Warning: Declaration of Jetpack_IXR_Client::query() should be compatible with IXR_Client::query(...$args) in /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/vendor/automattic/jetpack-connection/legacy/class-jetpack-ixr-client.php on line 54

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/vendor/automattic/jetpack-connection/legacy/class-jetpack-ixr-client.php:0) in /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1768
{"id":2029,"date":"2022-02-11T08:58:20","date_gmt":"2022-02-11T07:58:20","guid":{"rendered":"https:\/\/netavisnord.dk\/?p=2029"},"modified":"2022-02-18T08:36:09","modified_gmt":"2022-02-18T07:36:09","slug":"ukraine-kampen-om-diskursen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netavisnord.dk\/andet\/ukraine-kampen-om-diskursen\/","title":{"rendered":"Ukraine \u2013 kampen om diskursen"},"content":{"rendered":"

De danske medier, regeringen og de politiske partier mimer \u2013 med en enkelt undtagelse eller to \u2013 kritikl\u00f8st Natos fort\u00e6lling om Ukrainekonflikten. Dagligt fodres befolkningen med information, der historiel\u00f8st anskuer Rusland som den aggressive, ekspansive part. Frav\u00e6rende er n\u00e6sten ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at nuancere konflikten og se den fra den russiske vinkel, hvilket ellers er en anerkendt metode, hvis man vil undg\u00e5, at sp\u00e6ndinger eskalerer til krig. Denne artikel fors\u00f8ger at r\u00e5de bod herp\u00e5.<\/strong><\/em><\/p>\n

Konflikten i Ukraine foreg\u00e5r p\u00e5 tre niveauer: mellem grupperinger internt i Ukraine, mellem Ukraines regering og Rusland samt mellem NATO og Rusland. Konflikten drejer sig om historie, landomr\u00e5der, magt og sikkerhed, identitet og folkeret.<\/p>\n

Krim og det \u00f8stlige Ukraine med en russisk identitet<\/strong>
\nHistorisk tilh\u00f8rte Krim-halv\u00f8en den russiske del af Sovjetunionen, men i 1954 blev Krim tilf\u00f8jet Ukraine, hvilket p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var uproblematisk, da Ukraine var en del af Sovjetunionen<\/p>\n

F\u00f8rst da Sovjetunionen blev opl\u00f8st i 1991, og Ukraine erkl\u00e6rede sig som en selvst\u00e6ndig stat, blev kimen lagt til den nuv\u00e6rende konflikt, idet flertallet p\u00e5 Krim og i de \u00f8stlige provinser Luhansk og Donetsk besidder en russisk identitet, som derfor bevirker, at de orienterer sig mod \u00f8st, mens flertallet i den \u00f8vrige del af Ukraine favoriserer en tilknytning til Vesteuropa.<\/p>\n

Kuppet mod Janukovitsj<\/strong><\/p>\n

Janukovitsj, 2010 indsats som Ukraines pr\u00e6sident. Afsat 2014. Foto Wikipedia<\/figcaption><\/figure>\n
Da Viktor Janukovitsj, efter ukrainske forhold nogenlunde demokratisk valgt pr\u00e6sident, i 2014 valgte side og indgik en \u00f8konomisk aftale med Rusland frem for med EU, f\u00f8rte det til omfattende demonstrationer p\u00e5 Maidan-pladsen i hovedstaden Kiev, og Janukovitsj blev afsat. Set med russiske briller var der tale om et vestligt genereret kup n\u00e6ret af CIA p\u00e5 lige fod med bl.a. kuppene i Iran i 1953, i Guatemala i 1954, Chile 1973, Grenada 1983, Nicaragua 1986 og Venezuela i 2002.<\/p>\n
Dosenrode: Ingen evidens for CIA-indblanding<\/strong>
\nEn vestlig fortolkning understregede imidlertid, at den afsatte, ukrainske pr\u00e6sident var korrupt og autorit\u00e6r, og kort efter underskrev den nye pro-vestlige ledelse en associeringsaftalen med EU.<\/p>\n
Om beskyldningerne mod USA og Nato for at have iscenesat regime\u00e6ndringen i Ukraine siger Jean Monnet professor i politologi ved Aalborg Universitet, S\u00f8ren Dosenrode<\/em>:
\n– Der er ikke nogen evidens for den p\u00e5stand. Man skal se den orange revolution som et folkeligt opr\u00f8r. Det er rigtigt, at ukrainerne er splittet mellem to identiteter, men den russiske del af befolkningen udg\u00f8r kun godt 20 % af den samlede population, og selv om der ogs\u00e5 findes blandede \u00e6gteskaber, s\u00e5 er der n\u00e6ppe tvivl om, at hovedparten er vestvendt.<\/em><\/p>\n
$\"\"$
S\u00f8ren Dosenrode. Aalborg Universitet. Foto AAU<\/figcaption><\/figure>\n
Annekteringen af Krim – klart folkeretsstridigt<\/strong>
\nRussernes reaktion p\u00e5, hvad de opfattede som et vestligt inspireret statskup og Ukraines nye tilknytning til EU, var annekteringen af Krim og de facto l\u00f8srivelse af det \u00f8stlige Ukraine. Selv om Krimannekteringen var klart folkeretsstridig, bet\u00f8d Kremls bekymring for de etniske russeres rettigheder i Ukraine samt fl\u00e5debasen i Sevastapol mere end respekten for folkeretten.
