Warning: Declaration of Jetpack_IXR_Client::query() should be compatible with IXR_Client::query(...$args) in /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/vendor/automattic/jetpack-connection/legacy/class-jetpack-ixr-client.php on line 54

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/vendor/automattic/jetpack-connection/legacy/class-jetpack-ixr-client.php:0) in /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1768
{"id":2442,"date":"2023-01-13T09:01:10","date_gmt":"2023-01-13T08:01:10","guid":{"rendered":"https:\/\/netavisnord.dk\/?p=2442"},"modified":"2023-01-20T08:04:24","modified_gmt":"2023-01-20T07:04:24","slug":"om-regeringsgrundlaget-hellere-skaere-i-maengden-end-i-laengden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netavisnord.dk\/uddanelse\/om-regeringsgrundlaget-hellere-skaere-i-maengden-end-i-laengden\/","title":{"rendered":"Om regeringsgrundlaget: – Hellere sk\u00e6re i m\u00e6ngden end i l\u00e6ngden!"},"content":{"rendered":"

Den nye regerings grundlag l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at m\u00e6ngden af arbejdskraft skal for\u00f8ges. Denne udbuds\u00f8konomiske tankegang opfattes som en betingelse for, at samfunds\u00f8konomien kan h\u00e6nge sammen p\u00e5 sigt. For de videreg\u00e5ende uddannelser betyder det bl.a., at studietiden p\u00e5 kandidatuddannelserne halveres fra 2 til 1 \u00e5r med starttidspunkt i 2025, og de studerendes \u00f8konomiske vilk\u00e5r besk\u00e6res. Netavisnord har indhentet kommentarer fra ledelsen og de studerende p\u00e5 Aalborg Universitet.<\/strong><\/em><\/p>\n

I SVM-regeringens grundlag er der adskillige kontroversielle udspil. I fl\u00e6ng kan n\u00e6vnes: skattelettelser i toppen, forringelse af pensionen, \u00f8get privatisering af velf\u00e6rden, afskaffelsen af en helligdag. Overordnet hengiver regeringen sig til en udbuds\u00f8konomisk tankegang, der hylder det diktum, at ethvert udbud avler sin egen eftersp\u00f8rgsel. Denne p\u00e5st\u00e5ede lovm\u00e6ssighed har den franske, klassiske markeds\u00f8konom, Jean- Baptiste Say,<\/em> som fader.<\/p>\n

Jean-Baptiste Say 1767-1832. Foto Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n
Han formulerede i 1800-tallet den teori, at ved at facilitere udbuddet af varer, tjenester og arbejdskraft vil \u00f8konomien automatisk ende i ligev\u00e6gt, fordi der af sig selv vil blive genereret en tilsvarende eftersp\u00f8rgsel. \u00d8get arbejdsudbud leder alts\u00e5 pr. automatik til \u00f8get besk\u00e6ftigelse. Det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om l\u00f8nnens st\u00f8rrelse.<\/p>\n
Udbuds\u00f8konomi og eftersp\u00f8rgsels\u00f8konomi<\/strong>
\nSays Lov er blevet kritiseret voldsomt af eftersp\u00f8rgsels\u00f8konomer, der med *John Keynes<\/em> i front har formuleret det synspunkt, at det er mangel p\u00e5 eftersp\u00f8rgsel, der skaber uligev\u00e6gt i en samfunds\u00f8konomi.<\/p>\n*
$\"\"$
John Maynard Keynes. 1883-1946. Foto Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n
Det empiriske grundlag herfor er bl.a. mellem \u2013 og efterkrigstiden, hvor t\u00e5rnh\u00f8je arbejdsl\u00f8shedstal i den grad dementerede Says Lov, og hvor en aktiv stimulering af eftersp\u00f8rgselen gennem en ekspansiv finanspolitik viste sig at v\u00e6re et langt mere ad\u00e6kvat middel til at fremme fuld besk\u00e6ftigelse end den favorisering af udbudssiden, som de klassiske \u00f8konomer advokerede for.<\/p>\n
