Kommunalreformen – en evaluering i (u)tide

Aalborg Kommune og Region Nordjylland.
Ved kommunalreformen 2007 ændredes det politiske landskab i Danmark sig betydeligt. Antallet af kommuner blev reduceret, kommunerne blev væsentligt større og amterne blev nedlagt og afløst af 5 regioner. Tilsammen var det en af de største ændringer af det politiske liv i Danmark i nyere tid.

Siden da har reformen ikke været diskuteret i større grad, selvom konsekvenserne mærkes dagligt. Netavisnord synes, at det nu er på tide med en debat. Hvad er konsekvenserne af ændringerne? Hvordan går det i de nordjyske kommuner? Hvordan er det gået de kommuner, der blev nedlagt og lagt under større kommuner? Hvordan oplever befolkningen ændringerne? Hvad betyder nedlæggelsen af amterne?

I dag stiller vi skarpt på henholdsvis de nye kommuner i Aalborg Kommune og Region Nordjylland.
Hvad har overgangen fra amt til region betydet?
Og hvordan er det gået de tre kommuner, der blev indlemmet i Aalborg Kommune ved reformen i 2007 – Nibe, Hals og Sejlflod?

Aalborg Kommune med omkring 215.000 indbyggere er den tredjestørste kommune i Danmark, målt på indbyggertal. I dag bor lidt over 140.000 i Aalborg/Nørresundby, mens cirka 75.000 bor i mindre byer eller på landet. Kommunen er langt større end strukturkommissionens foreslåede idealstørrelse på 30.000 indbyggere. Hvordan opleves det i yderområderne?

Landsbyrepræsentanten
Leo Helmer er fungerende formand for LAK – Landsbyerne i Aalborg Kommune, en forening, der varetager de mindre byers interesser i Aalborg Kommune. Leo Helmer bor selv i Vokslev, der tidligere var den del af Nibe Kommune.

– Hvordan oplever du – og LAK – landsbyernes mulighed for indflydelse i Aalborg Kommune?
– Jeg må nok indrømme, at jeg er overvejende positiv, jeg har ikke så meget dårligt at sige. Tidligere – i Nibe Kommune – var der noget, der hed Link, hvor man kunne søge penge. Det brugte kommunen som undskyldning, alting blev sendt ind under Link – om det så var penge til en ny børnehave.
Der var ikke mange penge i Nibe Kommune, der er langt større muskler i Aalborg Kommune. I Nibe Kommune var der 150.000 kroner til deling mellem 13 landsbyer i kommunen.
Man kan selvfølgelig altid diskutere fordelingen. Der er afsat 7½ millioner til landsbyerne i Aalborg Kommune, der er 35.000 indbyggere. Det vil sige at landsbyerne udgør en syvendedel af indbyggerne i kommunen. Vi får selvfølgelig ikke en syvendedel af midlerne – men vi skal heller ikke have kulturhuse i alle landsbyer…
Det er svært at vurdere fordelingen – der er jo også en 11-12 vækstbyer i kommunen, som LAK ikke har noget med at gøre. Så som helhed: der er gode muligheder for at søge puljer og støtteordninger, f.eks. til landsbypedeller – men selvfølgelig synes vi, der kommer for få midler.

– Hvad kan LAK gøre for at få mere ud af Aalborg Kommune?
– Vi presser på, hvor vi kan se, at der sker uretfærdigheder. F.eks. har vi lavet et høringssvar til kommunens oplæg om kulturpolitikken i Aalborg Kommune. Her er landdistrikterne skrevet helt ud af oplægget. Selvfølgelig er det, der sker i landdistrikterne ikke lige så finkulturelt som det, der sker i Aalborg. Men landdistrikterne har en kultur, som er væsentlig at bevare og udbygge. Der er en anderledes livsindstilling, anderledes holdninger og værdier, og selvfølgelig skal kommunens kulturpolitik tage højde for det. Høringssvaret er nu i politisk behandling, det bliver spændende, hvad der kommer ud af det.

– Hvordan oplever LAK kontakten med Aalborg Kommune?
– Selvfølgelig er det hele blevet mere centraliseret. Man møder ikke længere lige forvaltningschefen nede i Brugsen, som man kunne i Nibe. I bund og grund er det nok meget godt, det er mere demokratisk, der er ikke muligheder for at lave hemmelige aftaler på samme måde som før. Og vi synes ikke, Aalborg Kommune er svære at komme i kontakt med. Vi har aldrig haft et problem.
Man skal tænke på, at med reformen i 2007 var det første gang, at Aalborg Kommune for alvor fik et kæmpestort landdistrikt.
Det har selvfølgelig været en stor ændring og det har krævet en kæmpe omstillingsproces. I starten var det lidt famlende, men ved hver ny byrådssamling er der lagt lag på lag. Vi har lige afsluttet en proces om landdistriktspolitikken, det har været en god proces med fin åbenhed fra kommunens side. Det er nok ikke gået helt som LAK kunne ønske sig,

– Så generelt oplever Nibe ikke problemer med at være en del af Aalborg Kommune?
– Nu er Nibe by jo ikke en del af LAKs område, så det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Jeg tror da nok, at der stadig er en del murren i krogene i Nibe by, hvor man jo var vant til at have et rådhus. Men landsbyerne i den gamle Nibe Kommune har et fjordlandssamarbejde med alle landsbyer i Nibe Kommune, det er rigtigt velfungerende – og hvor kontakten til Aalborg er udmærket.

