Warning: Declaration of Jetpack_IXR_Client::query() should be compatible with IXR_Client::query(...$args) in /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/vendor/automattic/jetpack-connection/legacy/class-jetpack-ixr-client.php on line 54

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/vendor/automattic/jetpack-connection/legacy/class-jetpack-ixr-client.php:0) in /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1768
{"id":2041,"date":"2022-02-18T09:08:27","date_gmt":"2022-02-18T08:08:27","guid":{"rendered":"https:\/\/netavisnord.dk\/?p=2041"},"modified":"2022-02-25T08:25:42","modified_gmt":"2022-02-25T07:25:42","slug":"hadforbrydelser","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netavisnord.dk\/politik\/hadforbrydelser\/","title":{"rendered":"Hadforbrydelser"},"content":{"rendered":"

N\u00e6sten dagligt kan man h\u00f8re om mennesker, der er udsat for hadefulde udsagn, vold, h\u00e6rv\u00e6rk og trusler, fordi de er medlemmer af en bestemt gruppe \u2013 oftest et mindretal. Eller med andre ord udsat for hadforbrydelser. Antallet af registrerede hadforbrydelser i Danmark er steget de senere \u00e5r. Men hvad er hadforbrydelser, hvilke typer findes der, hvor stort er antallet, og hvad kan der g\u00f8res for at formindske det?<\/strong><\/em><\/p>\n

\u201dPak dit lort og skrid hjem, og pak din familie med, de er ikke velkomne her<\/em>\u201d. Ordene blev r\u00e5bt af en mand ikl\u00e6dt en T-shirt med p\u00e5skriften \u201dFuck Islam\u201d til folketingsmedlem Sikander Siddique<\/em> (De Gr\u00f8nne) og hans for\u00e6ldre p\u00e5 gaden efter Folketingets \u00e5bning i oktober 2021.
\nDen r\u00e5bende mand blev meldt til politiet for overtr\u00e6delse af Straffelovens \u00a7266b (den s\u00e5kaldte racismeparagraf – se nedenfor), som bla. omhandler straf for forh\u00e5nelser af andre mennesker pga. deres race, etnicitet mm.
\nOm rigsadvokaten fandt forbrydelsen grov nok til at kunne b\u00e6re en tiltale efter \u00a7266b og dermed blive kategoriseret som en mulig hadforbrydelse, vender vi tilbage til.<\/p>\n

Hvor mange hadforbrydelser, der er registreret i 2021<\/em> er ikke offentliggjort endnu, men antallet af registrered<\/em>e hadforbrydelser var i 2020<\/em> p\u00e5 635. I 2017 var tallet 446, s\u00e5 der er tale om en v\u00e6kst i antallet p\u00e5 42%.
\nDet fremg\u00e5r af Rigspolitiets seneste \u00e5rsrapport om hadforbrydelser.
