Warning: Declaration of Jetpack_IXR_Client::query() should be compatible with IXR_Client::query(...$args) in /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/vendor/automattic/jetpack-connection/legacy/class-jetpack-ixr-client.php on line 54

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/vendor/automattic/jetpack-connection/legacy/class-jetpack-ixr-client.php:0) in /var/www/netavisnord.dk/public_html/wp-includes/rest-api/class-wp-rest-server.php on line 1768
{"id":426,"date":"2019-04-02T10:00:59","date_gmt":"2019-04-02T08:00:59","guid":{"rendered":"http:\/\/netavisnord.dk\/?p=426"},"modified":"2019-04-05T08:53:04","modified_gmt":"2019-04-05T06:53:04","slug":"biodiversitet-i-krise-2","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/netavisnord.dk\/natur-og-miljoe\/biodiversitet-i-krise-2\/","title":{"rendered":"Biodiversitet i krise? (anden del)"},"content":{"rendered":"

(Denne artikel er den anden af to om biodiversitet med fokus p\u00e5 Nordjylland. Den f\u00f8rste blev udgivet i netavisnord d. 29\/3).
\nDansk natur har det halvskidt. \u00c5rtiers intensiv landbrugsdrift, nedprioritering, nyttet\u00e6nkning er godt i gang med at \u00e6ndre dansk natur for altid. Arter forsvinder i foruroligende hast, og viljen til at stoppe denne triste udvikling kan ligge p\u00e5 et meget lille sted i det politiske landskab. N\u00e5r man taler om naturpolitik i dag, drejer det ofte om offentlighedens adgang til og muligheder i landskabet; mountainbikeruter, spiselige planter, klatreparker; sj\u00e6ldnere om, hvordan naturen har det if\u00f8lge videnskaben. Og nej, en kornmark er ikke natur, selv om den tidligere minister for Landbrug og F\u00f8devarer h\u00e5rdnakket p\u00e5stod netop det.<\/strong><\/em><\/p>\n

Fragmenteret natur<\/strong>
\nDerfor er det ogs\u00e5 indlysende, at det er n\u00f8dvendigt at sikre de sm\u00e5 pletter i landskabsmosaikken, der har undg\u00e5et at blive inddraget som by, infrastruktur, landbrug eller plantage. Der eksisterer stadig rester af fortidens skove, moser, enge, overdrev, strande, heder rundt omkring i landsdelen, som rummer v\u00e6rdifulde rester af unik biodiversitet.<\/p>\n

Sk\u00f8rpingomr\u00e5det<\/em> har Danmarks eneste overlevende populationer af de fredede og s\u00e5rbare orkideer, Fruesko og Bakkeg\u00f8geurt.<\/p>\n

Lundby Hede<\/em> mellem Nibe og L\u00f8gst\u00f8r har den udryddelsestruede sommerfugl, Hedepletvinge, sammen med fragmenter af heder og kystomr\u00e5der i Vendsyssel. Gul og Brun Bj\u00f8rnesvirreflue, som n\u00e6sten ingen fans har, overlever i moser, heder og enge i omr\u00e5det, hvor vandet er helt rent og der findes nok Bl\u00e5hat og Dj\u00e6velsbid til at klare den igennem et ellers blomsterfattigt efter\u00e5r.<\/p>\n

Sj\u00e6ldne bregner og laver overlever p\u00e5 gamle kirkediger. Hammer Bakker<\/em>, nord for N\u00f8rresundby, rummer flere sj\u00e6ldne arter, bl.a. sommerfuglen Brun Pletvinge.<\/p>\n

\u00c5dalene langs Villestrup, Binderup, Lindenborg og S\u00f8nderup \u00c5<\/em> rummer mange sj\u00e6ldenheder, bl.a. Mosehornuglen. R\u00e5bjerg Mile<\/em> er et fristed for planter, fugle, padder og krybdyr.<\/p>\n

Skovene, engene, moserne, vandl\u00f8bene og hederne p\u00e5 den Jyske \u00c5s<\/em> mellem Dronninglund og \u00d8stervr\u00e5 rummer p\u00e5 grund af stor jordbunds- og landskabelig variation en stor mangfoldighed af arter.