De studerende skal hurtigere ud p\u00e5 arbejdsmarkedet<\/strong>
\nUd over de ovenfor n\u00e6vnte udbudsfremmende forslag zoomer regeringen – og denne artikel – ogs\u00e5 ind p\u00e5 de videreg\u00e5ende uddannelser. Her er det is\u00e6r i\u00f8jnefaldende, at regeringen foresl\u00e5r, at kandidatuddannelsen fra 2025 halveres fra 2 til 1 \u00e5r. For yderligere at f\u00e5 de studerende til at blive f\u00e6rdige inden for den normerede tid og f\u00e5 dem hurtigere ud p\u00e5 arbejdsmarkedet skal antallet af SU-klip besk\u00e6res, og p\u00e5 den 1-\u00e5rige kandidatuddannelse erstattes SU-stipendier af SU-l\u00e5n. Studieskift og fjumre\u00e5r skal selvfinansieres. Det er endvidere hensigten, at optagelsessystemet skal \u00e6ndres, s\u00e5 kvote 2 ans\u00f8gninger tilgodeses i h\u00f8jere grad, end det er tilf\u00e6ldet i dag. Det er dog uklart, om det i sig selv \u00f8ger udbuddet af arbejdskraft, da det afh\u00e6nger af antallet af studiepladser. Endelig vil regeringen \u00f8ge antallet af engelsksprogede uddannelser.<\/p>\n
Netavisnord har bedt *Aalborg Universitet<\/em> om en kommentar til udspillet.<\/p>\n*
Voldsomme \u00e6ndringer<\/strong>
\nAnne Marie Kanstrup<\/em>, prorektor p\u00e5 Aalborg Universitet, savner overordnet en konkretisering af regeringens udspil, men som det fremst\u00e5r nu, er der tale om et stort indgreb:<\/p>\n
– Man m\u00e5 endelig ikke tage fejl af, at det ikke er sm\u00e5ting, vi taler om. Med de m\u00e5ls\u00e6tninger, regeringen l\u00e6gger for dagen, skal vi virkelig ned i maskinrummet for at levere varen. Der er ambitioner om at \u00e6ndre p\u00e5 uddannelsesl\u00e6ngde og tilrettel\u00e6ggelse, sammenh\u00e6ng med efter\/ videreuddannelsestilbud i t\u00e6t samspil med erhvervsliv, optagesystem, mm.<\/em><\/p>\n
$\"\"$
Prorektor Anne Marie Kanstrup. Foto AAU<\/figcaption><\/figure>\n
Hellere reducere i m\u00e6ngden end i l\u00e6ngden<\/strong>
\n– Selv om nogle af formuleringerne i regeringsgrundlaget er lidt luftige, s\u00e5 er der trods alt noget, vi ved. F.eks. skal kandidatuddannelsen p\u00e5 omkring halvdelen af studierne halveres til et \u00e5r, og hvis man kigger p\u00e5 Nina Schmidt-udvalgets anbefalinger fra sidste \u00e5r, som helt klart har inspireret regeringen, s\u00e5 rammer oml\u00e6gningen is\u00e6r humaniora og samfundsvidenskaberne. Hvad t\u00e6nker du om det?
\n– Det er ikke specificeret i regeringsgrundlaget, hvilke kandidatuddannelser der skal afkortes. Generelt er det vores holdning, at det er en d\u00e5rlig ide at reducere kandidatuddannelserne, og det g\u00e6lder b\u00e5de p\u00e5 de humanistiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og de tekniske uddannelser. Vi er et universitet og leverer forskningsbaseret uddannelse til nutidens og fremtidens unge, og vi mener ikke, at man kan l\u00e6re det samme p\u00e5 den halve tid. Hvis det handler om at bruge f\u00e6rre ressourcer i uddannelsessektoren, s\u00e5 ser vi hellere, at vi bliver bedt om at reducere i m\u00e6ngden af studiepladser frem for i l\u00e6ngden af uddannelserne. Det vigtigste for os er kvalitet.<\/em><\/p>\n
Efteruddannelse er et gode, men kr\u00e6ver opbakning fra erhvervslivet<\/strong>
\n– Regeringen tilbyder for at im\u00f8deg\u00e5 den udvikling de kandidater, der har v\u00e6ret i arbejde i 2 \u00e5r, at komme tilbage til universitetet og efter\/videreuddanne sig.
