Hvor stor er den almene boligsektor?<\/strong> Hvad forst\u00e5r man egentligt ved en almen bolig?<\/strong> Der eksisterer ca. 600 almene boligorganisationer opdelt i over 7.000 afdelinger, der hver udg\u00f8r en selvst\u00e6ndig \u00f8konomisk enhed med egen beboervalgt bestyrelse. Foruden bestyrelsens sammens\u00e6tning bestemmer beboerne ogs\u00e5 p\u00e5 beboerm\u00f8derne bla. budgettet, det kommende \u00e5rs husleje og regler for f\u00e6llesomr\u00e5der som legepladser, beboerhuse mm. Unge, \u00e6ldre og handicappede har ogs\u00e5 gl\u00e6de af de almene boliger. Boligforeningerne er nemlig forpligtet til ogs\u00e5 at tilbyde lejeboliger for at opfylde behovet for mennesker med s\u00e6rlige behov.<\/p>\n De almene boliger er opf\u00f8rt med offentlig st\u00f8tte. Det indeb\u00e6rer bla., at de enkelte kommuner via en anvisningsret har mulighed for at disponere over op til hver fjerde bolig til personer eller familier med f\u00e5 \u00f8konomiske og sociale ressourcer.<\/p>\n Succeshistorie<\/strong> Derfor kan det umiddelbart undre, at denne succes ikke rigtigt interesserer medierne og politikerne. Deres interesse koncentrerer sig derimod om de private hus- og lejlighedsejernes forhold \u2013 ejendomsskatter, prisudviklingen for huse og ejerlejligheder, renteforhold, grundskyld osv. \u2013 og s\u00e5 naturligvis de problemer, der vitterligt eksisterer i en lille del af de mange almene boligomr\u00e5der, de s\u00e5kaldte ghettoer. Aalborg og de almene boliger<\/strong> Huslejerne i det private byggeri er normalt h\u00f8jere end i det almene, fordi de private investorer \u2013 i mods\u00e6tning til de almene boligorganisationer \u2013 naturligvis vil have et afkast af deres investeringer. S\u00e5 selvom der for tiden bygges meget i Aalborg, er der mangel p\u00e5 boliger med en husleje, som \u201dalmindelige\u201d mennesker er i stand til at betale. – Der bliver bygget for f\u00e5 almene boliger p\u00e5 den lange bane i Aalborg<\/em>, siger direkt\u00f8ren for Himmerland Boligforening, Ole Nielsen<\/em>. \u2013 Det er ud fra devisen om, at fremtidens nye boliger skal bygges nu. Det nytter ikke at hoppe over i en periode, hvor der kun bygges f\u00e5 almene boliger, for s\u00e5 kommer der et tidspunkt, hvor man for alvor kommer til at mangle dem.<\/em><\/p>\n – Har Himmerland Boligforening tilstr\u00e6kkeligt med grunde til ogs\u00e5 at bygge i centrum af Aalborg, hvor eftersp\u00f8rgslen efter boliger velsagtens er meget stor? I efter\u00e5ret 2018 vedtog den dav\u00e6rende VLAK-regering, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti den s\u00e5kaldte \u201dGhettopakke<\/em>\u201d, som skal finansieres med 10 mia fra lejernes egen opsparing i Landsbyggefonden. – Hvis man kigger ud i fremtiden, hvad skal der s\u00e5 til for at den almene boligsektor fortsat kan tilbyde attraktive boliger til folk? – Er der eftersp\u00f8rgsel efter private boliger i de almene boligkvarterer? Kritik fra private investorer<\/strong> Ole Nielsen undrer sig over de private bygherrers kritik. Bensp\u00e6nd for almene boliger<\/strong> I finanslovsaftalen for 2015 vedtog den dav\u00e6rende SR-regering med opbakning fra SF og Enhedslisten derfor en \u00e6ndring af Planloven, som gjorde det muligt for kommunerne at sikre, at op til 25 % af nye boligomr\u00e5der kunne best\u00e5 af almene boliger. Den almene sektor\u2026: En succeshistorie? Virkelig?<\/strong> Men hele ghettoproblematikken vil Netavisnord tage op i en kommende artikel.<\/p>\n ——————— Der er ikke mange medier og politikere, som interesserer sig for den almene boligsektor og dens n\u00e6sten 1 mio beboere \u2013 med \u00e9n undtagelse: Nemlig n\u00e5r det drejer sig om de s\u00e5kaldte ghettoer, selvom de kun udg\u00f8r en lille del af den almene boligsektor. Ghettoproblematikken skal naturligvis ikke ignoreres, men det \u00e6ndrer ikke ved, at […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":869,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"spay_email":"","jetpack_publicize_message":""},"categories":[3],"tags":[],"jetpack_featured_media_url":"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/12\/Aalborg-\u00d8st-5.jpg?fit=3568%2C2368&ssl=1","jetpack_publicize_connections":[],"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_shortlink":"https:\/\/wp.me\/paFNJd-e6","_links":{"self":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/874"}],"collection":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=874"}],"version-history":[{"count":2,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/874\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":876,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/874\/revisions\/876"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/869"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=874"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=874"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/netavisnord.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=874"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}
\nDer bor i dag knap 1 mio mennesker i de almene boliger, fordelt p\u00e5 lidt over \u00bd mio boliger. Hver sjette dansker bor alts\u00e5 i en almen bolig. Fra 2010 til 2019 er beboerantallet vokset med 5,2 % og antal boliger med 8,4 %.
