De danske elevers ringere score i den seneste PISA – undersøgelse er et generelt problem for mange europæiske lande. Især i læsning er der forskel på kønnene, og indvandrerelever har det fagligt svært i folkeskolen. Lærerne peger på reformen i 2013 som en af årsagerne til de faldende resultater, men for mange uuddannede lærere og stigende elevfravær kan også forklare problemerne. Tolærerordninger er en del af løsningen.
OECD-programmet PISA (Programme for International Student Assessment) undersøger, hvor dygtige 15-årige elever er i naturfag, matematik og læsning. Godt 6000 danske elever har deltaget i undersøgelsen. Resultaterne er for hvert af de tre fag opgjort på en skala, hvor gennemsnittet ligger på 500.
Figur 2.1. viser, at danske elever i alle tre fag i den aktuelle undersøgelse placerer sig under gennemsnittet, ringest i læsning.
Resultaterne over tid er ikke opmuntrende læsning
Opgjort over tid som vist i tabel 2.2. er det i de tre sidste tests (2018, 2022, 2025) gået ned ad bakke, voldsomst i den seneste. Fra at have ligget på eller over gennemsnitsscoren i 2015 er scoren med forskellig styrke efterfølgende faldende.
Faldende tendens i adskillige lande
Pisaundersøgelsen tillader, at man kan sammenligne de danske resultater med de øvrige nordiske lande og OECD i sin helhed. Figur 2.3. – 2.8. viser, at de dårligere resultater ikke er noget isoleret dansk fænomen. For naturfags vedkommende (figur 2.3) ligger Danmark lidt under OECD – gennemsnittet, men over såvel Island som Norge. I matematik (figur 2.8) klarer de danske elever sig relativt bedst sammenlignet med de øvrige nordiske lande og ligger over OECD-gennemsnittet. Mht. læsning ligger de danske elever midt i feltet.
Piger læser bedre end drenge, som er bedst til matematik og naturfag
Pisa opgøres ikke geografisk i de enkelte lande, men på f.eks. køn, som det fremgår af tabel 3.1. Piger er klart dygtigere til at læse end drenge. Til gengæld scorer drengene højere på naturfag og matematik, selv om det er gået tilbage på de tre testområder.
Forskelle med eller uden indvandrerbaggrund
Pisaundersøgelsen har også undersøgt, om indvandrerbaggrund betyder noget for scoren. Som det ses af tabel 4.5, er der en relativt markant forskel på, om man har indvandrerbaggrund eller ej, fra 49 til 63 point i indvandrerelevernes disfavør.
Pjæk og fravær er stigende
Det er naturligvis kompliceret at forklare de forringede tal, men Pisaundersøgelsen viser også, at der er sket en stigning i elevernes fravær, jf. figur 6.8. En kausal sammenhæng kunne indebære, at jo mere fravær, jo ringere score.
Resultaterne er ikke overraskende
Tom Kærgaard Nielsen er formand for Lærerkreds Nord, der dækker Hjørring og Frederikshavn/Læsø Kommuner.
PISA- undersøgelsen er for ham et udmærket input blandt mange andre til at gøre os klogere på folkeskolen og dens problemer. Resultaterne bekymrer ham, men han er ikke overrasket.
– I årevis – og ikke mindst siden reformen og konflikten i 2013 – er folkeskolen blevet hældt ned ad brættet. Den er blevet underfinansieret både ved besparelser på landsplan og i lokale budgetforlig. Og der har manglet politisk opbakning til lærerne og deres faglighed. Og det kan bl.a. aflæses i PISA og andre undersøgelser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet en undersøgelse, der viser, at hver 9. folkeskoleelev ikke bestod både dansk og matematik ved eksamen i 9. klasse i 2025. I nogle kommuner er det helt ned til hver 5. elev, der ikke består afgangsprøverne. Og der er en tydelig sammenhæng mellem andelen af elever med en socioøkonomisk svag baggrund og andelen, der ikke består dansk og matematik.
Tilbage til kernefagligheden
– Et er økonomien, men har læreren også skullet nå for meget på de forskellige trin?
– Ja, og det, tror jeg, er en anden del af forklaringen på de dårlige PISA-tal. Kernefagligheden i f.eks. dansk, matematik og naturfag har været udfordret af, at læreren har skullet nå så meget andet i skoletiden. Tidligere læreplaner har indeholdt en mangfoldighed af kompetence – og læringsmål, som nu er erstattet af, at læreren skal koncentrere sig om fagenes kernestof. Og der er fra Christiansborg afsat midler til en målrettet faglig indsats i dansk og matematik. Og det er godt.
