Efter to tidligere artikler om antologien Toppen af Danmark om litteraturen i Nordjylland afslutter vi i dag vores trilogi af omtaler af værket med en artikel, som har fokus på litteraturen fra og om Himmerland og litteratur fra de små byer.
Himmerland
100 sider af antologien Toppen af Danmark er helliget Himmerland, og her er selvsagt Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier, som han skrev i årene omkring årtusindeskiftet 1900, fyrtårnet, som de fleste nulevende forfattere må forholde sig til. ”Flyverbenzin for ens fantasi” kalder Gorm Rasmussen den i sin fremragende fortælling, ”Himmerlandske hedeture”.
Med Johannes V. Jensen får man et billede af Himmerland som et område domineret af heden og den deraf følgende levevis: Himmerlændingene er nøjsomme og stræbsomme og lever et slidsomt og fattigt liv i evig kamp med naturen. Himmerlændinge er folk, som ikke siger meget, og som ikke gerne udbasunerer følelser, men som har en egen stolthed og en markant humor.
Johannes V. Jensens Himmerland er efterhånden en del generationer tilbage, men alligevel en del af den arv, vi nulevende himmerlændinge fører med os.
Mærkedage
Tættere på nutiden er Jens Smærup Sørensens store værk, Mærkedage fra 2007. Mærkedage er en cirka 400 sider lang roman om to bondeslægter fra Staun, forfatterens fødeby. Romanen viser de to slægters udvikling gennem 70 år ved hjælp af en række punktnedslag. Herigennem kommer slægterne – og Staun – til at danne et billede af den generelle udvikling, hvor de små landsbyer ændrer status fra at have været sammenhængende samfund til at blive ”en afsides og forhutlet lille bebyggelse i den globale metropol”.
Lotte Kaa Andersen fletter i sin glimrende artikel, ”Sorg, savn og syngende jubel” fra Toppen af Danmark, elegant Mærkedage sammen med sin egen baggrund og sine egne erindringer, således at vi får mindst 4 generationers Himmerland præsenteret.
Om sine egne erindringer skriver Lotte Kaa Andersen:
-”Min morfar var ni, da han blev sendt hjemmefra for at tjene på en gård i Flamsted Hede. Halmmadrasserne på det kammer, han delte med de ældre karle, var levende af mus, og til aftensmad blev der serveret grød af et stort fælles fad i madmors køkken. Da min far var otte, gik han bag to heste og pløjede og harvede familiens marker. Han og hans søskende gik kun i skole hver anden dag, og de dage, de ikke sad i bette klasse og store klasse på landsbyskolen, hjalp de til på det husmandssted, min farfar drev i Tvorup mellem Terndrup og Bælum”.
Den erindring passer fint på det billede, hun læser frem fra Smærup Sørensens Mærkedage. ”Det bondske sidder i identiteten, og det er denne dybe tilknytning, Jens Smærup Sørensen så virtuost indfanger i sin roman”, skriver Lotte Kaa Andersen. ”Man behøver ikke hedde Bourdieu for at vide, at den sociale arv siver ned gennemgenerationerne og gør os til dem, vi er. Jeg er vokset op i den bondekultur, Jens Smærup Sørensen skriver frem, men bondeblodet løber stadig tykt og sundt i årerne. Mine bedsteforældres erfaringer sidder også i mig. Det landlige hænger ved i opdragelsen, i sproget, i omgangstonen, i forbeholdet. Det stikker dybt og kan ikke sådan rystes af”.
Men den bruges også til at vise forskellen mellem dengang og nu: ”Bare to generationer væk var min familie hårdtarbejdende bønder, og her sidder jeg og skriver midt på dagen i mit lyse kontor tæt på København og kan endda kalde det mit arbejde. Hvordan er det næsten muligt? Hvordan kan et så stort demografisk skred ske på så kort tid, og hvorfor har mentaliteten, fra dengang vi var bønder, stadig et fast tag i os? Det er, hvad Jens Smærup Sørensen Mærkedage handler om”.
