Hadforbrydelser

Næsten dagligt kan man høre om mennesker, der er udsat for hadefulde udsagn, vold, hærværk og trusler, fordi de er medlemmer af en bestemt gruppe – oftest et mindretal. Eller med andre ord udsat for hadforbrydelser. Antallet af registrerede hadforbrydelser i Danmark er steget de senere år. Men hvad er hadforbrydelser, hvilke typer findes der, hvor stort er antallet, og hvad kan der gøres for at formindske det?

”Pak dit lort og skrid hjem, og pak din familie med, de er ikke velkomne her”. Ordene blev råbt af en mand iklædt en T-shirt med påskriften ”Fuck Islam” til folketingsmedlem Sikander Siddique (De Grønne) og hans forældre på gaden efter Folketingets åbning i oktober 2021.
Den råbende mand blev meldt til politiet for overtrædelse af Straffelovens §266b (den såkaldte racismeparagraf – se nedenfor), som bla. omhandler straf for forhånelser af andre mennesker pga. deres race, etnicitet mm.
Om rigsadvokaten fandt forbrydelsen grov nok til at kunne bære en tiltale efter §266b og dermed blive kategoriseret som en mulig hadforbrydelse, vender vi tilbage til.

Hvor mange hadforbrydelser, der er registreret i 2021 er ikke offentliggjort endnu, men antallet af registrerede hadforbrydelser var i 2020 på 635. I 2017 var tallet 446, så der er tale om en vækst i antallet på 42%.
Det fremgår af Rigspolitiets seneste årsrapport om hadforbrydelser.
I Nordjylland skete der dog der kun en vækst i samme periode fra 29 til 31 hadforbrydelser, og i forhold til 2019 et fald fra 38 til 31 sager.

Men ligesom de fleste af andre former for kriminalitet findes der også her et mørketal – altså forbrydelser, der ikke kommer til politiets kendskab og derfor ikke bliver registreret. Det kan bla. være, fordi ofrene ikke tør anmelde dem, eller fordi de ikke tror, det vil føre til noget at gøre det, eller fordi nogle af de personer, som hyppigt er udsat for forbrydelserne, efterhånden bliver nærmest immune overfor f.eks. hadefulde ytringer.

Andre undersøgelser end Rigspolitiets viser nogle andre tal for hadforbrydelser, fordi de bruger en anden metode i deres undersøgelser. Bla. udgiver Justitsministeriet årligt en rapport om, hvor mange personer der efter deres egen vurdering i årets løb har været udsat for forskellige former for kriminalitet, herunder hadforbrydelser. Den seneste rapport indeholder tallene for 2020. Det fremgår af den, at hele 42.000 mener, at de har været udsat for en hadforbrydelse, enten i form af hadefulde ytringer på internettet (21.000) eller er blevet udsat for vold eller hærværk, som bunder i deres race/etnicitet, seksuelle orientering eller religiøse overbevisning.

Hvad forstår man ved hadforbrydelser?
Når politiet opgør antallet af hadforbrydelser, baseres det på følgende definition: ”En hadforbrydelse er et strafbart forhold, der har baggrund i gerningspersonens opfattelse af den forurettedes race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller sexuelle orientering”. Der er altså to elementer i hadforbrydelsen: Et strafbart forhold kombineret med et hadmotiv.

Den strafbare handling kan være en overtrædelse af straffelovens §266b, (den såkaldte racismeparagraf) hvor det hedder: ”Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år”.

Eller også kan den strafbare handling være en overtrædelse af straffelovens forskellige paragraffer om vold, trusler og hærværk, som udføres motiveret af had til en gruppe (f.eks. en seksuel minoritet), som offeret tilhører.

Desuden kan den strafbare handling bestå en overtrædelse af Loven om forbud mod forskelsbehandling på grund af ”race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse”. Det kan feks. dreje sig om at nægte bestemte mennesker eller grupper adgang til diskoteker på baggrund af deres race mm.

