Nordjyske Medier med flagskibet Nordjyske \u2013 landsdelens eneste tilbagev\u00e6rende dagblad – har de seneste \u00e5r v\u00e6ret igennem markante fyringsrunder. I 2019 m\u00e5tte 24 ansatte forlade koncernen og i 2020 var tallet 48 (32 redaktionelle medarbejdere plus 16 fra andre faggrupper). Og i 2021 venter der \u00f8jensynligt en ny sparerunde.<\/p>\n
Ledelsen i Nordjyske har angivet faldende oms\u00e6tning p\u00e5 b\u00e5de annoncer og abonnementer som hoved\u00e5rsagerne til nedl\u00e6ggelsen af stillingerne.
\nFyringsrunderne er ikke kommet som den store overraskelse. I 2018 og 2019 har Nordjyske Medier givet et samlet underskud p\u00e5 45.9 millioner.
\nNordjyske Mediers egenkapital er naturligvis ogs\u00e5 mindsket og er nu p\u00e5 246 mio.<\/p>\n
Nordjyske Medier er ikke de eneste, der k\u00e6mper med \u00f8konomiske problemer. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 Jysk Fynske Medier, som landets \u00f8vrige regionale dagblade \u2013 Fyns Stiftstidende, Jyske Vestkysten og Aarhus Stiftstidende – er en del af. I de fem \u00e5r, koncernen har eksisteret, har der samlet set v\u00e6ret et underskud p\u00e5 69 mio., men i 2019 har man dog kunnet pr\u00e6stere et overskud p\u00e5 20 mio.
\nKonsekvensen har bla. v\u00e6ret, at koncernen har m\u00e5ttet fyre n\u00e6sten 100 medarbejdere i 2020.<\/p>\n
Derimod g\u00e5r dette fint for de landsd\u00e6kkende mediehuse. F.eks. kunne JP\/Politiken \u2013 der bla. best\u00e5r af Politiken, Jyllandsposte og Ekstra Bladet \u2013 fornyligt meddele, at koncernen i 2020 har kunnet levere et overskud p\u00e5 209 mio. kr. ud af en oms\u00e6tning p\u00e5 3 mia kr. Egenkapitalen er i takt med overskuddene vokset \u00e5r for \u00e5r, og udg\u00f8r i 2020 2,7 mia.<\/p>\n
Annonceindt\u00e6gter og antal l\u00e6sere falder<\/strong> Hvis man kun ser p\u00e5 udviklingen fra 2018 til 2019, er billedet n\u00e6sten det sammen. Fyens Stiftstidende har m\u00e5tte indkassere et fald i den gennemsnitlige d\u00e6kning p\u00e5 11 %, Aarhus Stiftstidende p\u00e5 5 %, mens Jyske Vestkysten holder status quo, Det eneste af de regionale dagblade, som viser fremgang, er Nordjyske med plus 7 %, hvilket svarer til en fremgang fra 176.000 til 188.000 ugentlige l\u00e6sere. Slots- og Kulturstyrelsen, hvorfra tallene stammer, vurderer imidlertid, at en del af Nordjyskes fremgang skyldes, at tallet for 2019 ogs\u00e5 indeholder tal for Mors\u00f8 Folkeblad, som Nordjyske har opk\u00f8bt. Tallene for Mors\u00f8 indregnes fra 2019 i mods\u00e6tning til tidligere derfor i Nordjyskes tal.<\/p>\n Geografi, uddannelse og alder<\/strong> Foruden denne geografiske sammenh\u00e6ng er der ogs\u00e5 en sammenh\u00e6ng mellem uddannelsesniveau og l\u00e6sning af de trykte medier. Jo h\u00f8jere uddannelse, jo st\u00f8rre d\u00e6kning.<\/p>\n Og endeligt spiller alderen \u2013 ikke overraskende – en rolle. Jo \u00e6ldre, jo st\u00f8rre lyst til at l\u00e6se de trykte aviser. Jo yngre, jo st\u00f8rre lyst til at bruge de digitale medier og frav\u00e6lge de trykte \u2013 et fremtidsscenario, som ikke giver de sidstn\u00e6vnte grund til den store optimisme.