Ytringsfriheden er lige nu et varmt emne i den offentlige debat. Interessen samler sig f.eks. om imamers og en vis højreekstremists ytringsfrihed. Men ytringsfriheden for de ansatte på arbejdspladserne er der ikke så meget fokus på. Hvordan går det egentligt med den? Vi har spurgt formanden for BUPL i Aalborg Liselotte Thomsen om, hvordan det står til med ytringsfriheden på de nordjyske arbejdspladser, hvor BUPL’s medlemmer er ansat. Og hvad vil det betyde for offentlige ansattes ytringsfrihed, hvis justitsminister Søren Pape Poulsens forslag til en ny vejledning om offentlige ansattes ytringsfrihed bliver ført ud i livet?
En række fagforbund og andre har taget temperaturen på, hvordan ytringsfriheden for deres medlemmer i praksis har det, hvis medlemmerne udtaler sig offentligt om kritiske forhold på deres arbejdsplads. Resultatet af undersøgelserne er nedslående.
Nogle eksempler:
60 procent af de ansatte på hovedorganisationen FTF’s område – som bl.a. organiserer folkeskolelærerne, politibetjente, pædagoger og socialrådgivere – er bange for at udtale sig offentligt om forhold på deres arbejdsplads – viser en undersøgelse fra 2016. Det er en stigning på 10 %points i forhold til året før.
Et andet eksempel: 2/3 af de offentligt ansatte i ældreplejen mener, at det vil have negative konsekvenser for dem, hvis de udtaler sig offentligt om kritisable forhold på arbejdspladsen ifølge en RUC-undersøgelse.
Et tredje eksempel: En undersøgelse, som Dansk Socialrådgiverforening har foretaget i 2018 viser, at 7 ud af 10 socialrådgivere frygter for konsekvenserne, hvis de bruger deres ytringsfrihed til at kritisere forholdene på deres arbejdsplads.
Hvad med pædagogerne og ytringsfriheden i Nordjylland
En dugfrisk, landsdækkende undersøgelse blandt BUPL’s medlemmer viser, at hver anden ikke bruger deres ytringsfrihed til at kritisere deres arbejdsplads offentligt, selv når de mener, der er et behov for det. Det er en markant stigning i forhold til 2015, hvor tallet var hver tredje.
Men hvordan er situationen på de nordjyske arbejdspladser, hvor der er ansat pædagoger? Vi har spurgt formanden for BUPL Nordjylland, Liselotte Thomsen.
– Jeg tror, de landsdækkende tal afspejler forholdene i Nordjylland, men det er svært at vide noget helt eksakt om, fordi vi ikke har konkrete tal opgjort for de enkelte regioner. Men vi har drøftet spørgsmålet i BUPL, og der er ikke noget, der tyder på, at der er forskel på, hvor stort problemet er i forskellige dele af landet.
Men alt i alt er problemet faktisk rigtigt stort, og vi oplever mange, der ikke har lyst til at ytre sig offentligt.
– Hvad er forklaringen på, at så mange af jeres medlemmer ikke ytrer sig offentligt om forholdene på deres arbejdsplads?
– Der er flere forklaringer. Først og fremmest, fordi de frygter, at de kan blive indkaldt til ”kammeratlig samtale” hos deres leder, få advarsler, blive forflyttet, ikke blive forfremmet og i sidste instans blive fyret.
Men forklaringen kan også være, at deres kolleger ikke er enige med dem i, at det er en god ide at udtale sig offentligt. F.eks. kan de være nervøse for, at en negativ omtale af deres daginstitution kan betyde, at forældrene vælger en anden at sætte deres barn i.
Men her er det vigtigt at slå fast, at der ikke er tale om kritik af kolleger, når man føler det nødvendigt at udtale sig til offentligheden, men af rammerne og vilkårene for deres arbejde – vilkår som bliver besluttet andre steder, nemlig først og fremmest hos politikerne.

– Hvad gør I, når I får en henvendelse fra et medlem om, at hun/han er blevet udsat for negative sanktioner efter at have ytret sig offentligt?
– Jeg skal love dig for, at vi rykker med det samme. Det vil vi ikke finde os i. Vi vil typisk tage kontakt til forvaltningschefen i den kommune, hvor vores medlem er ansat.
Men en sag kan undertiden være vanskelig at håndtere, fordi det kan være et problem at bevise, at de negative sanktioner, vores medlem er blevet udsat for, netop skyldes, at hun/han har udtalt sig kritisk offentligt. De sager, vi har haft, er nogle, hvor der foreligger noget skriftligt, eller hvor vores medlem er indkaldt til tjenstlig samtale, har fået en advarsel o.l.
– Kan man ikke også mene, at medarbejderne bør udvise loyalitet overfor deres arbejdsplads og holde en kritik internt?
– Jo, nogle gange skal man spørge sig selv om, hvorvidt en kritik egner sig til det offentlige rum, eller om et problem bedre kan løses internt med f.eks. medvirken af tillidsrepræsentanten. Men det er vigtigt at understrege, at de overordnede rammer og vilkår for arbejdet kan man sagtens gå ud og sige noget om offentligt. Loyalitet overfor arbejdspladsen er lige præcist at påpege – også nogle gange offentligt – hvilke negative konsekvenser politikernes beslutninger om besparelser osv. kan have. Det er et spørgsmål om næsten at være forpligtet til at gøre det.
