Hj\u00f8rring har sammen med en r\u00e6kke andre kommuner anlagt sag mod staten, fordi Hj\u00f8rring mener, at kommunen er blevet snydt for i omegnen af 75 mio. kroner. Under \u00e9t vurderes det, at de nordjyske kommuner har mistet ca. 325 mio. kroner, fordi staten har beg\u00e5et en fejl i beregningen af tilskuddet til kommunerne.<\/p>\n Fejlen er kort fortalt opst\u00e5et, fordi tilskudssystemet i en \u00e5rr\u00e6kke ikke har taget h\u00f8jde for udl\u00e6ndinges uddannelsesniveau. Dvs., at kommuner, der bebos af udl\u00e6ndinge med ingen eller meget kortvarig uddannelse, ikke er blevet kompenseret herfor i de statslige tilskud og den kommunale udligning. Og disse typer af udl\u00e6ndinge bor hyppigere i Nordjylland end i Nordsj\u00e6lland.<\/p>\n Frederikshavn ikke med<\/strong> Sagen om udl\u00e6ndinges uddannelsesniveau er et lille hj\u00f8rne af det samlede kommunale tilskuds \u2013 og udligningssystem, som er voldsomt indviklet og sv\u00e6rt gennemskueligt for v\u00e6lgerne og politikerne, og som derfor ikke spiller nogen n\u00e6vnev\u00e6rdig rolle i den politiske debat op til og mellem valgene.<\/p>\n Udligningssystemets form\u00e5l og finansiering<\/strong> Udligningssystemets beregningsgrundlag bygger p\u00e5 forskellen mellem en kommunes beregnede udgiftsbehov og kommunens skatteindt\u00e6gter. Udgiftsbehovet opg\u00f8res af objektive kriterier dels aldersbetingede, dels socio\u00f8konomiske: antallet af arbejdsl\u00f8se, antallet uden uddannelse, antal lejeboliger, antal psykiatriske patienter, antal b\u00f8rn i familier med lav uddannelse, antal enlige i aldersgruppen +65, antal med lav indkomst, antal indvandrere og efterkommere, antal b\u00f8rn af enlige fors\u00f8rgere m.fl.<\/p>\n Den kommunale udligning finansieres for st\u00f8rstedelens vedkommende igennem det statslige bloktilskud, men herudover har staten ladet et mindre antal kommuner prim\u00e6rt i Nordsj\u00e6lland v\u00e6re bidragsydere.<\/p>\n P\u00e5 en m\u00e5de er det paradoksalt, at udligningssystemet fylder s\u00e5 lidt i den offentlige debat, al den stund at f.eks. den kommunale udligningsordning omfordeler store bel\u00f8b mellem kommunerne. For en kommune som Frederikshavn, som i runde tal forvalter et budget p\u00e5 godt 4 mia., er udligningen ikke uden betydning. Frederikshavns indt\u00e6gter stammer fra skatter (ca. 2,8 mia.) og tilskud fra staten og de rige kommuner (ca. 1,2 mia.), hvoraf ca. 2\/3 kommer fra den kommunale udligning. Frederikshavn modtager alts\u00e5 hvert \u00e5r ca. 900 mio. kroner fra prim\u00e6rt de nordsj\u00e6llandske kommuner, 22% af de samlede anl\u00e6gs \u2013 og driftsudgifter. Mikael Jentsch siger:<\/p>\n – Udligningen udg\u00f8r en betydelig del af finansieringen af den kommunalt leverede velf\u00e6rd. Og eftersom regeringerne i de seneste 10 \u00e5r har lagt kommunernes udgifter og indt\u00e6gter i en \u00f8konomisk benl\u00e5s \u2013 kommunalt skattestop og servicerammer – er de eksisterende midler og fordelingen heraf, herunder udligning, blevet stadigt vigtigere for kommunerne.<\/em><\/p>\n \u00c6ndringer i tilskuds \u2013 og udligningssystemet rammer sk\u00e6vt<\/strong> For det andet er systemet blevet \u00e6ndret, s\u00e5ledes at overf\u00f8rselsindkomsterne, der tidligere var overvejende refusionsfinansierede, i dag er d\u00e6kket ind via de generelle statslige tilskud efter objektive kriterier. Reformen af den statslige refusion af kommunernes overf\u00f8rselsudgifter er tilt\u00e6nkt at skulle styrke det \u00f8konomiske incitament hos den enkelte kommune til at forebygge langvarig offentlig fors\u00f8rgelse og gennemf\u00f8re en effektiv indsats, der kan bringe arbejdsl\u00f8se i job. Men reformen rammer kommunerne sk\u00e6vt. Mikael Jentsch siger:<\/p>\n – F\u00f8r var ydelsesomr\u00e5det for st\u00f8rstepartens vedkommende refusionsfinansieret. 