<\/p>\n Flere l\u00e6sere p\u00e5 dagbladenes \u201dnyhedssites\u201d<\/strong> \u00d8konomisk st\u00f8tte til medierne<\/strong> Men derudover modtager medierne forskellige former for statslig st\u00f8tte \u2013 b\u00e5de en direkte<\/em> og indirekte<\/em>. Puljen med redaktionel produktionsst\u00f8tte udg\u00f8r i 2021 358 mio kr. Af dem f\u00e5r Nordjyske 17,5 mio, Fyens Stiftstidende 11 mio, Jyske Vestkysten 14 mio og Aarhus Stiftstidende 4,6 mio. Nordjyskes st\u00f8tte er den maksimale, et medium kan opn\u00e5, og svarer til st\u00f8tten til de landsd\u00e6kkende aviser, Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, B\u00f8rsen, BT og Ekstra Bladet. Men dagbladene f\u00e5r ogs\u00e5 en indirekte<\/em> st\u00f8tte i form af momsfritagelse \u2013 nulmomsen, som den kaldes. Den opg\u00f8res ikke p\u00e5 de enkelte mediehuse, men samlet set vurderes v\u00e6rdien af nulmomsen til at v\u00e6re n\u00e6sten 500 mio.<\/p>\n S\u00e5 den samlede direkte og indirekte statslige st\u00f8tte til medierne ligger i omegnen af 850 mio kr.<\/p>\n Ny medieaftale<\/strong> Desuden indeholdt aftalen en gradvis afskaffelse af licensen. I stedet skal finansieringen af DR skaffes ved de \u00e5rlige finanslovsaftaler. Den type finansiering \u00f8ger – som ogs\u00e5 mange eksperter p\u00e5pegede – sandsynligheden for, at DR hvert \u00e5r i forbindelse med finanslovsforhandlingerne g\u00f8res til en politisk kastebold med risikoen for, at ivrige politikere ogs\u00e5 gerne vil detailstyre DR ud fra deres egen politiske agenda.<\/p>\n Men med finanslovsaftalen for 2021 mellem regeringen og dens st\u00f8ttepartier blev den sidste del p\u00e5 260 mio. kr. af den forrige regerings samlede DR-besparelser droppet.<\/p>\n Regeringens st\u00f8ttepartier har ut\u00e5lmodigt og indtil nu forg\u00e6ves ventet p\u00e5, at regeringen kommer med et udspil til en ny medieaftale. Oprindeligt skulle udspillet have v\u00e6ret pr\u00e6senteret i starten af 2020, s\u00e5 blev det i flere omgange i 2020 udskudt, og derefter hed det sig, at det ville komme i for\u00e5ret 2021. Om det sker er nok tvivlsomt, og kulturminister Joy Mogensen (S)<\/em> har da ogs\u00e5 udmeldt, at det er usikkert, hvorn\u00e5r et konkret udspil ser dagens lyd. M\u00e5ske sker det f\u00f8rst i 2022. Ministerens forklaring p\u00e5 det manglende regeringsinitiativ er corona-travlhed i et \u2013 er de fleste enige om – underbemandet kulturministerium.<\/p>\n Hvad kommer en ny medieaftale til at indeholde?<\/strong> Der er ogs\u00e5 nogle, der s\u00e6tter sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved, hvorfor \u00f8konomisk velpolstrede mediekoncerner som Politiken\/JP og Berlingske Media egentlig hver skal inkassere den maksimale redaktionelle produktionsst\u00f8tte p\u00e5 17,5 mio \u00e5rligt. Hvorfor ikke i stedet kanalisere flere midler fra de velpolstrede over til de \u00f8konomiske n\u00f8dstedte regionale medier.<\/p>\n Der er ogs\u00e5 r\u00f8ster fremme om \u2013 ogs\u00e5 blandt de politiske partier p\u00e5 Christiansborg – at en del af finansieringen kan hentes p\u00e5 en skat p\u00e5 de store techgiganter \u2013 Facebook, Google m.fl. Ingen ved dog, hvilke modtr\u00e6k techgiganterne vil iv\u00e6rks\u00e6tte, hvis de bliver p\u00e5lagt en s\u00e5dan skat.<\/p>\n Statslig mediest\u00f8tte bet\u00e6nkelig ud fra en demokratisk vinkel?