– Selvom selvcensuren ifølge undersøgelsen er øget blandt pædagogerne, er der i den seneste tid blevet mere fokus på normeringer mm. på daginstitutionerne?
– Ja, vi har i BUPL længe sagt, at normeringerne er alt for lave. Men politikerne har affærdiget os med henvisning til, at vi er en interesseorganisation, der bare vil varetage vores medlemmers interesser. Det vil vi selvfølgelig også, men vi er så sandelig også – sammen med andre personalegrupper, inkl. institutionernes ledere – dedikeret i arbejdet med at skabe gode forhold for børnene.
Men det er meget sigende, at det først er når forældrene, som det er sket i de sidste måneder, for alvor er kommet på banen og har demonstreret mod de lave normeringer og har krævet minimumsnormeringer, at politikerne er vågnet op.
DR-dokumentaren ”Hvem passer vores børn” fra marts 2019 har også været en øjenåbner for mange. Jeg tror, at den forældrekampagne, der efterfølgende opstod på Facebook, hvor forældre f.eks. konkret har skrevet, at ”i dag afleverede jeg min søn i vuggestuen, og der var der 1 pædagog til 10 børn”, også har betydet en del.
Og det samme gælder de børnehavepædagoger, som på Facebook f.eks. har gjort opmærksom, at ”i morges var jeg alene med 17 børn”.
Så – måske – er politikerne ved at vågne op.
Er justitsministers Søren Pape Poulsens på vej til at begrænse ytringsfriheden?
Men måske bliver det endnu vanskeligere og mere usikkert for Liselotte Thomsens medlemmer og andre offentlige ansatte at ytre sig offentligt i fremtiden.
Justitsminister Søren Pape (K) sendte nemlig for få måneder siden et udkast om en ændring af den eksisterende vejledning fra 2016 om offentlige ansattes ytringsfrihed i høring.
Han foreslår i udkastet, for det første, at et meget væsentligt afsnit fra 2016-vejledningen bliver fjernet. I det afsnit står der, at ”offentligt ansatte som udgangspunkt frit (kan) videregive ikke-fortrolige oplysninger til pressen eller andre eksterne partnere”.
For det andet foreslår han, at den gældende vejledning udvides med 1½ side til 3 sider. Det er jo i sig selv ikke et problem, men på den ekstra 1½ side understreges det, at den ansatte nu konkret skal afveje ”en række forskellige hensyn og omstændigheder”, hvis han/hun vil videregive ikke-fortrolige oplysninger offentligt. F.eks. skal den ansatte nu afveje, om videregivelsen kan have ”negative konsekvenser for tredjemand eller myndigheden”.
Offentligt ansatte vil ganske vist fortsat have retten til at ytre sig og give ikke-fortrolige oplysninger til offentligheden. Men der skal ifølge justitsministerens udkast altså nu indføres en række såkaldt ”modstående hensyn”, som den ansatte bør overveje, inden han/hun ytrer sig.

Søren Papes udkast vurderes af Oluf Jørgensen, ekspert i forvaltningsret og forskningschef emeritus Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, til at det ”…vil begrænse offentligt ansattes ytringsfrihed væsentligt.”
Udkastet har også fået en række fagforbund til at råbe vagt i gevær, fordi de frygter, at det er så uklart, at mange offentligt ansatte vil afholde sig fra at bruge deres ytringsfrihed af frygt for at blive fyret eller få ødelagt deres karrieremuligheder.
Frygten deles bla. af forbundsformanden for FOA, Mona Strib, der vurderer, at vejledningen ”vil indskrænke offentligt ansattes ret til at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen”.
Dansk Socialrådgiverforening er i sit høringssvar til justitsministeren på samme linje og vurderer, at ”udkastet indeholder en række uklarheder, som i praksis vil indebære en begrænsning af offentlige ansattes deltagelse i den offentlige debat…”. Foreningen påpeger også, at ansatte skal kunne ytre sig om ikke-fortrolige oplysninger, ”..også selvom sådanne ytringer umiddelbart kan have negative konsekvenser for myndigheden, da ytringen meget vel kan være til gavn for offentligheden”.
Og Fagbevægelsens Hovedorganisation – FH – skønner, at udkastet ”i praksis lægger mundkurv på offentligt ansatte”.
Pape: – Ingen indskrænkning af ytringsfriheden
Under et åbent samråd i Folketinget indkaldt af Kirsten Normann Andersen, SF, sagde justitsministeren imidlertid, at formålet med en ny vejledning ”ikke er at indskrænke ytringsfriheden eller ændre reglerne. Det er derimod at klargøre, hvad der allerede gælder”.
Med henvisning til organisationernes kritik af udkastet sagde han desuden under samrådet, at afsættet for det videre arbejde med vejledningen vil være, at det fjernede afsnit genindsættes, men at han ”i dialog med organisationerne” vil supplere afsnittet med yderligere afsnit om, hvordan afsnittet skal forstås.
Men indholdet i den nye 1½ side, som jo omhandler, at de ansatte nu skal overveje, hvad formålet med deres offentlige ytring er, og at de skal afveje, om udtalelsen vil have negative konsekvenser for deres arbejdsplads, har justitsministeren tilsyneladende ikke til hensigt at ændre.