\nI den nordjyske landsdel<\/em> er der 82.000 lejere i de almene boliger \u2013 en v\u00e6kst p\u00e5 8,4 % fra 2010 til 2019 – fordelt p\u00e5 52.000 boliger, hvis antal er vokset med 16 % 2010-19.<\/p>\n
\nDen almene boligsektor fejrede tidligere p\u00e5 \u00e5ret sit 100 \u00e5rs jubil\u00e6um. 1919 var \u00e5ret, da 27 almene boligforeninger sluttede sig sammen i det, der i dag hedder BL \u2013 Danmarks Almene Boliger. Form\u00e5let var at skaffe sunde og billige boliger til folk.
\nDet er ogs\u00e5 det, der er form\u00e5let i dag. Som lejer i en almen bolig har man mulighed for at f\u00e5 en bolig til en rimelig husleje, fordi boligerne opf\u00f8res og udlejes af almene boligorganisationer, som ikke skal genere fortjeneste. Huslejen er alts\u00e5 omkostningsbestemt.<\/p>\n
\nDette beboerdemokrati er et s\u00e6rkende for den almene boligsektor og er sikret gennem lejelovgivningen, fastlagt af Folketinget.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/12\/Aalborg-\u00d8st-12-300x193.jpg?resize=622%2C400\")
\nVi har alts\u00e5 en boligsektor, hvor huslejerne er lavest mulige, hvor der er beboerdemokrati, hvor mennesker med s\u00e6rlige boligbehov har mulighed for at f\u00e5 en bolig, og hvor hele 1 mio af landets indbyggere bor \u2013 for st\u00f8rstedelens vedkommende i gode, sunde, attraktive boliger.<\/p>\n
\nDet drejer sig om 62.000 mennesker, heraf 41.000 i de s\u00e5kaldte \u201dh\u00e5rde ghettoomr\u00e5der\u201d \u2013 ud af det samlede antal beboere i de almene boliger p\u00e5 knap 1 mio. Eller opgjort p\u00e5 en anden m\u00e5de: Blot 28 almene boligafdelinger ud af 7.000 er p\u00e5 den nye ghettoliste fra 1. december i \u00e5r, heraf de 15 p\u00e5 listen over de \u201dh\u00e5rde ghettoer\u201d.<\/p>\n
\nI Aalborg har bygge aktiviteten i de seneste \u00e5r v\u00e6ret h\u00f8j. Byggekranerne ses n\u00e6sten overalt. Der er opf\u00f8rt omkring 4100 ungdomsboliger siden 2011. Det har bla. medvirket til at g\u00f8re Aalborg til et attraktivt sted for studerende at bos\u00e6tte sig, fordi de unge stort set uden ventetid har kunnet f\u00e5 en bolig \u2013 i sk\u00e6rende kontrast til feks. boligsituationen for unge i K\u00f8benhavn. Eftersp\u00f8rgslen p\u00e5 ungdomsboliger vurderes pt. til at v\u00e6re d\u00e6kket.
\nNu er det prim\u00e6rt private investorer, som st\u00e5r for den st\u00f8rste v\u00e6kst i byggeriet.<\/p>\n
\nPt. er der kun 40 ledige almene<\/em> boliger i Aalborg centrum, Aalborg \u00d8, S\u00d8 og SV if\u00f8lge Boligportalen, mens der er 1300<\/em> ledige private<\/em> boliger i samme omr\u00e5der.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/12\/Ole-Nielsen-Himmerland-Boligforening-300x169.jpg?resize=640%2C361\")
\n– Ja, vi kan v\u00e6re med over det hele: Lige nu bygger vi feks. i Sankelmarksgade og p\u00e5 Spritfabrikken. Vi har faktisk 300-400 boliger i vores pipeline p\u00e5 centrale placeringer i Aalborg.<\/em><\/p>\n
\n– Hvilken betydning har det, at Landsbyggefonden l\u00e6nses for 10 mia, Ole Nielsen?
