Om skadedyr i vand<\/strong> I Limfjorden bliver det stadig sv\u00e6rere at fange fisk. I gamle dage \u2013 for 50 \u00e5r siden \u2013 var der erhvervsfiskeri efter \u00f8rred, torsk, \u00e5l, sild, hornfisk, stenbider, \u00e5lekvabbe, skrubbe og r\u00f8dsp\u00e6tte. Kajfiskeri efter disse arter udf\u00f8rtes ogs\u00e5 af mange af stenbroens b\u00f8rn i Aalborg og N\u00f8rresundby, og som fiskeri fra land eller b\u00e5d af deres f\u00e6ller i Nibe, Sebbersund L\u00f8gst\u00f8r, Hals, Egense etc. B\u00f8rnenes fangster endte ofte som et velkomment supplement til aftensmaden i en n\u00f8jsom arbejder- eller bondefamilie. Bestandene af \u00e5l, \u00e5lekvabbe, skrubbe og r\u00f8dsp\u00e6tte er faldet drastisk.<\/p>\n Torsken er n\u00e6sten v\u00e6k. Hav\u00f8rred, som m\u00e5 anses for generalisten blandt Limfjordens fisk, klarede sig i lang tid. Den flytter sig hurtigt i sin jagt efter f\u00f8de og kan sagtens bev\u00e6ge sig 50 km p\u00e5 en god dag. Den spiser et varieret udbud af f\u00f8deemner, vokser relativt hurtigt og er k\u00f8nsmoden efter tre \u00e5r. Den har klaret sig markant bedre end f.eks., fladfiskene, som er udpr\u00e6gede standfisk, men nu ses der ogs\u00e5 her en markant nedgang i hav\u00f8rredbestanden.<\/p>\n Man har altid antaget, at silden og hornfisken, som vandrer ind i fjorden fra Nords\u00f8en og Kattegat for at gyde om for\u00e5ret, var en \u00e5rligt tilbagevendende begivenhed, som ville resultere i fyldte fiskespande hos kajfiskerne. I \u00e5r har alarmklokkerne ringet for begge bestande. Der har v\u00e6ret f\u00e6rre fisk og is\u00e6r langt f\u00e6rre st\u00f8rre fisk i fjorden.<\/p>\n \u00c5rsagerne til det, nogle ser som en begyndende marin\u00f8kologisk katastrofe, er mange. Da erhvervsfiskeriet p\u00e5 fjorden for l\u00e6ngst er udd\u00f8dt, kan det ikke v\u00e6re synderen. Torsk, sild og hornfisk fanges endnu i stor stil ude p\u00e5 havet af effektive trawlfiskere, og her spiller erhvervsfiskeriet givet en stor rolle for bestandens st\u00f8rrelse.<\/p>\n Fritidsfiskeriet med nedgarn har altid v\u00e6ret en torn i \u00f8jet p\u00e5 lystfiskerne, som nidk\u00e6rt har anmeldt fritidserhvervsfiskere med forkert placerede eller for mange garn. Dette fiskeri er dog heller ikke n\u00e6r s\u00e5 udbredt som \u201di gamle dage\u201d, hvor mange b\u00f8nder og andre beboere langs fjorden n\u00e6rmest var n\u00f8dsaget til at s\u00e6tte garn for at supplere indt\u00e6gten og krydre aftensmadsretterne med lidt fisk. I dag m\u00e5 fritidsfiskere ikke oms\u00e6tte fisk til konsum; kun fange fisk til eget forbrug.<\/p>\n Muslingefiskerne i den vestlige del af Limfjorden har i mange \u00e5r ud\u00f8vet fiskeriet ved at lade tunge bomme skrabe henover bunden. Dette efterlader en flad og j\u00e6vn \u00f8rkenagtig bund uden planter og uden gemmesteder og derfor uegnet for fisk. Samtidig for\u00e5rsager bommenes h\u00e6rgen en ophvirvling af n\u00e6ringsstoffer, som s\u00e6tter en pludselig algeopblomstring i gang, som igen \u2013 n\u00e5r dette har st\u00e5et p\u00e5 et stykke tid, og algerne begynder at d\u00f8 \u2013 skaber grundlag for iltsvind i de varme m\u00e5neder.<\/p>\n Landbrugets udvaskning af kv\u00e6lstof og pesticider i de 5123 kilometer vandl\u00f8b, der l\u00f8ber ud i Limfjorden, er bestemt en af de helt store skurke. N\u00e6ringsstofferne er den st\u00f8rste \u00e5rsag til at \u00e5legr\u00e6sset ikke trives, og at der dannes algesupper og efterf\u00f8lgende svovlstinkende omr\u00e5der med iltsvind, hvor alt station\u00e6rt liv kv\u00e6les. Kun de organismer, som kan flytte sig hurtigt, har muligheden for at overleve. Bunddyr som orme, rejer, vandlopper og store og sm\u00e5 fisk lider kv\u00e6lningsd\u00f8den og bidrager til yderligere iltsvind, n\u00e5r de forr\u00e5dner. VLAK-regeringens ber\u00f8mte\/berygtede landbrugspakke, der tillod st\u00f8rre tilf\u00f8rsel af kv\u00e6lstof til agerbruget i modstrid med vandmilj\u00f8eksperternes anbefalinger har kun accelereret problemet.