\nI Nordjylland<\/em> skete der dog der kun en v\u00e6kst i samme periode fra 29 til 31 hadforbrydelser, og i forhold til 2019 et fald fra 38 til 31 sager.<\/p>\n

Men ligesom de fleste af andre former for kriminalitet findes der ogs\u00e5 her et m\u00f8rketal<\/em> – alts\u00e5 forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab og derfor ikke bliver registreret. Det kan bla. v\u00e6re, fordi ofrene ikke t\u00f8r anmelde dem, eller fordi de ikke tror, det vil f\u00f8re til noget at g\u00f8re det, eller fordi nogle af de personer, som hyppigt er udsat for forbrydelserne, efterh\u00e5nden bliver n\u00e6rmest immune overfor f.eks. hadefulde ytringer.<\/p>\n

Andre unders\u00f8gelser end Rigspolitiets viser nogle andre tal for hadforbrydelser, fordi de bruger en anden metode i deres unders\u00f8gelser. Bla. udgiver Justitsministeriet \u00e5rligt en rapport om, hvor mange personer der efter deres egen vurdering i \u00e5rets l\u00f8b har v\u00e6ret udsat for forskellige former for kriminalitet, herunder hadforbrydelser. Den seneste rapport indeholder tallene for 2020. Det fremg\u00e5r af den, at hele 42.000 mener, at de har v\u00e6ret udsat for en hadforbrydelse, enten i form af hadefulde ytringer p\u00e5 internettet (21.000) eller er blevet udsat for vold eller h\u00e6rv\u00e6rk, som bunder i deres race\/etnicitet, seksuelle orientering eller religi\u00f8se overbevisning.<\/p>\n

Hvad forst\u00e5r man ved hadforbrydelser?<\/strong>
\nN\u00e5r politiet opg\u00f8r antallet af hadforbrydelser, baseres det p\u00e5 f\u00f8lgende definition: \u201dEn hadforbrydelse er et strafbart forhold, der har baggrund i gerningspersonens opfattelse af den forurettedes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller sexuelle orientering<\/em>\u201d. Der er alts\u00e5 to elementer i hadforbrydelsen: Et strafbart forhold kombineret med et hadmotiv.<\/p>\n

Den strafbare handling kan v\u00e6re en overtr\u00e6delse af straffelovens \u00a7266b<\/em>, (den s\u00e5kaldte racismeparagraf) hvor det hedder: \u201dDen, der offentligt eller med fors\u00e6t til udbredelse i en videre kreds frems\u00e6tter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forh\u00e5nes eller nedv\u00e6rdiges p\u00e5 grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller p\u00e5 grund af den p\u00e5g\u00e6ldende gruppes seksuelle orientering, k\u00f8nsidentitet, k\u00f8nsudtryk eller k\u00f8nskarakteristika, straffes med b\u00f8de eller f\u00e6ngsel indtil 2 \u00e5r<\/em>\u201d.<\/p>\n

Eller ogs\u00e5 kan den strafbare handling v\u00e6re en overtr\u00e6delse af straffelovens forskellige paragraffer om vold, trusler og h\u00e6rv\u00e6rk, som udf\u00f8res motiveret af had til en gruppe<\/em> (f.eks. en seksuel minoritet), som offeret tilh\u00f8rer.<\/p>\n

Desuden kan den strafbare handling best\u00e5 en overtr\u00e6delse af Loven om forbud mod forskelsbehandling<\/em> p\u00e5 grund af \u201drace, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse\u201d<\/em>. Det kan feks. dreje sig om at n\u00e6gte bestemte mennesker eller grupper adgang til diskoteker p\u00e5 baggrund af deres race mm.<\/p>\n

Retslokale, Aalborg. Foto \u00a9Bertil Mortensen<\/figcaption><\/figure>\n
Kategorier af sager<\/strong>
\nIkke alle registrerede hadforbrydelsessager munder ud i en straffesag. Men af de 635 registrerede sager i 2020 blev 314 af dem oprettet som straffesager. Det er en stigning p\u00e5 35 % i forhold til 2017. Og flere af de sager, der ikke i f\u00f8rste omgang blev det, er senere blevet konverteret til egentlige straffesager.