\nP\u00e5 samme m\u00e5de som USA, England og Danmark negligerede folkeretten, da Irak blev invaderet i 2003, og p\u00e5 samme m\u00e5de som Vesten ser gennem fingre med Israels bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden, uden at det f\u00f8lges op af sanktioner. Set ovenfra er der n\u00e6ppe tvivl om, at folkeretten for stormagterne er en fleksibel st\u00f8rrelse, alt afh\u00e6ngig af om respekten for den passer ind i deres geopolitiske og \u00f8konomiske interesser eller ej.<\/p>\n
Natos diskurs om Ukraine<\/strong>
\nDer findes i det mindste to diskurser om forholdet mellem Ukraine, Rusland og Nato.
\nOm den ene siger S\u00f8ren Dosenrode:
\n– Ud fra et demokratisk princip om, at stater selv skal kunne v\u00e6lge og bestemme, hvilke organisationer, de vil v\u00e6re en del af, skal Ukraine kunne s\u00f8ge om optagelse i Nato. Rusland skal ikke have lov til at bestemme over en uafh\u00e6ngig, suver\u00e6n stat.<\/em><\/p>\n
– Men der er vel ingen automatik i et ans\u00f8gt medlemskab. Nato kan vel sige nej, hvis andre hensyn taler herfor?
\n– Et land skal leve op til Natos v\u00e6rdigrundlag om demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Og det kan man i h\u00f8j grad diskutere, om Ukraine g\u00f8r. Ukraine er gennemkorrupt, og staten har ikke fuldst\u00e6ndigt voldsmonopol, al den stund der er en r\u00e6kke militser, der opererer selvst\u00e6ndigt.<\/em><\/p>\n
– Nato har p\u00e5 den anden side vel ogs\u00e5 nogle magtbalanceinteresser, som vil blive tilgodeset, s\u00e5fremt Ukraine bliver optaget?
\n– Det er klart. Under Jeltsin var forholdet mellem Rusland og Nato n\u00e6sten konfliktfrit, al den stund Jeltsin \u2013 som repr\u00e6sentant for et land i kn\u00e6 b\u00e5de \u00f8konomisk, politisk og milit\u00e6rt – fors\u00f8gte at t\u00e6kkes vesten og indf\u00f8re vestlige standarder p\u00e5 b\u00e5de det \u00f8konomiske og politiske omr\u00e5de. I dag opfatter Nato Rusland som en aggressiv, rivaliserende stormagt, n\u00e5r det laver milit\u00e6re \u00f8velser med mere end 100.000 soldater op til den ukrainske gr\u00e6nse.<\/em><\/p>\n
$\"\"$
Boris Jeltsin, russisk pr\u00e6sident 1991-99. Foto Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n
Den russiske diskurs om Ukraine<\/strong>
\nDen anden diskurs om forholdet mellem Nato, Ukraine og Rusland kritiserer NATO\u2019s udvidelse mod \u00f8st og p\u00e5peger, at det er Nato, der historisk er den ekspansive part, da Nato ved at indlemme de baltiske lande og de tidligere Warszawapagtlande har indd\u00e6mmet Rusland og nu gr\u00e6nser helt op til landet.<\/p>\n
**Natos medlemslande. Udvidelse mod \u00f8st<\/strong><\/p>\n**
$\"\"$
Kilde: Leksikon.org<\/figcaption><\/figure>\n
Russerne f\u00f8ler sig omringet af amerikanske milit\u00e6rbaser, og dette skaber en usikkerhed, som f\u00f8rer til en konflikt. Allerede indd\u00e6mningsteoriens fader, *George Kennan<\/em>, advarede efter murens fald mod \u00f8studvidelsen, da han ans\u00e5 den for konfliktskabende.<\/p>\n*
$\"\"$
George Kennan, amerikansk diplomat og politilog. Ophavsmand til indd\u00e6mningsteorien. Foto Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n