Kategorier af sager
Ikke alle registrerede hadforbrydelsessager munder ud i en straffesag. Men af de 635 registrerede sager i 2020 blev 314 af dem oprettet som straffesager. Det er en stigning på 35 % i forhold til 2017. Og flere af de sager, der ikke i første omgang blev det, er senere blevet konverteret til egentlige straffesager.
Hadefulde ytringer efter § 266b udgjorde med en andel på 39 % (122 sager) den største kategori af typer straffesager om hadforbrydelser i 2020, mens andelen i 2017 ”kun” var på 21 % (48 sager). Vold og hærværk motiveret af had til en person eller gruppe pga. ofrenes race osv. udgjorde hver 17 % af typerne af hadforbrydelser.

Motiverne til at begå hadforbrydelser
I Rigspolitiets årsrapport for 2020 deler man hadforbrydelserne op i 3 forskellige kategorier bestemt af, hvad motivet for hadforbrydelsen er (se figuren nedenfor). I 2020 udgør de racistisk motiverede sager langt den største kategori af de registrerede hadforbrydelser: 360 sager, svarende til en andel på 57 %. Den næststørste kategori med 194 tilfælde er de forbrydelser, der er religiøst motiverede. (= 31 %), og den sidste kategori er de seksuelt motiverede sager (primært rettet mod homoseksuelle), hvor tallet er 79 (12 %).

Blandt de religiøst motiverede sager har de fleste hadforbrydelser i perioden 2017-20 været rettet mod Islam (360 sager) og Jødedom (194 sager).

Gerningsstederne
Der hvor de fleste hadforbrydelser blev begået i 2020, er på såkaldt offentligt tilgængelige steder (feks. i supermarkeder, på gader og pladser, i offentlige transportmidler ol.). De udgør 43 %.
Internettet er det andenstørste gerningssted med en andel på 26 %. Men antallet er her steget kraftigt med 124 % fra 2017 til 2020. På internettet udgør hadforbrydelserne på de sociale medier over halvdelen af det samlede antal, men det er hadforbrydelserne via SMS og e-mail, hvor den største vækst er sket: I 2017 var der registreret 5 sager, mens tallet for 2020 var 57.

Gerningspersonerne – hvem er de?
Når man vil have et indtryk af, hvem det er, som typisk f.eks. sender hadefulde de ytringer afsted, får mange på nethinden et billede den midaldrende, hvide mand, som sidder med sin computer i sin kælder og øser sin galde ud over sine ofre – et kældermenneske, som forfatteren Carsten Jensen nok ville kalde ham.

Om gerningsmanden sidder i en kælder, når han begår sine forbrydelser, skal være usagt, men mændene er i hvert fald klart i overtal blandt dem, der i 2020 blev sigtet for hadforbrydelser. Nærmere bestemt hele 92 %.
At han tillige er midaldrende er ikke skudt helt ved siden af: Gennemsnitsalderen for de sigtede er 40 år.

90 % af de sigtede gerningsmænd har dansk statsborgerskab (både fra fødslen og opnået senere i livet).

Og ofrene – hvem er de?
Det er en almindelig opfattelse i den offentlige debat, at kvinderne er i overtal blandt ofrene. Men de udgør 43 % af ofrene. Til sammenligning var andelen af kvindelige gerningspersoner som nævnt kun på 8 %!

Hvis man ser på ofrenes statsborgerskab er 30 % ikke- danske statsborgere. Men de udgør altså kun 10 % af gerningsmændene.

Hvad er der gjort?
Det skal siges, at regering og støttepartier har taget en række initiativer til bekæmpelse af hadforbrydelser:
I foråret 2021 vedtog et flertal i Folketinget et regeringsforslag til straffelovens §81 stk. 6 om, at det ved strafudmålingen skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse begås med baggrund i offerets handicap. Dermed blev handicap i straffeloven – hvad angår strafskærpelsesgrund – ligestillet med forbrydelser, som har baggrund i offerets etniske oprindelse, tro, og seksuelle orientering.

I december 2021 vedtog et flertal i Folketinget et forslag fremsat af regeringen i oktober 2021, at handicap også skrives ind i straffelovens §266b (racismeparagraffen), således at det også bliver strafbart at fremsætte hadefulde ytringer mod handicappede. Også ”kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteristik” blev her en del af racismeparagraffen og samtidigt også skrevet ind i Straffelovens §81, stk. 6 om skærpet straf for hadforbrydelser.