\n– Det g\u00f8r ondt. Det f\u00e5r den konsekvens, at den eksisterende almene bygningsmasse vil forfalde. Men i \u00f8jeblikket foreg\u00e5r der politiske forhandlinger om, hvordan finansieringen kan bl\u00f8des op ved at udvide Landsbyggefondens l\u00e5neramme. Men det er alts\u00e5 stadigv\u00e6k lejernes egne penge, som skal anvendes til finansieringen af pakken.<\/em><\/p>\n
\n– Vi skal v\u00e6re en naturlig del af de byer, vi befinder os i, og invitere til et langt bredere samarbejde. Det betyder konkret, at vi f\u00f8rst og fremmest skal arbejde for et mere blandet byggeri. Som eksempel kan jeg n\u00e6vne \u201dSiloen\u201d bag Musikkens Hus: I de 5 nederste etager ungdomsboliger, derefter 2 etager med almene familieboliger og p\u00e5 de n\u00e6ste 6-7 etager er der ejerboliger. Og p\u00e5 Bl\u00e5kildevej i Aalborg \u00d8st udbydes der ogs\u00e5 private boliger.<\/em>
\nDet er s\u00e5 vigtigt, at der sker en blanding af boligtyperne for at undg\u00e5 b\u00e5de rigmandsghettoer og ghettoer for dem med f\u00e6rre \u00f8konomiske ressourcer<\/em>.<\/p>\n
\n– Ja, Det er ikke noget problem at f\u00e5 dem udlejet. Netop p\u00e5 Bl\u00e5kildevej g\u00e5r det ganske godt med at udleje lejlighederne i det private byggeri. Men det h\u00f8rer ogs\u00e5 med til historien, at hele omr\u00e5det i Aalborg \u00d8st er l\u00f8ftet med bla. opf\u00f8relsen af kvarterhuse og et sundhedshus med 200 ansatte og 1000 bes\u00f8gende om dagen. Det g\u00f8r det en hel del lettere at udleje.<\/em><\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i1.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/12\/Aalborg-\u00d8st-19-178x300.jpg?resize=376%2C634\")
\nDet relativt store antal ledige boliger i den private boligmasse har f\u00e5et de private investorer til at kritisere Aalborg Kommune for at give tilladelse til at opf\u00f8re for mange boliger via lokalplanerne. Investorerne har nemlig sv\u00e6rt ved at udleje, is\u00e6r de dyre, boliger og frygter at st\u00e5 tilbage med mange tomme lejem\u00e5l.
\nKritikken er blevet afvist af r\u00e5dmanden for omr\u00e5det, Hans Henrik Henriksen (S), som ikke mener, at kommunen kan tillade sig at sortere i tilladelserne til nyt byggeri i lokalplanerne.<\/p>\n
\n– Man m\u00e5 jo formode, at de private bygherrer har unders\u00f8gt markedet, inden de p\u00e5begynder et byggeri. Hvis de synes, der bliver lavet for mange lokalplaner, kan de jo bare lade v\u00e6re med at ans\u00f8ge om at bygge der. S\u00e5 n\u00e5r de bliver ved med at bygge, m\u00e5 man antage, at de vurderer, at udlejningssituationen p\u00e5 l\u00e6ngere sigt bliver bedre<\/em>.<\/p>\n
\nDet st\u00e5r lysende klart, at der er mangel p\u00e5 boliger for \u201dalmindelige\u201d mennesker til rimelige huslejer i is\u00e6r de store byer som K\u00f8benhavn og \u00c5rhus. Men p\u00e5 trods af manglen har de borgerlige partier sl\u00e5et sig i t\u00f8jret, n\u00e5r bla. Socialdemokratiet, Radikale, venstrefl\u00f8jen og byernes borgmestre har fors\u00f8gt at f\u00e5 mere gang i det almene byggeri for bla. at medvirke til at sikre, at folk med almindelige indkomster som l\u00e6rere, sygeplejersker, politifolk mfl. ogs\u00e5 har r\u00e5d til at bo i bycentrene, s\u00e5 de ikke udvikler sig til ghettoer for rigm\u00e6nd og den h\u00f8jere middelklasse.<\/p>\n
\nMen det var ikke lige Venstres og de andre borgerlige partiers kop te, og da Venstre fik regeringsmagten i juni 2015, skulle den ny 25%-bestemmelse tilbage rulles tilbage.
\nAlligevel lykkedes det at bevare bestemmelsen i en aftale om en ny planlov i juni 2016 mellem V-regeringen, DF, Konservative og Socialdemokratiet. At bestemmelsen overlevede skyldes prim\u00e6rt, at Socialdemokratiet havde det som et ultimativt krav som betingelse for at indg\u00e5 i en bred aftale om planloven.<\/p>\n![\"\"](\"https:\/\/i2.wp.com\/netavisnord.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/12\/Ole-Birk-Olesen-4.-Wikimedia-Commons-209x300.jpg?resize=459%2C659\")
\nIkke alle ser ud til at synes, at den almen sektor kan kaldes en ubetinget succes. Det er baggrunden for, at et flertal i Folketinget \u2013 den tidligere VLAK-regering, Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti \u2013 i 2018 vedtog en \u201dstrategi mod parallelsamfund\u201d for de almene boligomr\u00e5der. Strategien har udm\u00f8ntet sig i flere delaftaler p\u00e5 boligomr\u00e5det, men hovedhj\u00f8rnestenen er en ghettoplan, der \u00e5bner op for en tvangsflytning af tusinder af de nuv\u00e6rende beboere i de \u201dh\u00e5rde ghettoer\u201d. Det angivelige endem\u00e5l et er at f\u00e5 afskaffet \u201dghettoerne\u201d senest i 2030.<\/p>\n
\nTopfoto \u00a9Bertil Mortensen<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"