- Økonomi

Velstand og velfærd følges ikke altid ad i de nordjyske kommuner

Author profile

Nordjylland er som bekendt ikke den region med størst velstand i Danmark. Tværtimod. Men hvis man måler velfærden i stedet for velstanden, får man et andet billede, selvom der er forskelle mellem de nordjyske kommuner. Det viser en ny undersøgelse fra tænketanken Cevea.

Velstand og velfærd er ikke det samme. Et område – feks. en kommune – kan godt være præget af høj velstand, men også lav velfærd – og omvendt.
Det viser en undersøgelse, som tænketanken Cevea for nyligt har lavet. I undersøgelsen opstilles følgende kriterier for målingen af velstand: a) Størrelsen af indbyggernes disponible indkomst og nettoformue, b) vækst og jobskabelse (bla. kommunal BNP pr. indbygger, samt c) fattigdom og ulighed (bla. ginikoefficientens størrelse, andel fattige, andel udenfor arbejdsstyrken).
For velfærdens vedkommende opererer undersøgelsen også med tre kriterier: a) børn og unge (bla. normeringen i daginstitutionerne, klassekvotienter, andel ansatte uddannede pædagoger og lærere), b) ældre og sundhed (bla. andel ansatte SUSU’er i ældreplejen) samt c) civilsamfund og livskvalitet (bla. tryghed i lokalsamfundet, oplevet livskvalitet hos borgerne.

De nordjyske kommuner: Velstanden og velfærden
Det kommer sikkert ikke bag på ret mange, at velstanden i de ti nordjyske kommuner (Læsø Kommuner er ikke med i undersøgelsen) ikke ligger i toppen i forhold til landets øvrige kommuner.
Det bekræfter Ceveas undersøgelse da også. Her er den gennemsnitlige velstand målt som et indeks 40 i et indeks gående fra 0 og 100. Kun Rebild Kommune med et indekstal på 43 ligger over landsgennemsnittet på 40, mens de øvrige nordjyske kommuner ligger under (Jammerbugt lavest med et indekstal på 29).

Men det ser meget bedre ud for velfærden i de nordjyske kommuner. Her er landsgennemsnittet indeks 55 (også i et indeksspænd fra 0 til 100), men hele 6 kommuner i Nordjylland ligger over dette gennemsnit med Vesthimmerland som topscorer med et indekstal på 66.

Det er vigtigt at understrege, at når der i denne artikel opereres med et begreb som ”god velfærd” eller ”høj velfærd”, er der tale om et relativt begreb. Velfærdsniveauet for en kommune vurderes jo nemlig i forhold til andre kommuners velfærdsniveau. Derfor kan en kommune med ”god velfærd” have en velfærd, som i indbyggernes øjne i den pågældende kommune findes lav eller under al kritik.

Man kan også få et billede af hvordan det står til med velstanden og velfærden i det nordjyske sammenlignet med de andre kommuner ved at opstille ranglister for henholdsvis velstanden og velfærden i de 94 ud af landets 98 kommuner, der indgår i Ceveas undersøgelse.

De ranglister fremgår af tabel 1, som består af de nordjyske kommuners placering på ranglister for velstand og velfærd for alle landets kommuner, og to ranglister, hvor kun de nordjyske kommuner optræder.

Tallene i tabellen viser, at det overordnede billede af velstand og velfærd i de nordjyske kommuner er, at kommunerne – bortset fra Rebild – på trods af en forholdsvis beskeden velstand er i stand til at skabe en velfærd på et højere niveau, end man skulle forvente ud fra deres velstandsniveau. Placeringerne på landsplan på ”velfærdslisten” er nemlig væsentligt højere end på ”velstandslisten”.

Men det er iøjnefaldende, at den ”rigeste” kommune – Rebild – kun ligger på 6.-pladsen på den nordjyske velfærdsliste, mens to kommuner med lav velstand – Vesthimmerland og Morsø – ligger øverst på samme liste.