\nHadefulde ytringer efter \u00a7 266b udgjorde med en andel p\u00e5 39 % (122 sager) den st\u00f8rste kategori af typer straffesager om hadforbrydelser i 2020, mens andelen i 2017 \u201dkun\u201d var p\u00e5 21 % (48 sager). Vold og h\u00e6rv\u00e6rk motiveret af had til en person eller gruppe pga. ofrenes race osv. udgjorde hver 17 % af typerne af hadforbrydelser.<\/p>\n
Motiverne til at beg\u00e5 hadforbrydelser<\/strong>
\nI Rigspolitiets \u00e5rsrapport for 2020 deler man hadforbrydelserne op i 3 forskellige kategorier bestemt af, hvad motivet for hadforbrydelsen er (se figuren nedenfor). I 2020 udg\u00f8r de racistisk<\/em> motiverede sager langt den st\u00f8rste kategori af de registrerede hadforbrydelser: 360 sager, svarende til en andel p\u00e5 57 %. Den n\u00e6stst\u00f8rste kategori med 194 tilf\u00e6lde er de forbrydelser, der er religi\u00f8st<\/em> motiverede. (= 31 %), og den sidste kategori er de *seksuelt<\/em> motiverede sager (prim\u00e6rt rettet mod homoseksuelle), hvor tallet er 79 (12 %).<\/p>\n*
Blandt de religi\u00f8st motiverede sager har de fleste hadforbrydelser i perioden 2017-20 v\u00e6ret rettet mod Islam<\/em> (360 sager) og *J\u00f8dedom<\/em> (194 sager).<\/p>\n*
***$\"\"$ <\/p>\n***
Gerningsstederne<\/strong>
\nDer hvor de fleste hadforbrydelser blev beg\u00e5et i 2020, er p\u00e5 s\u00e5kaldt offentligt tilg\u00e6ngelige steder<\/em> (feks. i supermarkeder, p\u00e5 gader og pladser, i offentlige transportmidler ol.). De udg\u00f8r 43 %.
\nInternettet<\/em> er det andenst\u00f8rste gerningssted med en andel p\u00e5 26 %. Men antallet er her steget kraftigt med 124 % fra 2017 til 2020. P\u00e5 internettet udg\u00f8r hadforbrydelserne p\u00e5 de sociale medier<\/em> over halvdelen af det samlede antal, men det er hadforbrydelserne via SMS og e-mail, hvor den st\u00f8rste v\u00e6kst er sket: I 2017 var der registreret 5 sager, mens tallet for 2020 var 57.<\/p>\n
Gerningspersonerne \u2013 hvem er de?<\/strong>
\nN\u00e5r man vil have et indtryk af, hvem det er, som typisk f.eks. sender hadefulde de ytringer afsted, f\u00e5r mange p\u00e5 nethinden et billede den midaldrende, hvide mand, som sidder med sin computer i sin k\u00e6lder og \u00f8ser sin galde ud over sine ofre \u2013 et k\u00e6ldermenneske, som forfatteren Carsten Jensen nok ville kalde ham.<\/p>\n
Om gerningsmanden sidder i en k\u00e6lder, n\u00e5r han beg\u00e5r sine forbrydelser, skal v\u00e6re usagt, men m\u00e6ndene er i hvert fald klart i overtal blandt dem, der i 2020 blev sigtet<\/em> for hadforbrydelser. N\u00e6rmere bestemt hele 92 %.
\nAt han tillige er midaldrende er ikke skudt helt ved siden af: Gennemsnitsalderen for de sigtede er 40 \u00e5r.<\/p>\n
90 % af de sigtede gerningsm\u00e6nd har *dansk statsborgerskab<\/em> (b\u00e5de fra f\u00f8dslen og opn\u00e5et senere i livet).<\/p>\n*
Og ofrene \u2013 hvem er de?<\/strong>
\nDet er en almindelig opfattelse i den offentlige debat, at kvinderne er i overtal blandt ofrene. Men de udg\u00f8r 43 % af ofrene. Til sammenligning var andelen af kvindelige gerningspersoner som n\u00e6vnt kun p\u00e5 8 %!<\/p>\n
**Hvis man ser p\u00e5 ofrenes statsborgerskab er 30 % ikke- danske statsborgere. Men de udg\u00f8r alts\u00e5 kun 10 % af gerningsm\u00e6ndene.<\/p>\n**
Hvad er der gjort?<\/strong>
\nDet skal siges, at regering og st\u00f8ttepartier har taget en r\u00e6kke initiativer til bek\u00e6mpelse af hadforbrydelser:
