– I mit liv findes der to ultimative tilstande (Andreas B. Monies)<\/p>\n
Filmens udgangspunkt og tilblivelse<\/strong> Op til denne begivenhed havde instrukt\u00f8ren forberedt sig ved at k\u00f8be et godt kamera, s\u00e5 han kunne f\u00f8lge hjemmef\u00f8dslen og dermed give sit bidrag til, at han og k\u00e6resten Lea Glob kunne f\u00e5 nogle uforglemmelige minder om det store \u00f8jeblik, da Luca kom ind i deres f\u00e6lles liv.<\/p>\n Denne stund af lykke splintredes, da Lea ganske f\u00e5 timer efter f\u00f8dslen kollapsede og i hast m\u00e5tte indl\u00e6gges, fordi hun, som det senere viste sig, var angrebet af en pludselig og livstruende infektion i livmoderen.<\/p>\n Dette overrumplende m\u00f8de mellem p\u00e5 den ene side en lykkelig og vellykket f\u00f8dsel med et nyt liv, der skal til at begynde, og p\u00e5 den anden en n\u00e6rliggende risiko for, at k\u00e6restens liv ville blive afsluttet, er det filmen umiddelbart omhandler.<\/p>\n Som det f\u00f8rste i filmen fastsl\u00e5r instrukt\u00f8ren i sin voice over, at for at ham at se best\u00e5r livet af disse to ultimative tilstande, liv og d\u00f8d, der indimellem m\u00f8des. Dette udsagn f\u00e5r ekstra betoning af, at det er ledsaget af en helt sort sk\u00e6rm. Man kan sige, at udsagnet, p\u00e5 baggrund af filmens indhold og forl\u00f8b udtrykker instrukt\u00f8rens oplevelser og erfaringer med et af den slags m\u00f8der og det f\u00f8lelsesm\u00e6ssige kaos, det udl\u00f8ser. Med tilstande af fortvivlelse og h\u00e5b omkring Leas tilstand og samtidige kontrasterende f\u00f8lelser af gl\u00e6de og lykke over at v\u00e6re sammen med den nyf\u00f8dte Luca.<\/p>\n Herefter f\u00f8lger en skildring af, hvordan han oplever det at v\u00e6re udsp\u00e6ndt mellem disse to ultimative tilstande, og hvordan de efter godt to m\u00e5neders indl\u00e6ggelse alle tre kommer ud p\u00e5 den anden side, udenfor Rigshospitalets mure, og kan tage hul p\u00e5 at leve et f\u00e6lles liv.<\/p>\n F\u00f8rst fem \u00e5r senere bliver det besluttet at sammens\u00e6tte Andreas\u2019 omfattende dokumentation af f\u00f8dslen og sygdomsforl\u00f8bet til en film. K\u00e6resten Lea Glob, selv en erfaren dokumentarist, fik sammen med producent Charlotte Pedersen (indehaver af selskabet New Era Production, som st\u00e5r bag filmen) ideen til at g\u00f8re dette. Resultatet er blevet en dokumentar p\u00e5 19 minutter prim\u00e6rt best\u00e5ende af en m\u00e6ngde enkeltst\u00e5ende fotos og en r\u00e6kke videooptagelser.<\/p>\n Mellemrummene mellem liv og d\u00f8d \u2013 en mental rejse<\/strong><\/p>\n Man kan tydeligt m\u00e6rke, at der er g\u00e5et en rum tid fra billederne blev taget, til filmen blev lavet. Instrukt\u00f8rens stemme, der optr\u00e6der som filmens fort\u00e6ller (voice over) er pr\u00e6get af en ro og et n\u00f8gternt tonefald, men Andreas, der har lagt fort\u00e6llerstemme til filmen, skjuler p\u00e5 den anden side ikke, at han indimellem har v\u00e6ret meget rystet og mistet jordforbindelsen. Han n\u00e6vner f\u00f8lelsen af at v\u00e6re i en v\u00e6gtl\u00f8s tilstand, der har optr\u00e5dt momentvis.