I november 2021 indgik regeringen og Enhedslisten, SF og Radikale en aftale om en tilføjelse til straffelovens §81, således at der også er tale om en hadforbrydelse – og dermed også en skærpende omstændighed – selvom om forbrydelsen kun “delvist” – og ikke kun som tidligere ”helt” – er motiveret af had og har baggrund i f.eks. etniske oprindelse, tro osv.
Aftalen blev i december vedtaget af et stort flertal i Folketinget.

I januar 2022 blev der lavet en aftale mellem regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne om at lave en handlingsplan mod racisme, som bla. skal omfatte hadforbrydelser, diskrimination mm.
At Danmark formulerede en handleplan har været efterlyst af bla. FN og Institut for Menneskerettigheder, for Danmark har været et af kun 12 af 32 europæiske lande, som indtil nu ikke har vedtaget en sådan plan.
Kortet nedenfor – udarbejdet af Institut for Menneskerettigheder – viser hvilke lande, der allerede har en handleplan, hvilke lande der ikke har og hvilke, der er på vej.
Med vedtagelsen af aftalen i januar kan Danmark nu skifte den gule farve på kortet med en lyseblå – ”på vej”.

Ligeledes i januar 2022 lancerede regeringen en handlingsplan med 15 konkrete initiativer mod antisemitisme. Et af disse er, at der skal være obligatorisk undervisning i folkeskolen og gymnasier om bla. Holocaust – et krav, som nok ikke vil få den store betydning, da det er svært at forestille sig, at det ikke allerede finder sted i uddannelsesinstitutionernes historietimer.
Og selvom der ligger gode intentioner bag handleplanen, kan det undre, at der laves en særlig handleplan mod antisemitisme, for – som det er dokumenteret af Rigspolitiets statistik, som er refereret tidligere i denne artikel – er det langt fra alene jøder, som er udsat for hadforbrydelser. Det gælder som bekendt også muslimer og seksuelle minoriteter.

Institut for Menneskerettigheder: – forhåbninger
Vi har spurgt Rasmus Brygger, chefkonsulent og teamleder i Institut for Menneskerettigheder, om, hvordan han vil vurdere den mulige effekt af de vedtagne handleplaner.
– Baseret på det, der hidtil er kommet frem om indholdet af planerne, er det helt klart vores forhåbning, at der kommer nogle virkningsfulde tiltag ud af dem, og at der nu bliver mulighed for at lave noget, der kan rykke.
Handleplaner alene løser jo ikke problemet, men de er en rigtig god anledning til, at der rent faktisk bliver gjort noget ved problemerne. Vi mangler feks. viden om, hvad årsagerne til det store mørketal er, og hvordan vi får registreret flere af de hadforbrydelser, som rent faktisk finder sted. Her er et stort arbejde for myndighederne at gå i gang med.

– Hvilke udfordringer ser du generelt, når vi taler om hadforbrydelser?
– En af udfordringerne er uoverensstemmelsen mellem de mange, som oplever at blive udsat for en hadforbrydelse og de relativt få anmeldelser, der er. Og af de anmeldte personer er der kun få, som bliver sigtet. Et af midlerne til at formindske denne diskrepans er feks., at der iværksættes en større oplysningsindsats om, hvilke rettigheder man har som offer for en hadforbrydelse, og om hvordan man kan anmelde den.
Men lige så vigtigt er det, at man arbejder hårdt fra politiets, anklagemyndighedens og domstolenes side for at sikre, at der også falder dom for disse forbrydelser – forudsat selvfølgelig, at der et retsligt grundlag for det.

Blev ”råbemanden” sigtet?
Vi vender til sidst tilbage til spørgsmålet om, Rigsadvokaten fandt grundlag for at sigte manden, der verbalt overfaldt Siddique og hans forældre.
Svaret er nej. Rigsadvokaten fandt ikke ”råbemandens” udtalelser grove nok.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen