Er byfortætningen ved Aalborgs havnefront standset?

Havnefronten i Aalborg og Nørresundby har været udsat for megen debat, siden ændringerne af de gamle havneområder for alvor tog fart. Der har været tale om et meget omfattende tæt og højt boligbyggeri uden nogen iagttagelig overordnet plan. En hidtil uset byfortætning, der ikke nødvendigvis har gjort byen kønnere eller bedre fungerende. Aalborgs Vestby har hidtil været nogenlunde forskånet, men store planer truer, ikke mindst ved Limfjordsværftets gamle areal. Spørgsmålet er, hvorvidt det uhæmmede nybyggeri er ved at blive stoppet.

Udviklingen af de tidligere havnearealer i Aalborg og Nørresundby kan ikke siges at have været en udelt succes. I lighed med andre store og mellemstore havnebyer er de hidtidige funktioner blevet tømt, og store arealer har ligget som åbne muligheder for ny byudvikling.

Det er gået stærkt, meget stærkt, og en samlet overordnet planlægning har manglet. De største entreprenører i området har haft en fest, og uden indgreb fra kommunal side har man opført boliger, hvor det har været muligt. Højt og tæt er det blevet, tidligst og mest udtalt på den tidligere DAC-grund i Nørresundby og ved Østre Havn i Aalborg, men også den gamle eternitfabrik har oplevet omfattende nybyggeri.

Østre Havn
Man har forsøgt at sælge Aalborg med et slogan om, at byen er Nordens Paris. Mange har imidlertid set større lighed med Hamburg Elbtunnel eller Manhattan.

De mange nyopførte højhuse ved Østre Havn er nok det stærkeste udtryk for, hvor stærkt det er gået – og hvor galt, det kan gå. Her ligger højhus ved højhus, udsigten til fjorden er begrænset, og der er meget få mindelser om områdets tidligere karakter.

Centralt ligger Stjernepladsen, hvor A. Enggaard har været bygherre – og som i 2021 blev præmieret for godt byggeri af Aalborg Kommune.

Den stærkeste modstand mod udformningen af området blev nok fremsat i Aalborg Teaters stykke om Kommunistisk Forbund, Drømmefabrikken, fra forår/sommer 2023:
– Når treenigheden af entreprenører, myndigheder og den politiske elite uanset farve ødelægger Aalborgs og Nørresundbys havnefronter, er det blind vækst og galmandsværk.
Når entreprenørstyret omdanner havneområdet til et lille Manhattan af glaspaladser og lejligheder ala burhøns i stedet for en grøn oase med sociale og billige boliger, er det galmandsværk. Åh Aalborg!

Kommende kampplads
En af de store kamppladser for udviklingen af den resterende havnefront er området ved skudehavnen og de arealer, hvor Limfjordsværftet og Mathis´Værft har ligget – ved Skudehavnsvej og Bådebyggervej umiddelbart vest for bådehavnen.

Området er ejet af A. Enggaard Holding A/S, og det har ikke umiddelbart været taget som et godt tegn for håbet for en mere beboervenlig og demokratisk udvikling. A. Enggaard har været den førende entreprenør for udviklingen af den øvrige Aalborgensiske havnefront og havnefronten i Nørresundby. Altid med tæt og højt byggeri – og uden væsentlige hensyn til de omkringliggende områder.

Indrømmet, de tre højhuse, man har udført på den gamle spritfabriks grund, har fået navne, der relaterer til den tidligere fabriksproduktion – Jubilæumshuset, Taffelårnet og Høkergården – og ifølge Enggards hjemmeside tager byggeriets arkitektur ”udgangspunkt i det eksisterende og de fredede bygninger på Sprit-fabrikken i Aalborg, dette for at skabe en sammenhæng mellem de nye og eksisterende bygninger i det nye boligområde ”Spritten”. Det er dog ganske svært at se, hvilke hensyn der i øvrigt er taget til omgivelserne rent æstetisk, med mindre man netop er færdiguddannet fra arkitektskole. Men retorikken tager dog højde for nogle af ønskerne til byggeriet…

Enggaard har haft ganske store planer for værftsområdet. En helt ny bydel bestående af en række 4-etagers boliger, en samlet bebyggelsesprocent på 120 – og med opfyldning af en del af havnebassinet som en forudsætning for det lukrative i planerne for entreprenøren.

Kommunen har nikket ja til de 4-etagers boliger og bebyggelsesprocenten. Planerne er dog efter sigende sat på pause, ikke mindst på grund af manglende tilladelse til opfyldning af havnen og problemer med klimatilpasning.

Det varsler – måske – en helt ny dimension i planlægningen af Aalborgs fremtid. Politikere, der stiller krav, beboerindflydelse, inddragelse af de lokale samråd i planlægningen, entreprenørvirksomheder der må finde sig i at blive modsagt – endda før alle rekreative områder er blevet bebygget.

Vestbyen
Vestbyen er udviklet ad 2 omgange. Den inderste del i slutningen af 1800-tallet, hvor store industriarbejdspladser skød op, og hvor der blev bygget masser af små, relativt billige private arbejderlejligheder i maximalt 4 etagers højde.

Den yderste del af Vestbyen blev udbygget omkring 1950. Her opførte boligselskaber lejligheder, stadig i maksimalt 4 etagers højde, og med en del grønne arealer mellem boligblokkene.

Den yderste del af Vestbyen – området vest for Vestre Fjordvej og området mod vandet – har været præget af mange grønne, rekreative områder. Bådehavn, friluftsbad, travbane, færge til et af byens vigtigste grønne åndehuller, Egholm, campingplads, fodboldklubben Aalborg Frejas anlæg, Aalborg Stadion, svømme- og kulturstedet Haraldslund, kolonihaver ved Annebergvej.

Alt i alt har Aalborgs Vestby været en rimelig harmonisk bydel med ganske varieret byggeri og en meget varieret beboersammensætning – endda med ganske mange bevarede butikker, centreret omkring hovedfærdselsåren Kastetvej.

Byfortætning
Der findes nu ganske mange planer for byfortætning i og omkring Vestbyen. Og ja, byfortætning er selvfølgelig en nødvendig del for at sikre en bys fortsatte udvikling – for at skabe rammer for butikker, kollektiv trafik og meget mere.

Men hvilke præmisser skal ligge til grund for byfortætningen? Hvem skal være medspillere? Og hvor meget kan man fortætte og ”udvikle” en bydel uden at skade dens identitet gennemgribende?

Vestbyen har været ”ramt” af ganske mange omfattende planer de seneste år. Omfattende boligbyggeri på værftsarealerne er stadig en mulighed, der skal opføres et nyt tæt og højt byggeri på hjørnet af Kastetvej og Ny Kastetvej, en smuk ældre villa på hjørnet af Absalonsgade og Kastetvej tænkes nedrevet og erstattet af tæt og højt byggeri – og på Spritfabrikkens grund og havnearealerne tættest ved midtbyen ligger der allerede nyopførte boliger i langt større højde end noget andet sted i Vestbyen.

For slet ikke at tale om stadionplaner ved den gamle travbane, et omfattende nybyggeri på de grønne arealer vest for Vestre Fjordvej, blandet bolig og erhverv på maskinfabrikken Nordens område i Mølholm. Og så er der vel også stadig nogle, der tror på en virkeliggørelse af planerne om en motorvej over Egholm i umiddelbar nærhed af rekreative områder både i Nørresundby og Aalborg vest – med støj, forurening, ødelæggelse af rekreative områder og følgende øget trafik i forbindelse med tilslutningsveje.

Limfjordsværftet og Skudehavnen i dag
De gamle værftsarealer er i dag præget af en åbenhed som aldrig før. De gamle værftsbygninger er præget af mangfoldighed og fantasi. Bygningerne er taget i brug af mange mindre virksomheder – her er alt fra tegnestue og arkitektfirma over Dansk Marine Center og en skiltefabrik til en motorcykelklub.

Ved kajen ligger et par beboede husbåde og der summer af liv. Et skilt ved indgangen til værftsområdet byder ligefrem velkommen.

Tre af personerne fra arkitektfirmaet Livsværk er i gang med en udendørs frokostpause.

Rene Mallin fortæller:
– Vi har et lokale lige derovre. Vi har lejet det fra A. Enggaard, vi har en 5-årig kontrakt. Og vi er rigtigt glade for at være her. Det er et fantastisk sted, tæt på byen og med masser af natur, her er gode parkeringsmuligheder og der sker en hel masse. Området følger årets gang – om vinteren kommer her ikke et øje ud over dem, der arbejder her. Om sommeren summer her af liv – af folk, der bare kommer forbi og vil nyde området og adgangen til fjorden – og folk, som er på vej til Aalborg Streetfood, som ligger lige på den anden side af havnebassinet.

– Hvad siger i til de planer, der er for området?
– Nu siger du nok planer, men vi aner ikke, hvad der skal ske. Vi har intet fået at vide, udover at vi kan være her i 5 år.

– Men hvis man kigger lidt længere ind ad fjorden, kan man vel få et indtryk af, hvad der kan ske?
– Det er godt nok voldsomt. Vi håber, området kan få lov til at udvikle sig på sine egne betingelser. Det kan blive et fantastisk område med små virksomheder og cafeer, hvis det får lov til at udvikle sig, hvis man bruger de eksisterende bygninger og lader fantasien råde. Så vidt vi forstår er det hus, vi bor i, erklæret bevaringsværdigt. Men her i Aalborg er det vist nok ikke en sikkerhed…

Lige over for værftsgrundene, mellem Peder Skrams Gade og Limfjorden, ligger endnu et af Vestbyens grønne åndehuller – Fjordmarken. Her er 4 personer i gang med en frokost i det grønne. Netavisnord stiller et af de sædvanlige skarpe, kritiske spørgsmål:
– Det ser hyggeligt ud?
– Ja, her er pragtfuldt. Vi faldt med det samme for stedet, fordi her er så rart og idyllisk. Det var lige sådan et sted, vi ledte efter.

-Hvad siger I til de byggeplaner, der er?
– Vi ved intet om nogle planer. Vi er turister, vi er fra Horsens og vi har ingen holdning til noget her – udover at det er et rart sted. Hvad skal der ske?

– Der går rygter om planer om boligbyggeri på de gamle værftsarealer lige på den anden side af vejen – en helt ny bydel.
– Det lyder godt nok voldsomt. I Horsens har der også været gang i en masse boligbyggeri, og der er slet ikke behov for så mange nye boliger. Så vi tænker vel – er der virkelig behov her?

Det spørgsmål lader vi stå et øjeblik. Lige nu nyder vestbyboerne den øgede adgang til fjorden og de rekreative arealer, der findes endnu.

Man kan stadig drømme om den Vestby, Vestbyens Samråd opstiller på deres hjemmeside:
– Vi skal ikke have boliger på Limfjordsværftet, men i stedet et samlingspunkt for det maritime og kulturlivet i Vestbyen.
De grønne områder skal forblive grønne, som fællesarealer til gavn for alle indbyggere i Aalborg.
(det) vil kunne fastholde Vestbyen som et socialt bæredygtigt område, der skaber værdi for hele byens befolkning.
——-
Hovedfoto: Limfjordsværftet. Foto ©Henning Quist Hansen