- Erhverv

Nordjyske Jernbaner – et alternativ til kødannelser i Limfjordstunnellen

Author profile

I stedet for en ny motorvej over Egholm kunne trafikanter til og fra Vendsyssel, der dagligt sidder i kø i Limfjordstunnellen, overveje at tage toget. Halvtimesdrift mellem Skagen og Skørping åbner for muligheden af at flytte trafik fra vejnettet over på skinner og bidrage til mindre udledning af CO2. Og et nyt spor i Vendsyssel vil kunne udvide jernbanetrafikken til også at omfatte Intercitylyn og godstransport, hvis ellers den færdige godsterminal i Hirtshals kommer i anvendelse.

Det kan undre, at den daglige kødannelse i myldretiden ved Limfjordstunnellen ikke får trafikanterne til at overveje enten andre tidspunkter at krydse fjorden på eller andre transportmidler. I stedet bliver køerne brugt som et argument for en ny motorvejsforbindelse over Egholm – vel vidende at al erfaring viser, at såfremt man tilgodeser privatbilismen, vil den fortsat vokse uhæmmet, således at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, før der bliver behov for en 4. forbindelse.

Et alternativ kunne være den kollektive trafik. Nordjyske Jernbaner blev stiftet i 2001 og er en sammenlægning af Skagensbanen A/S og Hjørring Privatbaner A/S. Virksomheden er 89% ejet af Nordjyllands Trafikselskab. I 2017 overtog Region Nordjylland det trafikale ansvar fra staten, hvilket betød, at Nordjyske Jernbaner (NJ) i dag betjener strækningerne Skagen – Skørping og Hirtshals – Hjørring.

Peter Hvilshøj, direktør for NJ siden 2012, fortæller om udviklingen:
– NJ har haft en fortsat fremgang i passagertallet på ca. 5% om året, siden vi overtog opgaven fra DSB. Vi har et moderne og tidssvarende materiel, og med halvtimesdrift er vi et alternativ til bilen.

Peter Hvilshøj. NJ-direktør. Foto hjec.dk

Den nye lufthavnsbane volder problemer for togtrafikken i Vendsyssel
Peter Hvilshøj vedgår dog, at der har været udfordringer. En af flaskehalsene har været at få uddannet tilstrækkeligt med lokoførere. De hænger ikke på træerne, men ved en målrettet indsats er det nu lykkedes at uddanne 10 ny lokoførere, således at bemandingen nu er i orden og fremtidssikret.

Men knapt er et problem løst, før et nyt toner frem i horisonten. Den nye lufthavnsbane, som kan virke overflødig, al den stund der i dag går shuttlebusser direkte fra banegården til lufthavnen, skal benytte NJ’s jernbanenet frem til Lindholm Station, hvor den så drejer mod lufthavnen. Anlægget af lufthavnsbanen har genereret et problem, der nager Peter Hvilshøj meget, og som i værste fald kan føre til et betydeligt passagertab:
– Udgravningen til de nye spor har vist, at jorden ikke kan bære de nye skinner, og det forsinker og besværliggør anlægget i en sådan grad, at der ikke kan køre NJ tog mellem Brønderslev og Ålborg i 4 måneder i 2020. Jeg frygter for vores passagerers reaktion. I værste fald vender de ikke tilbage, når problemerne er løst. Det er ikke befordrende for den kollektive trafik. Og vendelboerne får i øvrigt ingen glæde af den nye lufthavnsbane.

Søren Svendsen, direktør for Ålborg Lufthavn, siger om den kommende lufthavnsbane:
– Direkte tog er vigtigt, fordi ca. 30% af befolkningen i Jylland ikke har adgang til egen bil. Ja, man kan tage banen til banegården eller til endda Lindholm Station og så skifte til bus. Problemet er bare, at det er et umuligt produkt at markedsføre. Folk tør simpelthen ikke at løbe an på at skulle skifte.
Hvis etableringen af lufthavnsbanen betyder en forringelse i betjeningen af tog mellem Brønderslev og Aalborg i en periode, synes jeg selvfølgelig, det er træls (jeg er selv vendelbo). Til gengæld er jeg sikker på, at Nordjyske Jernbaner, der er meget kundeorienterede, vil løse denne midlertidige forringelse på bedste måde.

