Mens de st\u00f8rre byer med deres mange arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, kulturelle tilbud og et blomstrende cafeliv vokser, har den befolknings- og besk\u00e6ftigelsesm\u00e6ssige udvikling for landets s\u00e5kaldte yderomr\u00e5der ikke v\u00e6ret gunstig. Det er naturligvis forbundet med nogen usikkerhed at forudsige, hvordan den nordjyske landsdel vil udvikle sig \u2013 is\u00e6r efter Coronakrisen. Men hvis det g\u00e5r som i de senere \u00e5r, er der ikke grund til den store optimisme p\u00e5 Nordjyllands vegne, selvom der ogs\u00e5 er nogle, der mener, at landsdelen g\u00e5r en lysere fremtid i m\u00f8de.<\/strong><\/em><\/p>\n

Befolkningsfremskrivningerne: V\u00e6kst eller tilbagegang?<\/strong>
\nHvordan vil det g\u00e5 med befolkningsudviklingen de n\u00e6ste 10 \u00e5r? Det har Danmarks Statistik regnet p\u00e5. Indbyggerantallet i hele landet vil vokse med 220.000. Men af dem vil kun 8.000 af dem v\u00e6re bosat i Region Nordjylland.
\nDe 8.000 d\u00e6kker over en befolkningsv\u00e6kst i Aalborg Kommune p\u00e5 11.000, i Rebild p\u00e5 2.000 og i Br\u00f8nderslev p\u00e5 600 indbyggere. Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner forventes at holde status quo, mens de resterende 7 kommuner vil opleve et mere eller mindre fald i indbyggertallet. Den forventede udvikling kan ses p\u00e5 dette kort:<\/p>\n

<\/p>\n

Det er alts\u00e5 kun de to kommuner n\u00e6r metropolen Aalborg, som vil opleve en befolkningsv\u00e6kst.<\/p>\n

\u201dFlugten\u201d til Aalborg Kommune<\/strong>
\nMen \u00e9t er, hvordan den fremtidige<\/em> befolkningsudvikling forventes at blive. Noget andet er, hvordan befolkningstallet har udviklet sig de seneste \u00e5r i Nordjylland. N\u00f8gleordet er her: Der er sket en centralisering<\/em> \u2013 fra yderomr\u00e5derne til Aalborg.
\nDet fremg\u00e5r nemlig af tabel 1<\/em>, at det kun er Rebild og Br\u00f8nderslev kommuner, som har oplevet en nettotilgang af borgere fra Aalborg Kommune p\u00e5 henholdsvis 524 og 150 personer. Alle de \u00f8vrige nordjyske kommuner har i mere eller mindre grad m\u00e5ttet konstatere, at der er flyttet flere af deres borgere til landsdelens metropol, Aalborg, end de har modtaget fra samme. Tilsammen har Aalborg netto modtaget 2.132 personer fra de \u00f8vrige nordjyske kommuner i perioden.<\/p>\n

<\/p>\n

Den dobbelte urbanisering<\/strong>
\nDer sker ikke blot en centralisering af befolkningen i retning mod regionens hovedby. Ogs\u00e5 indenfor den enkelte<\/em> kommune er det generelle billede, at kommunens hovedby<\/em> oplever en befolkningstilgang – eller mindre tilbagegang – end den \u00f8vrige del<\/em> af kommunen. For de nordjyske kommuner ser billedet s\u00e5dan ud:<\/p>\n

<\/p>\n

Det er alts\u00e5 kommunens hovedby, som oplever en v\u00e6kst eller en mindre tilbagegang i befolkningstallet end den \u00f8vrige del af kommunen. Eneste undtagelse er Frederikshavn, hvor tilbagegangen er st\u00f8rre end for den \u00f8vrige del af kommunen.<\/p>\n

Besk\u00e6ftigelsen og Ud\/Vandkanten<\/strong>
\nEn af forklaringerne er den forskellige udvikling af besk\u00e6ftigelsen i landets kommuner.<\/p>\n

T\u00e6nketanken Cevea<\/em> offentliggjorde for kort tid siden en unders\u00f8gelse, der viser udviklingen i den private besk\u00e6ftigelse i 4 forskellige kommunekategorier i perioden 2010-17. Unders\u00f8gelsen viser, at v\u00e6ksten i den private besk\u00e6ftigelse har v\u00e6ret p\u00e5 7,5 % p\u00e5 landsplan, men kun 2,2 % i landkommunerne og 3,9 % i yderkommunerne.<\/p>\n

<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen viser bla. at der skabes f\u00e6rre nye \u2013 is\u00e6r sm\u00e5 \u2013 virksomheder i land- og yderkommunerne. Det lover ikke godt for disse kommuners fremtid, da det netop er den type virksomheder, som mange \u00f8konomer mener, at land- og yderkommunerne skal bygge p\u00e5.<\/p>\n

