\nFariha Olawis historie er et eksempel p\u00e5, hvordan integrationen lykkes uden at ende med assimilation.<\/strong><\/em><\/p>\n
Da Fariha Olawi var 6 \u00e5r, flygtede hun med sin familie \u2013 far, mor og 5 b\u00f8rn – fra Taliban og endte ad forskellige omveje i Danmark.
\nI dag er hun t\u00e6t p\u00e5 at f\u00e6rdigg\u00f8re sin l\u00e6geuddannelse.
\nHendes historie adskiller sig i mangt og meget fra de artikler om uintegrerede udl\u00e6ndinge, som s\u00e6dvanligvis tr\u00e6kker overskrifter i de dominerende medier, og som p\u00e5 ubehagelig vis er med til at s\u00e6tte dagsordenen i den politiske debat om flygtninge og indvandrere.
\nNetavisnord har sat Fariha st\u00e6vne for et interview.<\/p>\n
Skoletiden \u2013 en bred vifte af veninder<\/strong> – M\u00e5tte du undertiden l\u00e6gge \u00f8rer til fremmedfjendske og sm\u00e5racistiske bem\u00e6rkninger? Gymnasiet \u2013 tre h\u00e5rde, men gode \u00e5r<\/strong> Bindestregsidentitet<\/strong> Hvortil kommer, at der alts\u00e5 er adskillige lighedspunkter mellem afghanske v\u00e6rdier og danske. Mine for\u00e6ldre har \u2013 ligesom danske for\u00e6ldre \u2013 en ambition om, at deres b\u00f8rn skal have en god uddannelse. Og jeg er blevet opdraget til, at man skal behandle andre mennesker med respekt og v\u00e6rdighed samt v\u00e6re hj\u00e6lpsom \u2013 disse v\u00e6rdier indg\u00e5r ogs\u00e5 i mange danske b\u00f8rns opdragelse. Og s\u00e5 har jeg i \u00f8vrigt gjort, hvad jeg kunne for at integrere mig i skolelivet og i fritiden. Og s\u00f8rget for allerede som ung teenager at have et fritidsjob, s\u00e5 jeg kunne tjene mine egne penge. Men jeg forn\u00e6gter ikke mine afghanske r\u00f8dder!<\/em><\/p>\n L\u00e6ger uden gr\u00e6nser<\/strong> Efter sin bachelor s\u00f8gte Fariha Olawi en vikarstilling som kirurg p\u00e5 \u00c5lborg Sygehus. Hun havde behov for at se l\u00e6reb\u00f8gerne omsat til praksis, og det har hun i selvforst\u00e5elsen l\u00e6rt utroligt meget af, og m\u00e5ske har hospitalsopholdet givet hende et fingerpeg om, hvilken specialuddannelse hun til sin tid skal s\u00f8ge ind p\u00e5.<\/p>\n – Har du en vision for, hvordan du skal bruge din uddannelse, n\u00e5r du er f\u00e6rdig som specialist om nogle \u00e5r? – T\u00e6nker du mere permanent p\u00e5 at emigrere tilbage til dit f\u00f8deland? Udl\u00e6ndingedebatten \u2013 hvad skal der til for at v\u00e6re dansker?<\/strong> – Jeg stiller ofte mig selv sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorn\u00e5r er man dansker? Hvad skal der til? Jeg og min familie har bestr\u00e6bt os p\u00e5 at lade os integrere i Danmark. Mine for\u00e6ldre har arbejdet hele tiden, og vi b\u00f8rn er alle i gang med en uddannelse. Vi har bidraget til det danske samfund, s\u00e5 godt vi kunne. Og alligevel bliver nogle udl\u00e6ndinge til stadighed m\u00f8dt med skepsis og symbolpolitik. Jeg forst\u00e5r ikke, hvordan en mand som Rasmus Paludan kan f\u00e5 s\u00e5 mange tilh\u00e6ngere, og hvorfor det er s\u00e5 vigtigt at give h\u00e5nd, n\u00e5r man modtager statsborgerskab.<\/em><\/p>\n – Personligt f\u00f8ler jeg ikke fremmedfjendskheden, fordi jeg omgiver mig med h\u00f8jtuddannede og tolerante mennesker, men jeg ved, andre g\u00f8r. Hvis jeg skulle give et bud p\u00e5, hvordan man kommer den til livs, s\u00e5 skulle man bl.a. lade v\u00e6re med at placere udl\u00e6ndinge i ghettoer for sig, hvor de ikke har andre end hinanden at spejle sig i. Mere blandede boligkvarterer kunne v\u00e6re et f\u00f8rste skridt p\u00e5 vejen til at nedbryde fordomme mellem etniske danske og etniske minoriteter. Det er vigtigt, at man p\u00e5 en eller anden m\u00e5de har kontakt til mennesker, der ikke n\u00f8dvendigvis er helt som en selv.