Finansloven, Nordjylland og Alternativet

2020 finansloven er vedtaget med rød/grønne mandater. Hvordan den i hovedtræk afspejler sig i det nordjyske, gennemgår vi her i forbindelse med en samtale med Alternativets nyvalgte folketingsmedlem fra Himmerlandskredsen, Susanne Zimmer, som også kommenterer på partiets skuffende valgresultat.
Susanne Zimmer er nyvalgt MF’er for Alternativet, valgt i Himmerlandskredsen. Hun har været med i partiet siden 2015, men har ellers ikke – bortset fra en kort periode hos De radikale – nogen lang politisk karriere bag sig.
– Mit job som skoleleder forskellige steder i Nordjylland i mere end 20 år tillod ikke noget nævneværdigt politisk engagement, fortæller Susanne Zimmer, – men med Uffes (Elbæk) og Alternativets opkomst i 2013 blev jeg i den grad vakt og gik efterfølgende all in og har siden 2015 været forperson for lokalafdelingen i Rebild. Mit personlige engagement kronedes med valget til Folketinget i juni 2019, selv om min glæde selvfølgelig blev noget relativeret af partiets generelle tilbagegang.

FV 2019 og de mange ordførerskaber
Nederlaget ved det seneste valg betyder, at der i dag sidder blot 5 medlemmer af Folketinget fra liste Å. Det betyder et væld af udvalgsposter og ordførerskaber til Susanne Zimmer. Ikke mindre end 12, bl.a. ordfører for natur og biodiversitet, miljø, landbrug, fødevarer, transport, dyrevelfærd, sundhed, psykiatri, ældre, skat, landdistrikter, fiskeri og øerne.
– Hvordan kan en person overkomme så mange ordførerskaber?
– Det er da også noget af en udfordring, men flere af ordførerposterne hænger sammen og centrerer sig om natur og miljø, og på den måde er det ikke så uoverskueligt, som man umiddelbart skulle tro, siger Susanne Zimmer.

Hvad gik galt for Alternativet?
– Hvad er efter din opfattelse forklaringen på jeres halvering ved valget i juni?
– To forhold. For det første sejrede vi os ihjel på den grønne dagsorden. Vi havde sat den øverst, da vi startede partiet, men de øvrige partier overtog den og gjorde valget til et klimavalg, og derfor behøvede vælgerne ikke af den grund at stemme på Alternativet. Den anden grund til tabet af 4 mandater er mindre politisk og hænger, tror jeg, sammen med de personsager, vi har haft i partiet. Dem skal man selvfølgelig undgå, ellers bliver man straffet.

Set udefra kan Alternativets tilbagegang måske også skyldes, at partiet før valget undsagde blokpolitikken og ”trak sine mandater ud af ligningen”, som partiet formulerede det. Det betød, at Alternativet på forhånd undlod at pege på Mette Frederiksen eller Lars Løkke og i stedet gjorde Uffe Elbæk til statsministerkandidat. Det blev formentlig af nogle vælgere opfattet som politisk overmod. I Nordjylland mistede partiet på den konto godt 3000 stemmer (fra 10335 stemmer i 2015 til 7268 stemmer i 2019).

Ny strategi – støtte til Mette F
Valgresultatet betød endvidere, at Alternativet ikke indtager en parlamentarisk nøglerolle. Mette Frederiksen kan regere uden at tage hensyn til liste Å’s mandater, og formentlig har dette fået Uffe Elbæk og folketingsgruppen til at korrigere strategien. Det kan godt være, at Alternativet ikke formelt udgør en del af regeringens parlamentariske grundlag, men reelt har partiet skiftet kurs og søger nu indflydelse ved f.eks. at lægge mandater til finansloven for 2020.

– Susanne Zimmer, Alternativet har valgt at lægge sine mandater i Mette Frederiksens kurv i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2020. Hvad vil du pege på som det vigtigste fodaftryk fra liste Å, og hvordan kan det ses i Nordjylland?
– 70% reduktionsmålet på CO2 er det største resultat. Det er vi meget tilfredse med kom igennem og nu har opbakning fra så godt som alle partier. Selv DF og Venstre støtter nu målet.

– Vi fik vedtaget en skovfond og en grøn fremtidsfond på 25 mia., som er tænkt som støtte til gode klimaprojekter. Jeg vil da gerne opfordre f.eks. bølgeenergianlægget Crestwing i Frederikshavn til at søge fonden, når den tid kommer, ligesom også Ålborg Universitet og dets samarbejdsparter i erhvervslivet er oplagte ansøgere til projekter om ny teknologi og klimatiltag.

– På Mors blev Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi tilgodeset med 2 mio kroner, og vi fik indført 200 millioner kroner om året til udtagning af lavbundsområder, hvor jeg vil arbejde for, at vi bruger jordfordelingsmodellen, multifunktionel jordfordeling, som fungerer med stor succes i Mariagerfjord Kommune. Udtagning af lavbundsområder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser.