<\/p>\n Det har helt sikkert kr\u00e6vet en vis afstand til oplevelserne for at kunne n\u00e6rme sig fotooptagelserne og videoerne og for at kunne s\u00e6tte dem ind i en filmisk og dokumentarisk ramme og lave en fort\u00e6lling ud af dem, som andre kunne have udbytte af at opleve. At sige at tiden l\u00e6ger alle s\u00e5r passer kun i et vist omfang her. Man kan m\u00e5ske sige, at n\u00e5r man kan lade andre og helt fremmede, som publikum jo er, f\u00e5 adgang til s\u00e5 private forhold, som filmen repr\u00e6senterer, vidner det om, at de involverede (f\u00f8rst og fremmest Andreas \u2013 filmens papa) har f\u00e5et bearbejdet oplevelserne og lagt dem p\u00e5 plads i sig selv. Og derfor kan rumme omverdenens offentlige blik p\u00e5 afstand af det felt, hvor det hele er foreg\u00e5et.<\/p>\n Modsat rummer filmens billedside de dramatiske og lykkelige \u00f8jeblikke, en k\u00e6de af vigtige momenter, der er udsp\u00e6ndt mellem f\u00f8dslens lykkerus, over n\u00e6rd\u00f8ds oplevelsen og frem til udfrielsen til sidst i filmen. I den forbindelse kan man sige, at voice overens ro g\u00f8r det muligt at opleve billedstr\u00f8mmen fuldt ud, uden at d\u00e6mpe den intensitet og kraft, der str\u00f8mmer beskueren i m\u00f8de.<\/p>\n Hvad er det s\u00e5 n\u00e6rmere, vi kommer til at opleve med filmen? Efter introen med talen om m\u00f8derne mellem liv og d\u00f8d, f\u00f8lger f\u00f8dslen og et check af Luca p\u00e5 Hvidovre hospital. Her mener l\u00e6gerne, at de smerter, Lea n\u00e6vner overfor dem, skyldes en influenza, og at de omtalte smerter ogs\u00e5 er en naturlig eftervirkning af f\u00f8dslen.<\/p>\n Med Leas kollaps \u00e6ndrer situationen sig radikalt, og nu er det hele pludselig d\u00f8dsens alvor. Hun er ramt af en alvorlig og livstruende infektion i livmoderen, der kr\u00e6ver, at hun \u00f8jeblikkeligt bliver lagt i coma og senere opereret. Hun overf\u00f8res til Rigshospitalets gyn\u00e6kologiske afdeling for videre behandling. Man er i tvivl, om den givne medicin kan n\u00e5 at virke i tide, og p\u00e5 et tidspunkt m\u00e5 alle indstille sig p\u00e5 at tage afsked med Lea. Krisen overvindes imidlertid.<\/p>\n Det er en meget st\u00e6rk oplevelse, som billedstr\u00f8mmen giver af kriseforl\u00f8bet for dem, der omgiver Lea under indl\u00e6ggelsen. P\u00e5 det tidspunkt er vi godt halvvejs i filmen. Omkring dette hovedspor i filmen befinder sig et spor, som f\u00f8lger Andreas sammen Luca. De er begge indlagt med Lea, og faderens k\u00e6rlighed til s\u00f8nnen er meget sl\u00e5ende. Luca er hans tredje barn, og dette spor flettes ind mellem billeder af forl\u00f8bet omkring Leas sygdom. Ved at krydsklippe mellem disse spor, hvor sporet med Luca konnoterer liv, og sporet med Lea konnoterer d\u00f8den, opn\u00e5s dette m\u00f8de mellem liv og d\u00f8d, voice overen omtalte indledningsvist i filmen, men her og nu i oplevelsen af kontrasten opn\u00e5s en afbalancering, som forst\u00e6rker indlevelsen i filmen.<\/p>\n Parentetisk forekommer der en tredjedel inde i filmen et flashback, hvor vi f\u00e5r fortalt om det f\u00f8rste m\u00f8de mellem Lea og Andreas, om deres spirende forelskelse og en voksende k\u00e6rlighed, der forel\u00f8bigt kulminerer med hendes graviditet. Denne sektion udvider sammen med den afsluttende scene med julegudstjenesten i kirken (til Ingemanns julesalme Dejlig er jorden fra 1850) temaet omkring liv ved at betone den k\u00e6rlighed, man kan opleve p\u00e5 forskellig vis. Ved f.eks. at opleve et barns f\u00f8dsel, ved at opleve at kunne overvinde en livskrise og at endelig at opleve k\u00e6rligheden til et andet menneske.