Fors\u00f8g p\u00e5 at optage Ukraine (og Georgien) i NATO f\u00e5r derfor Rusland til at reagere og markere, at her g\u00e5r gr\u00e6nsen for, hvad landet vil finde sig i fra Natos side. Meget tyder p\u00e5, at NATO\u2019s udvidelse f\u00e5r Rusland til at f\u00f8le sig klemt op i en krog. Den tidligere amerikanske forsvarsminister Robert Gates<\/em> mener, at planerne om at inkludere Ukraine og Georgien i NATO \u201dundergraver form\u00e5let med alliancen og ser bort fra, hvad russerne betragter som deres vitale nationale interesser\u201d. Det samme g\u00f8r *Stephen Walt<\/em>, professor i Internationale Relationer ved Harward University (Information 29.1.2022).<\/p>\n*
Natos l\u00f8fte til Gorbatjov\u2026.?<\/strong>
\nNATO\u2019s udvidelse mod \u00f8st opfattes endvidere af russerne som et svigt, fordi det if\u00f8lge en historie, der ikke kan dokumenteres, er i strid med et l\u00f8fte, som amerikanske myndigheder gav Sovjetunionen i forbindelse med Tysklands genforening. Men da var Rusland som sagt i kn\u00e6 og kunne intet stille op, da udvidelsen tog fart i 90\u2019erne.
\n– S\u00f8ren Dosenrode, er der nogens evidens for, at Nato gav Gorbatjov et l\u00f8fte om ikke at udvide alliancen mod \u00f8st, da han accepterede Tysklands genforening?
\n– Ikke mig bekendt. Ikke noget skriftligt i hvert fald. Jeg tror, der er tale om en skr\u00f8ne.<\/em><\/p>\n
Skriftligt eller ej. Det giver vel god mening, at russerne var interesseret i en s\u00e5dan garanti, n\u00e5r man ser p\u00e5 udviklingen i dag?
\n– Ja, det kan man sige.<\/em><\/p>\n
Russisk og amerikansk interessesf\u00e6re<\/strong>
\nOm udvidelsen set med russiske \u00f8jne siger S\u00f8ren Dosenrode:
\n– Set i det l\u00e6ngere historiske perspektiv har Rusland\/Sovjetunionen haft behov for en bufferzone mellem sig og Vesten. Rusland er blevet invaderet efterh\u00e5nden nogle gange: Napoleon i 1812. Det tyske kejserrige under 1. Verdenskrig. Nazisterne i 1941. <\/em>
\nDer kommer m.a.o. ikke noget godt vestfra efter russernes opfattelse. Og derfor f\u00f8ler de sig nu provokeret af indlejringen af hele bufferzonen i Nato. Hvortil kommer, at Rusland er sig bevidst, at Ukraine og Georgien og for den sags skyld ogs\u00e5 de tidligere WAPA-lande befinder sig inden for det, russerne betegner som \u2019den russiske interessesf\u00e6re\u2019. Dvs. russerne genopliver den tidligere koldkrigsinddeling af verden og vil revidere hele den europ\u00e6iske sikkerhedsarkitektur.<\/em><\/p>\n
– Det samme g\u00f8r vel USA, som betragter i hvert fald Latinamerika som sin baghave, hvor fjendtlige lande ikke skal sl\u00e5 sig ned og indg\u00e5 alliancer? Jeg t\u00e6nker p\u00e5 bl.a. p\u00e5 Cuba, Chile, Nicaragua, Grenada.
\n– S\u00e5dan var det under Den kolde Krig, men det er l\u00e6nge siden.<\/em><\/p>\n
L\u00f8sning p\u00e5 konflikten?<\/strong>
\n– Ser du nogen l\u00f8sning p\u00e5 konflikten?
\n– Nato er n\u00f8dt til at s\u00e6tte h\u00e5rdt mod h\u00e5rdt og afskr\u00e6kke Rusland fra at invadere ved at opruste og f\u00e5 de europ\u00e6iske lande til at leve op til 2 %\u2019s – kravet.<\/em><\/p>\n
– Stephen Walt foresl\u00e5r, at Ukraine f\u00e5r status af neutral, alliancefri stat garanteret af stormagterne?
