Jan Hansen, formand for fiskeriet i Nordjylland, er bekymret for, hvad der kan ske, når Storbritannien træder ud af EU. Hvad sker der med kvoterne? Hvor mange sydeuropæiske fiskere vil invadere den danske del af Nordsøen? Kan man forestille sig en aftale med UK svarende til den, Norge har, og hvordan sikrer vi os, at fiskeriet stadig er bæredygtigt, spørger Jan Hansen.
Fiskeriet og dets afledte effekter bidrager til det samlede bruttonationalprodukt med 12,5 mia, og det beskæftiger 16.000 årsværk. (2017-tal).
Halvdelen af det danske fiskeri foregår fra nordjyske havne, og de seneste tal for omsætningen viser, at der blev omsat for tæt på 3 mia kroner her med Skagen som topscorer. I landets største fiskerihavn blev der alene i 2017 omsat for 922 mio kroner. Næststørst omsætning har Hanstholm med 864 mio kroner.
Omkring 60 % af de danske fiskeres landinger stammer fra Nordsøen, og af dem kommer mere end halvdelen fra den britiske del.
Det er derfor klart, at de danske fiskere – og ikke mindst de nordjyske – holder et vågent øje med, hvad der for øjeblikket sker med UK’s fremtidige forhold til EU.
Især det pelagiske fiskeri er afhængigt af fortsat at få adgang til den britiske del af Nordsøen. Hvis f.eks. fiskekvoterne i norsk farvand er opbrugt, kan nordjyske fiskere, som forholdene er nu, søge ned i britisk farvand.
Øget pres på den danske del af Nordsøen
Danmark eksporterer også for ca. 1,6 mia kroner fisk til UK. Så der er meget på spil for de nordjyske fiskere, såfremt UK ryger ud af EU uden en (fiskeri)aftale. Og hvad værre er: Såfremt UK ryger ud af EU uden en aftale for fiskeriet, kan der komme et øget pres på danske fiskefarvande.
Det siger Jan Hansen, siden 2003 formand for Danmarks Fiskeriforening, kreds nord, som dækker Nordjylland inkl. Limfjorden. Han fortsætter:
– Vi vil komme til at se, at fiskefartøjer fra Sydeuropa vil invadere Nordsøen, og selv om der så måske vil komme et mindre pres fra de britiske fiskere, så vil det ikke opveje presset sydfra. Danske og især nordjyske fiskere er klart mere afhængige af adgang til den britiske del af Nordsøen end omvendt.
EU kan ikke undværes
– Så selv om fiskeriet til tider kan lyde voldsomt kritisk over for kvotebureaukratiet i Bruxelles, så er I i spørgsmålet om Brexit og fiskefarvande klart fortaler for en EU-håndtering af de problemer, der kan opstå?
– Ja, EU kan ikke undværes. 95% af al fiskeri eksporteres til et EU-land. Det vil være en katastrofe, såfremt der ikke findes en aftale, hvis UK melder sig ud af EU. Allerhelst så vi naturligvis, at de bliver, men hvis det ikke kan lade sig gøre, så vil vi arbejde benhårdt for, at EU-politikerne får en aftale med briterne stablet på benene. Man skal forstå, at helt grundlæggende, så flytter fisk sig. Silden vokser f.eks. op i EU-farvand, men når den så bliver større, svømmer den over i UK-farvand. Og derfor er det helt nødvendigt, at landene omkring Nordsøen arbejder sammen.
Fiskene og fiskerikapitalen bevæger sig alligevel
– Hvis UK melder sig ud af EU, så ophører den fælles fiskeripolitik automatisk. Som tingene ser ud nu, kan et flertal i det engelske Underhus ikke en gang se sig selv som en del af EU’s toldunion. De går vel nærmest efter en frihandelsaftale, hvor briterne er herrer i eget hus og selv kan indgå handelsaftaler med 3. lande uden indblanding fra Kommissionen. Hvordan ser du mulighederne for at finde en ordning, som tilnærmelsesvis kan tilfredsstille dine fiskere i Nordjylland og for den sags skyld resten af dansk fiskeri?
– Det er svært. Ligesom fiskene svømmer på tværs af farvandene i Nordsøen og ikke tager hensyn til grænserne, så bevæger fiskerikapitalen sig også frit over grænserne. Det betyder, at der er store kontinentaleuropæiske kapitalinteresser i britisk fiskeri. F.eks. er hollandske og tyske investorer til stede i rigt mål i UK’s fiskeri – både på fangstsiden og bearbejdningssiden, og det skulle jo egentlig alt andet lige tale for et samarbejde på tværs af landene.
En Norgesløsning
– Har du en model for et sådant fremtidigt samarbejde mellem EU og UK, såfremt det ender med en hård Brexit, hvor UK træder ud af den fælles fiskeripolitik?