\nKlitter og strandenge langs Nords\u00f8en, Skagerrak, Kattegat, Limfjorden og Mariager Fjord<\/em> er eksempler p\u00e5 fristeder, det aldrig har v\u00e6ret profitabelt at drive kommercielt, og som derfor ogs\u00e5 kan og skal bevares for eftertiden.<\/p>\n

Lille Vildmose<\/em> i Himmerland er fint p\u00e5 vej mod bedre naturtilstand og er vigtig for mange ande- og rovfugle, bl.a. Hav- og Konge\u00f8rn. Her er Elgen, som ellers blev udryddet af j\u00e6gere allerede for 4.500 \u00e5r siden, blevet reintroduceret sammen med en flok vildheste. En selvindvandret Guldsjakal dukker ogs\u00e5 op med j\u00e6vne mellemrum.<\/p>\n

Konge\u00f8rn over Lille Vildmose. Foto Steen Petersen<\/figcaption><\/figure>\n
Udvidelse af naturarealerne<\/strong>
\nFragmenterne \u2013 den bevarede og fredede v\u00e6rdifulde natur \u2013 skal dog sikres og deres uber\u00f8rthed forbedres. Det kunne g\u00f8res ved at udvide fredningerne omkring allerede eksisterende fredninger og ideelt set s\u00f8rge for biokorridorer, som forbinder de enkelte naturomr\u00e5der og tillader dyr og planter at vandre\/flyve\/sv\u00f8mme imellem disse.<\/p>\n
Det kr\u00e6ver at landbrugsjord \u2013 og helst arealer med forskellig bonitet – bliver omlagt til natur, hvilket vil give politikerne mulighed for at vise, om de virkelig vil naturen det godt, for det bliver (m\u00e5ske) dyrt at ekspropriere landbrugsjord. EU’s massive landbrugsst\u00f8tteordninger har nemlig mangedoblet jordens naturlige v\u00e6rdi. Marx ville have sagt, at jord i sig selv ikke er af v\u00e6rdi. Det er derimod det arbejde, som l\u00e6gges i dyrkningen af jorden, der udg\u00f8r v\u00e6rdien. Denne tese har EU omdefineret, idet st\u00f8tten naturligvis kapitaliseres i jordv\u00e6rdien, s\u00e5ledes at prisen ved salg afspejler forrentningen af den forventede st\u00f8tte i fremtiden. Da st\u00f8tten er betalt af skatteyderne, vil skatteyderne ikke blot betale st\u00f8tten til jordbrugerne men ogs\u00e5 den fremtidige forrentning af denne i form af en urealistisk h\u00f8je jordpriser, n\u00e5r den frik\u00f8bes til naturform\u00e5l.<\/p>\n
Man kunne s\u00e5 tro, b\u00f8nderne var vinderne i dette spil, men faktisk er vinderne de banker og kreditinstitutter, der har finansieret bondens k\u00f8b af jorden. Ergo er landbrugsst\u00f8tten reelt bankst\u00f8tte, og bankerne burde tvinges til at betale b\u00f8nderne ud og overlade jorden til samfundet.<\/p>\n
Rewilding<\/strong>
\nI de senere \u00e5r er faldet \u2013 eller noget af det \u2013 i biodiversiteten blevet tillagt manglen p\u00e5 \u201dst\u00f8rre plante\u00e6dere\u201d som f.eks. den europ\u00e6isk bison (visenten), vildhesten og elgen. Enkelte har endog foresl\u00e5et elefanter som mulige biodiversitetsbidragere. Ideen er, at disse store dyr vil kunne indtage de pladser, de oprindelig havde efter sidste istid (Rewilding). Her fouragerede de p\u00e5 gr\u00e6sser og tr\u00e6er, som de mindre, allerede eksisterende plante\u00e6dere ikke spiser. De vil kunne rode op i jorden, som vildsvin g\u00f8r det, skabe lys\u00e5bne omr\u00e5der i skoven, fjerne dominerende gr\u00e6s-, busk- og tr\u00e6v\u00e6kst, og dermed bane vejen for en myriade af andre skabninger; biller, der vil kunne leve p\u00e5 dyrenes aff\u00f8ring og \u00e5dsler, fugle der vil kunne \u00e6de insekterne etc., etc.. Aage V. Jensen Naurfond har konkrete planer om at rewilde bisoner i Lille Vildmose i 2019 eller -20.<\/p>\n