\nI for\u00e5ret 2021<\/em> vedtog et flertal i Folketinget et regeringsforslag til straffelovens \u00a781 stk. 6<\/em> om, at det ved strafudm\u00e5lingen skal indg\u00e5 som en sk\u00e6rpende omst\u00e6ndighed, hvis en forbrydelse beg\u00e5s med baggrund i offerets handicap.<\/em> Dermed blev handicap i straffeloven \u2013 hvad ang\u00e5r strafsk\u00e6rpelsesgrund – ligestillet med forbrydelser, som har baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, og seksuelle orientering.<\/p>\n
I december 2021<\/em> vedtog et flertal i Folketinget et forslag fremsat af regeringen i oktober 2021, at handicap ogs\u00e5 skrives ind i straffelovens \u00a7266b (racismeparagraffen), s\u00e5ledes at det ogs\u00e5 bliver strafbart at frems\u00e6tte hadefulde ytringer mod handicappede<\/em>. Ogs\u00e5 \u201dk\u00f8nsidentitet, k\u00f8nsudtryk og k\u00f8nskarakteristik<\/em>\u201d blev her en del af racismeparagraffen og samtidigt ogs\u00e5 skrevet ind i *Straffelovens \u00a781, stk. 6<\/em> om sk\u00e6rpet straf for hadforbrydelser.<\/p>\n*
I november 2021<\/em> indgik regeringen og Enhedslisten, SF og Radikale en aftale om en tilf\u00f8jelse til straffelovens \u00a781, s\u00e5ledes at der ogs\u00e5 er tale om en hadforbrydelse – og dermed ogs\u00e5 en sk\u00e6rpende omst\u00e6ndighed \u2013 selvom om forbrydelsen kun “delvist”<\/em> \u2013 og ikke kun som tidligere \u201dhelt<\/em>\u201d – er motiveret af had og har baggrund i f.eks. etniske oprindelse, tro osv.
\nAftalen blev i december vedtaget af et stort flertal i Folketinget.<\/p>\n
I januar 2022<\/em> blev der lavet en aftale mellem regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at lave en handlingsplan mod racisme,<\/em> som bla. skal omfatte hadforbrydelser, diskrimination mm.
\nAt Danmark formulerede en handleplan har v\u00e6ret efterlyst af bla. FN og Institut for Menneskerettigheder<\/em>, for Danmark har v\u00e6ret et af kun 12 af 32 europ\u00e6iske lande, som indtil nu ikke har vedtaget en s\u00e5dan plan.
\nKortet nedenfor \u2013 udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder<\/em> \u2013 viser hvilke lande, der allerede har en handleplan, hvilke lande der ikke har og hvilke, der er p\u00e5 vej.
\nMed vedtagelsen af aftalen i januar kan Danmark nu skifte den gule farve p\u00e5 kortet med en lysebl\u00e5 \u2013 \u201dp\u00e5 vej\u201d.<\/p>\n
$\"\"$
Kilde: Institut for Menneskerettigheder<\/figcaption><\/figure>\n
Ligeledes i januar 2022<\/em> lancerede regeringen en handlingsplan<\/em> med 15 konkrete initiativer mod antisemitisme<\/em>. Et af disse er, at der skal v\u00e6re obligatorisk undervisning i folkeskolen og gymnasier om bla. Holocaust \u2013 et krav, som nok ikke vil f\u00e5 den store betydning, da det er sv\u00e6rt at forestille sig, at det ikke allerede finder sted i uddannelsesinstitutionernes historietimer.
\nOg selvom der ligger gode intentioner bag handleplanen, kan det undre, at der laves en s\u00e6rlig handleplan mod antisemitisme, for \u2013 som det er dokumenteret af Rigspolitiets statistik, som er refereret tidligere i denne artikel \u2013 er det langt fra alene j\u00f8der, som er udsat for hadforbrydelser. Det g\u00e6lder som bekendt ogs\u00e5 muslimer og seksuelle minoriteter.<\/p>\n
Institut for Menneskerettigheder: – forh\u00e5bninger<\/strong>
\nVi har spurgt Rasmus Brygger<\/em>, chefkonsulent og teamleder i Institut for Menneskerettigheder<\/em>, om, hvordan han vil vurdere den mulige effekt af de vedtagne handleplaner.