\n– Den tror jeg ikke p\u00e5. Historien skr\u00e6mmer. Belgien blev l\u00f8bet over ende i b\u00e5de f\u00f8rste og anden verdenskrig p\u00e5 trods af stormagternes garanti om at v\u00e6re neutral. Hvis jeg skal foresl\u00e5 noget, skulle det v\u00e6re at tildele de to \u00f8stlige provinser en h\u00f8jere grad af selvstyre<\/em>.
\n————–
\nTopfoto Wikipedia<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
De danske medier, regeringen og de politiske partier mimer \u2013 med en enkelt undtagelse eller to \u2013 kritikl\u00f8st Natos fort\u00e6lling om Ukrainekonflikten. Dagligt fodres befolkningen med information, der historiel\u00f8st anskuer Rusland som den aggressive, ekspansive part. Frav\u00e6rende er n\u00e6sten ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at nuancere konflikten og se den fra den russiske vinkel, hvilket ellers er […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":2018,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[13],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Ukraine-kort.-Wikipedia.jpg?fit=1001%2C676&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-wJ","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2029"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2029"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2029\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2031,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2029\/revisions\/2031"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2018"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2029"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2029"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2029"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}

Janukovitsj, 2010 indsats som Ukraines pr\u00e6sident. Afsat 2014. Foto Wikipedia<\/figcaption><\/figure>\n
Da Viktor Janukovitsj, efter ukrainske forhold nogenlunde demokratisk valgt pr\u00e6sident, i 2014 valgte side og indgik en \u00f8konomisk aftale med Rusland frem for med EU, f\u00f8rte det til omfattende demonstrationer p\u00e5 Maidan-pladsen i hovedstaden Kiev, og Janukovitsj blev afsat. Set med russiske briller var der tale om et vestligt genereret kup n\u00e6ret af CIA p\u00e5 lige fod med bl.a. kuppene i Iran i 1953, i Guatemala i 1954, Chile 1973, Grenada 1983, Nicaragua 1986 og Venezuela i 2002.<\/p>\n
Dosenrode: Ingen evidens for CIA-indblanding<\/strong>
\nEn vestlig fortolkning understregede imidlertid, at den afsatte, ukrainske pr\u00e6sident var korrupt og autorit\u00e6r, og kort efter underskrev den nye pro-vestlige ledelse en associeringsaftalen med EU.<\/p>\n
Om beskyldningerne mod USA og Nato for at have iscenesat regime\u00e6ndringen i Ukraine siger Jean Monnet professor i politologi ved Aalborg Universitet, S\u00f8ren Dosenrode<\/em>:
\n– Der er ikke nogen evidens for den p\u00e5stand. Man skal se den orange revolution som et folkeligt opr\u00f8r. Det er rigtigt, at ukrainerne er splittet mellem to identiteter, men den russiske del af befolkningen udg\u00f8r kun godt 20 % af den samlede population, og selv om der ogs\u00e5 findes blandede \u00e6gteskaber, s\u00e5 er der n\u00e6ppe tvivl om, at hovedparten er vestvendt.<\/em><\/p>\n
$\"\"$
S\u00f8ren Dosenrode. Aalborg Universitet. Foto AAU<\/figcaption><\/figure>\n
Annekteringen af Krim – klart folkeretsstridigt<\/strong>
\nRussernes reaktion p\u00e5, hvad de opfattede som et vestligt inspireret statskup og Ukraines nye tilknytning til EU, var annekteringen af Krim og de facto l\u00f8srivelse af det \u00f8stlige Ukraine. Selv om Krimannekteringen var klart folkeretsstridig, bet\u00f8d Kremls bekymring for de etniske russeres rettigheder i Ukraine samt fl\u00e5debasen i Sevastapol mere end respekten for folkeretten.
\nP\u00e5 samme m\u00e5de som USA, England og Danmark negligerede folkeretten, da Irak blev invaderet i 2003, og p\u00e5 samme m\u00e5de som Vesten ser gennem fingre med Israels bos\u00e6ttelser p\u00e5 Vestbredden, uden at det f\u00f8lges op af sanktioner. Set ovenfra er der n\u00e6ppe tvivl om, at folkeretten for stormagterne er en fleksibel st\u00f8rrelse, alt afh\u00e6ngig af om respekten for den passer ind i deres geopolitiske og \u00f8konomiske interesser eller ej.<\/p>\n
Natos diskurs om Ukraine<\/strong>
\nDer findes i det mindste to diskurser om forholdet mellem Ukraine, Rusland og Nato.