$\"\"$
Rewildede elge i Lille Vildmose. Foto Steen Petersen<\/figcaption><\/figure>\n
B\u00e6veren er et andet rewildingprojekt, som har vist sig at v\u00e6re en stor succes. Efter 1000 \u00e5rs frav\u00e6r blev en lille flok udsat i Klosterheden i Vestjylland. Siden har arten bredt sig mod syd og nord. Den blev observeret i S\u00f8nderup \u00c5dal for f\u00e5 \u00e5r siden, og den har form\u00e5et at krydse Limfjordens salte vande et eller andet sted for at sl\u00e5 sig ned i Jammerbugt Kommune i 2018. Ogs\u00e5 b\u00e6veren har en stort biodiversitetspotentiale. Med dens f\u00e6ldning af tr\u00e6er giver den lyset adgang til skovbunden og lys giver altid liv. Med dens d\u00e6mningsbyggeri skaber den nye sm\u00e5s\u00f8er i landskabet. M\u00e5ske vil den vise sig at v\u00e6re biodiversitetsm\u00e6ssigt problematisk ved at blokere faunapassagerne i visse \u00e5er med opgang af \u00e5l og laksefisk.<\/p>\n
Ulven har \u201drewilded\u201d sig selv i Danmark og er blevet spottet flere steder i b\u00e5de Himmerland og Vendsyssel. Som toppr\u00e6dator vil den kunne indtage sin gamle plads i naturen efter kun 206 \u00e5rs frav\u00e6r og bl.a. kunne holde bestandene af r\u00e5dyr, kronhjorte og de nye store gr\u00e6s\u00e6dere sunde og begr\u00e6nsede.<\/p>\n
D\u00f8de tr\u00e6er i skovene<\/strong>
\nD\u00f8d og forfald er kilde til nyt liv og mangfoldighed og st\u00f8der i dag ofte imod nytteprincipperne i samfundet. Tr\u00e6et g\u00e5r jo til spilde, t\u00e6nker man, n\u00e5r det blot ligger og forr\u00e5dner i skovbunden eller t\u00f8rrer ud som d\u00f8de opretst\u00e5ende stammer i skoven. Heldigvis er dette slet ikke tilf\u00e6ldet. En h\u00e6r af bakterier, alger, svampe, insekter og fugle st\u00e5r i k\u00f8 for at fouragere p\u00e5 d\u00f8dt ved. Sp\u00e6tter og andre hul- og hulerugende fugle og dyr vil finde redemuligheder i d\u00f8de og d\u00f8ende tr\u00e6er. Derfor er ur\u00f8rt urskov af oprindelige danske arter en vigtig ingrediens i biodiversitetsforbedringerne og fortjener at blive mindst lige s\u00e5 udbredte i den nordjyske natur som de triste t\u00f8mmer- og flisproducerende plantager. Fakta er for \u00f8vrigt, at grantr\u00e6et f\u00f8rst blev indf\u00f8rt i dansk natur i 1700-tallet og rettelig sammen med bjergfyr og bj\u00f8rneklo burde betragtes som invasive arter.<\/p>\n
$\"\"$
D\u00f8de og krogede b\u00f8getr\u00e6er i Rold Skov. Foto J\u00f8rgen Stefansen<\/figcaption><\/figure>\n
Haverne som oaser<\/strong>