\n– Baseret p\u00e5 det, der hidtil er kommet frem om indholdet af planerne, er det helt klart vores forh\u00e5bning, at der kommer nogle virkningsfulde tiltag ud af dem, og at der nu bliver mulighed for at lave noget, der kan rykke.<\/em>
\nHandleplaner alene l\u00f8ser jo ikke problemet, men de er en rigtig god anledning til, at der rent faktisk bliver gjort noget ved problemerne. Vi mangler feks. viden om, hvad \u00e5rsagerne til det store m\u00f8rketal er, og hvordan vi f\u00e5r registreret flere af de hadforbrydelser, som rent faktisk finder sted. Her er et stort arbejde for myndighederne at g\u00e5 i gang med.<\/em><\/p>\n
– Hvilke udfordringer ser du generelt, n\u00e5r vi taler om hadforbrydelser?
\n– En af udfordringerne er uoverensstemmelsen mellem de mange, som oplever at blive udsat for en hadforbrydelse og de relativt f\u00e5 anmeldelser, der er. Og af de anmeldte personer er der kun f\u00e5, som bliver sigtet. Et af midlerne til at formindske denne diskrepans er feks., at der iv\u00e6rks\u00e6ttes en st\u00f8rre oplysningsindsats om, hvilke rettigheder man har som offer for en hadforbrydelse, og om hvordan man kan anmelde den.<\/em>
\nMen lige s\u00e5 vigtigt er det, at man arbejder h\u00e5rdt fra politiets, anklagemyndighedens og domstolenes side for at sikre, at der ogs\u00e5 falder dom for disse forbrydelser \u2013 forudsat selvf\u00f8lgelig, at der et retsligt grundlag for det.<\/em><\/p>\n
Blev \u201dr\u00e5bemanden\u201d sigtet?<\/strong>
\nVi vender til sidst tilbage til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, Rigsadvokaten fandt grundlag for at sigte manden, der verbalt overfaldt Siddique og hans for\u00e6ldre.
\nSvaret er nej. Rigsadvokaten fandt ikke \u201dr\u00e5bemandens\u201d udtalelser grove nok.
\n———————
\nTopfoto \u00a9Bertil Mortensen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
N\u00e6sten dagligt kan man h\u00f8re om mennesker, der er udsat for hadefulde udsagn, vold, h\u00e6rv\u00e6rk og trusler, fordi de er medlemmer af en bestemt gruppe \u2013 oftest et mindretal. Eller med andre ord udsat for hadforbrydelser. Antallet af registrerede hadforbrydelser i Danmark er steget de senere \u00e5r. Men hvad er hadforbrydelser, hvilke typer findes der, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2037,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[3],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Politi-15-scaled.jpg?fit=2560%2C1699&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-wV","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2041"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2041"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2041\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2043,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2041\/revisions\/2043"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2037"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2041"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2041"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2041"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}

Retslokale, Aalborg. Foto \u00a9Bertil Mortensen<\/figcaption><\/figure>\n
Kategorier af sager<\/strong>
\nIkke alle registrerede hadforbrydelsessager munder ud i en straffesag. Men af de 635 registrerede sager i 2020 blev 314 af dem oprettet som straffesager. Det er en stigning p\u00e5 35 % i forhold til 2017. Og flere af de sager, der ikke i f\u00f8rste omgang blev det, er senere blevet konverteret til egentlige straffesager.
