For at n\u00e5 klimam\u00e5ls\u00e6tningen har Folketinget besluttet at firedoble produktionen af sol – og vindenergi p\u00e5 land inden udgangen af 2030. Hvis ikke den m\u00e5ls\u00e6tning skal saboteres, kr\u00e6ver det en holdnings\u00e6ndring hos modstanderne af m\u00f8ller og solcelleanl\u00e6g. T\u00e6nketanken Kraka Advisory har sat sig for at analysere problemet og agere konfliktl\u00f8ser. Strategien har bl.a. opbakning fra Landdistrikternes F\u00e6llesr\u00e5d.<\/strong><\/em><\/p>\n

Danmark st\u00e5r som andre lande med en alvorlig klimaudfordring. Vi skal have nedbragt CO2 \u2013 udslippet med 70% inden 2030 og v\u00e6re klimaneutral i 2050. Som det ses af figur 1 er der specielt for landbruget lang vej hjem. Men ogs\u00e5 \u00f8vrige virksomheder, herunder transporten, har udfordringer.<\/p>\n

\nP\u00e5 rette vej \u2013 men en firedobling n\u00f8dvendig<\/strong>
\nFor at neutralisere udslippet af drivhusgasser og l\u00f8se klimaforandringerne skal der langt mere vedvarende energi (VE) p\u00e5 banen. Som det fremg\u00e5r af figur 2 er Danmark p\u00e5 rette vej. Ved \u00e5rtusindeskiftet udgjorde VE 10% af det samlede bruttoenergiforbrug. I 2022 var procenten 46.<\/p>\n

\nMed \u201dAftale om et mere gr\u00f8nt og sikkert Danmark\u201d fra juni 2022 vedtog et flertal i Folketinget – ud over en kraftig stigning i produktionen af havvind – at firedoble produktionen af sol – og vindenergi p\u00e5 land inden udgangen af 2030.<\/p>\n

VE – udbygningen g\u00e5r for langsomt<\/strong>
\nMen udbygningen af specielt landvind g\u00e5r \u2013 p\u00e5 trods af de politiske intentioner – for langsomt, jf. figur 3.<\/p>\n

\nIf\u00f8lge Energistyrelsen blev der i 2022 kun opsat 102 MW landvind, og forventningen til de kommende \u00e5r er, at landvindkapaciteten falder, fordi der nedtages flere gamle m\u00f8ller, end der opstilles nye. Skal ambitionen om en firedobling af VE p\u00e5 land n\u00e5s med den foresl\u00e5ede udbygning af landvind, kr\u00e6ver det, at der hvert \u00e5r fra og med 2023 og til og med 2030 opstilles 400 MW landvind.<\/p>\n

For udbygningen af solceller g\u00e5r det bedre, men tempoet er stadig under det niveau, hvor m\u00e5ls\u00e6tningen faktisk n\u00e5s. I 2022 blev der opstillet 1,4 GW solceller, hvilket er flere solceller end nogensinde f\u00f8r, jf. figur 3. Skal ambitionen n\u00e5s med den foresl\u00e5ede udbygning af solceller til en kapacitet p\u00e5 20 GW i 2030, kr\u00e6ver det, at der hvert \u00e5r fra og med 2023 og til og med 2030 opstilles 2,1 GW solceller.<\/p>\n

VE – modstanderne har vind i sejlene<\/strong>
\nMange VE – projekter strander imidlertid p\u00e5 borgerprotester og kommunalpolitikere, der t\u00f8ver med at udl\u00e6gge omr\u00e5der til VE p\u00e5 land. Modstanderne af landvind og solceller argumenterer ofte med, at oplevelsen af herlighedsv\u00e6rdierne i det \u00e5bne land forstyrres, n\u00e5r der ops\u00e6ttes m\u00f8ller og solcelleanl\u00e6g.<\/p>\n

S\u00e5vel synssansen som lugte \u2013 og h\u00f8resansen irriteres. Det er, som om specielt byboer, der er flyttet p\u00e5 landet, ikke er sig bevidste, at det \u00e5bne land er en del af produktionsdanmark, hvor det lugter, landbrugsmaskinerne larmer og Morten Koch-idyllens synsfelt h\u00e6mmes af siloer, gylletanke, vindm\u00f8ller, solcelleanl\u00e6g og andet til produktionen n\u00f8dvendigt bygningsv\u00e6rk. Hvortil kommer frygten for faldende ejendomspriser. Lokalpolitikerne lader sig i ret kraftigt omfang p\u00e5virke af disse borgerprotester, og man skal derfor kigge langt efter nye landbaserede vindm\u00f8ller i f.eks. Nordjylland de seneste \u00e5r.
\nHvis ambitionerne for VE – udbygning skal n\u00e5s, skal der m.a.o. sikres lokal opbakning og nogle lokalpolitikere, der t\u00f8r im\u00f8deg\u00e5 indvendinger fra borgerne.<\/p>\n