\nFor en til to generationer siden bestod de fleste villaparceller og kolonihaver af en anseelig k\u00f8kkenhave, nogle blomstrende frugtbuske og -tr\u00e6er og prydtr\u00e6er, en staudesektion og en kompostbunke udover den obligatoriske gr\u00e6spl\u00e6ne. K\u00f8kkenhaver kan give f\u00f8de til diverse biller, sommerfugle og sm\u00e5gnavere, der igen er f\u00f8de for sm\u00e5 og store fugle. Frugttr\u00e6ernes, krydderurterne og staudernes og l\u00f8gplanternes pollen og nektar er en delikatesse for sommerfugle, humlebier, jordbier og andre insekter og specielt gavnlige for bestandene p\u00e5 grund af deres s\u00e6sonm\u00e6ssige spredning henover for\u00e5r-sommer-vinter; en spredning det moderne landbrug ikke l\u00e6ngere matcher.<\/p>\n
Fakta er, at uden haverne som oaser ville bierne og en r\u00e6kke andre insekter forsvinde p\u00e5 grund af f\u00f8demangel. Her kan man alts\u00e5 selv som husejer yde et v\u00e6rdifuldt bidrag til biodiversiteten. Man kan \u201drewilde\u201d noget af sin velplejede gr\u00e6spl\u00e6ne (husk endelig at s\u00e6tte et skilt op ved fortovet, der forklarer hensigten med galskaben!) ved at fjerne gr\u00e6st\u00f8rven og lade naturen tr\u00e6de ind.<\/p>\n
Man kan hj\u00e6lpe den lidt p\u00e5 vej med uds\u00e5ning af danske vildfr\u00f8blandinger. Man kan prioritere bi- og sommerfugleplanter. Man kan bygge bihoteller eller lade en stor grenfyldt kompostbunke v\u00e6re hjemsted for alverdens kryb, fugle og pindsvin. Og s\u00e5 skal man selvf\u00f8lgelig undlade at bruge gift i haven. Insekterne er her – som alle andre steder – grundlaget for en god biodiversitet.<\/p>\n
$\"\"$
Bl\u00e5hat og bl\u00e5hatjordbi. Frederiksh\u00f8js Sandgrav v. Svenstrup . Foto J\u00f8rgen Stefansen<\/figcaption><\/figure>\n
Konklusion<\/strong>
\nMange \u00f8kosystemer er under pres, og det kan dokumenteres, at biodiversiteten er truet. Truslerne, som her er opregnet, er sv\u00e6re at v\u00e6gte over for hinanden. Det store fald i biodiversiteten ses overalt p\u00e5 kloden og er formentlig et resultat af en cockaileffekt af forskellige negative faktorer. If\u00f8lge Morten DD Hansen er det p\u00e5vist, at selv p\u00e5 isbj\u00f8rnelort i det nordligste Nordgr\u00f8nland er antallet af fluer faldende. Det kunne godt give anledning til tvivl om, hvorvidt vi har identificeret alle trusler mod biodiversiteten.<\/p>\n
I mellemtiden b\u00f8r vi udvide det areal, vi tilbagegiver til naturen og holde nallerne fra den. Der skal komme flere blomstrende planter, som producerer pollen og nektar, som insekterne kan leve af, som fuglene kan spise etc. Naturstyrelsen har for nylig i flere tilf\u00e6lde pr\u00e6steret at f\u00e6lde en stor m\u00e6ngde \u00e6ldgamle b\u00f8ge og egetr\u00e6er p\u00e5 statens arealer, ironisk nok under p\u00e5skud af at ville sikre biodiversiteten. Og at tillade biavlere (erhvervsm\u00e6ssig produktion af honning) at s\u00e6tte stader op i Nationalpark Thy, hvor de naturlige bier s\u00e5 skal uds\u00e6ttes for konkurrence fra honningbier (sukkerfodrede husdyr). Det giver ingen mening!<\/p>\n