\nHadefulde ytringer efter \u00a7 266b udgjorde med en andel p\u00e5 39 % (122 sager) den st\u00f8rste kategori af typer straffesager om hadforbrydelser i 2020, mens andelen i 2017 \u201dkun\u201d var p\u00e5 21 % (48 sager). Vold og h\u00e6rv\u00e6rk motiveret af had til en person eller gruppe pga. ofrenes race osv. udgjorde hver 17 % af typerne af hadforbrydelser.<\/p>\n
Motiverne til at beg\u00e5 hadforbrydelser<\/strong>
\nI Rigspolitiets \u00e5rsrapport for 2020 deler man hadforbrydelserne op i 3 forskellige kategorier bestemt af, hvad motivet for hadforbrydelsen er (se figuren nedenfor). I 2020 udg\u00f8r de racistisk<\/em> motiverede sager langt den st\u00f8rste kategori af de registrerede hadforbrydelser: 360 sager, svarende til en andel p\u00e5 57 %. Den n\u00e6stst\u00f8rste kategori med 194 tilf\u00e6lde er de forbrydelser, der er religi\u00f8st<\/em> motiverede. (= 31 %), og den sidste kategori er de *seksuelt<\/em> motiverede sager (prim\u00e6rt rettet mod homoseksuelle), hvor tallet er 79 (12 %).<\/p>\n*
Blandt de religi\u00f8st motiverede sager har de fleste hadforbrydelser i perioden 2017-20 v\u00e6ret rettet mod Islam<\/em> (360 sager) og *J\u00f8dedom<\/em> (194 sager).<\/p>\n*
***$\"\"$ <\/p>\n***
Gerningsstederne<\/strong>
\nDer hvor de fleste hadforbrydelser blev beg\u00e5et i 2020, er p\u00e5 s\u00e5kaldt offentligt tilg\u00e6ngelige steder<\/em> (feks. i supermarkeder, p\u00e5 gader og pladser, i offentlige transportmidler ol.). De udg\u00f8r 43 %.
\nInternettet<\/em> er det andenst\u00f8rste gerningssted med en andel p\u00e5 26 %. Men antallet er her steget kraftigt med 124 % fra 2017 til 2020. P\u00e5 internettet udg\u00f8r hadforbrydelserne p\u00e5 de sociale medier<\/em> over halvdelen af det samlede antal, men det er hadforbrydelserne via SMS og e-mail, hvor den st\u00f8rste v\u00e6kst er sket: I 2017 var der registreret 5 sager, mens tallet for 2020 var 57.<\/p>\n
Gerningspersonerne \u2013 hvem er de?<\/strong>
\nN\u00e5r man vil have et indtryk af, hvem det er, som typisk f.eks. sender hadefulde de ytringer afsted, f\u00e5r mange p\u00e5 nethinden et billede den midaldrende, hvide mand, som sidder med sin computer i sin k\u00e6lder og \u00f8ser sin galde ud over sine ofre \u2013 et k\u00e6ldermenneske, som forfatteren Carsten Jensen nok ville kalde ham.<\/p>\n
Om gerningsmanden sidder i en k\u00e6lder, n\u00e5r han beg\u00e5r sine forbrydelser, skal v\u00e6re usagt, men m\u00e6ndene er i hvert fald klart i overtal blandt dem, der i 2020 blev sigtet<\/em> for hadforbrydelser. N\u00e6rmere bestemt hele 92 %.