80% af udgifterne fik vi refunderet fra staten. Baggrunden for, at en oml\u00e6gning af udligningssystemet nu er kommet p\u00e5 den politiske dagsorden, er den reform, som blev aftalt i 2015 for statslig refusion til kommunerne af besk\u00e6ftigelsesrelaterede offentlige ydelser (dagpenge, kontanthj\u00e6lp o.l.).<\/em><\/p>\n Reformen tr\u00e5dte i kraft 2016, og hidtil forskellige refusionssatser blev herefter gjort ensartede samt nedtrappes desuden over tid for at motivere kommunerne til at f\u00e5 ledige i besk\u00e6ftigelse. En bloc kompenseres kommunerne for de gennem reformen \u00f8gede udgifter med en tilsvarende forh\u00f8jelse af bloktilskuddet. Men reformen \u00e6ndrer de \u00f8konomiske betingelser for de enkelte kommuner meget alt efter, hvor mange ledige og\/eller syge, kommunen har.<\/em><\/p>\n Og det er skidt for bl.a. Frederikshavn, som er meget s\u00e5rbar p\u00e5 dette omr\u00e5de med de relativt mange borgere, som er afh\u00e6ngige af offentlige ydelser af den ene eller anden art \u2013 modsat f.eks. Gentofte. Den solidaritet mellem kommunerne, der l\u00e5 i det gamle refusionssystem, er nu formindsket.<\/em><\/p>\n Finansieringsudvalget kulegraver tilskuds \u2013 og udligningssystemet: 5 modeller<\/strong> Finansieringsudvalget barslede i 2018 med en rapport. Udvalget opstillede 5 modeller for et fremtidigt tilskuds \u2013 og udligningssystem, men ingen af dem s\u00e5 ud til at kunne vinde politisk opbakning. Mikael Jentsch siger. Partiernes holdning<\/strong> De mange forskellige politiske hensyn bet\u00f8d, at \u00e6ndringen af tilskuds \u2013 og udligningssystemet blev placeret i en syltekrukke, hvorfra det formentlig igen ser dagens lys, n\u00e5r en ny regering er dannet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Den \u00f8konomiske udligning mellem kommunerne skal sikre et nogenlunde ensartet serviceniveau p\u00e5 tv\u00e6rs af landet. Omfordelingen fra de rige til de fattige kommuner er betragtelig og bel\u00f8ber sig til godt 13 mia. \u2013 dog uden den store folkelige debat. Fejl kan imidlertid f\u00f8re til sagsanl\u00e6g mod staten, og forslag til \u00e6ndringer af systemet kan f\u00e5 […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":552,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[3],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Michael-Jentsch.-Kommunaldirekt\u00f8r-Frederiksahvn.jpg?fit=4247%2C3000&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-8X","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/555"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=555"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/555\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":556,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/555\/revisions\/556"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/552"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=555"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=555"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=555"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Arne-Boelt-Hj\u00f8rring-K-226x300.jpg?resize=451%2C599\")
\nModsat Hj\u00f8rring har Frederikshavn valgt ikke at tr\u00e6kke staten i retten.
