Frederikshavn Havn satser stort

Frederikshavn Havn er den nordøstvendsysselske hovedstads omdrejningspunkt. Der har været kriser, men havnen og byen har rejst sig igen. Nu satser byrådet og havnebestyrelsen på en kraftig udvidelse, der skal sætte havnen på det internationale søkort. Men kan udvidelsen ske på en miljømæssig forsvarlig måde? Og vil der blive plads til boliger på den nye del af havnen?

Det maritime udviklingsspor har alle dag været en central del af Frederikshavns DNA. Gik det godt for virksomhederne på havnen, gik det godt for Frederikshavn.

I slutningen af 90’erne trak der usædvanligt tunge skyer op over Frederikshavn Havn og dermed kommunen. Det toldfrie salg stoppede. Fiskerihavnen var næsten tom. Og værst af alt: Danyard lukkede, og Ørskov Skibsværft neddroslede og blev reduceret til et reparationsværft med et par hundrede ansatte.

I dag 20 år senere er der aktivitet på Frederikshavn Havn som aldrig før. Over 100 selskaber har deres domicil på havnen, og antallet af jobs med tilknytning til Frederikshavn Havn ligger i størrelsesordenen ca. 5500. I de gode gamle dage før værftslukningerne lå antallet på ca. 3000.

I konsekvens af den stigende aktivitet har byrådet i Frederikshavn og Frederikshavn Havn, som er kommunalt ejet, iværksat en udvidelse over 2 etaper.

Første etape
Første etape er tæt på at være i havn, og den indebærer 600 m ny kaj, 30000 m2 kajanlæg og 300000 m2 baglandsareal.

Mikkel Seedorf Sørensen, havnedirektør, siger:
– Byrådets og havnebestyrelsens beslutning om en havneudvidelse var rigtigt set. Vi kan allerede nu melde alt udsolgt på etape 1, og vi er i fuld gang med etape 2, som skal lægge 400 m ny kaj og 170000 m2 ekstra baglandsareal til det bestående.

– Hvad er det for virksomheder, der har lagt billet ind på de nye baglandsarealer?
Den største virksomhed er den amerikanske MARS ( Modern American Recycling Services), som har valgt at lægge en ophugningsafdeling på Frederikshavn Havn. Firmaet har omfattende erfaring med at ophugge f.eks. boreplatforme på en miljømæssig forsvarlig måde. MARS har stået for ophugningen af 90% af de udtjente boreplatforme i Den Mexicanske Golf, og deres behov for arbejdskraft på Frederikshavn Havn vil være 200-250 ansatte. Sammen med Erhvervshus Nord er der nu sat et efteruddannelsesprogram i søen for ledige i Frederikshavn og omegn.

Derudover har Stena Oil besluttet at bygge et antal olietanke på havnen, og de ventes færdige næste år. Endelig har Orskov Yard besluttet at udvide deres dokfaciliteter. Andre firmaer har også booket arealer til lagre på de nye baglandsarealer.

– Hvordan sikrer I jer, at f.eks. ophugningen af boreplatforme sker på en miljømæssig forsvarlig måde?
– Der har været en del debat om det såkaldte NORM-affald, som er et radioaktivt stof, der udledes i forbindelse med ophugningen. Der er en lovgivning på plads i Danmark, hvor 8 lagre kan modtage NORM-affald, som ligger over grænseværdierne. Derudover er MARS kendt for at tage de maksimale miljøhensyn, når de arbejder med boreplatforme og andet ophugningsmateriale. De lægger formentlig ikke en virksomhed i Danmark, som har verdens skrappeste miljøkrav, hvis de ikke er sindet at yde deres ypperste for at leve op til miljøkravene.

Opsætningen af vindmøller på molen glippede
– Da byrådet i sin tid så de førte skitser til udbygningen af havnen, indgik der som en del af finansieringen opsætningen af 7 vindmøller på den nye mole. De var en del af finansieringen. Hvor er de blevet af?
– Det er rigtigt. Vi tog kontakt til Dong og Wattenfall og fik regnet på projektet, og det viste sig ikke at være så gunstig en investering som først antaget, hvortil kommer, at vi formentlig kunne imødese en del indvendinger fra frederikshavnerne mod møllerne. Så vi valgte at skippe dem, selv om det grønne er en væsentlig del af Frederikshavn Havns strategi.

Nej tak til boliger
– Andre havnebyer udvikler deres havne ved at tillade boliger på havnen, som med den beliggenhed er attraktive for et betalingsdygtigt segment.
– Det kommer ikke til at ske her. Frederikshavn Kommune har en meget fast strategi, der siger, at havnen er en erhvervshavn, og at boliger ikke er velkomne. Al erfaring viser, at kommer det til en konflikt mellem erhverv og bolig – f.eks. på grund af støjgener – så taber erhvervene. Og den risiko vil vi ikke løbe, siger Mikkel Seedorf Sørensen.

Havne i konkurrence
– Når man som udenforstående iagttager ser på regionens havne, så vil man kunne konstatere, at Frederikshavn Havn ikke er den eneste havn, der udvider. Også Hanstholm, Hirtshals og Skagen er i gang med eller planlægger havneudvidelser. Er du ikke bekymret for, at havnene under et kommer til at lide af volumensyge, og at nogle af investeringerne ikke vil kunne forrente sig?
– Jeg skal ikke kloge mig på de andre havne. Jeg kender ikke deres forretningsplaner og kun i overfladisk grad deres strategier. For Frederikshavn Havns vedkommende er der tale om et gennemarbejdet og gennemanalyseret udvidelsesprojekt, som indtil nu har vist sig holdbart.

– Findes der et regionalt forum, hvor havnene mødes, og hvor man evt. kunne koordinere havneplanerne?
– Nej. Vi er konkurrenter og holder kortene tæt ind til kroppen. Vi taler om meget tunge investeringer, som kræver, at der er vandtætte skotter mellem vores økonomisk strategiske overvejelser og så offentligheden. Vi fortæller ikke hinanden, hvad vi går og tænker.

Fra værftsby til værtsby – og tilbage igen: 3. etape
I Frederikshavn er der stor optimisme omkring havnen og dens udvidelse. Og der er, som interviewet med Mikkel Seedorf Sørensen viser, noget at have optimismen i. Frederikshavn har været igennem flere op – og nedture, men for øjeblikket blæser der gunstige vinde. Højkonjunkturen er også kommet til landets nordligste kommune. Og selv om byen, da den næsten gik i sort i forbindelse med værftslukningerne i slutningen af forrige århundrede, forsøgte at genopfinde sig selv ved at lancere et nyt slogan for byen: Fra værftsby til værtsby, så tilsiger en nøgtern konstatering, at der stadig er liv i havnen. Så meget liv, at Mikkel Seedorf Sørensen kan løfte sløret for, at havnebestyrelsen i øjeblikket gør sig tanker om en etape 3 for havneudvidelsen.

– Den er endnu på ideplanet. Vi er i færd med at udvikle et katalog af muligheder for en tredje udvidelse. Bl.a. kunne vi godt tænke os at få trukket endnu flere recyclingvirksomheder til byen. I det hele taget vil vi gerne gøre Frederikshavn Havn til et Mekka for iværksættere, der tænker i grønne, miljørigtige recyclingbaner, slutter Mikkel Seedorf Sørensen.