\nAt han tillige er midaldrende er ikke skudt helt ved siden af: Gennemsnitsalderen for de sigtede er 40 \u00e5r.<\/p>\n
90 % af de sigtede gerningsm\u00e6nd har *dansk statsborgerskab<\/em> (b\u00e5de fra f\u00f8dslen og opn\u00e5et senere i livet).<\/p>\n*
Og ofrene \u2013 hvem er de?<\/strong>
\nDet er en almindelig opfattelse i den offentlige debat, at kvinderne er i overtal blandt ofrene. Men de udg\u00f8r 43 % af ofrene. Til sammenligning var andelen af kvindelige gerningspersoner som n\u00e6vnt kun p\u00e5 8 %!<\/p>\n
**Hvis man ser p\u00e5 ofrenes statsborgerskab er 30 % ikke- danske statsborgere. Men de udg\u00f8r alts\u00e5 kun 10 % af gerningsm\u00e6ndene.<\/p>\n**
Hvad er der gjort?<\/strong>
\nDet skal siges, at regering og st\u00f8ttepartier har taget en r\u00e6kke initiativer til bek\u00e6mpelse af hadforbrydelser:
\nI for\u00e5ret 2021<\/em> vedtog et flertal i Folketinget et regeringsforslag til straffelovens \u00a781 stk. 6<\/em> om, at det ved strafudm\u00e5lingen skal indg\u00e5 som en sk\u00e6rpende omst\u00e6ndighed, hvis en forbrydelse beg\u00e5s med baggrund i offerets handicap.<\/em> Dermed blev handicap i straffeloven \u2013 hvad ang\u00e5r strafsk\u00e6rpelsesgrund – ligestillet med forbrydelser, som har baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, og seksuelle orientering.<\/p>\n
I december 2021<\/em> vedtog et flertal i Folketinget et forslag fremsat af regeringen i oktober 2021, at handicap ogs\u00e5 skrives ind i straffelovens \u00a7266b (racismeparagraffen), s\u00e5ledes at det ogs\u00e5 bliver strafbart at frems\u00e6tte hadefulde ytringer mod handicappede<\/em>. Ogs\u00e5 \u201dk\u00f8nsidentitet, k\u00f8nsudtryk og k\u00f8nskarakteristik<\/em>\u201d blev her en del af racismeparagraffen og samtidigt ogs\u00e5 skrevet ind i *Straffelovens \u00a781, stk. 6<\/em> om sk\u00e6rpet straf for hadforbrydelser.<\/p>\n*
I november 2021<\/em> indgik regeringen og Enhedslisten, SF og Radikale en aftale om en tilf\u00f8jelse til straffelovens \u00a781, s\u00e5ledes at der ogs\u00e5 er tale om en hadforbrydelse – og dermed ogs\u00e5 en sk\u00e6rpende omst\u00e6ndighed \u2013 selvom om forbrydelsen kun “delvist”<\/em> \u2013 og ikke kun som tidligere \u201dhelt<\/em>\u201d – er motiveret af had og har baggrund i f.eks. etniske oprindelse, tro osv.
\nAftalen blev i december vedtaget af et stort flertal i Folketinget.<\/p>\n
I januar 2022<\/em> blev der lavet en aftale mellem regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at lave en handlingsplan mod racisme,<\/em> som bla. skal omfatte hadforbrydelser, diskrimination mm.
\nAt Danmark formulerede en handleplan har v\u00e6ret efterlyst af bla. FN og Institut for Menneskerettigheder<\/em>, for Danmark har v\u00e6ret et af kun 12 af 32 europ\u00e6iske lande, som indtil nu ikke har vedtaget en s\u00e5dan plan.
\nKortet nedenfor \u2013 udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder<\/em> \u2013 viser hvilke lande, der allerede har en handleplan, hvilke lande der ikke har og hvilke, der er p\u00e5 vej.
\nMed vedtagelsen af aftalen i januar kan Danmark nu skifte den gule farve p\u00e5 kortet med en lysebl\u00e5 \u2013 \u201dp\u00e5 vej\u201d.<\/p>\n
$\"\"$
Kilde: Institut for Menneskerettigheder<\/figcaption><\/figure>\n
Ligeledes i januar 2022<\/em> lancerede regeringen en handlingsplan<\/em> med 15 konkrete initiativer mod antisemitisme<\/em>. Et af disse er, at der skal v\u00e6re obligatorisk undervisning i folkeskolen og gymnasier om bla. Holocaust \u2013 et krav, som nok ikke vil f\u00e5 den store betydning, da det er sv\u00e6rt at forestille sig, at det ikke allerede finder sted i uddannelsesinstitutionernes historietimer.