\n– Princippet om livslang og fleksibel l\u00e6ring er vi meget tilh\u00e6ngere af p\u00e5 universitetet. Vi har flere gode efter\/videreuddannelsestilbud og arbejder ogs\u00e5 p\u00e5 udvikling af flere og nye typer af udbud. Det er et omr\u00e5de, som vi prioriterer. Det, som bliver en vigtig og stor opgave, hvis det skal kobles til afkortning af kandidatuddannelserne, er at f\u00e5 afklaret virksomhedernes behov og opbakning til, at medarbejderne skal bruge tid p\u00e5 at efteruddanne sig.<\/em><\/p>\n
SU-besk\u00e6ring fremmer ikke trivslen<\/strong>
\n– I regeringsudspillet l\u00e6gger man ud over en forceret studietid ogs\u00e5 op til en forringelse af SU-systemet med en mindre andel stipendier og en st\u00f8rre andel l\u00e5n. Der bliver ikke plads til studieskift og fjumre\u00e5r. Vil det ramme de studerende p\u00e5 Aalborg Universitet? Og vil det ramme socialt sk\u00e6vt?
\n– Hos os bliver de fleste studerende faktisk f\u00e6rdige p\u00e5 normeret tid. Det, vi skal huske her, er, at der er flere dagsordner, og jeg er ikke sikker p\u00e5, at afkortning af SU n\u00f8dvendigvis fremmer den trivselsdagsorden, som regeringen ogs\u00e5 er optaget af.<\/em><\/p>\n
Flere kvote 2 og engelsksprogede studerende<\/strong>
\n– Er det en god ide, som regeringen foresl\u00e5r, at optage flere studerende via kvote 2?
\n– Vi har faktisk et godt optagesystem, som koordinerer p\u00e5 tv\u00e6rs af videreg\u00e5ende uddannelser. Selvf\u00f8lgelig er der plads til forbedringer, men jeg vil gerne opfordre til, at vi t\u00e6nker os grundigt om, inden vi \u00e6ndrer vores unikke optagelsessystem, som med karaktererne som kriterium er transparent for gymnasieeleverne.<\/em><\/p>\n
– Til sidst, Anne Marie Kanstrup, det m\u00e5 gl\u00e6de dig, at regeringen \u00e5bner for, at der etableres 500-1.000 nye studiepladser p\u00e5 engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser m\u00e5lrettet omr\u00e5der med h\u00f8j eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 arbejdskraft.
\n– Internationalt samarbejde og studerende udefra er fantastisk vigtigt for et forsknings \u2013 og studiemilj\u00f8, s\u00e5 jeg er glad for det aspekt af regeringsgrundlaget.<\/em><\/p>\n
8 uf af 10 arbejdsgivere imod en halvering af kandidatuddannelsen<\/strong>
\nI *Studentersamfundet<\/em> p\u00e5 Aalborg Universitet er holdningen til halveringen af kandidatuddannelsen ogs\u00e5 negativ.<\/p>\n*
Den organisatoriske formand \u2013 Christian William Hansen<\/em> \u2013 kalder forslaget en s\u00e6rdeles d\u00e5rlig ide og henviser bl.a. til en unders\u00f8gelse foretaget af DJ\u00d8F, der viser, at 77% af arbejdsgiverne mener, at en et\u00e5rig kandidatuddannelse vil medf\u00f8re en forringelse af kandidaterne, der kommer ud p\u00e5 arbejdsmarkedet. Kun 3 % mener, det vil v\u00e6re en forbedring. 72% vil foretr\u00e6kke en medarbejder med en to\u00e5rig kandidatuddannelse frem for en et\u00e5rig.<\/p>\n
$\"\"$
Christian William Hansen, formand for Studentersamfundet, AAU. Privatfoto<\/figcaption><\/figure>\n
De studerende: Et ringere produkt medf\u00f8rer ringere eftersp\u00f8rgsel<\/strong>
\nChristian William Hansen uddyber:
\n– Det byder sig selv, at en halvering af kandidaten giver et ringere produkt, der vil formindske chancerne for ans\u00e6ttelse efter studiet. Det g\u00e6lder i hvert fald for humanister og studerende p\u00e5 samfundsvidenskaberne, mens de ingeni\u00f8rstuderende nok ikke vil m\u00e6rke det s\u00e5 tydeligt, da mange allerede f\u00e5r job efter bacheloruddannelsen. Dertil kommer, at det forcerede tempo uden tvivl vil s\u00e6tte sig spor i de studerendes trivsel. Der bliver mindre tid til fordybelse, som er s\u00e5 vigtig p\u00e5 kandidaten, og hvorved den bl.a. adskiller sig fra bacheloruddannelsen.<\/em><\/p>\n
– Hvordan tror du, regeringen forestiller sig specialeskrivningen efter de nye regler?