<\/p>\n Fra det jordiske til det himmelske<\/strong> er vi n\u00e5et til rulleteksterne. Af dem fremg\u00e5r det bl.a., at filmen er \u2013 tilegnet sygeplejersker, l\u00e6ger og andre engle p\u00e5 Rigshospitalet.<\/p>\n Her udtrykker tilegnelsen en taknemlighed over at v\u00e6re i live, og f\u00e5r med udtrykket engle et sk\u00e6r af noget himmelsk over sig. Forl\u00f8bet taget i betragtning er det meget forst\u00e5eligt at f\u00f8le en taknemlighed af den karakter, fordi oplevelsen har vist, at der kan opst\u00e5 livssituationer, hvor afstanden mellem liv og d\u00f8d er s\u00e5 minimal.<\/p>\n Fotomontage eller film?<\/strong> En n\u00e6rliggende forklaring p\u00e5 det har at g\u00f8re med, at billedmaterialet gennemg\u00e5ende er meget stemningsfuldt, dragende og samtidig rummer s\u00e5 meget fort\u00e6lling at give videre til beskueren. Dette styrker fornemmelsen af en filmisk udtryksform.<\/p>\n En levende og vibrerende stil<\/strong> Goldin har i mange \u00e5r opholdt sig i misbrugs-, k\u00f8nseksperimenterende og andre randmilj\u00f8er og har der fotograferet tusindvis af portr\u00e6tter af personer, som er helt udbr\u00e6ndte og lever p\u00e5 kanten af afgrunden. I den forbindelse har hun udviklet en point-and-shoot teknik, der griber momentet ud fra en st\u00e6rk fornemmelse for v\u00e6sentlighed. Denne fremgangsm\u00e5de giver ofte meget uskarpe billeder, som forlener motiverne med en sanselighed og f\u00f8lsomhed, der suger vores opm\u00e6rksomhed til sig, overraskende nok, fordi billederne samtidig konfronterer os med sider af livet, vi ikke har lyst til at se.<\/p>\n Andreas g\u00f8r teknisk noget lignende med de n\u00e6vnte fotos, men synes snarere drevet af et behov for at kunne fastholde et stykke virkelighed i lige netop et bestemt moment og dermed f\u00e5 muligheden for at have noget at forholde sig til, n\u00e5r de gribende oplevelser var overst\u00e5et.<\/p>\n Papa \u2013 Notater om liv og d\u00f8d er en ligefrem og \u00e6rlig film, som \u00f8nsker at dele noget meget privat med en st\u00f8rre offentlighed. Det er en \u2019film\u2019, der sk\u00e6rer alt overfl\u00f8digt v\u00e6k og g\u00e5r direkte til sagen. I den egenskab har den meget at give videre. Den forholder sig meget stramt til sit dokumentariske stof og fort\u00e6ller om et us\u00e6dvanligt begivenhedsforl\u00f8b, men p\u00e5 en m\u00e5de, der favner det almenmenneskelige, der har med livet, d\u00f8den og k\u00e6rligheden at g\u00f8re. Det er s\u00e5 absolut en meget sev\u00e6rdig film.<\/p>\n \u2019Filmen\u2019 har produktionst\u00f8tte fra Den Vestdanske Filmpulje og st\u00f8tte til lancering fra Det Danske Filminstitut. Den har vundet publikumsprisen p\u00e5 Odense Internationale Filmfestival i \u00e5r. Samtidig er den indstillet til en European Film Award. DR har k\u00f8bt visningsrettigheder til \u2019filmen\u2019 og viser den d. 19.oktober. \u2018Filmen Papa \u2013 Notater om liv og d\u00f8d’ bringer os t\u00e6t p\u00e5 disse to ultimative tilstande. N\u00e5r s\u00f8nnen Luca f\u00f8des, og n\u00e5r k\u00e6resten Lea Glob samtidig angribes af barselsfeber. Andreas B\u00f8ggild Monies, filmens instrukt\u00f8r, har samlet sine optagelser i form af fotos og videosekvenser og ledsaget dem med sin egen fort\u00e6llerkommentar. P\u00e5 19 minutter f\u00e5r […]<\/p>\n","protected":false},"author":19,"featured_media":2855,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[4],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Papa-1.