Litter\u00e6r basar. Foto \u00a9Bertil Mortensen<\/figcaption><\/figure>\nFolkem\u00f8dets hovedattraktion er en guldgrube af litter\u00e6re foredrag, af hvilke kun en mindre del omtales her.<\/p>\n
S\u00f8skendestrid: Thit og Johs. V. Jensen<\/strong> \nP\u00e5 f\u00f8rstedagen kan man f.eks. i Salonen via et foredrag af Peter Q. Rannes<\/em>, opvokset i Fars\u00f8 og leder af Det Danske Forfatter \u2013 og Overs\u00e6ttercenter, m\u00f8de Thit og Johs. V. Jensen. Ud over et vue over de to s\u00f8skendes forfatterskaber g\u00f8res de mange tilh\u00f8rere klogere p\u00e5 bruddet. Den introverte og \u201dkroniske stivkrampepatient\u201d, som Thit J kaldte sin bror, havde det sv\u00e6rt med, at s\u00f8steren brugte af den famili\u00e6re hovedstol i sin kunst. Thit J. \u00f8sede af det private stof, f.eks. i romanen Familien Storm, og det tilgav Johs. V. Jensen hende aldrig. Et andet aspekt af striden udviklede sig til \u201d kampen om Himmerland\u201d, fordi Thit J. tillod sig at benytte sig af hjemstavnsstof i sine tekster, hvilket ikke faldt i god jord hos broderen, der mente at have eneret til himmerlandsstoffet. Endelig afspejler striden ogs\u00e5 datidens k\u00f8nsroller og den deraf afledte jalousi. JVJ kom relativt let til anerkendelse, mens Thit J. m\u00e5tte k\u00e6mpe for sin position.<\/p>\nPeter Q. Rannes om Thit og Johs. V. Jensen. Foto \u00a9Paul Rode Andersen<\/figcaption><\/figure>\nPesten I Bergamo. N\u00e5r d\u00f8den banker p\u00e5<\/strong> \nI Himmerlandsstuen m\u00f8der publikum forkvinden for I.P. Jacobsen Selskabet, Else Bisgaard<\/em>, der tilbyder en ret aktuel og s\u00e6rdeles kompetent analyse, fortolkning og perspektivering af Pesten i Bergamo. Teksten, der er inspireret af Boccaccios Dekameron, unders\u00f8ger, hvad der sker med mennesker, der konfronteres med d\u00f8den. Den ro, v\u00e6rdighed og hj\u00e6lpsomhed, som omg\u00e6rder idealforestillingen af individet, negerer Jacobsen fuldst\u00e6ndigt i sin novelle og lader den afl\u00f8se af umenneskelighed, dyrisk vildskab, egoisme, nihilisme og manglende barmhjertighed. Den ateistiske Jacobsen lader forskellige religi\u00f8se figurer tilbyde en l\u00f8sning: flagellanter og en ung munk, der udl\u00e6gger Jesu korsf\u00e6stelse p\u00e5 en ret uevangelisk m\u00e5de, som indeb\u00e6rer, at Jesus ikke tager menneskene synder p\u00e5 sig. Intet hj\u00e6lper!<\/p>\nElse Bisgaard. I.P. Jacobsen Selskabet. Foto \u00a9Paul Rode Andersen<\/figcaption><\/figure>\nPagten. Fra bog til film<\/strong> \nI Kinorevuen er der mulighed for at se Bille Augusts filmatisering af Bj\u00f8rnvigs Pagten. Som optakt hertil har Herman Bang Selskabet inviteret lektor og anmelder ved Information, Erik Skyum Nielsen<\/em>, til at tale om den remediering og adaptation, August har foretaget i processen fra bog til film. Skyum har gode foruds\u00e6tninger, idet han har kendt Bj\u00f8rnvig personligt og haft \u00c5ge Henriksen, der blev Bj\u00f8rnvigs protegeefterf\u00f8lger p\u00e5 Rungstedlund, som underviser og vejleder. Hvor Bj\u00f8rnvig og Skyum fremh\u00e6ver Blixens tab (faderen, Bror Blixen, Finch Hatton og farmen) og dermed ogs\u00e5 g\u00f8r hende til en stolt, sk\u00e6bnebevidst, tolerant og moderne kvinde, h\u00e6fter August sig ved hendes roller som v\u00e6rtinde, manipulator, koblerske og kunstm\u00e6cen. S\u00e5 absolut et af folkem\u00f8dets h\u00f8jdepunkter!