\n– Det har jeg meget sv\u00e6rt ved at svare p\u00e5. Der er i dag afsat et semester til specialet, og hvis det skal fastholdes, s\u00e5 bliver der kun et semester til undervisningen p\u00e5 kandidaten. Det h\u00e6nger slet ikke sammen.<\/em><\/p>\n
Flere SU- l\u00e5n f\u00f8rer til \u00f8get g\u00e6lds\u00e6tning og amerikanske tilstande<\/strong>
\nChristian William Hansen p\u00e5peger, at et andet element i regeringens udspil for de videreg\u00e5ende uddannelser ogs\u00e5 er s\u00e6rdeles bet\u00e6nkeligt:
\n– Planen om at begr\u00e6nse antallet af SU-klip og konvertere SU-stipendier til SU-l\u00e5n p\u00e5 kandidatuddannelsen kan f\u00e5 nogle til at springe fra. Jeg synes, der i stigende grad kommer amerikanske tilstande ind over, n\u00e5r man p\u00e5 den m\u00e5de g\u00e6lds\u00e6tter de studerende, og jeg synes, fundamentet for voksenlivet vil have en tendens til at smuldre, n\u00e5r man tager i betragtning, at mange efter studiet skal til at etablere sig med bolig og familie.<\/em><\/p>\n
Netavisnord har fors\u00f8gt at f\u00e5 en reaktion fra den nordjyske socialdemokrat, *Rasmus Prehn<\/em>, men han er ikke vendt tilbage p\u00e5 vores henvendelse.<\/p>\n*
***——-<\/p>\n***
***Topfoto: Statsministeriet. stm.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"***
Den nye regerings grundlag l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at m\u00e6ngden af arbejdskraft skal for\u00f8ges. Denne udbuds\u00f8konomiske tankegang opfattes som en betingelse for, at samfunds\u00f8konomien kan h\u00e6nge sammen p\u00e5 sigt. For de videreg\u00e5ende uddannelser betyder det bl.a., at studietiden p\u00e5 kandidatuddannelserne halveres fra 2 til 1 \u00e5r med starttidspunkt i 2025, og de studerendes \u00f8konomiske vilk\u00e5r besk\u00e6res. […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":2436,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[11],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Reg.gundlag-og-udd.-Foto-statsministeriet.-Screendump.jpg?fit=1064%2C748&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-Do","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2442"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2442"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2442\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2445,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2442\/revisions\/2445"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2436"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2442"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2442"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2442"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}

Jean-Baptiste Say 1767-1832. Foto Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n
Han formulerede i 1800-tallet den teori, at ved at facilitere udbuddet af varer, tjenester og arbejdskraft vil \u00f8konomien automatisk ende i ligev\u00e6gt, fordi der af sig selv vil blive genereret en tilsvarende eftersp\u00f8rgsel. \u00d8get arbejdsudbud leder alts\u00e5 pr. automatik til \u00f8get besk\u00e6ftigelse. Det er kun et sp\u00f8rgsm\u00e5l om l\u00f8nnens st\u00f8rrelse.<\/p>\n