Kommunalreformen i 2007: Centraliseringen tager fart<\/strong>
\nEn st\u00e6rkt medvirkende \u00e5rsag til centraliseringen i Danmark har v\u00e6ret den kommunalreform, som den dav\u00e6rende VK-regering med Lars L\u00f8kke som indenrigsminister og med DFs stemmer vedtog i 2004 til ikrafttr\u00e6den 1. januar 2007.
\nHer blev 271 kommuner reduceret til 98 og 14 amter forvandlet til 5 regioner.<\/p>\n

Kommunalreformen har ikke blot medf\u00f8rt nedl\u00e6ggelse af r\u00e5dhuse, men ogs\u00e5 uddannelsesinstitutioner, sygehuse og hundredvis af skoler og daginstitutioner.<\/p>\n

Desuden har Politireformen fra 2006 har betydet en kraftig centralisering med nedl\u00e6ggelse af lokale politistationer. Og ved Domstolsreformen blev 84 retskredse reduceret til 24 og f\u00f8rte til, at mange domhuse lukkede i de mindre byer.<\/p>\n

Centraliseringsprocessen havde nok trods Kommunalreformen fundet sted i et vist omfang, men reformen har speedet hastigheden betragteligt op og ogs\u00e5 bredt sig til omr\u00e5der, som sandsynligvis ellers var g\u00e5et fri.<\/p>\n

Udflytning af statslige arbejdspladser<\/strong>
\nI oktober 2015 besluttede den dav\u00e6rende Venstre-regering at udflytte knap 4000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen \u2013 heriblandt til nogle nordjyske byer. Baggrunden var angiveligt at skabe et Danmark i bedre balance, men den skal nok ogs\u00e5 ses som et modtr\u00e6k mod Kommunalreformens centralisering, som mange rundt omkring i provinsen kritiserede, og som ogs\u00e5 havde medvirket til Venstres d\u00e5rlige folketingsvalg i 2015.<\/p>\n

Indtil den forrige, borgerlige regering gik af i juni 2019, var der udflyttet knap 5.000 statslige arbejdspladser, og regeringen havde planer om yderligere 3.000. Nordjylland fik i f\u00f8rste udflytningsrunde omkring 500 statslige arbejdspladser, og af disse har Hj\u00f8rring og Aalborg f\u00e5et hovedparten.<\/p>\n

Men samtidigt tvang regeringens sparepolitik overfor kommunerne ved de \u00e5rlige \u00f8konomiaftaler dem til at fyre medarbejdere, s\u00e5 set i det perspektiv er nettoeffekten af udflytningen meget lille, hvis overhovedet nogen.<\/p>\n

Derudover er kun 20 % af medarbejderne flyttet med ud eller alternativt pendler. Det boost, som udflytningskommunerne havde h\u00e5bet p\u00e5 i form af nye, ofte veluddannede og godt l\u00f8nnede personer, der kunne bidrage med flere kommunale skattekroner, har ikke fundet sted i forventet omfang.<\/p>\n

Det \u00d8konomiske R\u00e5d har desuden p\u00e5vist, at de nye arbejdspladser blot skaber en beskeden, positiv effekt p\u00e5 den private<\/em> besk\u00e6ftigelse i n\u00e6romr\u00e5det.<\/p>\n

Men udflytningen har naturligvis skabt nye jobmuligheder i de p\u00e5g\u00e6ldende kommuner og sandsynligvis ogs\u00e5 i et vist omfang v\u00e6ret medvirkende til at fastholde de indbyggere, som bor der, og ogs\u00e5 tiltr\u00e6kke nye beboere.<\/p>\n

Andre faktorer, der arbejder for og imod en yderligere centralisering<\/strong>
\nDe unge flytter<\/strong>
\nDer er mange unge, som flytter fra yderomr\u00e5derne. Det er ikke overraskende, da uddannelsesinstitutionerne prim\u00e6rt findes i de st\u00f8rre byer. Men institutionerne er i stigende grad blevet koncentreret i byerne, og den udvikling er der ikke noget, der tyder p\u00e5 \u00e6ndres i fremtiden.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er selvf\u00f8lgelig, hvor stor en andel af de unge, der vender tilbage til hjemegnen efter uddannelsen. En unders\u00f8gelse af Statens Bygningsforskningsinstitut viser, at kun 20 % af dem, der har forladt hjemegnen, er vendt tilbage inden for 3 \u00e5r efter uddannelsen er f\u00e6rdiggjort. Der er nemlig bedre jobmuligheder i byerne, og bylivet med dets kulturtilbud, cafeer osv. er mere attraktivt. Og s\u00e5 har man m\u00e5ske skabt sig et netv\u00e6rk i byen.<\/p>\n