<\/p>\nErik Skyum om Blixen, Bj\u00f8rnvig og Bille August. Foto \u00a9Paul Rode Andersen<\/figcaption><\/figure>\nPontoppidan: Fra socialt indigneret forfatter til eksistentialist<\/strong> \nTilbage i Kultursstationens Himmerlandsstue m\u00f8der vi Gunnar J\u00f8rgensen,<\/em> formand for Pontoppidan Selskabet. Med sig har han en moppedreng af en biografi: Flemming Behrendt, Livsrusen, der gennemg\u00e5r Pontoppidans liv og v\u00e6rk. J\u00f8rgensens foredrag koncentrerer sig om hovedv\u00e6rkerne Lykke Per, De D\u00f8des Rige og Det Forj\u00e6ttede Land og beskriver en udvikling i forfatterskabet fra sociale problemstillinger, der ogs\u00e5 ses i bl.a. novellesamlingen Fra Hytterne, til mere eksistentielle.<\/p>\nGunnar J\u00f8rgensen, formand for Pontoppidan Selskabet. Foto \u00a9Paul Rode Andersen<\/figcaption><\/figure>\nTr\u00e6kfuglenes ankomst<\/strong> \nBlicher optr\u00e6der p\u00e5 folkem\u00f8det i form af digtsamlingen Tr\u00e6kfuglene, der kyndigt behandles af Erik Skyum. Pr\u00e6ludium, Sig n\u00e6rmer tiden, og ouverturen, Det er hvidt herude, afsynges indledningsvist af tilh\u00f8rerne, hvorefter Skyum gennemg\u00e5r et udvalg af digtene, som umiddelbart handler om tr\u00e6kfuglenes ankomst, men som Blicher p\u00e5 et andet plan giver menneskelige egenskaber, og de kommer s\u00e5ledes til at vedr\u00f8re forskellige aspekter af livet. Digtet af en syg, sengeliggende mand, der fejlagtigt tror, d\u00f8den er umiddelbart forest\u00e5ende.<\/p>\nH.C. Andersens livsrejse<\/strong> \nEt litter\u00e6rt folkem\u00f8de, der koncentrerer sig om klassikerne, kan vanskeligt komme uden om H.C. Andersen, herunder hans mange rejser. Professor Johs. N\u00f8rregaard Frandsen<\/em> f\u00e5r skabt overblik over forfatterskabet ved at sondre mellem 4 motiver: et kristent, et naturvidenskabeligt, folketroen og Andersens egen, personlige historie \u2013 fint eksemplificeret ved henvisninger til en r\u00e6kke af eventyrene.<\/p>\nJohs. N\u00f8rreg\u00e5rd Frandsen. Leder af H.C. Andersen Centret. Professor emeritus. Foto \u00a9Paul Rode Andersen<\/figcaption><\/figure>\nDet kan som sagt ikke lade sig g\u00f8re at referere fra alle folkem\u00f8dets foredrag. De her n\u00e6vnte er kun en mindre del af det samlede program, som kan ses her: https:\/\/issuu.com\/hermanbangselskabet\/docs\/litter_rt_folkem_de_2022_8_sider_finale_v2_issuu<\/p>\n
De litter\u00e6re selskaber er folkem\u00f8dets krumtap<\/strong> \nHenrik Bugge Mortensen<\/em> er forfatter, forl\u00e6gger og formand for Herman Bang Selskabet og hovedkraften bag folkem\u00f8det. Men, som han siger, \u201ddet kunne ikke have ladet sig g\u00f8re uden en stor gruppe af lokale frivillige\u201d. <\/em>Og at folkem\u00f8det var en ubetinget succes ses bl.a. af, at der blev \u201dsolgt\u201d 1500 gratis billetter.<\/p>\nHenrik Bugge Mortensen. Formand for Herman Bang Selskabet. Foto \u00a9Bertil Mortensen<\/figcaption><\/figure>\n– Som tilh\u00f8rer er man virkelig imponeret over udbuddet af litteraturforedrag og kunstneriske optr\u00e6dener. Hvordan har det kunnet lade sig g\u00f8re? \n– Krumtappen i arrangementet er de litter\u00e6re selskaber, som angler efter at komme ud og pr\u00e6sentere deres forfattere. Nogle af dem kan til tider f\u00f8re en lidt tilbagetrukken tilv\u00e6relse, og derfor blev opfordringen til at deltage i folkem\u00f8det med en stand taget godt imod. De opfattede det som en k\u00e6rkommen lejlighed til at komme ud og m\u00f8de andre litter\u00e6re selskaber og l\u00e6serne samt netv\u00e6rke. Deres kendskab til litterater og anmeldere var en nyttig indgangsvinkel til de mange foredrag.<\/em><\/p>\n\u00d8konomisk st\u00f8tte<\/strong> \n– Hvad med \u00f8konomien? \n– Vores budget p\u00e5 350.000 havde ikke kunnet h\u00e6nge sammen, hvis vi ikke havde f\u00e5et st\u00f8tte fra bl.a. Regionen, Rebild Kommune og EU.<\/em> \n– Har lokale banker og fonde ydet finansiel st\u00f8tte? \n– Nej, og det er jeg skuffet over, men det kan v\u00e6re, de bakker os op n\u00e6ste gang, folkem\u00f8det l\u00f8ber af stabelen, n\u00e5r de erfarer, hvordan det aktuelle blev afviklet.