\nOm den ene siger S\u00f8ren Dosenrode:
\n– Ud fra et demokratisk princip om, at stater selv skal kunne v\u00e6lge og bestemme, hvilke organisationer, de vil v\u00e6re en del af, skal Ukraine kunne s\u00f8ge om optagelse i Nato. Rusland skal ikke have lov til at bestemme over en uafh\u00e6ngig, suver\u00e6n stat.<\/em><\/p>\n
– Men der er vel ingen automatik i et ans\u00f8gt medlemskab. Nato kan vel sige nej, hvis andre hensyn taler herfor?
\n– Et land skal leve op til Natos v\u00e6rdigrundlag om demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Og det kan man i h\u00f8j grad diskutere, om Ukraine g\u00f8r. Ukraine er gennemkorrupt, og staten har ikke fuldst\u00e6ndigt voldsmonopol, al den stund der er en r\u00e6kke militser, der opererer selvst\u00e6ndigt.<\/em><\/p>\n
– Nato har p\u00e5 den anden side vel ogs\u00e5 nogle magtbalanceinteresser, som vil blive tilgodeset, s\u00e5fremt Ukraine bliver optaget?
\n– Det er klart. Under Jeltsin var forholdet mellem Rusland og Nato n\u00e6sten konfliktfrit, al den stund Jeltsin \u2013 som repr\u00e6sentant for et land i kn\u00e6 b\u00e5de \u00f8konomisk, politisk og milit\u00e6rt – fors\u00f8gte at t\u00e6kkes vesten og indf\u00f8re vestlige standarder p\u00e5 b\u00e5de det \u00f8konomiske og politiske omr\u00e5de. I dag opfatter Nato Rusland som en aggressiv, rivaliserende stormagt, n\u00e5r det laver milit\u00e6re \u00f8velser med mere end 100.000 soldater op til den ukrainske gr\u00e6nse.<\/em><\/p>\n
$\"\"$
Boris Jeltsin, russisk pr\u00e6sident 1991-99. Foto Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n
Den russiske diskurs om Ukraine<\/strong>
\nDen anden diskurs om forholdet mellem Nato, Ukraine og Rusland kritiserer NATO\u2019s udvidelse mod \u00f8st og p\u00e5peger, at det er Nato, der historisk er den ekspansive part, da Nato ved at indlemme de baltiske lande og de tidligere Warszawapagtlande har indd\u00e6mmet Rusland og nu gr\u00e6nser helt op til landet.<\/p>\n
**Natos medlemslande. Udvidelse mod \u00f8st<\/strong><\/p>\n**
$\"\"$
Kilde: Leksikon.org<\/figcaption><\/figure>\n
Russerne f\u00f8ler sig omringet af amerikanske milit\u00e6rbaser, og dette skaber en usikkerhed, som f\u00f8rer til en konflikt. Allerede indd\u00e6mningsteoriens fader, *George Kennan<\/em>, advarede efter murens fald mod \u00f8studvidelsen, da han ans\u00e5 den for konfliktskabende.<\/p>\n*
$\"\"$
George Kennan, amerikansk diplomat og politilog. Ophavsmand til indd\u00e6mningsteorien. Foto Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n
Fors\u00f8g p\u00e5 at optage Ukraine (og Georgien) i NATO f\u00e5r derfor Rusland til at reagere og markere, at her g\u00e5r gr\u00e6nsen for, hvad landet vil finde sig i fra Natos side. Meget tyder p\u00e5, at NATO\u2019s udvidelse f\u00e5r Rusland til at f\u00f8le sig klemt op i en krog. Den tidligere amerikanske forsvarsminister Robert Gates<\/em> mener, at planerne om at inkludere Ukraine og Georgien i NATO \u201dundergraver form\u00e5let med alliancen og ser bort fra, hvad russerne betragter som deres vitale nationale interesser\u201d. Det samme g\u00f8r *Stephen Walt<\/em>, professor i Internationale Relationer ved Harward University (Information 29.1.2022).<\/p>\n*
Natos l\u00f8fte til Gorbatjov\u2026.?<\/strong>
\nNATO\u2019s udvidelse mod \u00f8st opfattes endvidere af russerne som et svigt, fordi det if\u00f8lge en historie, der ikke kan dokumenteres, er i strid med et l\u00f8fte, som amerikanske myndigheder gav Sovjetunionen i forbindelse med Tysklands genforening. Men da var Rusland som sagt i kn\u00e6 og kunne intet stille op, da udvidelsen tog fart i 90\u2019erne.