Fra Himmerlands udkant
Også Ole Rasmussen – vel mest kendt som den ene af de to redaktører af At Tænke Sig i Politiken – er fra Himmerland – og lige som de allerfleste af de yngre skribenter fra Himmerland er han ”fraflytter”, i dag bor han i Holbæk. Og så kommer han endog fra ”udkants-Himmerland”, født i Aalborg og opvokset i Dall Villaby lidt syd for Aalborg og med en fortid på Ferslev Centralskole.
Også Ole Rasmussen anvender i artiklen ”Dall Villaby on my mind” Johannes V. Jensen og Himmerlandshistorier som et referencepunkt, med ”bevidstheden om, at jeg selv er en slags himmerlænding, skønt Dall Villaby godt nok ligger i den østlige ende milevidt fra Jensens Farsø. Og selv om livet i parcelhuskvarteret var uendeligt langt fra den slidsomme tilværelse blandt fattigfolk på bøhlandet i sidste halvdel af 1800-tallet, som beskrives i novellerne”.
Ole Rasmussen må dog erkende, at han har svært ved fuldstændigt at leve sig i det Jensenske billede af Himmerland – med temaer som ”død, sorg, skam, voldtægt, mordbrand, særhed og selvtægt”, som han citerer Johannes Møllehave for at have beskrevet temaerne i Himmerlandshistorier.
I Rasmussens optik er Himmerland et meget sammensat område, trods den ringe fysiske afstand fra Farsø til Syd-Aalborg er der kæmpe forskelle i levekår og traditioner: ”I Dall Villaby døde folk snarere af vellevned – inklusive min far, der nåede at avancere til reklamemand med egen virksomhed og mange gode frokoster, inden han faldt omkuld med en blodprop som 54-årig”.
Til gengæld føler han sig i høj grad beslægtet med den humor, der er en væsentlig del af Himmerlandshistorier. ”Som i ”Lindby-Skytten”, hvor Søren Furbo, der bliver banket af i et flerdages kortspil, beskrives som ”en lille, forkuet Mand, gift anden gang med en Kvinde, der bestyrede Resterne af hans beslutningsevne”.
Fraflytning
Men Himmerland er også et sted, man flytter fra. Med Jens Smærup Sørensen som en markant undtagelse er alle forfattere fra Toppen af Danmark flyttet fra Himmerland. Igen fletter Lotte Kaa Andersen sin egen historie sammen med Jens Smærup Sørensen. Som Henrik Lundbæk i Mærkedage slutter Lotte Kaa Andersens Himmerlandstid også på Hotel Hvide Hus i Aalborg:
-”Sammen med en gymnasiekammerat listede jeg mig ind i hotellets lobby og tog elevatoren op til øverste etage. Solen var ved at stå op, vi var lige blevet studenter fra Støvring Gymnasium, 19 år gamle og øre af øl og summer og al den frihed, der ventede forude. Jeg stod der i min tynde studenterkjole med den hvide hue på og så ud over Aalborg op opland….Det var et magisk øjeblik at stå der på hotellets tag og se gaderne vågne og vide, at jeg kendte hvert et hjørne af byen dernede, og nu var det tid at flyve videre.”
Litteratur fra de små byer
”Den by er så lille, at der ikke engang er noget byskilt”. Sådan starter den unge forfatter Thomas Korsgaard sin historie i Toppen af Danmark, Byskilt.
En meget stor del af skribenterne i Toppen af Danmark stammer fra de små byer i Nordjylland, og disse byer bruges ofte som materiale for litteraturen. Således altså blandt andet Thomas Korsgaard, hvis værker i høj grad fokuserer på det at vokse op i små, for de flestes vedkommende ukendte byer. Og hans bidrag til Toppen af Danmark fokuserer i høj grad på hans tilhørsforhold til landsbyen Nørre Ørum.
