EP \u2013 valget viste, hvordan v\u00e6lgerne svinger, og hvordan Europaparlamentsvalget f\u00f8rst og fremmest var et midtvejsvalg. Is\u00e6r i r\u00f8d blok var der opbrud, og Socialdemokraterne blev straffet for at v\u00e6re g\u00e5et i regering med Venstre og Moderaterne. Vi mangler endnu en n\u00e6ranalyse af v\u00e6lgervandringerne.<\/strong><\/em>
\nPolitologerne Kasper M\u00f8ller Hansen og Rune Stubager \u2013 henholdsvis K\u00f8benhavns og \u00c5rhus Universiteter \u2013 har i v\u00e6rket \u201dPartiledernes kamp om midten\u201d analyseret v\u00e6lgeradf\u00e6rden ved folketingsvalget i 2022. De kommer frem til, at mobiliteten i v\u00e6lgerkorpset aldrig har v\u00e6ret st\u00f8rre, og at personfaktoren synes at spille en st\u00f8rre og st\u00f8rre rolle i dansk politik. Nordjyllands Storkreds tiltr\u00e6kker sig s\u00e6rlig opm\u00e6rksomhed.<\/strong><\/em><\/p>\n

Socialdemokratiet sidder p\u00e5 1\/3 af mandaterne i Nordjyllands Storkreds<\/strong>
\nAf tabel 1 fremg\u00e5r det, at mandaterne i Nordjyllands Storkreds ikke overraskende for en tredjedels vedkommende gik til Socialdemokratiet med Venstre og nystiftede Danmarksdemokraterne p\u00e5 de n\u00e6ste pladser. De \u00f8vrige partier fik max. 1 mandat i Nordjylland.<\/p>\n

<\/p>\n

Mere end halvdelen af v\u00e6lgerne skiftede parti<\/strong>
\nI tabel 2 analyseres v\u00e6lgernes vandringer p\u00e5 landsplan fra valget i 2019 til valget i 2022. Tabellen viser bruttovandringerne, dvs. b\u00e5de hvor meget et parti har vundet, og hvor meget det har tabt samt hvilke partier, der henholdsvis har givet stemmer til og f\u00e5et stemmer fra et bestemt parti.<\/p>\n

F.eks. stemte 19,2 % af v\u00e6lgerne p\u00e5 Socialdemokratiet i b\u00e5de 2019 og i 2022. Derudover fik partiet eksempelvis 1,3 % fra RV og 1,6 % fra SF. I alt fik Socialdemokratiet 27,5 % af de afgivne stemmer. Omvendt afgav Socialdemokratiet f.eks. 0,2 pct. til RV og 1,2 % til SF – v\u00e6lgere der i 2019 stemte p\u00e5 liste A.<\/p>\n

9 % af de v\u00e6lgere, der stemte p\u00e5 Venstre i 2019, stemte ogs\u00e5 p\u00e5 partiet i 2022. Derudover fik Venstre stemmer fra De konservative (0,8 %) og DF (0,4 %). I alt 13,3 %.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld afgav Venstre eksempelvis 2,7 % til Danmarksdemokraterne og 2,5 % til LA. I alt mistede Venstre 8,4 % ved valget 2022.<\/p>\n

<\/p>\n

Sammenlagt skiftede godt halvdelen af v\u00e6lgerne parti mellem folketingsvalgene i 2019 og 2022. Det er rekord. S\u00e5 mange marginalv\u00e6lgere var der end ikke ved jordskredsvalget i 1973. Det er dog v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at mobiliteten i v\u00e6lgerkorpset hovedsageligt sker inden for de to blokke, jf. figur 1, mens skiftet mellem blokkene holder sig omkring 10 %.<\/p>\n

<\/p>\n

Fra classvoting til issuevoting<\/strong>
\nSammenlignet med tidligere er antallet af marginalv\u00e6lgere markant, hvilket h\u00e6nger sammen med, at det klassiske 4-partisystem i stigende grad er blevet udfordret. Frem til ca 1973 stemte v\u00e6lgerne i grove tr\u00e6k ud fra, hvilken klasse de tilh\u00f8rte (classvoting)<\/strong>, men siden da er denne stemmeadf\u00e6rd i stigende grad blev afl\u00f8st af, at v\u00e6lgerne stemmer efter emner (issuevoting)<\/strong>. Is\u00e6r Socialdemokraterne har lidt herunder. Deres traditionelle arbejderklassev\u00e6lgere, der f\u00f8rhen uden besv\u00e6r gav partiet i omegnen af 35 % af samtlige stemmer, har vandret og udviklet sig til trol\u00f8se svingv\u00e6lgere, som nu stemmer efter f.eks partiernes udl\u00e6ndingepolitik, kriminalitetspolitik og andre mere v\u00e6rdibaserede emner samt partilederens karsima.<\/p>\n

Dette skifte i f.eks den socialdemokratiske v\u00e6lgerskares adf\u00e6rd fra classvoting til issuevoting kan h\u00e6nge sammen med den sociale mobilitet, som mange arbejderklassev\u00e6lgere oplevede fra 60\u2019erne og frem. Med parcelhus og stigende velstand skippede flere arbejderv\u00e6lgere klasseloyaliteten og stemte efter, hvem der varetog parcelhusejerne og bilisternes interesser, hvem der havde den strammeste udl\u00e6ndingepolitik, den mest fordelagtige skattepolitik etc. At S i 2019 og 2022 genvandt nogle af v\u00e6lgerne kan h\u00e6nge sammen med et skifte i partiets udl\u00e6ndingepolitik.<\/p>\n

Formentlig af samme \u00e5rsag kan man nu se den socialdemokratiske indvandrerordf\u00f8rer Frederik Vads, fornyede, voldsomme angreb p\u00e5 muslimer som et udtryk for, at socialdemokraterne, der pt ligger d\u00e5rligt i meningsm\u00e5lingerne, satser p\u00e5 at kunne g\u00f8re det n\u00e6ste valg til et udl\u00e6ndingevalg, hvori partiet s\u00e5 h\u00e5ber at f\u00e5 et v\u00e6lgerm\u00e6ssigt afkast ved at f\u00f8re en \u201dtough\u201d udl\u00e6ndinge \u2013 og integrationspolitik<\/p>\n