– Ja, i mine øjne bør man skele til den løsning, som EU har med Norge. Hvert år indgår Norge og EU en aftale, som fastslår bestandenes størrelser og en fordeling af de kvoter, der så kan komme ud af dem. Det betyder f.eks. også, at EU og Norge kan bytte kvoter, uden at det går ud over bæredygtigheden i fiskeriet. På samme måde håber jeg, at med et UK uden for EU kan der laves aftaler mellem Norge, EU og UK om kvoter m.v. under hensyntagen til, at fiskeriet skal være bæredygtigt.
Bæredygtigt fiskeri
– Du har flere gange i interviewet nævnt, at det er vigtigt, at fiskeriet er bæredygtigt. Hvad betyder det egentlig?
– Vi går her i Danmark forrest med bæredygtigt fiskeri.
Vi er i dansk fiskeri verdensmestre, når man ser på, hvor stor en andel af fiskeriet, som er bæredygtighedscertificeret: Langt størstedelen af dansk fiskeri er MSC-certificeret. At MSC-certificeringen er valgt er ikke tilfældigt, for det er den mest anerkendte internationale standard for bæredygtig fangst af fisk og skaldyr. En sådan certificering opnås kun, hvis fiskeriet har gennemgået en uafhængig ekspertvurdering op imod MSC’s standard.
MSC’s standard indeholder tre principper, hvor der både ses på bestandens status, fiskeriets miljøeffekter, og hvorvidt der er en effektiv forvaltning af fiskeriet. Det kræver en stor indsats af fiskeriet at opnå og fastholde en certificering – og samtidigt kræver det en stor indsats at følge med i det internationale arbejde om bæredygtighedscertificeringer.
– En sådan certificering må jo forudsætte et internationalt samarbejde, herunder et EU-samarbejde om fiskeriets udvikling?
– Ja, som jeg nævnte før, kan vi ikke undvære EU. Men det betyder ikke, at vi er ukritiske over for EU. Vi kæmper stadig mod bureaukratiet i Bruxelles og især deres fastlæggelse af kvoter.
Det er ikke, fordi vi ikke anerkender, at der skal biologer ind over og bidrage med deres bud på bestandenes størrelse og kvoterne. Og vi anerkender også, at der anlægges et forsigtighedsprincip. Vi tænker også langsigtet, og vi vil også have en økonomisk og miljømæssig bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Vores fiskekvoter skal være baseret på den bedste videnskabelige rådgivning.
Derfor deltager vi aktivt for at sikre den bedst mulige dataindsamling, og at fiskernes observationer inddrages i den biologiske rådgivning. Vi har et professionelt samarbejde med DTU Aqua om den biologiske rådgivning. Vi er involveret i arbejdet i ICES, Det Internationale Havforskningsråd, om de bestande, som vi fisker efter.
Men det, vi har det skidt med, er det, vi kalder EU´s jo-jo-kvoter. Vi ønsker stabile kvoter, så vi bedre kan planlægge vores arbejde på havet.
Samarbejde mellem fiskere og biologer
– Men som jeg hører dig, så anerkender du, at biologerne er en nødvendig del af processen med at fastlægge bestande og kvoter?
– Ja, helt overordnet. Men det betyder ikke, at der ikke kan være uoverensstemmelser mellem dem og os. I 2013 indførtes et nyt forsigtighedsprincip i biologernes model for brisling, men jeg tror ikke, de har styr på den del. Fordi ved dette års fastsættelse af brislingekvoten landede den på 140,000 tons, som dækker både Nordsøen og Skagerrak.
Hvis man ikke brugte biologernes model, ville kvoten skulle sættes ca. 300000 tons større, hvilket bl.a. skyldes, at biomassen er blevet større de sidste 2 år. Biologernes modeller er en katastrofe for fiskerne og vores fiskemelsfabriker. Men vi anerkender, at vi skal arbejde sammen med biologerne. Og hvis vi er uenige, så må vi sætte os til bordet og fremlægge vores data og synspunkter. Det har vi gjort, uden held, så jeg håber, der er nogle politikere, der her vil tag ansvar og få kvoten sat højere op, så vi undgår en katastrofe for fiskerne og arbejdspladserne.
For mange små organisationer
– Til sidst, Jan Hansen: Er fiskerne og deres organisationer stærke nok til at blive hørt i det politiske system både nationalt og på EU-niveau?
– Fiskerisektoren er ikke stor i Danmark. Alligevel er vi flere små organisationer. Alle har vi den udfordring, at det er ressourcekrævende at søge at sætte dagsorden og arbejde politisk på alle niveauer. Vi har derfor i fiskerisektoren en interesse i i større omfang at koordinere og samle vores ressourcer. Vi kan i højere grad skabe de bedste vilkår for dansk fiskeri, når erhvervets ressourcer samles. Står fiskerisektoren sammen, vil vi kunne øge vores indflydelse – vi taler med en stærkere stemme.
Skriv en kommentar til historien