Søren Svendsen. Direktør Aalborg Lufthavn. Foto Aalborg Lufthavn

Fra ensporet til tosporet jernbane
Et springende punkt i debatten om den trafikale situation i Vendsyssel har i årevis været behovet for at gøre jernbanen to-sporet. Såvel i byrådene som i Regionsrådet har der lydt kritik af, at den kollektive trafik i Vendsyssel ikke er blevet begunstiget med endnu et spor. Hertil siger Peter Hvilshøj:
– Med to tog i timen er vores kapacitet presset til det yderste. Der vil ikke være plads til intercitytog eller godstog.

Da opgaven med at betjene Vendsyssel overgik fra staten/DSB til regionen og Nordjyske Jernbaner, blev Hjørring og Frederikshavn stillet i udsigt, at der skulle afgå mindst 6 Intercitytog fra Frederikshavn til København dagligt, men tekniske problemer med at indføre nye signalsystemer i intercitytogene har foreløbigt betydet, at kun NJ kører på den ensporede bane, og passagererne må skifte i Ålborg.

Peter Hvilshøj siger:
– Jeg tror, det har lange udsigter at indfri de løfter, staten har givet vedr. betjeningen af Vendsyssel med intercitytog. Måske er problemet heller ikke så stort, hvis blot vores og DSB’s tog hænger sammen, så ventetiden for passagererne, der skal skifte i Ålborg, ikke bliver for lang. Vi arbejder hårdt på at få enderne til at nå sammen, men det er ikke uden udfordringer pga. den ensporede jernbanestrækning. Dog mener jeg, at med halvtimesdrift kan den maksimale ventetid for passagererne siges at være overskuelig.

Godstransport fra hjul til skinner – aktivering af spøgelsesterminalen i Hirtshals

Foto ©Bertil Mortensen

Førhen blev der også transporteret gods på skinner i Vendsyssel, men i dag foregår godstransporten på hjul eller pr. skib. Man erfarer det f.eks. tydeligt, såfremt man kører til Skagen, hvor tunge lastvognstog fylder på den relativt smalle vej til Frederikshavn. Der er politiske bestræbelser i gang på at udvide Skagensvej, men på spørgsmålet om, hvorfor NJ ikke tilbyder godstransport, svarer Peter Hvilshøj.

– Det ligger ikke i opdraget for NJ. Vi må kun drive passagertransport – ikke godstransport. Det er politisk bestemt. Og i øvrigt ville det jo så også kræve en omladning i Ålborg for den del af godset, der skulle videre ned gennem Jylland og Europa.

Peter Hvilshøj påpeger imidlertid, at der nu i flere år har ligget en godsterminal i Hirtshals ubenyttet hen. Denne spøgelsesterminal, der på tog skulle transportere gods til og fra Norge, er endnu ikke taget i brug, fordi ingen aktører har fundet betingelserne attraktive. Heller ikke DB Cargo, som driver godstrafikken i Danmark. Problemet er, siger Peter Hvilshøj, at godstogene ligesom DSB’s intercitytog ikke har de signalsystemer installeret, som er en betingelse for at køre på skinnerne i Vendsyssel. Og sporkapaciteten er som nævnt heller ikke tilstrækkelig. Så det har lange udsigter at få flyttet gods fra hjul til skinner og dermed få aflastet Limfjordstunnellen.

———————
Topfoto ©Bertil Mortensen

2
Skriv en kommentar til historien

avatar
Louise Faber
Læser
Louise Faber

Netavis Nord formår at genoplive debatten om en 3. limfjordsforbindelse med opsøgende journalistik og vinkler historien med flere synspunkter.

Skønt med et medie der ikke bare udøver mikrofonholderi for byens magthavere. Der som noget helt nyt slet ikke blev spurgt.

Læs artiklen og tag selv stilling til, hvad der skal til for at køerne i tunellen aflastes af at flere tager toget. Det er nemlig det, god journalistik formår, at gøre muligt.

Anders Wested
Læser
Anders Wested

Spændende artikel! Man savner et teknisk fif, der kan få de to signalsystemer til at tale sammen. Man burde kunne købe en adaptor på nettet for 199,-.