<\/strong> Omvendt lyder det fra andre, at det er netop eksistensen af en mangfoldighed af danske medier, hvor en demokratisk debat kan udspille sig, som er medvirkende til at styrke demokratiet. Hvis de ikke hj\u00e6lpes til overlevelse, vil de store internationale mediekoncerner og techgiganter f\u00e5 en alt for stor magt over meningsdannelsen og dermed samfundsudviklingen.<\/p>\n Konsekvenserne af de regionale dagblades krise<\/strong> Kombinationen af f\u00e6rre regionale dagblade, f\u00e6rre lokalredaktioner og f\u00e6rre l\u00e6sere risikerer at skabe s\u00e5kaldte nyheds\u00f8rkener<\/em>, som Anders C. \u00d8sterby definerer s\u00e5ledes: \u201dEn nyheds\u00f8rken er et geografisk defineret omr\u00e5de, hvor der ikke er fast tilstedev\u00e6rende journalister, og hvor der ikke er en kontinuerlig journalistisk d\u00e6kning af det omr\u00e5de i bred forstand\u201d.<\/em><\/p>\n At samle journalisterne p\u00e5 f\u00e6rre lokalredaktioner beh\u00f8ver i sig selv ikke at betyde, at den journalistiske d\u00e6kning af et lokalomr\u00e5de bliver d\u00e5rligere. Nogle vil faktisk h\u00e6vde det modsatte, nemlig at st\u00f8rre lokalredaktioner kan skabe et bedre redaktionelt milj\u00f8 og dermed v\u00e6re med til at h\u00e6ve kvaliteten af det journalistiske arbejde. Men hvis det skal ske, foruds\u00e6tter det, at antallet af redaktionelle medarbejde ikke formindskes, og det er det, der netop er sket hos de regionale medier.<\/p>\n F\u00e6rre muskler til regionalaviserne kan v\u00e6re et demokratisk problem, vel og m\u00e6rke hvis de ogs\u00e5 i praksis lever op til idealet om at fungere som borgernes vagthund overfor de lokale magthavere \u2013 borgmestre, byr\u00e5dspolitikere, kommunaldirekt\u00f8rer, virksomhedsejere osv. Hvis de regionale dagblade sv\u00e6kkes, kan det betyde, at borgerne mangler et sted at henvende sig med deres historier, og at byr\u00e5dsarbejdet i de kommuner, som ligger fjernest fra lokalredaktionerne, bliver d\u00e6kket i mindre omfang end tidligere \u2013 noget som mange lokalpolitikere i Nordjylland kan skrive under p\u00e5 er sket i de senere \u00e5r.<\/p>\n Ytringsfrihedskommissionen<\/em>, som i 2020 barslede med en bet\u00e6nkning om ytringsfrihedens tilstand i Danmark, behandler ogs\u00e5 nogle af konsekvenserne af de regionale mediers sv\u00e6kkelse. Efter at have konstateret, at nyhedsmedierne generelt er tr\u00e6ngt pga. fremkomsten af mange, konkurrerende medieplatforme, og at de traditionelle mediers andel af annoncemarkedet er kraftigt reduceret, beskrives situationen s\u00e5ledes: \u201dFor s\u00e5 vidt ang\u00e5r de regionale og lokale medier finder kommissionen, at disse medier samlet set n\u00e6ppe fuldt ud udfylder rollen som bl.a. offentlighedens vagthund i lokalomr\u00e5derne i samme grad som tidligere, og at det er usikkert, om rollen er overtaget af andre\u201d<\/em>.<\/p>\n Om de regionale medier har og har haft en markant rolle som magthavernes vagthund vil nogle m\u00e5ske mene er noget af et sk\u00f8nmaleri, al den stund alle de regionale aviser \u2013 inkl. Nordjyske (og i \u00f8vrigt ligesom den \u00f8vrige, danske dagspresse) \u2013 er borgerlige og ofte forekommer at v\u00e6re ret selektiv, n\u00e5r det g\u00e6lder om at holde magthaverne i \u00f8rerne. Eller sagt med andre ord: At aviserne optr\u00e6der mere som vagthund overfor lokale \u201dr\u00f8de\u201d magthavere end overfor \u201dbl\u00e5\u201d.