– Er LAK tilfreds med forholdene for den kollektive trafik i landdistrikterne?
– Nej, selvfølgelig ikke. Kollektiv trafik er altid et problem i landdistrikter. Og lige netop afsnittet om kollektiv trafik er et af de mest upræcise og ukonkrete i kommunens nye landdistriktsplan.
Vi kan jo godt se det ufornuftige i, at store busser kører rundt på landevejene med 2 passagerer i hver. Mobilitetsplan 2040 stiller retningslinjer op for fremtidens trafik, her satser man meget på elcykler. Men der skal jo også være steder, man kan køre på dem, og det kan være lidt problematisk ude på landet, hvor der ikke er mange cykelstier, og hvor gadelysene ofte er pillet ned. Der er nogle spændende planer med flexbus, som man kunne bruge mere. Kendskabet er for lille – og valget af navnet flexbus er uheldigt, fordi man har erfaringer med noget, der hed flextur, som ikke fungerede så godt.
Men generelt føler vi, at vi i landsbyer og landdistriktet har gode forhold, mange ting er blevet hørt – og vi ser frem til det fremtidige samarbejde.

Landmanden
Ude omkring er der ikke udelt tilfredshed med deltagelsen i Aalborg Kommune. Ejnar Bech, som er deltidslandmand i Sulsted, et af de nordligste områder i kommunen, er ikke tilfreds med kontakten til og samarbejdet med miljøafdelingen.
– Jeg bor i Aalborg Kommune, og det er jeg rigtig godt træt af! Aalborg har ikke den store forståelse for de lokale forhold på landet. De lokale vandløbslaug bliver ikke hørt. Kommunen vil suverænt bestemme, hvordan åerne skal renses, hvordan vandet skal løbe, hvordan græsset skal slås. Lidt større lydhørhed ville være dejligt. Til gengæld vil det være rigtig godt for byen, hvis vi igen får en togstation.

Den fhv. borgmester
Bent Sørensen er socialdemokrat. Han sad i byrådet i Hals Kommune og var borgmester fra 1998-2007. Han blev således den sidste borgmester for Hals Kommune.
Hals Kommune blev oprettet ved reformen i 1970, og i 2007 blev Hals Kommune – med blandt andet byerne Ulsted, Vester Hassing, Øster Hassing og Gandrup – en del af Aalborg Kommune – i lighed med Nibe Kommune og Sejlflod Kommune.
I dag bor Bent Sørensen i Nørresundby, så han er personligt rykket tættere på Aalborg Kommune.

– Gik du ind for at Hals Kommune blev en del af Aalborg Kommune i 2007, Bent Sørensen?
– Nej, jeg var imod. Vi havde en afstemning, og der var der absolut flertal for, og selv om den kun var vejledende, rettede vi os selvfølgelig efter den. Det eneste alternativ var at gå sammen med Dronninglund og Sæby. Det var heller ikke tillokkende. Hals har aldrig haft særlige relationer til Sæby.
Strukturkommissionen lagde jo op til, at idealstørrelsen for en kommune ville være omkring 30.000 indbyggere, 50.000 var for meget. Og det var jo ikke lige den størrelse, Aalborg Kommune ville blive til. At der var flertal for Aalborg alligevel skyldtes nok især forventninger om økonomien. Men Hals havde en stærk økonomi, vi kunne have sat skatten op, vi havde lavere skatteprocent end andre nordjyske kommuner. Så egentlig var der ikke set ud fra et økonomisk synspunkt nogen grund til en kommunesammenlægning. Der sad forskere i strukturkommissionen, der måske kunne have udtrykt deres modstand klarere. Men i strukturkommissionens 2 store bind står indvendingerne med reformen langt henne i bind 2…

– Jeg kan selvfølgelig som socialdemokrat kun være tilfreds med den parlamentariske situation, det har aldrig været bedre.
Vi havde også en fin proces i partiet op imod reformen. Ole Stavad var politisk ordfører og Frank Jensen kommunalpolitisk ordfører, det var et par gode nordjyder på centrale pladser!

– Men i det hele taget var det reformen, jeg var imod. Jeg så hellere kommunerne nedlagt og amterne bevaret!
Min senere erfaring fra arbejdet i Regionsrådet har skærpet min opmærksomhed på, at sygehusvæsenet ikke kan drives uden større enheder. Amterne fungerede glimrende, Løkke var imod regionerne, Venstre havde mange folk i amtsrådene – men det var Anders Fogh, der bestemte.

