\/em>), at kun 8% af de interviewede tilkendegiver, at jobcentrene eller a-kasserne har spillet en rolle for formidlingen af kontakten til arbejdsgiveren. I absolutte tal 46.000 personer i 2018 (fig.2<\/em>). Omvendt klarede 92% af de adspurgte selv at skaffe sig et job.<\/p>\n Nordjyske jobcentre formidler lidt flere jobs end landsgennemsnittet<\/strong> 13 mia. i udgifter<\/strong><\/p>\n I 2018 brugte de danske kommuner sammenlagt 13,5 mia p\u00e5 besk\u00e6ftigelsesindsatsen og sagsbehandlingen i jobcentrene, jvf tabel 1.<\/em> I Cepos\u2019 regnemaskine bliver det konverteret til en udgift p\u00e5 4-500.000 for at f\u00e5 en ledig i arbejde via jobcentrene. Det byder n\u00e6sten sig selv, at efter Cepos\u2019 opfattelse b\u00f8r jobcentrene og arbejdsmarkedspolitikken uds\u00e6ttes for en kraftig effektivisering og slankning.<\/p>\n Jobcentrene er ikke et- tag- selv-bord for de ledige<\/strong> Den borgerlige incitamentstankegang i ruiner \u2013 arbejdsmarkedspolitikken virker<\/strong> Michael Svarer<\/em>, professor i \u00f8konomi, Aarhus Universitet, og seniorfellow hos Kraka. siger til \u201dFinans<\/em>\u201d Jobcenterchef: Vi skal sikre, at den ledige st\u00e5r til r\u00e5dighed<\/strong> – Der kan v\u00e6re mange \u00e5rsager til ledighed eller sygemelding, og vi afholder kontinuerligt samtaler med de tilmeldte borgere for at afd\u00e6kke og iv\u00e6rks\u00e6tte tiltag, der kan underst\u00f8tte deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi eksempelvis hj\u00e6lper med jobrettede tiltag som hj\u00e6lp til jobs\u00f8gning, hj\u00e6lp til erhvervelse af kurser\/certifikater, hj\u00e6lp til afs\u00f8gning af nye jobomr\u00e5der, hj\u00e6lp til kontakt til virksomheder osv., og for ledige, der har andre umiddelbare udfordringer end ledighed, kan vi ogs\u00e5 tilbyde eksempelvis coachforl\u00f8b med fagligt uddannet personale, der kan adressere udfordringer som stress, angst, depression, misbrug mm.<\/em><\/p>\n – Vi underst\u00f8tter s\u00e5ledes en bred vifte af borgere, lige fra dem, der klarer sig videre med en forholdsm\u00e6ssig lille eller ingen hj\u00e6lp, fordi de har kompetencer, der direkte eftersp\u00f8rges hos virksomhederne, til dem, der skal have rigtig meget hj\u00e6lp til at overvinde eller leve med andre udfordringer end ledighed, samtidig med at de skal have opbygget en arbejdsmarkedsidentitet \u2013 og s\u00e5 er der et v\u00e6ld af scenarier derimellem.<\/em><\/p>\n En h\u00e5ndholdt indsats over for de langtidsledige<\/strong> Flere akt\u00f8rer: dobbeltarbejde?<\/strong> Anden akt\u00f8r i traditionel forstand, hvor besk\u00e6ftigelsesindsatsen udliciteres, bruger vi ikke i Frederikshavn, men vi k\u00f8ber selvf\u00f8lgelig forskellige vejlednings- og opkvalificeringsforl\u00f8b hos leverand\u00f8rer som EUC, AMU-centre, Handelsskole mm.<\/em><\/p>\n Jobkonsulenterne uden egentlig uddannelse. Intet lovkrav<\/strong> Hertil siger Mette Krog: 4000 virksomhedsbes\u00f8g pr \u00e5r<\/strong> Jobcentrene er voldsomt udsk\u00e6ldte. Is\u00e6r fra borgerligt hold beskyldes jobcentrene for ikke at bidrage synderligt til at f\u00e5 folk i arbejde. Og n\u00e5r det endelig lykkes, koster det omkring \u00bd mio kroner pr ledig, som jobcentrene f\u00e5r i arbejde, p\u00e5st\u00e5r Cepos. I denne artikel s\u00e6tter Netavisnord fokus p\u00e5 jobcentrenes funktioner og resultater. Den danske arbejdsmarkedspolitik […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":993,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[7],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Jobcenter.-Skilt.-Styrelsen-for-arbejdsmarked-og-rekruttering.jpg?fit=337%2C100&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-ga","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1002"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1002"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1002\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1003,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1002\/revisions\/1003"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/993"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1002"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1002"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1002"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Mia-Amalie-Holstein.-Velf\u00f8rdspolitisk-chef-Cepos.-Pressefoto-Cepos-199x300.jpg?resize=461%2C695\")
