Interview med tidligere folketingsmedlem for Venstre, Jens Chr. Larsen, Frederikshavn, om invasionen af Irak i 2003, hvor VK-regeringen og DF besluttede at sende danske soldater i krig. Debatten om den danske deltagelse i krigen er blevet aktuel igen, efter at en gruppe forskere har analyseret beslutningsprocessen og bl.a. n\u00e5et frem til, at Anders Fogh gav Folketinget et ufuldst\u00e6ndigt billede af situationen op til invasionen.<\/strong><\/em><\/p>\n

\u2013 Jeg fortryder ikke, at jeg i marts 2003 stemte for beslutningen om at invadere Irak, siger Jens Chr. Larsen.<\/p>\n

Jens Chr. Larsen , borgmester i Frederikshavn fra 1994-98, sad i Folketinget for Venstre i
\nperioden 2001-2005, valgt i Frederikshavnskredsen, og han var s\u00e5ledes med til at tr\u00e6ffe en af de
\nvigtigste beslutninger i nyere dansk politisk historie: beslutningen om at sende danske soldater i
\nkrig i Irak.<\/p>\n

Baggrunden for interviewet med Jens Chr. Larsen er den rapport om bl.a. Irakkrigen, som en
\ngruppe danske forskere netop har publiceret, og i hvilken de kritiserer den dav\u00e6rende regering og
\nspecielt Anders Fogh Rasmussen for i nogle tilf\u00e6lde at have undladt at videregive oplysninger til
\nFolketinget og i andre tilf\u00e6lde at have strammet dem op. Forskerne vurderer, at regeringen s\u00e5ledes gav Folketinget et ufuldst\u00e6ndigt billede af situationen.<\/p>\n

Som eksempler p\u00e5, at Anders Fogh strammede oplysninger over for Folketinget op, n\u00e6vner
\nforskerne bl.a., at selv om der ikke var sikre beviser for, at Irak besad masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben,
\nvideregav statsministeren over for Folketinget det synspunkt, at han vidste, at Irak besad
\nmasse\u00f8del\u00e6ggelsev\u00e5ben. \u201dDet er ikke noget vi tror, det er noget vi ved\u201d, som han den gang sagde.
\nSelv om alle kilder var enige om, at Irak ikke havde kontakter til Al Qaeda, blev det i Anders
\nFoghs udgave til, at Irak sandsynligvis havde kontakter til terrorister.<\/p>\n

Medinddragelse p\u00e5 et oplyst grundlag<\/strong><\/p>\n

\u2013 Jens Chr. Larsen, var du i marts 2003 overbevist om, at du var med til at tr\u00e6ffe beslutningen om<\/em>
\nat sende danske soldater i krig i Irak p\u00e5 et oplyst grundlag?<\/em><\/p>\n

\u2013 Ja, det var der ikke tvivl om. I folketinggruppen havde vi lange og indg\u00e5ende dr\u00f8ftelser om
\ninvasionen. Vi fik udf\u00f8rlige redeg\u00f8relser fra de kollegaer og ministre, der var involverede, og som
\ni enhver anden folketingsgruppe har man naturligvis tillid til dem, der er t\u00e6t p\u00e5 og lytter til deres
\nargumenter.<\/p>\n

\u2013 Forskerne h\u00e6vder i deres rapport, at det stort set var Anders Fogh og Per Stig M\u00f8ller, der alene<\/em>
\nsammen med et par topembedsm\u00e6nd k\u00f8rte l\u00f8bet om invasionen. Husker du det ogs\u00e5 s\u00e5dan?<\/em><\/p>\n

\u2013 Nej, jeg har en hukommelse om, at vi alle i gruppen var involverede. Og at gruppen var enig. Men det er klart, at udadtil var det statsministeren og udenrigsministeren, der tegnede beslutningen.<\/p>\n

\u2013 Var I ogs\u00e5 informerede om, at Fogh allerede i marts 2002 \u2013 alts\u00e5 1 \u00e5r f\u00f8r beslutningen blev<\/em>
\ntruffet \u2013 havde et m\u00f8de med viceudenrigsminister Wolfowitz, og at han da gav tilsagn om dansk<\/em>
\nst\u00f8tte til en evt. amerikansk ledet krig mod Saddam Hussein?<\/em><\/p>\n

