Biblioteker og lånere var bekymrede, da bibliotekerne i marts blev lukket ned. Men hvordan var bibliotekernes situation under nedlukningen, og hvordan er den efter genåbningen? Det giver chefbibliotekar Kirsten Boelt, Aalborg Bibliotekerne, nogle bud på. Og til slut i artiklen beskrives det, hvor mange penge de enkelte nordjyske kommuner egentligt bruger på deres biblioteker. Det kan allerede afsløres her, at Hjørring er topscorer og Rebild bundprop.
Året 2019 var et godt år folkebibliotekerne. Det samlede bogudlån af både fysiske og digitale bøger steg med 4 % i forhold til 2018. Denne samlede stigning dækker over en stor vækst i udlånene af e-bøgerne, men for første gang i mange år steg udlånet af de fysiske bøger også.
Ned- og oplukning i Aalborg
Men der skete noget ved nedlukningen af bibliotekerne d. 12. marts.
Vi har spurgt chefbibliotekar for Aalborg Bibliotekerne, Kirsten Boelt, hvad ned- og oplukningen betød for bibliotekerne i Aalborg Kommune.
– Nedlukningsperioden betød en øget interesse for vore digitale medier, og vi blev faktisk dygtige til at sætte fokus på vore digitale tilbud, fortæller Kirsten Boelt.
– Hvad skete der så, da bibliotekerne lukkede op igen i midten af maj??
– Der var det vidunderligt at se, at vi havde været savnede, for vi oplevede, at borgerne igen brugte bibliotekerne rigtigt meget.
– Hvordan er det lykkedes jer at genvinde det tabte terræn?
– Jeg ved ikke, om man kan sige, at vi har gjort noget specielt, men vi kan se, at den stigning i udlånet af de fysiske bøger, vi har haft i 2019, fortsætter. Samtidigt kan vi se, at udlånet af e-bøger og lydbøger går godt, selvom vi ikke er helt oppe på det samme høje niveau, vi så under nedlukningen i marts, april og maj.
– Hvordan har coronakrisen påvirket de øvrige opgaver, udover udlånene, som bibliotekerne har?
– Vore læseklubber lever og har det godt. Vi har også en vigtig funktion som mødested for forskellige borgere. Mange kommer og læser aviser og tidsskrifter hos os, og mange unge sidder og arbejder her med deres studier. Det er kommet helt på plads igen, og når man går rundt på Hovedbiblioteket, ser man faktisk mange mennesker.
– Men der er sket et ret stort fald i nogle af vore aktiviteter som feks. bogcafe og børnearrangementer. Det har forskellige årsager. For det første har vi ikke så mange aktiviteter pga. krisen. For det andet er der nogle fysiske begrænsninger med nogle restriktioner på, hvor mange vi maksimalt må være i vore lokaler til arrangementerne. Og for det tredje handler det om, at borgerne har fået mindre lyst til at bevæge sig uden for deres hjem.
Så vi kommer helt sikkert ud med et lavere besøgstal i 2020 end sidste år. Men jeg er fortrøstningsfuld!
– Hvordan går det generelt med bibliotekarernes mulighed for at vejlede lånerne, når flere og flere låner e- og lydbøger og dermed ikke møder bibliotekarerne face-to-face? Det har vel traditionelt været sådan, at bibliotekarernes opgave ikke blot er at efterkomme lånernes ønsker, men også præsentere dem for noget anderledes og ukendt?
– Ja, det er en vigtig biblioteksopgave også at åbne borgernes øjne for andre muligheder end at læse de mere populære bøger. Det gør vi feks. gennem en bibliotekstjeneste, som hedder ”Litteratursiden”, hvor bibliotekerne fortæller og formidler trends og temaer indenfor litteraturen. Og på vores bogcafe forsøger vi også at inspirere lånerne til at stifte bekendtskab med litteratur, som ikke nødvendigvis er hot og helt oppe i tiden.
Udviklingen på landsplan
Ligesom det var tilfældet for de ålborgensiske lånere, lagde nedlukningen ikke en dæmper på lånernes læselyst, når vi ser på hele landet. Andelen af befolkningen over 16 år, som læste biblioteksbøger, steg nemlig i 2. kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Og det gjaldt både skøn- og faglitteratur. Det var udlånet af de digitale biblioteksmaterialer, som trak læsset. I maj måned blev der på landsplan udlånt 302.000 stykker af dem, men tallet er faldet til ca. 200.000 stykker i august, efter det igen var muligt at gå på biblioteket. Men det er betragteligt mere end i august 2019, hvor der blev udlånt omkring 165.000 stk.
Danmarks Biblioteksforening har på baggrund af en ny undersøgelse af det voksende digitale udlån under nedlukningen formuleret det således: ”Bibliotekernes digitale læsetilbud blev bestormet, og både børn og voksne har tilbragt mere tid i bøgernes verden, mens Corona satte vores normale hverdag på stand by”.
Men i det hele taget har lånerne ikke svigtet bibliotekerne siden genåbningen. Inden nedlukningen i årets 1. kvartal lå bibliotekernes samlede udlån på 5,8 mio enheder. Tallet faldt ikke overraskende til 2,8 mio i 2. kvartal, men efter genåbningen er antallet oppe på samme niveau som i 1. kvartal.