\nJobcentrene formidler 8% af de ledige stillinger = 46000 jobs<\/strong><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Cepos-1-300x268.jpg?resize=556%2C497\")
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Cepos-2-300x245.jpg?resize=560%2C457\")
\nSom det fremg\u00e5r af figur 3<\/em> ligger den nordjyske formidling via jobcentre og a-kasser lidt over landsgennemsnittet.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Cepos-3-300x234.jpg?resize=560%2C437\")
![\"\"](\"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Cepos-4-293x300.jpg?resize=562%2C575\")
\nOverordnet er jobcentrenes hovedopgave at tjekke, om de ledige p\u00e5 overf\u00f8rselsindkomst st\u00e5r til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet og hj\u00e6lpe dem via samtaler med virksomhedskontakt og opkvalificering, s\u00e5 deres tilknytning til arbejdsmarkedet kan fastholdes. Derfor er det ogs\u00e5 sv\u00e6rt at forst\u00e5, at de borgerlige uimodsagt kan slippe af sted med at sk\u00e6re i ydelserne og optjeningsperioden ud fra devisen \u201ddet skal kunne betale sig at arbejde\u201d.
\nTankegangen har i \u00e5revis bygget p\u00e5 den neoliberale forestilling, som i h\u00f8j grad ogs\u00e5 pr\u00e6ger Finansministeriet, at de arbejdsl\u00f8se grundl\u00e6ggende er dovne og helst vil undg\u00e5 at arbejde og derfor skal have et incitament i form af ringere dagpenge og kontanthj\u00e6lp samt l\u00e6ngere optjeningsperiode til at s\u00f8ge et arbejde. Som om forholdet mellem underst\u00f8ttelse\/kontanthj\u00e6lp og arbejde er et tag-selv-bord for de ledige.<\/p>\n
\nDe borgerlige skylder en forklaring p\u00e5, hvordan arbejdsl\u00f8sheden i 2008 \u2013 lige f\u00f8r finanskrisen \u2013 var p\u00e5 under 50.000, hvilket regnes for fuld besk\u00e6ftigelse, n\u00e5r dagpengeperioden den gang var 4 \u00e5r, optjeningsperioden 6 m\u00e5neder og kompensationsgraden betydeligt bedre end i dag, hvor den ligger under 50%. Den borgerlige incitamentstankegang ligger i ruiner, hvis man anskuer arbejdsl\u00f8shedsbek\u00e6mpelsen fra den vinkel. Og det g\u00f8r den ogs\u00e5, n\u00e5r man sammenligner arbejdsmarkedspolitikken under Schl\u00fctter med den politik, Nyrup\/Lykketoft indf\u00f8rte i sidste halvdel af 90\u2019erne.<\/p>\n
\n– I begyndelsen af 1990\u2019erne var ledigheden t\u00e5rnh\u00f8j og antallet af personer p\u00e5 offentlig fors\u00f8rgelse n\u00e6rmede sig en million. Hvad er der sket siden starten af 1990\u2019erne? En af de helt store \u00e6ndringer i arbejdsmarkedspolitikken de seneste 20-30 \u00e5r er en kraftig intensivering af den aktive arbejdsmarkedsindsats. <\/em>
\nS\u00e5 et sobert bud er, at aktiveringsindsatsen godt kan tage en god del af \u00e6ren for det nuv\u00e6rende velfungerende danske arbejdsmarked<\/em>.<\/p>\n
\nMette Krog Dalsgaard<\/em>, jobcenterchef i Frederikshavn, supplerer:
\n– Vi har som jobcenter til opgave at hj\u00e6lpe borgere i job eller uddannelse eller underst\u00f8tte, at den ledige st\u00e5r til r\u00e5dighed for arbejdsmarkedet. Vi skal ogs\u00e5 hj\u00e6lpe virksomheder med at rekruttere, uddanne og opkvalificere medarbejdere og med at fastholde eventuelle sygemeldte medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen.<\/em><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/03\/Mette-Krog-Dalsgaard-jobcenterchef-Frederikshavn.-Privatfoto-189x300.jpg?resize=440%2C698\")
\nMette Krog forts\u00e6tter:
\n– Vi bruger is\u00e6r vores ressourcer p\u00e5 at hj\u00e6lpe langtidsledige. Det er borgere p\u00e5 kanten af arbejdsmarkedet, der ofte kr\u00e6ver en l\u00e6ngerevarende, individuel, h\u00e5ndholdt indsats, og hvor vi arbejder parallelt med besk\u00e6ftigelsesindsatser sammen med indsatser fra andre fagomr\u00e5der som socialomr\u00e5det, sundhedsomr\u00e5det, uddannelsesomr\u00e5det og andre relevante instanser.<\/em><\/p>\n
\n– Man kan som udenforst\u00e5ende undertiden f\u00e5 det indtryk, at der er mange akt\u00f8rer i gang for at hj\u00e6lpe de ledige i arbejde. Der er jobcentrene. Der er a-kasserne. Og s\u00e5 er der de s\u00e5kaldte \u201dandre akt\u00f8rer\u201d. Er der ikke en fare for dobbeltarbejde?
