1. maj i Nordøstvendsyssel

På velbesøgte møder i Sæby og Frederikshavn blev 1. maj fejret. I et internationalt perspektiv og med et forestående EP – valg blev det danske arbejdsmarked fremhævet, men både direkte og indirekte blev regeringens indgreb i den danske model og dens forventning om, at danskerne skal arbejde mere og længere, gjort til genstand for kritik.

På et baggrundstæppe af et forestående EP – valg og en aktuel meningsmåling, der reducerer regeringen fra 89 til 56 mandater og sender 15 mandater fra Socialdemokratiet til partierne i rød blok samt viser, at Socialdemokratiet har mistet hver tredje arbejdervælger siden valget, blev 1. maj fejret i Nordøstvendsyssel.

Bjarne Laustsen: – Store Bededag skygger for regeringens resultater
Rustbankeren, MF, Bjarne Laustsen, forsøgte i sin tale at overbevise tilhørerne om, at fjernelsen af Store Bededag som helligdag har skygget for de gode resultater, regeringen har opnået, men som vælgerne tilsyneladende ikke kvitterer for: lav arbejdsløshed, bevarelse af Arnepensionen, en ældrereform og opfyldelsen af den grønne målsætning.

DSU til moderpartiet: – Vend hjem til rød blok!
DSU’eren Jens Jæger forklarede i sin tale den faldende opslutning bag Socialdemokratiet med, at partiet med regeringsdannelsen, skattenedsættelsen til de velhavende og afskaffelsen af Store Bededag har mistet kompasretningen og opfordrede det til at vende hjem til rød blok.

Birgit S. Hansen: -Work-life-balance
Den lokale borgmester, Birgit S. Hansen, kom i sin tale naturligt nok ind på havnens situation og dens betydning for den kommunale økonomi. Genopretningen må ikke gå ud over velfærden, slog hun fast. Og som en mulig kommentar til Mette Frederiksen, der mener, at danskerne skal arbejde mere for bl.a. at skabe plads til oprustningen og hjælpen til Ukraine, inddrog Birgit Hansen begrebet work-life-balance. Hun pointerede, at det var en af arbejderbevægelsens mange fortjenester, at arbejdstiden er blevet nedsat hen over årene fra 56 timer til i dag 37, og at den nedsættelse har skabt rum for en bedre balance mellem arbejde og fritid.

Hvorvidt det var en skjult kritik af regeringens arbejdsudbudspolitik stod uafklaret, men hun fremhævede, at der for øjeblikket er to bevægelser: En bevægelse, der går efter at arbejde mindre, måske fire dages uge, og som sparer op til mere frihed og til at gå tidligt på pension. Og en anden bevægelse, der pointerer, at vi skal arbejde længere, før vi kan pensioneres.

Melina Andersen, EP kandidat for SF: – Regeringen udfordrer Den danske model
Melina Andersen, EP-kandidat for SF, anlagde i sin tale et internationalt perspektiv og kritiserede i skarpe vendinger bl.a. det tyske arbejdsmarked for at acceptere så lave lønninger, at mange arbejdere er nødt til at varetage to jobs. Det er bl.a. det, der bevirker, at danske landmænd øjner en økonomisk gevinst ved at fragte deres grise syd for grænsen til opfedning og slagtning med det resultat, at danske slagteriarbejdere fyres.

– Europæerne syd – og østpå kan lære noget af den danske fagbevægelse og den danske model, som sikrer arbejderklassen ordentlige lønninger. Men træerne vokser ikke ind i himlen. Regeringen med Socialdemokratiet i spidsen er i færd med at spolere, hvad det har taget generationer at bygge op. Den kræver, at vi skal arbejde mere. Den tyvstjæler Store Bededag. Den påtænker at hæve pensionsalderen yderligere. Den reducerer de studerendes kandidatuddannelse. Den fjerner det 6. SU år. Alt sammen med det formål at øge udbuddet af arbejdskraft.
Det skaber ulighed – for mens nogle har råd til fritid, må andre møde ind på jobbet. De, der tjener rigeligt, kan holde fri, når de har brug for det. Eller bare har lyst til det.
Men rengøringsassistenten og lagermedarbejderen har ikke samme muligheder. De har ikke råd til at holde fri, når livet rammer. Når børnene er små. Når ældre forældre er syge.
Og med topskattelettelserne bidrager regeringen yderligere til at øge uligheden. Det er ikke længere sådan i den socialdemokratiske optik, at de bredeste skuldre skal løfte de tungeste byrder.
Regeringen arbejder aktivt på at gøre Danmark mere ulige. Selv om statskassen bugner, så fordeles pengene og mulighederne ikke ligeligt. Kommunerne tvinges til at spare på velfærden, sagde Melina Andersen.

Antagelsen om, at 1. maj har overlevet sig selv, og der ikke er mere at kæmpe for, blev dementeret af et aldersmæssigt bredt fremmøde og engagerede talere.
—
Hovedfoto: 1. maj på Knivholt Frederikshavn. FH-formand Kristian Tornby byder velkommen. Foto Paul Rode Andersen