Det er endda sådan, at Vesthimmerlands kommune ligger helt oppe på 4. pladsen blandt alle landets kommuner på velfærdsranglisten, selvom kommunen er helt nede på 79. pladsen på velstandslisten.
Det samme gælder Morsø Kommune, som på trods af en lav placering som nr. 86 på den landsdækkende velstandsliste, scorer en høj placering som nr. 12 på velfærdslisten.

Der er altså kommuner, som på trods af en beskeden velstand er i stand til at skabe en relativ høj velfærd for børn i daginstitutioner, skoleelever og/eller ældre.

Det er klart, at de borgere – også i Vesthimmerlands kommune – der i øjeblikket pga. kommunale besparelser kan se frem til forringet ældreservice, skolelukninger, nedskæringer i daginstitutioner og skoler, stop for nødvendige anlægsarbejder osv. har svært ved at se, at velfærden skulle være specielt høj i deres kommune. Men nøgleordet er her som tidligere nævnt ”relativ”: Relationen målt i forhold til det, man kunne forvente på baggrund af de nordjyske kommuners lave velstand.

God velfærd for børn og unge, dårlig for ældre
Og hvad er det så, der trækker de nordjyske kommuner op på den generelle landsliste over velfærd? Svaret er, at det er velfærden for børn og unge. I forhold til landets øvrige kommuner er der generelt en relativ høj dækning af lærere og pædagoger i skoler og daginstitutioner og relativt lave klassekvotienter. Feks. står Aalborg Kommune som nr. 1 på ”børne- og ungeranglisten”, og Vesthimmerland som nr. 4 og Jammerbugt som nr. 9. Lavest ligger Frederikshavn med en 38. plads og Rebild på en 24. plads.

Anderledes forholder det sig, når de nordjyske kommuner måles på ældrevelfærd ud fra andelen af SOSU’er i ældreplejen, andel af patienter uden fast læge og ventetidens længde på at komme til psykolog. På ranglisten her indtager Jammerbugt en lidet flatterende 93. plads, Brønderslev en 91. plads og Thisted en 88. plads. Højeste score af de nordjyske kommuner er Hjørring med en 46. plads og Aalborg med en 54, plads.
Hvis man ønsker at bosætte sig i Nordjylland og tilhører gruppen af ”ældre”, skal man altså tænke sig om, dels om man har lyst til at bosætte sig i Nordjylland, dels hvilken af de nordjyske kommuner, man vil foretrække at bo i, fordi man skal regne med at blive mødt af en forholdsvis begrænset velfærd.

Foto Wikimedia Commons. Gerd Altmann

Hvorfor følges velstand og velfærd ikke altid ad?
Umiddelbart skulle man forvente, at kommuner med høj velstand leverer mere velfærd til deres borgere, og dem med lav velstand en lavere velstand.

Hovedforklaringen – men der er naturligvis også andre forklaringer – på, at det ikke altid er tilfældet, er, at de politiske prioriteringer på velfærdsområdet i de nordjyske kommuner er forskellige.
Her vil en åbenlys hypotese være, at de socialdemokratisk ledede kommuner vil have højere velfærd end dem med en borgerlig borgmester.
Men Aalborg, Frederikshavn og Hjørring kommuner har i mange år været socialdemokratiske højborge, uden at det har sat mærkbare aftryk på deres velfærdsniveau. For Frederikshavns vedkommende kan det ”undskyldes” med, at velstanden hører til de laveste i landet, men som det fremgår af tabel 1 befinder de borgerligt ledede kommuner Morsø og Vesthimmerland sig på samme lave velstandsniveau, men scorer alligevel højt på velfærdslisten.

Så når man betragter kommunernes velfærdsniveau, synes der – i hvert fald i Nordjylland – ikke at være markante ideologiske/politiske forklaringer på det velfærdsniveau, som de enkelte kommuner vælger at ligge på.

——–
Topfoto Wikimedia Commons

0 0 votes
Article Rating

Om skribenten Bertil Mortensen

Læs alle artikler af Bertil Mortensen
Subscribe
Notify of
guest
0 Comments
Inline Feedbacks
View all comments