\nOg selvom der ligger gode intentioner bag handleplanen, kan det undre, at der laves en s\u00e6rlig handleplan mod antisemitisme, for \u2013 som det er dokumenteret af Rigspolitiets statistik, som er refereret tidligere i denne artikel \u2013 er det langt fra alene j\u00f8der, som er udsat for hadforbrydelser. Det g\u00e6lder som bekendt ogs\u00e5 muslimer og seksuelle minoriteter.<\/p>\n
Institut for Menneskerettigheder: – forh\u00e5bninger<\/strong>
\nVi har spurgt Rasmus Brygger<\/em>, chefkonsulent og teamleder i Institut for Menneskerettigheder<\/em>, om, hvordan han vil vurdere den mulige effekt af de vedtagne handleplaner.
\n– Baseret p\u00e5 det, der hidtil er kommet frem om indholdet af planerne, er det helt klart vores forh\u00e5bning, at der kommer nogle virkningsfulde tiltag ud af dem, og at der nu bliver mulighed for at lave noget, der kan rykke.<\/em>
\nHandleplaner alene l\u00f8ser jo ikke problemet, men de er en rigtig god anledning til, at der rent faktisk bliver gjort noget ved problemerne. Vi mangler feks. viden om, hvad \u00e5rsagerne til det store m\u00f8rketal er, og hvordan vi f\u00e5r registreret flere af de hadforbrydelser, som rent faktisk finder sted. Her er et stort arbejde for myndighederne at g\u00e5 i gang med.<\/em><\/p>\n
– Hvilke udfordringer ser du generelt, n\u00e5r vi taler om hadforbrydelser?
\n– En af udfordringerne er uoverensstemmelsen mellem de mange, som oplever at blive udsat for en hadforbrydelse og de relativt f\u00e5 anmeldelser, der er. Og af de anmeldte personer er der kun f\u00e5, som bliver sigtet. Et af midlerne til at formindske denne diskrepans er feks., at der iv\u00e6rks\u00e6ttes en st\u00f8rre oplysningsindsats om, hvilke rettigheder man har som offer for en hadforbrydelse, og om hvordan man kan anmelde den.<\/em>
\nMen lige s\u00e5 vigtigt er det, at man arbejder h\u00e5rdt fra politiets, anklagemyndighedens og domstolenes side for at sikre, at der ogs\u00e5 falder dom for disse forbrydelser \u2013 forudsat selvf\u00f8lgelig, at der et retsligt grundlag for det.<\/em><\/p>\n
Blev \u201dr\u00e5bemanden\u201d sigtet?<\/strong>
\nVi vender til sidst tilbage til sp\u00f8rgsm\u00e5let om, Rigsadvokaten fandt grundlag for at sigte manden, der verbalt overfaldt Siddique og hans for\u00e6ldre.
\nSvaret er nej. Rigsadvokaten fandt ikke \u201dr\u00e5bemandens\u201d udtalelser grove nok.
\n———————
\nTopfoto \u00a9Bertil Mortensen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
N\u00e6sten dagligt kan man h\u00f8re om mennesker, der er udsat for hadefulde udsagn, vold, h\u00e6rv\u00e6rk og trusler, fordi de er medlemmer af en bestemt gruppe \u2013 oftest et mindretal. Eller med andre ord udsat for hadforbrydelser. Antallet af registrerede hadforbrydelser i Danmark er steget de senere \u00e5r. Men hvad er hadforbrydelser, hvilke typer findes der, […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":2037,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[3],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Politi-15-scaled.jpg?fit=2560%2C1699&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-wV","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2041"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2041"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2041\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2043,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2041\/revisions\/2043"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2037"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2041"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2041"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2041"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}