<\/p>\n Andre kilder til mindskelse af biodiversiteten kan v\u00e6re stoffet TBT, som findes i skibsmaling, mikroplast (stadig en ret ukendt faktor), stigende vandtemperaturer, \u00f8get binding af Co2 (forsuring) i vand, nye invasive arter som f.eks. stillehavs\u00f8sters etc.<\/p>\n De hurtige konklusioner<\/strong> – Kv\u00e6lstofforureningen af indre danske farvande skyldes overl\u00f8b fra rensningsanl\u00e6g.<\/p>\n – L\u00e6rere, der viser sig offentligt\/sl\u00e5r gr\u00e6s i haven mellem 7 og 15, laver ikke nok p\u00e5 deres arbejde.<\/p>\n – HPV-vaccine g\u00f8r piger autistiske.<\/p>\n S\u00e5 hvilke hurtige l\u00f8sninger er s\u00e5 kommet p\u00e5 banen her? Jo, det m\u00e5 v\u00e6re skarven og s\u00e6len, som har \u00e6ndret adf\u00e6rd, og som nu tager alle \u201dvores fisk\u201d, lyder det nogle steder fra. Is\u00e6r lyst- og erhvervsfiskere er sure over, at en hjemmeh\u00f8rende fugl og et kernedansk havpattedyr angiveligt og lige pludselig truer fiskebestanden p\u00e5 dens eksistens.<\/p>\n P\u00e5standen lyder urimelig, al den tid skarv og s\u00e6l jo \u201daltid\u201d har guffet fisk i sig. Det har altid v\u00e6ret deres m\u00e5de at overleve p\u00e5, og naturligvis fouragerer de der, hvor der er fisk at fange. Hvis man drager den slutning, n\u00e5r man ser en skarv eller en s\u00e6l, som spiser en fisk, at man s\u00e5 skal bortskyde skarv og s\u00e6l, beg\u00e5r man en fatal fejl, ja, m\u00e5ske en forbrydelse mod naturen og dens mangfoldighed, som virker helt paradoksal. Paradoksal, fordi truslen mod en art nu retf\u00e6rdigg\u00f8r en trussel mod andre arter: \u201dDer er for f\u00e5 fisk! Alts\u00e5 s\u00f8rger vi for, der bliver f\u00e6rre af andre arter. \u201d<\/p>\n Og hvem ejer for \u00f8vrigt fiskene? N\u00e5r folk siger \u201dSkarven\/s\u00e6len tager vores fisk\u201d, tager de ejerskab til en del af naturen, som de \u00e5benlyst opfatter som deres egen personlige ressource. Imidlertid er det vel s\u00e5dan, at fisk er natur, og naturen er dens egen?<\/p>\n Historien om ulven og de fem f\u00e5r<\/strong> Husdyr er i sagens natur ikke natur men netop \u201dvores dyr\u201d, s\u00e5 hvad g\u00f8r vi her? Den hurtige l\u00f8sning er igen: \u201dSkyd ulven! \u201d V\u00e6lger man den l\u00f8sning, g\u00f8r man naturen lidt fattigere. Man v\u00e6lger at se ulven som et farligt og utryghedsskabende fremmedelement i vores hverdag. Imidlertid var ulven for indtil 200 \u00e5r siden naturligt hjemmeh\u00f8rende i Danmark; et vilk\u00e5r, man m\u00e5tte forholde sig til. For 2 m\u00e5neder siden, efter fem f\u00e5r var blevet fundet skambidt syd for Skagen, bragte Nordjyske f\u00f8lgende overskrift:\u201d Ulven kan have sl\u00e5et til i Nordjylland: Fire f\u00e5r voldsomt skambidt\u201d (Nordjyske 03.10.19), ledsaget af et stort arkivbillede af en ulv med et blodigt k\u00f8dben i k\u00e6ften. Avisen lavede en hurtig konklusion p\u00e5 de DNA-pr\u00f8ver, artiklen skrev, var blevet taget, og som man da ikke kunne vente med at konkludere p\u00e5, inden de var blevet unders\u00f8gt.<\/p>\n Pr\u00f8verne viste dog, at misd\u00e6deren var en gemen hund, og \u201dStiften\u201d bragte 16. okt. f\u00f8lgende overskrift i en ny artikel om ud\u00e5den: \u201dFl\u00e5ede fem f\u00e5r: Ensom ulv fik skylden – men her er den virkelige f\u00e5redr\u00e6ber. Der blev r\u00e5bt ulven kommer – men nu er den frikendt\u201d, igen, paradoksalt nok, ledsaget af et billede, ikke af en hund men af en \u2026ulv. Nu uden sit blodige k\u00f8dben. Ejeren af de 5 f\u00e5r postede dagen efter h\u00e6ndelsen n\u00e6rbilleder af skambidte f\u00e5r og tekst om h\u00e6ndelsen p\u00e5 Facebook: \u201dNatten mellem fredag og l\u00f8rdag fik vi bes\u00f8g af ulven\u201d, st\u00e5r der anklagende.