<\/em><\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" Debatten om indvandrere handler ofte om de utilpassede unge. De dominerende medier prioriterer i h\u00f8j grad den mislykkede integration og efterlader ofte l\u00e6seren med det indtryk, at det er reglen snarere end undtagelsen, at minoritetsunge fejler i uddannelsessystemet og ender i bander. Fariha Olawis historie er et eksempel p\u00e5, hvordan integrationen lykkes uden at ende […]<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":638,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[19],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Olawi-2.jpg?fit=1855%2C2021&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-an","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/643"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=643"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/643\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":647,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/643\/revisions\/647"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/638"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=643"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=643"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=643"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nN\u00e5r man som asylant har f\u00e5et opholdstilladelse, bliver b\u00f8rnene i skolealderen placeret i en modtageklasse, hvor de l\u00e6rer alfabetet, tallene og gradvist bliver fortrolige med det danske sprog. Fariha husker ikke meget fra den tid \u2013 kun at det gik forholdsvist hurtigt med at l\u00e6re det danske sprog. Til geng\u00e6ld er der mange og positive erindringer fra folkeskoletiden. Fariha fort\u00e6ller:
\n– Jeg gik i en multikulturel klasse med b\u00f8rn fra bl.a. Bosnien, Afghanistan, Sri Lanka og Gr\u00f8nland. Derudover naturligvis en del etnisk danske b\u00f8rn \u2013 is\u00e6r drenge. Det var en god tid. Jeg havde veninder blandt de etniske minoriteter, men ogs\u00e5 danske veninder. Nu bagefter kan jeg se, hvor vigtigt det var, at jeg havde en s\u00e5 bred vifte af veninder. B\u00f8rn spejler sig jo i dem, de omgiver sig med, og hvis man kun har veninder fra ens egen kultur, giver det af forst\u00e5elige grunde vanskeligheder med integrationen.<\/em><\/p>\n
\n– Jeg oplevede fordomme, som jeg fors\u00f8gte at afkr\u00e6fte. Desuden kunne nogle af de danske drenge i almindeligt drilleri og ungdommelig fr\u00e6khed opfordre en til at rejse tilbage, hvor man kom fra, men skolen var god til at h\u00e5ndtere de udfordringer, og de l\u00f8b aldrig af sporet.<\/em><\/p>\n
\nI gymnasiet valgte Fariha en naturvidenskabelig studieretning, fordi hun allerede p\u00e5 dav\u00e6rende tidspunkt var afklaret med, hvad studentereksamenen skulle bruges til.
\n– Jeg ville gerne ind p\u00e5 l\u00e6gestudiet, og det kr\u00e6vede et h\u00f8jt snit. S\u00e5 derfor var gymnasiet en h\u00e5rd tid. Jeg lavede mange lektier og afleveringer. Men de tre \u00e5r var ogs\u00e5 tre meget udviklende \u00e5r. Jeg gik i en god klasse, og vi var kun 3 med anden etnisk baggrund end dansk. Jeg fik nye danske veninder, og min barndomsveninde fra Sri Lanka gik ogs\u00e5 i klassen.<\/em>
\nVi oplevede ingen problemer med fremmedfjendskhed. Tv\u00e6rtimod var der en nysgerrighed og sp\u00f8rgelyst om, hvordan der var der, hvor jeg kom fra. Og gymnasietiden var ogs\u00e5 socialt en sp\u00e6ndende tid. Selv om jeg ikke drikker alkohol, kunne jeg sagtens deltage i festerne og det sociale liv p\u00e5 skolen.<\/em><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Olawi-12-263x300.jpg?resize=526%2C600\")
\n– Har du i din skoletid oplevet det, man kalder bindestregsidentitet eller pendlerkulturen?