\n– A-kasserne udbetaler underst\u00f8ttelse til de forsikrede ledige og har samtaler med dem. De g\u00f8r en gedigen indsats, fordi de kender deres medlemmer og deres kvalifikationer rigtig godt. Vi i jobcentrene hj\u00e6lper ogs\u00e5 de forsikrede ledige med jobrettede samtaler, opkvalificering, formidling og andre indsatser, der udl\u00f8ser det rigtige match og bringer dem i job. Generelt t\u00e6nker jeg, at A-kasserne og Jobcentrene har forskellige forcer, og n\u00e5r vi forener dem, s\u00e5 lykkes vi sammen til gavn for borgerne. Det kommer ogs\u00e5 til udtryk i de f\u00e6llessamtaler, vi afholder, og generelt synes jeg, vi i Frederikshavn har et rigtig godt og frugtbart samarbejde med A-kasserne.<\/em><\/p>\n
\nEn del af kritikken mod jobcentrene og deres manglende evne til at f\u00e5 folk i arbejde er rettet mod jobkonsulenterne, der beskyldes for at mangle en faglig baggrund og dermed ikke besidde de n\u00f8dvendige kvalifikationer. Det er is\u00e6r blevet kritiseret, at der ikke findes en egentlig konsulentuddannelse, og at loven ikke opstiller krav til jobbet.<\/p>\n
\n– Vi har ansat socialr\u00e5dgivere, som jo har en traditionel socialfaglig uddannelse, men ogs\u00e5 socialp\u00e6dagoger, kontoruddannede, erhvervsuddannede og andre baggrunde. De er alle ansat som jobkonsulenter og har hver is\u00e6r styrker, som de har taget med ind i jobbet. Alle nyansatte gennemg\u00e5r et introforl\u00f8b af ca. 3 ugers varighed og kl\u00e6des efterf\u00f8lgende l\u00f8bende p\u00e5 til et job, hvor rammer og lovgivningen jo ofte \u00e6ndrer sig. Vi l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 livserfaring og evnen til at have en anerkendende og tillidsfuld dialog mere end p\u00e5 den formelle uddannelse. Meget faglighed kan l\u00e6res – det er sv\u00e6rere med empati og menneskelige egenskaber.<\/em><\/p>\n
\nOm forholdet til de lokale virksomheders brug af jobcenteret i Frederikshavn siger Mette Krog:
\n– Vi har ca. 4000 virksomhedsbes\u00f8g om \u00e5ret til rundt regnet 1000 virksomheder. Vi bestr\u00e6ber os p\u00e5 at opbygge tillidsrelationer til virksomhederne, s\u00e5 de kan bruge os, n\u00e5r de har behov. F.eks. er vi inddraget i rekrutteringsopgaven til MARS, den nye genbrugsvirksomhed p\u00e5 havnen. Den skal bruge op til 200 medarbejdere, n\u00e5r den er i fulde omdrejninger. P\u00e5 samme m\u00e5de har slagteriet i S\u00e6by l\u00f8bende haft brug for nye folk, som jobcenteret har hjulpet med at skaffe. Vi st\u00e5r klar til at hj\u00e6lpe b\u00e5de store og sm\u00e5 virksomheder med at finde det rigtige match, og vi hj\u00e6lper ogs\u00e5 med at finde kreative l\u00f8sninger, hvis virksomhederne eftersp\u00f8rger kompetencer, som de ledige ikke umiddelbart har.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"