Bagsiden af medaljen
Succesen med stigningen i de digitale udlån har imidlertid også en pris. Det er nemlig dyrere for bibliotekerne at udlåne e-bøger end fysiske bøger.
Hvad angår de fysiske bøger køber bibliotekerne af forlagene en bog til en samlet pris, som så kan lånes ud omkring 30-40 gange, inden den er for slidt.
Men bibliotekernes afregning til forlagene for e-bøgerne bygger på et ret kompliceret system af aftaler mellem parterne. Bibliotekerne kan ente ”frikøbe” en e-bog helt eller også købe retten til at låne den ud et begrænset antal gange, den såkaldte licensmodel. Den mest almindelige model er den såkaldte klikmodel. Her betaler biblioteket til forlaget et mindre beløb – i gennemsnit o. 13 kr. -, hver gang en bog udlånes. Der skal derfor ikke mange udlån af e-bøger til, før udgifterne rammer den gennemsnitlige pris for en fysisk bog, der altså kan præstere en længere levetid.
Fordi det er betragteligt dyrere for bibliotekerne at udlåne den samme bog digitalt i forhold til fysisk, har bibliotekerne i nogle kommuner derfor sat en overgrænse på, hvor mange e-bøger den enkelte borger kan låne om måneden. Det betyder også, at indkøbet af fysiske bøger er under pres.
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser for Aalborg Bibliotekerne siger Kirsten Boelt:
– Vi skal holde tungen lige i munden og hele tiden prioritere de midler, der er afsat. Det er ikke os, der bestemmer, hvilken afregningsmodel, vi anvender. Vi arbejder både efter klikmodellen og licensmodellen. Den sidste model bruges typisk ved nyudgivne bøger, og her kan lånerne opleve at måtte stå i kø til en bog.
Men uanset hvad, så koster det, for både forfattere og forlag skal selvfølgelig have betaling for, at de stiller biblioteksmateriale til rådighed.
Hvem låner bøgerne? En sammenligning mellem Hovedstaden og Nordjylland
Udlån af fysiske bøger er stadigvæk hovedaktiviteten for bibliotekerne. Det tegner sig for 82 % af de samlede udlån. Det er hovedstadsområdet, som også i 2019 var drivkraften i den generelle fremgang på 4 % i de samlede udlån. I hovedstadsområdet var stigningen på 2,4 %, mens tallet for Nordjylland viser en tilbagegang på 1,1 %. Gennemsnitstallet for den nordjyske region dækker over, at 5 af de nordjyske 11 kommuner oplevede fremgang og 6 tilbagegang.
Generelt låner borgerne i Region Hovedstaden – især fra de nordlige forstæder til København – flere fysiske bøger end f.eks. nordjyderne, opgjort pr. 1000 indbyggere. Den mest sandsynlige forklaring på det fænomen er, at der er en sammenhæng mellem indkomst/uddannelsesniveau og læsning og udlån af bøger, og både indkomst- og uddannelsesniveauet blandt nordjyderne er lavere end niveauet blandt beboerne i Region Hovedstaden.
Blandt de nordjyske kommuner var udlånene af fysiske bøger pr. 1000 indbyggere lavest i Vesthimmerland, Frederikshavn og Thisted kommuner i 2019.
Hvor meget afsætter de forskellige nordjyske kommuner til driften af bibliotekerne?
Tilslut kan det være interessant at undersøge – selvom det ikke har noget med Corona-krisen at gøre – hvor store eller små de nordjyske biblioteksudgifter pr. indbygger er, og de enkelte kommuners placering på en rangliste over alle landets 98 kommuner, når det gælder disse udgifter.
Det ses af tabellen, at 7 af de nordjyske kommuner ligger under landsgennemsnittet på 426 kr. mht. biblioteksudgifter pr. indbygger. Lavest ligger Rebild Kommune, som kun har afsat 66 % af det beløb, som Hjørring Kommune bruger, og kun 73 % af det beløb, som alle landets kommuner i gennemsnit bruger.
Hjørring Kommune nordjysk ”topscorer”
Vi har spurgt byrådsmedlem Sven Bertelsen (Lokallisten) fra Hjørring Byråd, hvad der ligger bag tallet for Hjørring Kommune.
– Vi har lavet et relativt nyt, stort og flot hovedbibliotek midt i Hjørring by, og har samtidigt valgt at bevare de eksisterende fem ret store lokalbiblioteker. Hovedbiblioteket ligger i et indkøbscenter, hvor vi har lejet os ind på en hel etage med rigtig mange kvadratmeter. Huslejen er forholdsvis høj her, så der ligger måske en del af forklaringen på det niveau, vore biblioteksudgifter er på.
– Desuden spiller det en rolle, at biblioteksområdet ikke har været et område med politisk fokus, heller ikke i de seneste års store sparerunder. Området har så at sige været fredet. Det skyldes nok, at man har været så stolte af vores moderne hovedbibliotek – der i øvrigt også har tiltrukket interesse fra mange mennesker ikke bare her i landet, men også fra udlandet – at det ikke har været et område, hvor Byrådet har villet gå ud og lave driftsbesparelser.
—-
Note: Artiklen er skrevet inden de syv nordjyske kommuners delvise nedlukning – heriblandt af deres biblioteker – d. 5/11
—-
Topfoto Adam Winger, Unsplash.com
Skriv en kommentar til historien