\u2013 Nej, det har jeg ingen erindring om.<\/p>\n

Politisk vurdering af det folkeretlige grundlag for invasionen<\/strong><\/p>\n

\u2013 Et v\u00e6sentligt diskussionspunkt dengang og den dag i dag er, om invasionen var folkeretligt lovlig.<\/em>
\nFolkeretten forbyder jo et land at angribe et andet land, s\u00e5fremt det ikke selv bliver angrebet af<\/em>
\ndet p\u00e5g\u00e6ldende land. Hvis man s\u00e5 alligevel \u00f8nsker at indlede en krig \u2013 det kan f.eks. v\u00e6re af<\/em>
\nhumanit\u00e6re \u00e5rsager \u2013 s\u00e5 kr\u00e6ver det en tilslutning fra Sikkerhedsr\u00e5det. Den opbakning fors\u00f8gte<\/em>
\nBush og Blair at f\u00e5, men det lykkedes ikke. Vi husker vist alle Colin Powels fors\u00f8g p\u00e5 at<\/em>
\noverbevise Sikkerhedsr\u00e5det om, at Irak besad masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben, men Kina, Rusland og<\/em>
\nFrankrig nedlagde veto. Spillede krigens legitimitet en rolle, da Venstres gruppe skulle tage<\/em>
\nstilling?<\/em><\/p>\n

\u2013 Det blev dr\u00f8ftet, men det var ikke afg\u00f8rende. Det var et politisk sk\u00f8n, om juraen holdt. Man skal
\nhuske, at Irakkrigen blev startet p\u00e5 et baggrundst\u00e6ppe af 11. september. Den terrorhandling fyldte meget i vores bevidsthed. Den var mindre end 2 \u00e5r gammel og havde skabt en verden af utryghed og angst. Og Irak under Saddam Hussein var et diktatur, der undertrykte og terroriserede befolkningen, og som l\u00f8b om hj\u00f8rner med det internationale samfund, og som ikke levede op til de beslutninger, FN havde truffet. Og de efterretninger, som vi m\u00e5tte basere vores beslutning p\u00e5, pegede samstemmende p\u00e5, at Irak besad masse\u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben og var i ledtog med Al Qaeda.
\nVi troede p\u00e5 efterretningerne den gang. I dag vil jeg nok v\u00e6re mere kritisk.<\/p>\n

Irakkrigens konsekvenser<\/strong><\/p>\n

\u2013 Hvis du skal v\u00e6re bagklog og betragte Irakkrigens konsekvenser, vil du s\u00e5 sige, at den har v\u00e6ret<\/em>
\nen succes?<\/em><\/p>\n

\u2013 Det er kompliceret at svare entydigt p\u00e5. Vi slap af med Saddam Hussein, og ham er der vel ingen,
\nder savner. Set i det lys, var det krigen v\u00e6rd. P\u00e5 den anden side er det jo ikke sv\u00e6rt at se, at krigen
\nhar efterladt et Irak i dyb krise.<\/p>\n

\u2013 F\u00f8ler du et ansvar for den borgerkrig mellem sunnier og shiitter, der udviklede sig i k\u00f8lvandet p\u00e5<\/em>
\nkrigen?<\/em><\/p>\n

\u2013 Nej, det er ikke vores skyld, at de to trosretninger r\u00f8g i totterne p\u00e5 hinanden. Irakerne mangler
\nganske enkelt foruds\u00e6tningerne for at opbygge et demokrati. De er et andet sted i deres
\nsamfundsm\u00e6ssige udvikling, end vi er i Vesten. Og det g\u00e6lder for s\u00e5 vidt ogs\u00e5 Afghanistan og
\nSyrien.<\/p>\n

\u2013 Det er en udbredt opfattelse, at Islamisk Stat opstod som en konsekvens af Irakkrigen. IS bestod prim\u00e6rt af sunnimuslimer, som blev fortr\u00e6ngt fra magten af shiaflertallet efter invasionen, og som derfor dannede et kalifat i dele af Syrien og Irak, og som var medvirkende til krigen i Syrien, der nu l\u00f8ber p\u00e5 9. \u00e5r. K\u00f8ber du den analyse<\/em>?<\/p>\n

\u2013 Nej. Islamisk Stat er opst\u00e5et ligesom andre terrororganisationer som en protest mod
\nglobaliseringen, som med sin vestlige dominans opfattes som en trussel mod den kultur og
\nreligion, som pr\u00e6ger den fundamentalistiske del af den muslimske verden. IS k\u00e6mper jo ikke blot mod vestlig indflydelse. De bek\u00e6mper ogs\u00e5 Assad i Syrien, kurderne og de shiitiske irakere.<\/p>\n