-Skrift-i-sand.jpg?fit=1218%2C664&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-K7","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2859"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/19"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2859"}],"version-history":[{"count":3,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2859\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2861,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2859\/revisions\/2861"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2855"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2859"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2859"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2859"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDokumentaristen Andreas B\u00f8ggild Monies fors\u00f8ger med sin film Papa \u2013 Notater om liv og d\u00f8d (2023) at fastholde de st\u00e6rke traumatiske oplevelser, som fulgte i k\u00f8lvandet p\u00e5 s\u00f8nnen Lucas f\u00f8dsel i februar 2017.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Papa-2.-Instrument.jpg?resize=640%2C386&ssl=1\")
![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Papa-3.-Baby.jpg?resize=640%2C354&ssl=1\")
\nKrisen overvindes imidlertid, og den resterende halvdel bruges p\u00e5 at f\u00f8lge Leas vej tilbage til livet og til sin familie.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2023\/10\/Papa-4.-Haender.jpg?resize=640%2C330&ssl=1\")
\nDa afsyngelsen af Ingemanns julesalme begynder p\u00e5 anden strofe:
\nTider skal komme,
\ntider skal henrulle,
\nsl\u00e6gt skal f\u00f8lge sl\u00e6gters gang;
\naldrig forstummer
\ntonen fra himlen
\ni sj\u00e6lens glade pilgrimssang.<\/p>\n
\nMed hensyn til det genrem\u00e6ssige er der ingen tvivl, hvad ang\u00e5r tilh\u00f8rsforholdet til dokumentargenren. Brugen af autentiske mennesker, steder og tidspunkter understreger alle, at vi har at g\u00f8re med noget dokumentarisk, men er det et filmisk format eller bare en fotomontage? Det sidste fremg\u00e5r af de talrige faste billeder, der med sorte mellemrum imellem sig, optr\u00e6der i en line\u00e6r k\u00e6de vekslende med videosekvenser. Netop det line\u00e6re og kronologiske ved fremstillingen underbygger indtrykket af et kontinuerligt narrativ, dvs. en fremstillingsform karakteristisk for filmformatet. Nogen klar konklusion lader sig dog ikke drage, men det valgte hybride format fungerer godt, og de vil fleste vil, efter at have set Papa \u2013 Notater om liv og d\u00f8d, mene at have set en film.<\/p>\n
\nNogle af de faste billeder, is\u00e6r fra da f\u00f8dslen er g\u00e5et i gang, minder om den stil, man kan finde hos den amerikanske fotograf Nan Goldin. Hun har, siden hun br\u00f8d med sin middelklasse familie efter s\u00f8sterens selvmord, brugt kameraet til at fastholde oplevelsen af at v\u00e6re til, dvs. at have en identitet i en social kontekst.<\/p>\n
\n————-
\nTopfoto Andreas B\u00f8ggild Monies<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"