\nHerom siger Mikael Jentsch, kommunaldirekt\u00f8r i Frederikshavn:
\n– Det er indiskutabelt, at der fra Indenrigsministeriets side er beg\u00e5et en fejl i forbindelse med udligningen af forskelle i udl\u00e6ndinges uddannelsesniveau. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om denne fejl er ansvarsp\u00e5dragende. Efter min opfattelse og i min indstilling til Byr\u00e5det indgik den vurdering, at der er tale om et politisk sp\u00f8rgsm\u00e5l \u2013 ikke et juridisk. Og i den forstand vil domstolen n\u00e6ppe give sags\u00f8geren medhold. <\/em>
\nHvortil kommer den mere k\u00f8bmandsbetonede betragtning, at det potentielle provenu for Frederikshavn ved en sejr i retten ikke ville overstige de samlede sagsomkostninger.<\/em><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Michael-Jentsch.-Kommunaldirekt\u00f8r-Frederiksahvn-300x212.jpg?resize=530%2C375\")
\nUdligningssystemets form\u00e5l er at sikre kommunerne nogenlunde ensartede \u00f8konomiske vilk\u00e5r, s\u00e5 det er muligt for kommunerne at yde borgerne ca. det samme serviceniveau, uanset hvor de bor.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/06\/Udligningssystemeet.-Geodatastyrelsen.-Statistikbanken-Screendump-300x246.jpg?resize=502%2C412\")
\nSelv om tilskuds \u2013 og udligningssystemet ikke er high politics for v\u00e6lgerne, er det genstand for megen debat p\u00e5 det politiske niveau. Af to grunde. For det f\u00f8rste ligger det i sagens natur, at de rige kommuner er utilfredse med, at deres skatteydere hvert \u00e5r skal finansiere en del af velf\u00e6rden i det \u00f8vrige land, herunder Nordjylland. Hovedtendensen er, at der sker en omfordeling fra hovedstadsomr\u00e5det til landets \u00f8vrige kommuner, svarende til 13,2 mia. kr. i 2018.<\/p>\n
\nMikael Jentsch udtrykker tilfredshed med, at der i 2015 blev nedsat en kommission, der skulle kulegrave hele tilskuds \u2013 og udligningsomr\u00e5det \u2013 det s\u00e5kaldte Finansieringsudvalg. Det fik til opgave at vurdere kommunernes og regionernes generelle finansieringsbehov og komme med forslag til l\u00f8sning af konkrete problemstillinger i forhold til finansieringssystemets udformning, herunder at indarbejde det s\u00e5kaldte besk\u00e6ftigelsestilskud i den generelle udligning og nedjustere den s\u00e5kaldte udl\u00e6ndingeudligning<\/p>\n
\n– 4 af de 5 modeller er til ugunst for Frederikshavn, som \u2013 hvis de bliver gennemf\u00f8rt \u2013 vil miste i omegnen af 100 mio. i bloktilskud. Model 3 er den eneste, der er til vores fordel. Den vil i kraft af navnlig \u00e6ndringerne vedr\u00f8rende udl\u00e6ndingeudligningen v\u00e6re til gevinst for is\u00e6r land- og udkantskommuner med f\u00e5 indvandrere.<\/em><\/p>\n
\nDer er meget politik i en \u00e6ndring af tilskuds \u2013 og udligningssystemet.
\nDe konservative<\/em> vil gerne beskytte sine kernev\u00e6lgere i Nordsj\u00e6lland imod \u00f8get udligning, mens Venstre<\/em> gerne vil vinde gamle kernev\u00e6lgere i Jylland tilbage med flere udligningsmidler til kommunerne her.
\nDansk Folkeparti<\/em> tr\u00e6kker i retning af endnu flere penge til egne v\u00e6lgere i provinsen og is\u00e6r til landdistrikterne.
\nDet er mere uklart, hvor Socialdemokraterne<\/em> st\u00e5r.
\nVenstrefl\u00f8jen<\/em> vil formentlig mene, at l\u00f8sningen p\u00e5 kampen om udligningssystemet ikke handler om, at kommunerne g\u00e5r p\u00e5 strandhugst hos hinanden om de samme penge. L\u00f8sningen er i stedet at lempe skattestoppet og tilf\u00f8re udligningssystemet flere midler i form af \u00f8get statsligt bloktilskud. Pengene herfra kan komme fra det \u00f8konomiske r\u00e5derum i stedet for at blive brugt p\u00e5 skattelettelser.<\/p>\n