– Vil ikke udstede en blankocheck

Fhv. Venstrepolitiker, Preben Bang Henriksen, italesætter i dette interview en række dilemmaer. Retten til at stemme efter sin overbevisning kolliderer med partiets behov for, at man i forhandlinger står sammen. Bemyndigelseslove – som f.eks. gødskningsloven – reducerer Folketingets indflydelse og øger ministerens magt. Har landmændene krav på erstatning som følge af indskrænkningen af dispositionsretten til deres jord af hensyn til miljøet? Kan man som medlem tage med på en partirejse, som man ikke ved, hvor går hen?

Preben Bang Henriksen har været en central skikkelse i dansk politik den seneste tid, fordi han har brudt med Venstre. Han har været valgt til Folketinget for Venstre i Nordjyllands Storkreds siden 2011 og haft ordførerskaber inden for bl.a. rets – skatte- og boligpolitik.

At stemme efter sin overbevisning…
Konflikten mellem Preben Bang Henriksen og Venstre har konkrete rødder i gødskningsloven, som han og 4 andre medlemmer af partiet – ud fra forskellige motiver – ikke kunne stemme for, men på det mere overordnede plan synes skilsmissen at handle om et folketingsmedlems ret til at stemme efter sin overbevisning.

– Du har jo helt oplagt en pointe med din grundlovssikrede ret, men jeg vil tro, at Troels Lund og Stephanie Lose vil hævde, at i praksis vil det være vanskeligt for dem at forhandle med andre partier, hvis de ikke ved, hvor mange mandater, de har bag sig?
– Jeg har i de 15 år, jeg har siddet i Folketinget, altid stemt sammen med gruppen. Vi har haft vores diskussioner, og det har hændt, jeg ikke var enig i konklusionen, men har alligevel stemt i overensstemmelse med flertallet. Så meget partisoldat har jeg trods alt været.

Vil ikke reduceres til stemmekvæg
– Men når du til tider har stemt imod din overbevisning, skyldtes det så, at der har været tale om low politics, mens gødskningsloven er high politics?
– Ja, det kan man sige. Jeg har ikke noget at indvende mod gødskningsloven, et nationalt sprøjteforbud eller den grønne trepart, men vandene skiller principielt der, hvor der ikke bliver betalt erstatning til landmændene for de tab, de lider som følge af indgrebene. Og Troels Lund og Stephanie Lose krævede, at jeg skulle indvilge i konsekvent at følge flertallet fremover. Det ville svare til at udstede en fremtidig blanco check, og det er ikke holdbart. Ledelsen må lægge kortene på bordet, så jeg ved, hvad jeg stemmer for. Ellers bliver man jo reduceret til stemmekvæg.

Stemmer med bind for øjnene og giver bemyndigelse til et tidligere medlem af Enhedslisten
– Er du ikke enig i, at det er god latin blandt fagfolk, at Folketinget kan vedtage regler, der beskytter naturen, folkesundheden og vandmiljøet uden at skulle erstatte de tab, det påfører landmændene? Gødskningsloven tager jo ikke jorden fra landmændene. Der er vel ikke tale om ekspropriation i Grundlovens forstand. Landmændene ejer stadig jorden og kan dyrke den, men skal blot overholde strammere miljøstandarder for f.eks. at forhindre iltsvind i fjordene?
– Gødskningsloven er en bemyndigelseslov, som er meget generel og upræcist formuleret. Den indeholder 66 paragrafer og 89 bemyndigelser til en minister, der tidligere har siddet i Enhedslistens folketingsgruppe. Ingen ved, hvordan bemyndigelserne udfolder sig, og helt konkret skriver man da også i lovbemærkningerne, at det er alt for tidligt eksempelvis at vurdere de enkelte kompensationer. Den giver ministeren ret til at mindske landmændenes dispositionsret over dele af deres jorde. Det er en slags ekspropriation. Vi har ikke som beslutningstagere set beregninger på, hvor store arealer der er tale om, og vi har heller ikke set eksakte tal for, hvor store økonomiske byrder loven pålægger landmændene. Disse beregninger skal først foretages, efter loven er vedtaget. Det er ganske enkelt ikke en ordentlig måde at behandle folketinget på – eller for den sags skyld landmændene. Vi har stemt med bind for øjnene.

Uklart hvor ledelsens rejse går hen
– Som jeg har forstået Venstres ledelse, er partiet ude på en rejse. Det er måske ikke helt klart, hvad den går ud på, men den er vel et opgør med Venstres historiske binding til landbruget og et udtryk for, at byvenstre skal have mere at sige i partiet, hvor landmændene jo ellers længe har haft en uforholdsmæssig stor stemme i forhold til deres andel af Venstres vælgere?
– Som de fleste andre ved jeg ikke, hvor rejsen går hen. Og det er derfor problematisk at deponere sin stemme hos en rejseleder uden at vide om bussen kører nord – eller sydpå. Jeg vil i hvert tilfælde ikke gøre det. Meget kunne tyde på, at hovedattraktionen på turen har noget med landbruget og “det grønne” at gøre, men de enkelte indgreb skal selvfølgelig defineres.
——-
Hovedfoto Preben Bang Henriksen. Foto Marie Hald