– Men de fleste i Hals Byråd stemte ud fra økonomien – ikke demokratiet eller historien?
– Sådan kan det siges.

– Er økonomien blev bedre for den gamle Hals kommune?
– Nej, de fleste er nok blevet skuffede. Staten har gravet et hul på 2 % om året. Og de har bare gravet dybere og dybere. Nu er udgravningen stoppet, men hullet bliver først fyldt op igen i 2030 – under forudsætning af, at de borgerlige partier vil være med til at stoppe hullet. Kommunerne får ikke penge til de opgaver, der skal løftes, antallet af ansatte er faldet, som især Pia Olesen Dyhr klart har dokumenteret. Servicen er forringet. Og det bliver især overladt til de arbejdsløse at betale. En omvendt Robin Hood.

– Og Hals blev ikke hovedstad i Aalborg Kommune?
– Nej – indflydelsen er nok forringet. I starten var det Henning G., der styrede med hård hånd ud fra et mantra om at overholde budgettet.

– Har du stadig kontakt til Hals i dag?
– Forbavsende lidt, faktisk. Jeg er stadig medlem af partiforeningen, hvor der er mange glimrende folk. Og jeg kan se, at det gamle rådhus i Gandrup bliver udnyttet glimrende som lægehus, foreningshus og med et stort og godt lokalhistorisk arkiv – hvor man blandt andet opbevarer papirerne fra Hals Kommunes tid.

Græsroden
Louise Faber fra Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholm-linjen ser klart kommunalreformen og ikke mindst nedlæggelsen af amterne som en væsentlig forudsætning for gennemførelsen af – og ikke mindst hindring for den folkelige modstand mod – en tredje forbindelse over Limfjorden med en linjeføring over Egholm.

– Hvorfor betød nedlæggelsen af amterne ringere mulighed for at arbejde i en græsrodsbevægelse som Borgerbevægelsen?
– Det, der sker, er, at beslutninger vedrørende større statslige anlægsarbejder, som f.eks. statslige motorveje, bliver flyttet fra amtsligt regi til statsligt regi, og det praktiske arbejde lægges i Vejdirektoratet. Ved den ændring får man ikke lavet en ny lovgivning om, hvordan processen skal være.
Under amterne blev der lavet en VVM-redegørelse, og der var en klagemulighed for borgerne gennem et klagenævn. Dengang kunne VVM-redegørelsen tilsidesættes. Ved amternes nedlæggelse forsvandt den retssikkerhedsgaranti, som klagemuligheden er. Det er en meget stor forringelse af vores demokrati og borgernes retsstilling. Der er nu ingen klarhed over, hvordan man skal lave en VVM-redegørelse. Det er nævnt i bemærkningerne til loven, at det skal ligne en rigtig VVM-proces, men ikke vedtaget ved lov.
Man laver altså en ”look-alike-proces”, hvor man samtidigt har fjernet klageadgangene. Den proces har ingen demokratisk legitimitet. Sådan har det været siden 2007. Det har betydning for alle anlægsarbejder – motorveje, metroring, vindmøller m.v.

– I Nordjylland har det så mest aktuel betydning for den tredje Limfjordsforbindelse?
– Ja. Amtet var i gang med en VVM-redegørelse, fordi den forrige var tilsidesat af daværende klagenævn, da amtet blev nedlagt. Vejdirektoratet skulle gøre arbejdet færdigt. Man lavede så en look-alike-høring. Det har været virkeligt hårdt for de mange 1000 berørte beboere på og langs linjeføringen. De har levet i usikkerhed i over 10 år, uden at kunne foretage sig noget retsligt. De er stavnsbundne ved deres ejendomme, og frygter for en fremtid med vejstøj og manglende grønne arealer.

– Nu er processen samtidigt blevet ret uigennemsigtig. Det er kompliceret at finde ud af, hvad der skal ske, og hvilke muligheder der er. Selv en jurist som jeg kan nemt fare vildt. Senest er der heldigvis kommet en åbningsskrivelse fra EU til Miljø- og fødevareministeriet, som påtaler, at der ikke findes klagemuligheder.

– Efter min opfattelse har nedlæggelsen af amterne haft store negative konsekvenser – også nogle, som man måske ikke tænker på i det daglige. Det har på mange områder indskrænket demokratiet, indsigten og klagemulighederne. Det har betydet en lukket proces, hvor en ny form for offentlig lobbyisme pludseligt har fået meget gode betingelser. Her navnlig anført af Aalborg Kommune, Aalborg-alliancen og Region Nordjyllands Komiteen en tredje limfjordsforbindelse.nu. Det er på bekostning af borgerne, der uden risiko kan ignoreres af beslutningstagerne, når der ingen klageadgange er, slutter Louise Faber.