<\/p>\n Postens urigtige oplysninger er aldrig blevet dementeret af ejeren. Den st\u00e5r stadig som et faktum p\u00e5 \u201dfj\u00e6sen\u201d. Den n\u00e5ede at f\u00e5 324 hulkende, anerkendende og vrede likes med p\u00e5 vejen, udl\u00f8ste 515 kommentarer og 197 delinger. Enkelte kommentatorer foreslog ironisk, at alle hunde nu burde skydes.<\/p>\n Reaktionen p\u00e5 disse var larmende tavshed. Man skyder da ikke Fido! Andre kommentatorer mente, DNA\u2019et m\u00e5tte v\u00e6re blevet for gammelt til at vise en forskel mellem hund og ulv! (Man kan tage brugbart DNA fra en mammut!) Andre, at ulve var en hunderace, og at det derfor var klart, at analysen m\u00e5tte vise, at dyret var en hund! N\u00e6stsidste kommentar opfordrer den hunderamte ejer af de fem f\u00e5r til at blive medlem af FB-gruppen \u201dUlve ud af Jylland\u201d.<\/p>\n Tja, hvad g\u00f8r man ikke for at forsvare sit forkvaklede natursyn? Hvis historien om ulven og de fem f\u00e5r allerede har eller vil f\u00e5 nogen til at efterstr\u00e6be den enlige ulv, der af og til dukker op i det nordlige Vendsyssel, er det ulykkeligt. Hvis et faktisk ulveangreb p\u00e5 ubeskyttede husdyr f\u00e5r nogen til at g\u00f8re det af med ulvene, vil det v\u00e6re liges\u00e5 ulykkeligt og uretf\u00e6rdigt. Ulven er her. Den er natur og naturen skal ikke sp\u00f8rge om lov til at v\u00e6re her.<\/p>\n Om den forhadte m\u00e5rhund<\/strong> Er der plads til en bestemt art i naturen, vil den med sikkerhed etablere sig, hvis den vinder geografisk adgang til det p\u00e5g\u00e6ldende omr\u00e5de. Af og til ses en voldsom eksplosion i antallet af den nyankomne art. Denne bestandsudvikling vil dog ofte moderere sig over f\u00e5 \u00e5r, n\u00e5r den invasive art opdages af mulige pr\u00e6datorer, mikroorganismer og potentielle sygdomme.<\/p>\n M\u00e5rhunde tager med garanti \u00e6nder, fasaner og fugle\u00e6g i naturen. Af den grund er hadet mod den dominerende iblandt j\u00e6gere, der ser m\u00e5rhunden som en alvorlig trussel mod \u201dderes\u201d jagtobjekter. Samme had f\u00e5r dem imidlertid til at efterstr\u00e6be r\u00e6ven og ulven, som mange j\u00e6gere ogs\u00e5 mere eller mindre anser for et skadevoldende dyr.<\/p>\n Det invasive element kan s\u00e5ledes ikke siges at v\u00e6re afg\u00f8rende for, hvor og hvorn\u00e5r der gribes ind i naturen. Der skal s\u00e5dan set bare gribes ind, hvis der er nogen der vil tage \u201dens\u201d mad. Der er intet bevis for, at den invasive m\u00e5rhund, vil blive s\u00e5 problematisk, at den vil kunne tr\u00e6nge anden v\u00e6rdifuld natur ud. Den vil (sikkert) finde en niche i naturen og i \u00f8vrigt selv blive efterstr\u00e6bt af r\u00e6ve, ulve, gr\u00e6vlinger og diverse rovfugle.<\/p>\n Som Rasmus Ejrn\u00e6s, seniorforsker ved Institut for Bioscience Kal\u00f8, Aarhus Universitet, siger: \u201dSumma summarum: D\u00e6kker den specifikke optagethed af invasive arter i virkeligheden over vores ut\u00f8jlelige trang til at bek\u00e6mpe det onde og fremme det gode ved at dyrke, regulere og kontrollere naturen?