Piger og drenge og PISA
– Hvis vi bevæger os lidt mere specifikt ind i PISA – undersøgelsen, så klarer pigerne sig betydeligt bedre end drengene i læsning, mens de er på niveau i naturfag.
– Ja, folkeskolen har haft en tendens til at være for boglig, og det har måske i højere grad tjent pigernes behov. Den lidt for gymnasieforberedende undervisning bliver der nu til dels gjort op med, idet der nu indføres bl.a. en juniormesterlære, hvor håndens arbejde bliver tilgodeset. Jeg vil dog også lige bemærke, at drengene klarer sig bedre i matematik end pigerne – selv om der er tale om en tilbagegang for begge køn overordnet set.
Integrationen er slået fejl. Ændret socialkarakter og curlingforældre
– Etniske minoritetselever klarer sig signifikant dårligere end etnisk danske elever. Hvad skyldes det?
– Integrationen er slået fejl, når vi ikke har rykket på deres PISA – tal. Vi har ikke – hverken som samfund eller folkeskole – haft held til at bryde nogle fastlåste mønstre i forhold til den negative sociale arv.
– Kan en af forklaringerne på de dårlige PISA – tal tilskrives elevernes ændrede socialkarakter og forældrerollen?
– Måske. Som lærere oplever vi i hvert fald, at nogle forældre bidrager til, at der skal fokuseres mere på den enkelte elev end på fællesskabet. Curlingforældrene har sjældent øje for klassen som helhed, men forventer at lige præcist deres barn får særlig opmærksomhed – måske som følge af at barnet har nogle udfordringer.
Faguddannede lærere på banen
– Tror du, PISA- tallene kan forklares ved, at fagene ikke altid varetages af uddannede lærere eller af lærere, som ikke har det pågældende fag som linjefag?
– Der er ikke lærermangel i Nordjylland, men på landsplan har hver 5. underviser ikke en læreruddannelse. Og adskillige lærere underviser i fag, de ikke er uddannet i. Det er klart et problem, og den manglende søgning til læreruddannelsen er en funktion af, at folkeskolen er blevet misrøgtet og talt ned siden reformen i 2013. De seneste tal for optaget viser dog tegn på en mindre fremgang efter år med markante fald i ansøgertallet. Og det er positivt.
Pjæk og fravær er et kæmpe problem
– Af PISA- undersøgelsen fremgår det, at pjæk og fravær er stigende. Intuitivt må det betyde, at de fraværende elever alt andet lige får mindre undervisning, og at det sætter sig i dårligere PISA – tal. Køber du den forklaring?
– Fravær og skolevægring er et kæmpe problem. Ligesom manglende skoleparathed. Det kræver mange ressourcer at samtale med forældre, hvis børn ikke trives og har fravær, og den tid går fra undervisningen og behovet for fordybelse. Det er svært at finde en enkelt forklaring på den manglende trivsel og det deraf følgende fravær, men overordnet lever vi et tempofyldt præstationssamfund, der efterlader nogle elever på perronen. Når vi dertil lægger, at antiautoritære tendenser udfordrer skolen og lærerrollen, så har vi måske en cocktail, der kan forklare noget af det tiltagende fravær.
Tolærerordninger en del af løsningen
– I valgkampen i foråret var der fokus på folkeskolen. Partierne lovede adskillige milliarder, og flere voksne i klasselokalet – især hos de små elever – var der stort set enighed om. Kan to voksne forbedre PISA- tallene?
– Jeg hæfter mig ved, at der ikke tales om tolærerordninger, men om to voksne. Det er bedre end ingenting, men det vil klart styrke fagligheden, hvis der er tale om to fagligt uddannede lærere, som kan bidrage til, at de elever, der har det svært, kan få hjælp og dermed komme godt fra start. Faglighed og trivsel kan ikke skilles ad.
– Til sidst: Finansloven for 2027 er lige blevet præsenteret. Kan den avle nogen optimisme i lærerkredse?
– Ja, det synes jeg. Der tilføres flere midler til driften, og skoler med dårlige præstationer og oplandsskolerne har regeringens særlige bevågenhed. Jeg tror ikke, det genopretter folkeskoleøkonomien, og nogle kommunale budgetter har også i forbindelse med budget 2027 måttet skære lokalt på skoleområdet. Men retningen er rigtig, og hvis den nuværende regering over årene lever op til sine løfter om at ville afsætte 5 mia. til folkeskolen, og der kommer en god udligningsreform, så afføder det en vis optimisme hos mig.
—–
Hovedfoto Wikimedia Commons