Udbuds\u00f8konomi og eftersp\u00f8rgsels\u00f8konomi<\/strong>
\nSays Lov er blevet kritiseret voldsomt af eftersp\u00f8rgsels\u00f8konomer, der med *John Keynes<\/em> i front har formuleret det synspunkt, at det er mangel p\u00e5 eftersp\u00f8rgsel, der skaber uligev\u00e6gt i en samfunds\u00f8konomi.<\/p>\n*
$\"\"$
John Maynard Keynes. 1883-1946. Foto Wikimedia Commons<\/figcaption><\/figure>\n
Det empiriske grundlag herfor er bl.a. mellem \u2013 og efterkrigstiden, hvor t\u00e5rnh\u00f8je arbejdsl\u00f8shedstal i den grad dementerede Says Lov, og hvor en aktiv stimulering af eftersp\u00f8rgselen gennem en ekspansiv finanspolitik viste sig at v\u00e6re et langt mere ad\u00e6kvat middel til at fremme fuld besk\u00e6ftigelse end den favorisering af udbudssiden, som de klassiske \u00f8konomer advokerede for.<\/p>\n
De studerende skal hurtigere ud p\u00e5 arbejdsmarkedet<\/strong>
\nUd over de ovenfor n\u00e6vnte udbudsfremmende forslag zoomer regeringen – og denne artikel – ogs\u00e5 ind p\u00e5 de videreg\u00e5ende uddannelser. Her er det is\u00e6r i\u00f8jnefaldende, at regeringen foresl\u00e5r, at kandidatuddannelsen fra 2025 halveres fra 2 til 1 \u00e5r. For yderligere at f\u00e5 de studerende til at blive f\u00e6rdige inden for den normerede tid og f\u00e5 dem hurtigere ud p\u00e5 arbejdsmarkedet skal antallet af SU-klip besk\u00e6res, og p\u00e5 den 1-\u00e5rige kandidatuddannelse erstattes SU-stipendier af SU-l\u00e5n. Studieskift og fjumre\u00e5r skal selvfinansieres. Det er endvidere hensigten, at optagelsessystemet skal \u00e6ndres, s\u00e5 kvote 2 ans\u00f8gninger tilgodeses i h\u00f8jere grad, end det er tilf\u00e6ldet i dag. Det er dog uklart, om det i sig selv \u00f8ger udbuddet af arbejdskraft, da det afh\u00e6nger af antallet af studiepladser. Endelig vil regeringen \u00f8ge antallet af engelsksprogede uddannelser.<\/p>\n
Netavisnord har bedt *Aalborg Universitet<\/em> om en kommentar til udspillet.<\/p>\n*
Voldsomme \u00e6ndringer<\/strong>
\nAnne Marie Kanstrup<\/em>, prorektor p\u00e5 Aalborg Universitet, savner overordnet en konkretisering af regeringens udspil, men som det fremst\u00e5r nu, er der tale om et stort indgreb:<\/p>\n
– Man m\u00e5 endelig ikke tage fejl af, at det ikke er sm\u00e5ting, vi taler om. Med de m\u00e5ls\u00e6tninger, regeringen l\u00e6gger for dagen, skal vi virkelig ned i maskinrummet for at levere varen. Der er ambitioner om at \u00e6ndre p\u00e5 uddannelsesl\u00e6ngde og tilrettel\u00e6ggelse, sammenh\u00e6ng med efter\/ videreuddannelsestilbud i t\u00e6t samspil med erhvervsliv, optagesystem, mm.<\/em><\/p>\n
$\"\"$
Prorektor Anne Marie Kanstrup. Foto AAU<\/figcaption><\/figure>\n
Hellere reducere i m\u00e6ngden end i l\u00e6ngden<\/strong>
\n– Selv om nogle af formuleringerne i regeringsgrundlaget er lidt luftige, s\u00e5 er der trods alt noget, vi ved. F.eks. skal kandidatuddannelsen p\u00e5 omkring halvdelen af studierne halveres til et \u00e5r, og hvis man kigger p\u00e5 Nina Schmidt-udvalgets anbefalinger fra sidste \u00e5r, som helt klart har inspireret regeringen, s\u00e5 rammer oml\u00e6gningen is\u00e6r humaniora og samfundsvidenskaberne. Hvad t\u00e6nker du om det?