\u201d ————- Skarven og s\u00e6len tager vores fisk. Ulven tager vores husdyr og jagtvildt. M\u00e5rhunden er n\u00e6rmest alt\u00e6dende. \u00d8rne og andre rovfugle tager vores fasaner og \u00e6nder. Hvad skal vi g\u00f8re ved det? Mange mennesker klager deres n\u00f8d over det urimelige indhug i deres f\u00f8degrundlag, disse skadedyr for\u00e5rsager. For hvad stiller man op, n\u00e5r naturen ikke opf\u00f8rer […]<\/p>\n","protected":false},"author":7,"featured_media":819,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[5],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/11\/s\u00e6l-ulv.jpg?fit=1024%2C682&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-ds","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/834"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/7"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=834"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/834\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":837,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/834\/revisions\/837"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/819"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=834"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=834"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=834"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nI mange \u00e5er er hav\u00f8rredbestandene i seri\u00f8s krise. Mange steder f\u00e5r hav\u00f8rrederne store, slimede s\u00e5r, for\u00e5rsaget af smitsomme svampeangreb, n\u00e5r de drager p\u00e5 den \u00e5rlige gydevandring op i store og sm\u00e5 vandl\u00f8b om efter\u00e5ret. De naturlige stammer af fede nordjyske hav\u00f8rreder kan v\u00e6re truet p\u00e5 livet. Fisk i alle st\u00f8rrelser er set glide hj\u00e6lpel\u00f8st mod den visse d\u00f8d med str\u00f8mmen om efter\u00e5ret, i stedet for at vandre med kraftfulde slag med halen mod gydebankerne h\u00f8jt oppe i vandsystemerne.
\nReproduktionen af de \u00e6ldgamle, genetisk s\u00e6regne fisk g\u00e5r \u201di fisk\u201d eller rettere ikke \u201di fisk\u201d. \u00c5rsagen kendes ikke, og svampeangreb i denne st\u00f8rrelsesorden er ikke kendt fra historien.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/11\/s\u00e6l-300x199.jpg?resize=537%2C356\")
\nAlt i alt kan problemet med faldende fiskebestande siges at v\u00e6re yderst komplekst. Som p\u00e5 andre politiske arenaer i det senmoderne samfund, danner problemernes kompleksitet grobund for hurtige konklusioner. Her skal n\u00e6vnes nogle f\u00e5 eksempler:
\n– Manglende penge til \u00e6ldre- og sundhedspleje skyldes indvandringen fra ikke-vestlige lande.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/11\/s\u00e6l-skarv-300x200.jpg?resize=544%2C362\")
\nDet bringer os over i en anden boldgade. Ulvedebatten blusser op med j\u00e6vne mellemrum. Ulven spiser ikke blot \u201dvores r\u00e5dyr og kronvildt\u201d, men tager faktisk ogs\u00e5 nogle f\u00e5r, en kalv og nogle sm\u00e5heste i ny og n\u00e6. Is\u00e6r hvis disse ikke er forsvarligt hegnet inde. Og billeder fra ulvens spisepladser er bestemt ikke altid for sm\u00e5 b\u00f8rn.<\/p>\n
\nDen blev bortskudt, fordi ressourcerne var knappe og uvidenheden stor. Den situation er vi ikke i i dag. Jo, uvidenheden og dermed frygten lever i bedste velg\u00e5ende i nogle kredse, n\u00e6ret af nogle gamle folkeeventyr og en sensationslysten presse.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i0.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/11\/s\u00e6l-ulv-300x200.jpg?resize=549%2C366\")
\nM\u00e5rhunden s\u00e5 m\u00e5 da v\u00e6re en virkelig fjende, der skal bek\u00e6mpes eller hvad? M\u00e5rhunde er invasive. M\u00e5rhunde kan v\u00e6re b\u00e6rere af frygtelige sygdomme. M\u00e5rhunde er k\u00f8d\u00e6dere, som hovedsageligt lever af sm\u00e5pattedyr, fugle og \u00e6g. En unders\u00f8gelse, vist nok fra COWI, viser, at ogs\u00e5 hadet til m\u00e5rhunden bunder mere i en interessekonflikt end i en reel trussel mod dyrelivet og biodiversiteten.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/11\/s\u00e6l-m\u00e5rhund-300x300.jpg?resize=533%2C533\")
\nhttps:\/\/www.facebook.com\/search\/top\/?q=biodiversitet%20m%C3%A5rhund&epa=SEARCH_BOX<\/p>\n
\nTopfoto \u00a9Poul Henrik Pedersen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"