<\/p>\n Men alle venter p\u00e5, hvad medieudspillet kommer til at best\u00e5 af, og hvad der kan skaffes et politisk flertal for.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Det g\u00e5r ikke godt for de regionale dagblade – Nordjyske, Fyens Stiftstidende, Jyske Vestkysten og Aarhus Stiftstidende. Hvad er de samfundsm\u00e6ssige konsekvenser af den udvikling? Og vil en ny medieaftale mellem Folketingets partier, som m\u00e5ske \u2013 m\u00e5ske ikke \u2013 indg\u00e5s i 2021 kaste en redningskrans ud til de regionale dagblade? Nordjyske Medier med flagskibet Nordjyske […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":1549,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[12,3],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/DSC04889-2-scaled.jpg?fit=2560%2C1633&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-p0","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1550"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1550"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1550\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1551,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1550\/revisions\/1551"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/1549"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1550"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1550"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1550"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDe regionale dagblades \u00f8konomiske situation har to hoved\u00e5rsager:
\nFor det f\u00f8rste er annonceindt\u00e6gterne st\u00e6rkt faldende. Annonc\u00f8rerne kanaliserer en st\u00f8rre og st\u00f8rre del af deres annoncekroner hen p\u00e5 nye medieplatforme.
\nFor det andet har dagbladene f\u00e6rre l\u00e6sere. I ti\u00e5rsperioden 2010 til 2019 har den gennemsnitlige ugentlige d\u00e6kning af l\u00e6sere hos Nordjyske faldet med 41 %. Samme udvikling har Jyske Vestkysten haft, mens Fyns Stiftstidende og Aarhus Stiftstidende har haft et endnu st\u00f8rre fald p\u00e5 henholdsvis 50% og 60 %.
\n(Ved den ugentlige d\u00e6kning forst\u00e5r man antallet af personer over 12 \u00e5r, der i l\u00f8bet af en uge har l\u00e6st i mindst 2 minutter i det p\u00e5g\u00e6ldende medie).<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/Regionale-dagblade.-Avisstander.jpg?resize=640%2C452&ssl=1\")
\nDagbladenes gennemsnitlige ugentlige d\u00e6kning var tilbage i 2010 84 %. I 2019 er den nede p\u00e5 51 %. Men det tal d\u00e6kker over ret store regionale forskelle. D\u00e6kningsprocenten er st\u00f8rst i Hovedstadsregionen (54 %) og mindst i Nordjylland (45 %).<\/p>\n
\nI kontrast til nedgangen i l\u00e6sere til papiraviserne kan landets dagblade gl\u00e6de sig over en v\u00e6kst i l\u00e6sere p\u00e5 deres hjemmesider. Det g\u00e6lder ogs\u00e5 de regionale medier: Nordjyske har oplevet en v\u00e6kst i det gennemsnitligt antal brugere p\u00e5 sine nyhedssites fra 2018 til 2019 p\u00e5 14 %. Kun Fyens Stiftstidende \u2013 af de regionale aviser \u2013 har et st\u00f8rre bes\u00f8gstal.