\n– Ja, for s\u00e5 vidt at der var forskel p\u00e5 den kultur, jeg kommer fra, og s\u00e5 mine kammeraters. Jeg har da reflekteret over min identitet, og hvem jeg er, men aldrig p\u00e5 en negativ m\u00e5de. Af og til kunne det godt v\u00e6re lidt h\u00e5rdt, n\u00e5r man skulle veksle mellem to kulturer og fundere over, hvor man egentlig h\u00f8rer til. Jeg er opdraget p\u00e5 et bagt\u00e6ppe af afghansk kultur og afghanske v\u00e6rdier, og der er da forskelle fra danske v\u00e6rdier: mad, p\u00e5kl\u00e6dning, religion, ramadan, forholdet til det modsatte k\u00f8n. Men jeg synes, jeg er privilegeret p\u00e5 den m\u00e5de, at jeg har kunnet v\u00e6lge det bedste fra begge verdener.<\/em><\/p>\n
\nEfter gymnasiet tog Fariha et sabbat\u00e5r, hvor hun bl.a. arbejdede i fiskeindustrien og l\u00e6rte den livsform at kende. M\u00e5let var at finansiere en dannelsesrejse til Indien, hvor hun med en veninde opholdt sig i tre m\u00e5neder og bl.a. arbejdede p\u00e5 et privathospital. Efter hjemkomsten startede hun p\u00e5 medicinstudiet i \u00c5rhus.
\n– Det var h\u00e5rdt i starten. Selv om jeg synes, jeg havde en god ballast med fra gymnasiet, s\u00e5 var det noget af et kulturchok i den grad som studerende at blive overladt til sig selv p\u00e5 godt og ondt. Jeg skulle lige v\u00e6nne mig til det meget selvst\u00e6ndige liv som studerende i mods\u00e6tning til livet som gymnasieelev, hvor man trods alt bliver guidet igennem med lektier, afleveringer, vejledning og l\u00e6rere, der tager h\u00e5nd om en, hvis man har brug for det.<\/em>
\nAf gode grunde er det begavede og meget arbejdsomme studerende, der f\u00e5r adgang til l\u00e6gestudiet. De er m\u00e5lrettede og dygtige, og gennem arbejdet i l\u00e6segrupper f\u00e5r man l\u00f8st op for de knuder, som i starten kan g\u00f8re tilv\u00e6relsen som studerende lidt besv\u00e6rlig og uoverskuelig.<\/em><\/p>\n
\n– Det ligger lige for med de r\u00f8dder og de v\u00e6rdier, jeg har, at ville g\u00f8re gavn, hvor behovet er st\u00f8rst. Jeg har stor respekt for det arbejde, som L\u00e6ger uden Gr\u00e6nser g\u00f8r i u-landene, og jeg leger med tanken om at tage til Afghanistan, n\u00e5r jeg er f\u00e6rdig. P\u00e5 flere m\u00e5der er der fremskridt at spore i landet: pigerne kommer i skole, der er kvindelige l\u00e6rere, uddannelse er h\u00f8jt prioriteret, sikkerheden er forbedret.<\/em>
\nMen p\u00e5 et punkt er der lang vej hjem for afghanerne: Sundheden er lavt prioriteret, og hospitalsv\u00e6senet er n\u00e6sten ikke \u2013 eksisterende, og det er ikke us\u00e6dvanligt, at folk m\u00e5 tage til Indien eller Pakistan for at blive behandlet. Der ligger en k\u00e6mpe udfordring og venter p\u00e5 at blive l\u00f8st, og der kunne der blive god brug for veluddannede l\u00e6ger.<\/em><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Olawi-3-300x199.jpg?resize=549%2C364\")
\n– Nej, det bliver kun et \u00e5rem\u00e5l. Jeg h\u00f8rer hjemme i Danmark, hvor jeg har min familie og venner.<\/em><\/p>\n
\n– Et sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l: Udl\u00e6ndingedebatten er h\u00e5rd i Danmark. Partier har vokset sig store ved hj\u00e6lp af en meget kritisk og uforsonlig indstilling til flygtninge og indvandrere, og tendensen til at generalisere ud fra enkelteksempler p\u00e5 kriminelle blandt indvandrerunge er p\u00e5faldende. Hvordan p\u00e5virker de meget fremmedfjendske diskurser i udl\u00e6ndingedebatten dig?<\/p>\n