<\/em><\/p>\nSk\u00f8rping \u2013 en kulturby p\u00e5 knapt 3000 indbyggere<\/strong> \n– Hvad er det Sk\u00f8rping med under 3000 indbyggere kan, n\u00e5r vi taler om kultur? \n– Sk\u00f8rping og Kulturstationen har historisk v\u00e6ret hjemsted for kultur i bred forstand: teater, biografer og litteratur. Og s\u00e5 h\u00e6nger det vel ogs\u00e5 sammen med de mennesker, der bor i byen. De byder sig til som frivillige og form\u00e5r at arbejde sammen.<\/em><\/p>\nLitter\u00e6r basar. Foto \u00a9Bertil Mortensen<\/figcaption><\/figure>\nOverv\u00e6gt af \u00e6ldre litteratur i programmet<\/strong> \n– Der er en klar overv\u00e6gt af \u00e6ldre, klassisk litteratur i programmet. Det er der bestemt ikke noget forkert ved, men er v\u00e6gtningen bevidst, eller er den blot en tilf\u00e6ldighed? \n– Vi har i Herman Bang Selskabet stor reverens over for den \u00e6ldre litteratur, herunder Bang naturligvis, men jeg havde gerne set, at folkem\u00f8det havde kunnet pr\u00e6sentere flere yngre forfattere, men vi var ganske enkelt for sent ude. Kun Josefine Klougart fandt tiden til at deltage. Det vil vi revanchere os p\u00e5, n\u00e5r vi 2024 genoptager folkem\u00f8det.<\/em><\/p>\n– M\u00e5ske kan en inddragelse af yngre forfattere ogs\u00e5 s\u00e6nke tilh\u00f8rernes gennemsnitsalder? \n– Ja, m\u00e5ske. Selv om der var mange seniorer, s\u00e5 talte jeg nu ogs\u00e5 med en del g\u00e6ster, som ikke var g\u00e5et p\u00e5 pension.<\/em><\/p>\nHvad er det litteratur kan?<\/strong> \n– Til sidst, Henrik Bugge Mortensen, hvordan ser du litteraturens rolle i det senmoderne samfund? N\u00e5r et s\u00e5 stort arrangement med s\u00e5 mange tilh\u00f8rere kan lade sig realisere, m\u00e5 det jo bl.a. v\u00e6re fordi, litteraturen \u2013 s\u00e5vel den klassiske som den moderne \u2013 kan noget? \n– Litteraturen spiller en k\u00e6mpe rolle. Den indfanger str\u00f8mninger i nutid og fortid. Historien og sociale mods\u00e6tninger lagres i litter\u00e6re v\u00e6rker, der samtidig behandler almenmenneskelige og eksistentielle vilk\u00e5r. Litteraturen spejler samfundsudviklingen, men finder hele tiden nye former og indfaldsvinkler til at beskrive den. Og det er dem, vi gerne vil pr\u00e6sentere p\u00e5 folkem\u00f8det.<\/em><\/p>\n——-<\/p>\n
Topfoto: Paul Rode Andersen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
Kulturstationen i Sk\u00f8rping var forleden centrum for et overfl\u00f8dighedshorn af klassisk litteratur. Herman Bang Selskabet havde samlet en perler\u00e6kke af litter\u00e6re selskaber og litterater, der i 2 dage fra formiddag til aften b\u00f8d p\u00e5 indl\u00e6g om nogle af danske litteraturs store forfattere. Netavisnord overv\u00e6rede bl.a. foredrag om striden mellem Thit og Johs. V. Jensen, Bille […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":2307,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[4],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/10\/Litter\u00e6rt-Folkem\u00f8de-1.jpg?fit=1060%2C568&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-Bm","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2316"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2316"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2316\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2319,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2316\/revisions\/2319"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2307"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2316"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2316"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2316"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}