Nordjyskes ukritiske syn på Natos 2%’s krav

Nordjyske Stiftstidende er den altdominerende avis i landsdelen. Chefredaktøren er tilsyneladende bevidst om avisens monopolagtige status og fremhæver, at der stilles kritiske spørgsmål til alle uanset partifarve eller indstilling. I en tidligere udgave af Netavisnord er det imidlertid blevet dokumenteret, at Nordjyskes nyhedsformidling i minksagen har en påfaldende, politisk blå slagside.

I nærværende artikel påvises det, at den blå ensidighed ikke kun gælder minksagen, men også noget så forskelligt herfra som avisens syn på international politik. En kritisk analyse af Nordjyskes behandling af Natos krav om, at medlemslandene skal yde 2% af deres BNP til militæret, afslører, at avisen ikke lever op til egne krav om at stille kritiske spørgsmål uanset partifarve.

Nordjyskes chefredaktør gør i en leder en dyd ud af, at avisen hverken er rød eller blå. Han skriver: ”Nordjyske stiller kritiske spørgsmål til både blå og røde og alt derimellem, fordi det er opgaven for et frit og uafhængigt medie”. (22.11.2020)

Samme dag præsenterer avisen sine læsere for en artikel med overskriften ”Hård kritik fra Nato…”

Natos 2 % ’ krav ikke til kritisk diskussion
Journalisten har her begået en tekst, som er klinisk renset for enhver kritik af Natos krav om, at medlemslandene skal yde 2% af deres BNP til militære formål. Artiklen genfortæller – uden at problematisere det – Natos synspunkt om, at Danmark ikke øger sit forsvarsbudget tilstrækkeligt, og at Rusland er den aggressive part i international politik. Og til støtte for sit synspunkt har skribenten indhentet understøttende belæg fra to eksperter, som er kendte for deres koldkrigsagtige og ukritiske holdning til Nato og USA’s oprustningsønsker.

Journalisten har ikke gjort sig den ulejlighed at henvende sig til forskere, der kunne sætte en anden diskurs end den, man inden for studiet af international politik kalder den realistiske skole, og som de to citerede forskere begge er elever af.

Natos militærbudget 10 gange så stort som Ruslands
Hvis Nordjyskes skribent for det første havde gjort sig den ulejlighed at sammenligne Natos og Ruslands militærbudgetter, ville han være kommet frem til, at Natos er mindst 10 gange så stort som Ruslands, hvis militærbudget er på niveau med UK’s. Han ville deraf kunne konkludere, at 2%’s målsætningen er udtryk for en hovedløs og vanvittig oprustningsstrategi, som intet har at gøre med sikkerhed og afskrækkelse, men som kun tjener det formål at øge indtjeningen og beskæftigelsen i det amerikanske militærindustrielle kompleks, som formentlig i påkommende tilfælde ville skulle levere det militær isenkram til Danmark.

Dertil kommer, at en forøgelse af forsvarsbudgettet vil føre til nedskæringer andre steder i statens budget. Den vinkel mangler også at blive konkretiseret i artiklen.

Nato den aggressive part siden Murens fald

For det andet er artiklen historieløs. Journalisten kolporterer ukritisk det Nato-synspunkt, at Rusland er den aggressive part og derfor skal afskrækkes. En sammenligning mellem et Europakort anno 1989 og i dag ville for selv det utrænede øje afsløre, at store dele af det østeuropæiske område, der tidligere var (sovjet)russisk interessesfære, i dag er indlejret i Nato: Baltikum, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien m.fl.

Så set med russiske briller, som er totalt fraværende i artiklen, er Nato den aggressive part efter murens fald, og russerne har i stigende grad følt sig inddæmmet. Hvortil kommer, at Nato også har et godt øje til de tidligere Sovjetrepublikker Ukraine og Georgien, hvor russerne så har sat hælene i, hvilket blandt andet førte til annekteringen af Krim. Der har USA og de enøjede Natotilhængere naturligvis en kritisk pointe, men det havde klædt Nordjyskes journalist, om han også perspektiverende havde spurgt ind til f.eks. den amerikanskstøttede, israelske besættelse af Vestbredden.

Anders Fogh Rasmussen og Irakkrigen
Endelig mangler der for det tredje i den grad en kritisk vinkel på Anders Fogh Rasmussen og Danmarks deltagelse i Irakkrigen. Artiklen forbigår helt den omstændighed, at krigen, som USA roste Danmark for at deltage i, var folkeretligt ulovlig og var en ren imperialistisk besættelse med det formål at skaffe olie til Vesten. Krigen havde en høj pris og kostede en del danske soldater livet, men på det personlige plan fik Anders Fogh Rasmussen som tak herfor senere foræret en Natogeneralsekretærpost af Bush junior. Og at fremhæve Danmarks deltagelse i bombningen af Libyen uden at fortælle læserne om konsekvenserne i form af en stat, der er faldet totalt fra hinanden, og hvor lovløsheden og menneskesmuglerne har kronede dage, er ikke ordentlig journalistik.

VKO jubler
Det er svært at se, at Nordjyskes Natoartikel lever op til de ambitiøse krav om at være kritisk over for både blå og røde synspunkter, som chefredaktøren fremsætter i lederen. Michael Åstrup Jensen, Naser Khadar og Søren Espersen må juble over teksten!

Netavisnord har forgæves forsøgt at indhente en kommentar fra Nordjyske.