Omprioriteringsbidraget på kulturområdet forhandlet væk
I regeringens udspil til finansloven var omprioriteringsbidraget på 2% fastholdt på kulturens område, men gennem forhandlingerne lykkedes det at få det afskaffet.

Susanne Zimmer siger.
– Det er rigtigt godt set med Alternativbriller, at kulturen friholdes for flere besparelser. For os er kulturen noget, vi brænder for og et omdrejningspunkt for hele identitetsdannelsen, hvis man skal sige det lidt højstemt. Vi har gjort noget virkeligt godt for kunst og kultur fra Skagen og museerne i nord over kulturinstitutionerne i Hjørring og Ålborg til Himmerland Teater i syd.

Finansloven og uddannelsesområdet
På uddannelsesområdet er partierne bag finansloven blevet enige om at give et løft til folkeskolen på 275 mio. i 2020 voksende til 800 mio. i 2023, hvilket betyder flere lærere til bl.a. de nordjyske folkeskoler.

På Ålborg Universitet kan man glæde sig over, at taxameterløftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser bevares. Baggrunden for politiseringen af taxameterløftet er den omstændighed, at humaniora og samfundsvidenskaberne modtager et lavt taxameter pr. studerende sammenlignet med sundheds– og naturvidenskaberne. Hvor en statskundskabs– eller danskstuderende giver 31.900 kroner i taxameter, giver en læge– eller ingeniørstuderende mere end det dobbelte – 66.400 kroner.

Det giver naturligvis god mening, at taxametrene er forskellige al den stund, der skal noget mere bekosteligt udstyr til for at læse medicin end for at studere sociologi. Men beslutningstagerne har alligevel hidtil ment, at det lave taxameter til humaniora og samfundsvidenskaberne gik ud over kvaliteten, og de har således hævet beløbet med 5000 kroner pr. bestået eksamen siden 2010. Såfremt det ikke var lykkedes at fastholde taxameterløftet i den endelige finanslov, ville det f.eks. for det samfundsvidenskabelige fakultet på Ålborg Universitet have betydet en mindrebevilling på 22 mio. kroner– svarende i runde tal til 44 årsværk. Det ville være et stort indhug i bemandingen og ville være gået ud over forskningen og undervisningen.

Også uddannelsesloftet lykkedes det Mette Frederiksens støttepartier og Alternativet at få fjernet.

Minimumsnormeringer og udligningsreform
Ud over klimaproblematikken var spørgsmålet om minimumsnormeringer højt profileret i valgkampen. Specielt SF fik det sat på dagsordenen, og Susanne Zimmer udtrykker stor tilfredshed med, at det lykkedes at få taget hul på 3/6 modellen. Hun siger:
– En god start på livet er altafgørende for, at man senere trives. Kommer et barn helskindet gennem de første 1000 dage, er et solidt grundlag etableret for et godt liv derefter.
Der forestår nu nogle forhandlinger med kommunerne om, hvordan finanslovsaftalen skal udmøntes. KL fastholder, at det kommunale selvstyre må betyde, at Folketinget ikke skal blande sig i, hvordan man ude i kommunerne implementerer 3/6 modellen. Det er jeg for så vidt enig i, men der vil SF og EL nok mene noget andet og gå mere hårdhændet til værks og kræve 3/6 modellen indført pr. institution eller måske ligefrem pr. stue.

Vi skal også have defineret, hvad der forstås ved en voksen: tæller køkkenpersonale, rengøring og lederen med i normeringen? Hvad med forskellen på faglærte og ufaglærte?

Hele problematikken om finansieringen skal også ses i lyset af den meget vigtige udligningsreform, fortsætter Susanne Zimmer. Efter hendes opfattelse er den næstefter klimaloven den vigtigste reform i mands minde, og hvis det står til Susanne Zimmer, skal udligningsreformen komme nordjyderne til gode.
Der må overføres kroner fra de rige til de fattige kommuner, herunder mange nordjyske, hvis Alternativet skal lægge stemmer til en udligningsreform.
– Men det bliver noget af et slagsmål mellem kommunerne, og ingen ved for indeværende, hvor det ender, siger Susanne Zimmer.

100 nye sygeplejersker til Nordjylland
Det sidste element i finanslovsaftalen, som Susanne Zimmer fremhæver i interviewet med Netavisnord, er beslutningen om at tilføre sundhedsvæsenet 1000 nye sygeplejersker. Af dem skal ca. 100 ansættes ved de nordjyske hospitaler.

– Findes der så mange ledige sygeplejersker”?
– Nej, svarer Susanne Zimmer. Det bliver noget af et problem på kort sigt at støve dem op, men vi må forsøge at få flere på fuld tid og få færre til at springe fra kort tid efter de er startet på arbejdet efter endt uddannelse. Vi skal have mindre dokumentation og bedre arbejdsforhold. Men nogen let opgave bliver det ikke, slutter det nordjyske folketingsmedlem.