\n– Det er ikke specificeret i regeringsgrundlaget, hvilke kandidatuddannelser der skal afkortes. Generelt er det vores holdning, at det er en d\u00e5rlig ide at reducere kandidatuddannelserne, og det g\u00e6lder b\u00e5de p\u00e5 de humanistiske, samfundsvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige, naturvidenskabelige og de tekniske uddannelser. Vi er et universitet og leverer forskningsbaseret uddannelse til nutidens og fremtidens unge, og vi mener ikke, at man kan l\u00e6re det samme p\u00e5 den halve tid. Hvis det handler om at bruge f\u00e6rre ressourcer i uddannelsessektoren, s\u00e5 ser vi hellere, at vi bliver bedt om at reducere i m\u00e6ngden af studiepladser frem for i l\u00e6ngden af uddannelserne. Det vigtigste for os er kvalitet.<\/em><\/p>\n
Efteruddannelse er et gode, men kr\u00e6ver opbakning fra erhvervslivet<\/strong>
\n– Regeringen tilbyder for at im\u00f8deg\u00e5 den udvikling de kandidater, der har v\u00e6ret i arbejde i 2 \u00e5r, at komme tilbage til universitetet og efter\/videreuddanne sig.
\n– Princippet om livslang og fleksibel l\u00e6ring er vi meget tilh\u00e6ngere af p\u00e5 universitetet. Vi har flere gode efter\/videreuddannelsestilbud og arbejder ogs\u00e5 p\u00e5 udvikling af flere og nye typer af udbud. Det er et omr\u00e5de, som vi prioriterer. Det, som bliver en vigtig og stor opgave, hvis det skal kobles til afkortning af kandidatuddannelserne, er at f\u00e5 afklaret virksomhedernes behov og opbakning til, at medarbejderne skal bruge tid p\u00e5 at efteruddanne sig.<\/em><\/p>\n
SU-besk\u00e6ring fremmer ikke trivslen<\/strong>
\n– I regeringsudspillet l\u00e6gger man ud over en forceret studietid ogs\u00e5 op til en forringelse af SU-systemet med en mindre andel stipendier og en st\u00f8rre andel l\u00e5n. Der bliver ikke plads til studieskift og fjumre\u00e5r. Vil det ramme de studerende p\u00e5 Aalborg Universitet? Og vil det ramme socialt sk\u00e6vt?
\n– Hos os bliver de fleste studerende faktisk f\u00e6rdige p\u00e5 normeret tid. Det, vi skal huske her, er, at der er flere dagsordner, og jeg er ikke sikker p\u00e5, at afkortning af SU n\u00f8dvendigvis fremmer den trivselsdagsorden, som regeringen ogs\u00e5 er optaget af.<\/em><\/p>\n
Flere kvote 2 og engelsksprogede studerende<\/strong>
\n– Er det en god ide, som regeringen foresl\u00e5r, at optage flere studerende via kvote 2?
\n– Vi har faktisk et godt optagesystem, som koordinerer p\u00e5 tv\u00e6rs af videreg\u00e5ende uddannelser. Selvf\u00f8lgelig er der plads til forbedringer, men jeg vil gerne opfordre til, at vi t\u00e6nker os grundigt om, inden vi \u00e6ndrer vores unikke optagelsessystem, som med karaktererne som kriterium er transparent for gymnasieeleverne.<\/em><\/p>\n
– Til sidst, Anne Marie Kanstrup, det m\u00e5 gl\u00e6de dig, at regeringen \u00e5bner for, at der etableres 500-1.000 nye studiepladser p\u00e5 engelsksprogede erhvervskandidatuddannelser m\u00e5lrettet omr\u00e5der med h\u00f8j eftersp\u00f8rgsel p\u00e5 arbejdskraft.