Danmark tiltr\u00e5dte i 2010 de 20 delm\u00e5l, som stats- og regeringslederne enedes om ved partsm\u00f8det i Biodiversitetskonventionen i oktober 2010 i Nagoya, Japan. Ambitionerne var h\u00f8je, men her 1 \u00e5r f\u00f8r alle tiltag skulle have v\u00e6ret implementeret, m\u00e5 man konstatere, at der m\u00e5 have v\u00e6ret andre dagsordener, som har v\u00e6ret vigtigere for de skiftende regeringer i 10\u2019erne.<\/p>\n
Mere om (nordjysk) biodiversitet<\/div>
\n

Konge\u00f8rn over Lille Vildmose. Foto Steen Petersen<\/figcaption><\/figure>\n
Udvidelse af naturarealerne<\/strong>
\nFragmenterne \u2013 den bevarede og fredede v\u00e6rdifulde natur \u2013 skal dog sikres og deres uber\u00f8rthed forbedres. Det kunne g\u00f8res ved at udvide fredningerne omkring allerede eksisterende fredninger og ideelt set s\u00f8rge for biokorridorer, som forbinder de enkelte naturomr\u00e5der og tillader dyr og planter at vandre\/flyve\/sv\u00f8mme imellem disse.<\/p>\n
Det kr\u00e6ver at landbrugsjord \u2013 og helst arealer med forskellig bonitet – bliver omlagt til natur, hvilket vil give politikerne mulighed for at vise, om de virkelig vil naturen det godt, for det bliver (m\u00e5ske) dyrt at ekspropriere landbrugsjord. EU’s massive landbrugsst\u00f8tteordninger har nemlig mangedoblet jordens naturlige v\u00e6rdi. Marx ville have sagt, at jord i sig selv ikke er af v\u00e6rdi. Det er derimod det arbejde, som l\u00e6gges i dyrkningen af jorden, der udg\u00f8r v\u00e6rdien. Denne tese har EU omdefineret, idet st\u00f8tten naturligvis kapitaliseres i jordv\u00e6rdien, s\u00e5ledes at prisen ved salg afspejler forrentningen af den forventede st\u00f8tte i fremtiden. Da st\u00f8tten er betalt af skatteyderne, vil skatteyderne ikke blot betale st\u00f8tten til jordbrugerne men ogs\u00e5 den fremtidige forrentning af denne i form af en urealistisk h\u00f8je jordpriser, n\u00e5r den frik\u00f8bes til naturform\u00e5l.<\/p>\n
Man kunne s\u00e5 tro, b\u00f8nderne var vinderne i dette spil, men faktisk er vinderne de banker og kreditinstitutter, der har finansieret bondens k\u00f8b af jorden. Ergo er landbrugsst\u00f8tten reelt bankst\u00f8tte, og bankerne burde tvinges til at betale b\u00f8nderne ud og overlade jorden til samfundet.<\/p>\n
Rewilding<\/strong>
\nI de senere \u00e5r er faldet \u2013 eller noget af det \u2013 i biodiversiteten blevet tillagt manglen p\u00e5 \u201dst\u00f8rre plante\u00e6dere\u201d som f.eks. den europ\u00e6isk bison (visenten), vildhesten og elgen. Enkelte har endog foresl\u00e5et elefanter som mulige biodiversitetsbidragere. Ideen er, at disse store dyr vil kunne indtage de pladser, de oprindelig havde efter sidste istid (Rewilding). Her fouragerede de p\u00e5 gr\u00e6sser og tr\u00e6er, som de mindre, allerede eksisterende plante\u00e6dere ikke spiser. De vil kunne rode op i jorden, som vildsvin g\u00f8r det, skabe lys\u00e5bne omr\u00e5der i skoven, fjerne dominerende gr\u00e6s-, busk- og tr\u00e6v\u00e6kst, og dermed bane vejen for en myriade af andre skabninger; biller, der vil kunne leve p\u00e5 dyrenes aff\u00f8ring og \u00e5dsler, fugle der vil kunne \u00e6de insekterne etc., etc.. Aage V. Jensen Naurfond har konkrete planer om at rewilde bisoner i Lille Vildmose i 2019 eller -20.<\/p>\n