Thomas Korsgaards karriere
Thomas Korsgaard er en af de yngre, etablerede danske forfattere, født i 1995, og han er for længst flyttet fra Nørre Ørum og Nordjylland. Med udgangspunkt i København har han oplevet et voldsomt karriereforløb. Han debuterede allerede som 21-årig med romanen Hvis der skulle komme et menneske forbi, og er i dag en af de mest læste, roste og dekorerede forfattere, således har han fået De Gyldne Laurbær og har været indstillet til EU´s litteraturpris.
Nørre Ørum fylder stadig meget for Korsgaard og hans forfatterskab. Det meste af forfatterskabet har selvbiografiske træk med fokus på forfatterens oplevelse af det at vokse op i en meget lille by langt fra centrum. Som litterær retning må man kalde Korsgaards værker for autofiktion med temaer, der tematiserer underklassen og det at leve i udkanten, både af Danmark og velfærdssamfundet.
Byskiltet i Nørre Ørum
I Byskilt sidder den for længst etablerede forfatter i en bil, kørt af en forlagsmedarbejder, på vej hjem fra et forfatterarrangement, hvor han har fortalt om romanen Hvis der skulle komme et menneske forbi på Jenle, Jeppe Aakjærs hjem tæt på Skive – og tæt på Nørre Ørum.
Om sin fødeby skriver han:
-”…stedet selv var næsten ikke til stede. Det var derimod så undseeligt, at man dårligt kunne kalde det en by, ikke en landsby heller, men nærmere et landskab, et område, et areal, et sted…Bestående af verdens længste grusvej med et par spredte gårde undervejs med dertilhørende kvæg, vandingsmaskiner, mejetærskere. Og ellers marker, marker, marker til alle sider”.
Men trods alt er Nørre Ørum et sted. Et sted, hvor der lever mennesker, hvor der leves liv, og hvor der fortælles historier.
Mange nordjyske byer har da også opfostret store fortællere. Som Nørre Ørum, Staun, Svenstrup og mange flere.
Til slut finder Thomas Korsgaard da også et byskilt med navnet Nørre Ørum. På vej hjem fra forfatterarrangementet må han forbi fødebyen – mest for at forvisse sig om, at den findes.
-”Jeg steg ud af bilen. Tog pakken med vådservietter og pudsede byskiltet, til bogstaverne trådte frem et efter et. NØRRE ØRUM”.
En by, som fylder meget i Thomas Korsgaards liv. En by, som lever sit helt eget liv. En by, som (måske) ligner fiktionen. Men også en by, som for Thomas Korsgaard først for alvor får identitet, da den bliver til skrift.
Samlet vurdering
Samlet set er Toppen af Danmark et imponerende og væsentligt bidrag til forståelsen af såvel litteraturen som livet i den nordlige del af Danmark.
Værket er ikke en samlet analyse af litteraturen og dens betydning, ej heller en litteraturhistorisk gennemgang.
De tre redaktører har valgt en lidt løsere struktur, hvor de har indbudt stort set alt, hvad der findes af nulevende forfattere med tilknytning til Nordjylland, til at levere et personligt bidrag
Det giver et personligt, alsidigt og nuanceret billede af litteraturen i Nordjylland, både historisk og aktuelt. Et sammensat billede med mange spændende personlige vinkler. Metoden giver ikke sikkerhed for repræsentativitet eller et totalt litteraturhistorisk overblik, og man kunne efterlyse mere om væsentlige forfattere som Thit Jensen og Johan Skjoldborg.
Man kunne også sagtens efterlyse bidrag fra forfattere som Pablo Llambias, som er født i Svenstrup, og Claus Beck-Nielsen/Das Beckwerk/Søster Nielsen/Madame Nielsen/Helge Bille, som har boet i Gug og endda har lavet 12 videoværker, Walking Landscapes Aalborg i 2021.
Dette ikke ment som en kritik, snarere en tanke om, at man sagtens kan forestille sig et bind to med endnu flere spændende vinkler på litteraturen i nord – læselysten er i hvert fald intakt efter læsningen af Toppen af Danmark – bind et.
—–
Topfoto: Rebild Bakker, Himmerland. Foto ©Bertil Mortensen
Flot artikel Q