\n– Internationalt samarbejde og studerende udefra er fantastisk vigtigt for et forsknings \u2013 og studiemilj\u00f8, s\u00e5 jeg er glad for det aspekt af regeringsgrundlaget.<\/em><\/p>\n
8 uf af 10 arbejdsgivere imod en halvering af kandidatuddannelsen<\/strong>
\nI *Studentersamfundet<\/em> p\u00e5 Aalborg Universitet er holdningen til halveringen af kandidatuddannelsen ogs\u00e5 negativ.<\/p>\n*
Den organisatoriske formand \u2013 Christian William Hansen<\/em> \u2013 kalder forslaget en s\u00e6rdeles d\u00e5rlig ide og henviser bl.a. til en unders\u00f8gelse foretaget af DJ\u00d8F, der viser, at 77% af arbejdsgiverne mener, at en et\u00e5rig kandidatuddannelse vil medf\u00f8re en forringelse af kandidaterne, der kommer ud p\u00e5 arbejdsmarkedet. Kun 3 % mener, det vil v\u00e6re en forbedring. 72% vil foretr\u00e6kke en medarbejder med en to\u00e5rig kandidatuddannelse frem for en et\u00e5rig.<\/p>\n
$\"\"$
Christian William Hansen, formand for Studentersamfundet, AAU. Privatfoto<\/figcaption><\/figure>\n
De studerende: Et ringere produkt medf\u00f8rer ringere eftersp\u00f8rgsel<\/strong>
\nChristian William Hansen uddyber:
\n– Det byder sig selv, at en halvering af kandidaten giver et ringere produkt, der vil formindske chancerne for ans\u00e6ttelse efter studiet. Det g\u00e6lder i hvert fald for humanister og studerende p\u00e5 samfundsvidenskaberne, mens de ingeni\u00f8rstuderende nok ikke vil m\u00e6rke det s\u00e5 tydeligt, da mange allerede f\u00e5r job efter bacheloruddannelsen. Dertil kommer, at det forcerede tempo uden tvivl vil s\u00e6tte sig spor i de studerendes trivsel. Der bliver mindre tid til fordybelse, som er s\u00e5 vigtig p\u00e5 kandidaten, og hvorved den bl.a. adskiller sig fra bacheloruddannelsen.<\/em><\/p>\n
– Hvordan tror du, regeringen forestiller sig specialeskrivningen efter de nye regler?
\n– Det har jeg meget sv\u00e6rt ved at svare p\u00e5. Der er i dag afsat et semester til specialet, og hvis det skal fastholdes, s\u00e5 bliver der kun et semester til undervisningen p\u00e5 kandidaten. Det h\u00e6nger slet ikke sammen.<\/em><\/p>\n
Flere SU- l\u00e5n f\u00f8rer til \u00f8get g\u00e6lds\u00e6tning og amerikanske tilstande<\/strong>
\nChristian William Hansen p\u00e5peger, at et andet element i regeringens udspil for de videreg\u00e5ende uddannelser ogs\u00e5 er s\u00e6rdeles bet\u00e6nkeligt:
\n– Planen om at begr\u00e6nse antallet af SU-klip og konvertere SU-stipendier til SU-l\u00e5n p\u00e5 kandidatuddannelsen kan f\u00e5 nogle til at springe fra. Jeg synes, der i stigende grad kommer amerikanske tilstande ind over, n\u00e5r man p\u00e5 den m\u00e5de g\u00e6lds\u00e6tter de studerende, og jeg synes, fundamentet for voksenlivet vil have en tendens til at smuldre, n\u00e5r man tager i betragtning, at mange efter studiet skal til at etablere sig med bolig og familie.<\/em><\/p>\n
Netavisnord har fors\u00f8gt at f\u00e5 en reaktion fra den nordjyske socialdemokrat, *Rasmus Prehn<\/em>, men han er ikke vendt tilbage p\u00e5 vores henvendelse.<\/p>\n*
***——-<\/p>\n***
***Topfoto: Statsministeriet. stm.dk<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"***
Den nye regerings grundlag l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5, at m\u00e6ngden af arbejdskraft skal for\u00f8ges. Denne udbuds\u00f8konomiske tankegang opfattes som en betingelse for, at samfunds\u00f8konomien kan h\u00e6nge sammen p\u00e5 sigt. For de videreg\u00e5ende uddannelser betyder det bl.a., at studietiden p\u00e5 kandidatuddannelserne halveres fra 2 til 1 \u00e5r med starttidspunkt i 2025, og de studerendes \u00f8konomiske vilk\u00e5r besk\u00e6res. […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":2436,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[11],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/01\/Reg.gundlag-og-udd.-Foto-statsministeriet.-Screendump.jpg?fit=1064%2C748&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-Do","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2442"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2442"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2442\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2445,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2442\/revisions\/2445"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2436"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2442"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2442"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2442"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}