Myter om landvind<\/strong>
\nT\u00e6nketanken Kraka Advisory<\/em> har sat sig for at analysere, hvori modstanden mod landvind best\u00e5r, og hvad der kan g\u00f8res for at overvinde den. I rapporten \u201d10 GIGA P\u00c5 TAVLEN. Vind og sol p\u00e5 land – en reel mulighed for gr\u00f8n str\u00f8m og mere vild natur\u201d vender Kraka nogle af de myter, der dominerer, n\u00e5r samtalen falder p\u00e5 landvind.<\/p>\n

Den f\u00f8rste myte<\/strong> h\u00e6vder, at landet vil blive plastret til med m\u00f8ller og solceller, s\u00e5fremt m\u00e5let om en 4-dobling af VE realiseres. Sandheden er, at de 4200 m\u00f8ller, der i dag er opstillet over det ganske land, og hvoraf en stor del er gamle og lavproduktive, kan reduceres til blot 1950 moderne, h\u00f8jproduktive m\u00f8ller, der vil beslagl\u00e6gge 1,3% af Danmarks areal. Alts\u00e5 mere end en halvering!<\/p>\n

Den anden myte<\/strong> handler om, at naturen taber i kampen mod VE – anl\u00e6g. Men det beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re tilf\u00e6ldet, s\u00e5fremt der insisteres p\u00e5, at det skal v\u00e6re jorde af ringe naturv\u00e6rdi, der skal huse VE – anl\u00e6ggene. Og en af m\u00e5derne, hvorp\u00e5 landbrugserhvervet kan leve op til kravet om CO2-udledningsreduktioner, er netop at brakl\u00e6gge dele af jorden. N\u00e5r dertil kommer, at der ikke l\u00e6ngere skal spr\u00f8jtes og g\u00f8des p\u00e5 jorde udlagt til solceller, kan bundlinjen ende med at v\u00e6re en gevinst for b\u00e5de klimaet, naturen og vandmilj\u00f8et.<\/p>\n

\u201dMyte\u201d nr. tre har noget p\u00e5 sig, men kan overvindes ved mere rimelig overskudsdeling<\/strong>
\nDen tredje \u201dmyte<\/strong>\u201d har noget p\u00e5 sig. Det er rigtigt, at opstilling af VE – anl\u00e6g vil kapitalisere sig i negative, \u00f8konomiske eksternaliteter for naboerne. Huspriserne falder! Men Krakas analyse viser, at dette problem kan overvindes ved at kompensere husejerne bedre. Og det er der r\u00e5d til, viser Krakas analyse.<\/p>\n

Sagen er, at afregningspriserne for VE – anl\u00e6g p\u00e5 land og til havs er nogenlunde ens, men energi fra solceller og landvind produceres betydeligt billigere og har kortere realiseringstid end str\u00f8m fra havvind jf. tabel 1 og figur 4.<\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Hvor det koster ca. 34 \u00f8re pr kWh og 9 \u00e5r at producere energi fra et vindanl\u00e6g til havs, er produktionstiden under det halve for landanl\u00e6g og omkostningen pr. produceret kWh betydeligt lavere. Eksempelvis viser Krakas beregninger, at produktionen af str\u00f8m fra \u00e9n GW landvindm\u00f8ller er \u00e5rligt 495 mio. kr. billigere at producere end tilsvarende str\u00f8mproduktion fra havvind. P\u00e5 samme vis er produktionen af str\u00f8m fra \u00e9n GW solceller ca. 159 mio. kr. billigere om \u00e5ret at producere end tilsvarende str\u00f8mproduktion fra havvind. Forskellen h\u00e6nger sammen med, at landbaseret VE har lavere omkostninger til etablering, drift og vedligehold. If\u00f8lge Kraka kan man derfor g\u00e5 ud fra, at overskuddet fra landanl\u00e6g er betydeligt st\u00f8rre end havbaserede anl\u00e6g, hvorfor der vil v\u00e6re r\u00e5d til at kompensere s\u00e5vel husejerne, der kommer i klemme, som lokalsamfundet og naturen bedre end hidtil antaget. Alt andet lige bevirker dette, at Kraka forudser en hurtigere og mere gnidningsfri opstilling af VE p\u00e5 land \u2013 til gavn for den gr\u00f8nne omstilling.<\/p>\n

S\u00f8rgelige VE – erfaringer fra Frederikshavn<\/strong>
\nFrode Thule Jensen<\/em> er landmand i \u00d8stervr\u00e5 i det centrale Vendsyssel og medlem af bestyrelsen for Landdistrikternes F\u00e6llesr\u00e5d i sin egenskab af formand for LAG \u2013 Vendsyssel (Lokal Aktionsgruppe). Han har en fortid som byr\u00e5dsmedlem i Frederikshavn.<\/p>\n

– I mine 12 \u00e5r som byr\u00e5dsmedlem blev der ikke rejst m\u00f8ller i Frederikshavn, selv om vind og vejr tilsagde, at det ville v\u00e6re oplagt. P\u00e5 trods af, at der var en vindm\u00f8lleplan, som udlagde jord til potentielle m\u00f8ller, blev alle forslag til etablering af vedvarende energianl\u00e6g standset af protesterende m\u00f8llemodstandere, som flertallet i det dav\u00e6rende byr\u00e5d ikke tog til genm\u00e6le overfor.<\/em><\/p>\n