\n– S\u00f8ren Dosenrode, er der nogens evidens for, at Nato gav Gorbatjov et l\u00f8fte om ikke at udvide alliancen mod \u00f8st, da han accepterede Tysklands genforening?
\n– Ikke mig bekendt. Ikke noget skriftligt i hvert fald. Jeg tror, der er tale om en skr\u00f8ne.<\/em><\/p>\n
Skriftligt eller ej. Det giver vel god mening, at russerne var interesseret i en s\u00e5dan garanti, n\u00e5r man ser p\u00e5 udviklingen i dag?
\n– Ja, det kan man sige.<\/em><\/p>\n
Russisk og amerikansk interessesf\u00e6re<\/strong>
\nOm udvidelsen set med russiske \u00f8jne siger S\u00f8ren Dosenrode:
\n– Set i det l\u00e6ngere historiske perspektiv har Rusland\/Sovjetunionen haft behov for en bufferzone mellem sig og Vesten. Rusland er blevet invaderet efterh\u00e5nden nogle gange: Napoleon i 1812. Det tyske kejserrige under 1. Verdenskrig. Nazisterne i 1941. <\/em>
\nDer kommer m.a.o. ikke noget godt vestfra efter russernes opfattelse. Og derfor f\u00f8ler de sig nu provokeret af indlejringen af hele bufferzonen i Nato. Hvortil kommer, at Rusland er sig bevidst, at Ukraine og Georgien og for den sags skyld ogs\u00e5 de tidligere WAPA-lande befinder sig inden for det, russerne betegner som \u2019den russiske interessesf\u00e6re\u2019. Dvs. russerne genopliver den tidligere koldkrigsinddeling af verden og vil revidere hele den europ\u00e6iske sikkerhedsarkitektur.<\/em><\/p>\n
– Det samme g\u00f8r vel USA, som betragter i hvert fald Latinamerika som sin baghave, hvor fjendtlige lande ikke skal sl\u00e5 sig ned og indg\u00e5 alliancer? Jeg t\u00e6nker p\u00e5 bl.a. p\u00e5 Cuba, Chile, Nicaragua, Grenada.
\n– S\u00e5dan var det under Den kolde Krig, men det er l\u00e6nge siden.<\/em><\/p>\n
L\u00f8sning p\u00e5 konflikten?<\/strong>
\n– Ser du nogen l\u00f8sning p\u00e5 konflikten?
\n– Nato er n\u00f8dt til at s\u00e6tte h\u00e5rdt mod h\u00e5rdt og afskr\u00e6kke Rusland fra at invadere ved at opruste og f\u00e5 de europ\u00e6iske lande til at leve op til 2 %\u2019s – kravet.<\/em><\/p>\n
– Stephen Walt foresl\u00e5r, at Ukraine f\u00e5r status af neutral, alliancefri stat garanteret af stormagterne?
\n– Den tror jeg ikke p\u00e5. Historien skr\u00e6mmer. Belgien blev l\u00f8bet over ende i b\u00e5de f\u00f8rste og anden verdenskrig p\u00e5 trods af stormagternes garanti om at v\u00e6re neutral. Hvis jeg skal foresl\u00e5 noget, skulle det v\u00e6re at tildele de to \u00f8stlige provinser en h\u00f8jere grad af selvstyre<\/em>.
\n————–
\nTopfoto Wikipedia<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
De danske medier, regeringen og de politiske partier mimer \u2013 med en enkelt undtagelse eller to \u2013 kritikl\u00f8st Natos fort\u00e6lling om Ukrainekonflikten. Dagligt fodres befolkningen med information, der historiel\u00f8st anskuer Rusland som den aggressive, ekspansive part. Frav\u00e6rende er n\u00e6sten ethvert fors\u00f8g p\u00e5 at nuancere konflikten og se den fra den russiske vinkel, hvilket ellers er […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":2018,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[13],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Ukraine-kort.-Wikipedia.jpg?fit=1001%2C676&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-wJ","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2029"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2029"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2029\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2031,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2029\/revisions\/2031"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2018"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2029"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2029"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2029"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}