$\"\"$
Rewildede elge i Lille Vildmose. Foto Steen Petersen<\/figcaption><\/figure>\n
B\u00e6veren er et andet rewildingprojekt, som har vist sig at v\u00e6re en stor succes. Efter 1000 \u00e5rs frav\u00e6r blev en lille flok udsat i Klosterheden i Vestjylland. Siden har arten bredt sig mod syd og nord. Den blev observeret i S\u00f8nderup \u00c5dal for f\u00e5 \u00e5r siden, og den har form\u00e5et at krydse Limfjordens salte vande et eller andet sted for at sl\u00e5 sig ned i Jammerbugt Kommune i 2018. Ogs\u00e5 b\u00e6veren har en stort biodiversitetspotentiale. Med dens f\u00e6ldning af tr\u00e6er giver den lyset adgang til skovbunden og lys giver altid liv. Med dens d\u00e6mningsbyggeri skaber den nye sm\u00e5s\u00f8er i landskabet. M\u00e5ske vil den vise sig at v\u00e6re biodiversitetsm\u00e6ssigt problematisk ved at blokere faunapassagerne i visse \u00e5er med opgang af \u00e5l og laksefisk.<\/p>\n
Ulven har \u201drewilded\u201d sig selv i Danmark og er blevet spottet flere steder i b\u00e5de Himmerland og Vendsyssel. Som toppr\u00e6dator vil den kunne indtage sin gamle plads i naturen efter kun 206 \u00e5rs frav\u00e6r og bl.a. kunne holde bestandene af r\u00e5dyr, kronhjorte og de nye store gr\u00e6s\u00e6dere sunde og begr\u00e6nsede.<\/p>\n
D\u00f8de tr\u00e6er i skovene<\/strong>
\nD\u00f8d og forfald er kilde til nyt liv og mangfoldighed og st\u00f8der i dag ofte imod nytteprincipperne i samfundet. Tr\u00e6et g\u00e5r jo til spilde, t\u00e6nker man, n\u00e5r det blot ligger og forr\u00e5dner i skovbunden eller t\u00f8rrer ud som d\u00f8de opretst\u00e5ende stammer i skoven. Heldigvis er dette slet ikke tilf\u00e6ldet. En h\u00e6r af bakterier, alger, svampe, insekter og fugle st\u00e5r i k\u00f8 for at fouragere p\u00e5 d\u00f8dt ved. Sp\u00e6tter og andre hul- og hulerugende fugle og dyr vil finde redemuligheder i d\u00f8de og d\u00f8ende tr\u00e6er. Derfor er ur\u00f8rt urskov af oprindelige danske arter en vigtig ingrediens i biodiversitetsforbedringerne og fortjener at blive mindst lige s\u00e5 udbredte i den nordjyske natur som de triste t\u00f8mmer- og flisproducerende plantager. Fakta er for \u00f8vrigt, at grantr\u00e6et f\u00f8rst blev indf\u00f8rt i dansk natur i 1700-tallet og rettelig sammen med bjergfyr og bj\u00f8rneklo burde betragtes som invasive arter.<\/p>\n
$\"\"$
D\u00f8de og krogede b\u00f8getr\u00e6er i Rold Skov. Foto J\u00f8rgen Stefansen<\/figcaption><\/figure>\n
Haverne som oaser<\/strong>
\nFor en til to generationer siden bestod de fleste villaparceller og kolonihaver af en anseelig k\u00f8kkenhave, nogle blomstrende frugtbuske og -tr\u00e6er og prydtr\u00e6er, en staudesektion og en kompostbunke udover den obligatoriske gr\u00e6spl\u00e6ne. K\u00f8kkenhaver kan give f\u00f8de til diverse biller, sommerfugle og sm\u00e5gnavere, der igen er f\u00f8de for sm\u00e5 og store fugle. Frugttr\u00e6ernes, krydderurterne og staudernes og l\u00f8gplanternes pollen og nektar er en delikatesse for sommerfugle, humlebier, jordbier og andre insekter og specielt gavnlige for bestandene p\u00e5 grund af deres s\u00e6sonm\u00e6ssige spredning henover for\u00e5r-sommer-vinter; en spredning det moderne landbrug ikke l\u00e6ngere matcher.<\/p>\n