\nMen sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvordan \u2013 og om – dagbladene kan konvertere det stigende antal l\u00e6sere p\u00e5 deres hjemmesider til en s\u00e5 god forretning, at det kan opveje de \u00f8konomiske konsekvenser af faldende annonceindt\u00e6gter og nedgang i antal af abonnenter og avisk\u00f8bere.<\/p>\n
\nMedierne modtog i april 2020 en statslig corona-hj\u00e6lpepakke p\u00e5 180 mio kr. som kompensation for faldende annonceindt\u00e6gter.<\/p>\n
\nDer findes en r\u00e6kke forskellige, direkte<\/em> tilskudsordninger, og den vigtigste af dem er den s\u00e5kaldte redaktionelle produktionsst\u00f8tte<\/em>. Det er ikke alle og enhver i mediebranchen, der kan f\u00e5 del i det tilskud, for det enkelte medie skal leve op til en r\u00e6kke kriterier: Bla. skal indholdet redigeres med henblik p\u00e5 et dansk publikum, og det redaktionelle stof skal \u201dprim\u00e6rt behandle politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer<\/em>\u201d. Mediet skal ogs\u00e5 have en vis st\u00f8rrelse: Der skal v\u00e6re ansat minimum tre \u00e5rsv\u00e6rk<\/p>\n
\nI alt f\u00e5r 70 medier del i tilskuddene i 2021.<\/p>\n
\nI 2018 indgik et sn\u00e6vert folketingsflertal – dav\u00e6rende VLAK-regering og DF – en medieaftale, som skulle g\u00e6lde fra 2019 til 2023. En venlig tolkning af aftalen var et st\u00e6rkt \u00f8nske og en intention hos de borgerlige partier om at sv\u00e6kke Danmarks Radio. DR skulle frem til 2023 spare 20 % af sit budget – svarende til 675 mio kr. – og lukke to tv-kanaler. Derudover blev der opstillet en r\u00e6kke detaljerede krav om, hvad DR skulle<\/em> bringe og ikke m\u00e5tte<\/em> bringe \u2013 krav som landets andet public service medie, TV2, ikke blev stillet over for.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/Joy-Mogensen-Foto-Kristian-Brasen.jpg?resize=640%2C427&ssl=1\")
\nDet er i sagens natur sv\u00e6rt at sp\u00e5 om. Men der ser ud til at v\u00e6re almindelig enighed blandt partierne om, at de regionale og lokale medier skal st\u00f8ttes noget mere. Det mener kulturministeren ogs\u00e5. Men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om man mener, at finansieringen skal tages og omfordeles fra den eksisterende mediest\u00f8tte, eller om den st\u00f8tte skal \u00f8ges, og hvordan det i givet fald finansieres.<\/p>\n
\nDer er et andet, mere principielt sp\u00f8rgsm\u00e5l ved en omfattende statslig mediest\u00f8tte. For hvordan kan pressen i et demokratisk samfund fungere som den 4. statsmagt \u2013 som den i sk\u00e5ltaler og ved h\u00f8jtidelige lejligheder kaldes, ikke mindst af sig selv \u2013 hvis den modtager en massiv st\u00f8tte fra de politikere, som den netop skal v\u00e6re kontrolinstans overfor?<\/p>\n
\nFor nyligt udgav journalist Anders C. \u00d8sterby fra Syddansk Universitet en rapport \u201dDet sander til<\/em>\u201d om de regionale og lokale mediers situation. Den viser, at landets regionalaviser i de senere \u00e5r har lukket en r\u00e6kke lokalredaktioner \u2013 et fald p\u00e5 24 % fra 2010 til 2020. Specielt i Nordjylland har reduktionen i lokalredaktioner v\u00e6ret stor. Nordjyske har if\u00f8lge \u00d8sterby i amme periode reduceret antallet af lokalredaktioner fra 13 til 7 \u2013 et fald p\u00e5 46 %.<\/p>\n