Fakta er, at uden haverne som oaser ville bierne og en r\u00e6kke andre insekter forsvinde p\u00e5 grund af f\u00f8demangel. Her kan man alts\u00e5 selv som husejer yde et v\u00e6rdifuldt bidrag til biodiversiteten. Man kan \u201drewilde\u201d noget af sin velplejede gr\u00e6spl\u00e6ne (husk endelig at s\u00e6tte et skilt op ved fortovet, der forklarer hensigten med galskaben!) ved at fjerne gr\u00e6st\u00f8rven og lade naturen tr\u00e6de ind.<\/p>\n
Man kan hj\u00e6lpe den lidt p\u00e5 vej med uds\u00e5ning af danske vildfr\u00f8blandinger. Man kan prioritere bi- og sommerfugleplanter. Man kan bygge bihoteller eller lade en stor grenfyldt kompostbunke v\u00e6re hjemsted for alverdens kryb, fugle og pindsvin. Og s\u00e5 skal man selvf\u00f8lgelig undlade at bruge gift i haven. Insekterne er her – som alle andre steder – grundlaget for en god biodiversitet.<\/p>\n
$\"\"$
Bl\u00e5hat og bl\u00e5hatjordbi. Frederiksh\u00f8js Sandgrav v. Svenstrup . Foto J\u00f8rgen Stefansen<\/figcaption><\/figure>\n
Konklusion<\/strong>
\nMange \u00f8kosystemer er under pres, og det kan dokumenteres, at biodiversiteten er truet. Truslerne, som her er opregnet, er sv\u00e6re at v\u00e6gte over for hinanden. Det store fald i biodiversiteten ses overalt p\u00e5 kloden og er formentlig et resultat af en cockaileffekt af forskellige negative faktorer. If\u00f8lge Morten DD Hansen er det p\u00e5vist, at selv p\u00e5 isbj\u00f8rnelort i det nordligste Nordgr\u00f8nland er antallet af fluer faldende. Det kunne godt give anledning til tvivl om, hvorvidt vi har identificeret alle trusler mod biodiversiteten.<\/p>\n
I mellemtiden b\u00f8r vi udvide det areal, vi tilbagegiver til naturen og holde nallerne fra den. Der skal komme flere blomstrende planter, som producerer pollen og nektar, som insekterne kan leve af, som fuglene kan spise etc. Naturstyrelsen har for nylig i flere tilf\u00e6lde pr\u00e6steret at f\u00e6lde en stor m\u00e6ngde \u00e6ldgamle b\u00f8ge og egetr\u00e6er p\u00e5 statens arealer, ironisk nok under p\u00e5skud af at ville sikre biodiversiteten. Og at tillade biavlere (erhvervsm\u00e6ssig produktion af honning) at s\u00e6tte stader op i Nationalpark Thy, hvor de naturlige bier s\u00e5 skal uds\u00e6ttes for konkurrence fra honningbier (sukkerfodrede husdyr). Det giver ingen mening!<\/p>\n
Danmark tiltr\u00e5dte i 2010 de 20 delm\u00e5l, som stats- og regeringslederne enedes om ved partsm\u00f8det i Biodiversitetskonventionen i oktober 2010 i Nagoya, Japan. Ambitionerne var h\u00f8je, men her 1 \u00e5r f\u00f8r alle tiltag skulle have v\u00e6ret implementeret, m\u00e5 man konstatere, at der m\u00e5 have v\u00e6ret andre dagsordener, som har v\u00e6ret vigtigere for de skiftende regeringer i 10\u2019erne.<\/p>\n
Mere om (nordjysk) biodiversitet<\/div>
\n