Svingvælgeren

EP – valget viste, hvordan vælgerne svinger, og hvordan Europaparlamentsvalget først og fremmest var et midtvejsvalg. Især i rød blok var der opbrud, og Socialdemokraterne blev straffet for at være gået i regering med Venstre og Moderaterne. Vi mangler endnu en næranalyse af vælgervandringerne.
Politologerne Kasper Møller Hansen og Rune Stubager – henholdsvis Københavns og Århus Universiteter – har i værket ”Partiledernes kamp om midten” analyseret vælgeradfærden ved folketingsvalget i 2022. De kommer frem til, at mobiliteten i vælgerkorpset aldrig har været større, og at personfaktoren synes at spille en større og større rolle i dansk politik. Nordjyllands Storkreds tiltrækker sig særlig opmærksomhed.

Socialdemokratiet sidder på 1/3 af mandaterne i Nordjyllands Storkreds
Af tabel 1 fremgår det, at mandaterne i Nordjyllands Storkreds ikke overraskende for en tredjedels vedkommende gik til Socialdemokratiet med Venstre og nystiftede Danmarksdemokraterne på de næste pladser. De øvrige partier fik max. 1 mandat i Nordjylland.

Mere end halvdelen af vælgerne skiftede parti
I tabel 2 analyseres vælgernes vandringer på landsplan fra valget i 2019 til valget i 2022. Tabellen viser bruttovandringerne, dvs. både hvor meget et parti har vundet, og hvor meget det har tabt samt hvilke partier, der henholdsvis har givet stemmer til og fået stemmer fra et bestemt parti.

F.eks. stemte 19,2 % af vælgerne på Socialdemokratiet i både 2019 og i 2022. Derudover fik partiet eksempelvis 1,3 % fra RV og 1,6 % fra SF. I alt fik Socialdemokratiet 27,5 % af de afgivne stemmer. Omvendt afgav Socialdemokratiet f.eks. 0,2 pct. til RV og 1,2 % til SF – vælgere der i 2019 stemte på liste A.

9 % af de vælgere, der stemte på Venstre i 2019, stemte også på partiet i 2022. Derudover fik Venstre stemmer fra De konservative (0,8 %) og DF (0,4 %). I alt 13,3 %.

Til gengæld afgav Venstre eksempelvis 2,7 % til Danmarksdemokraterne og 2,5 % til LA. I alt mistede Venstre 8,4 % ved valget 2022.

Sammenlagt skiftede godt halvdelen af vælgerne parti mellem folketingsvalgene i 2019 og 2022. Det er rekord. Så mange marginalvælgere var der end ikke ved jordskredsvalget i 1973. Det er dog værd at bemærke, at mobiliteten i vælgerkorpset hovedsageligt sker inden for de to blokke, jf. figur 1, mens skiftet mellem blokkene holder sig omkring 10 %.

Fra classvoting til issuevoting
Sammenlignet med tidligere er antallet af marginalvælgere markant, hvilket hænger sammen med, at det klassiske 4-partisystem i stigende grad er blevet udfordret. Frem til ca 1973 stemte vælgerne i grove træk ud fra, hvilken klasse de tilhørte (classvoting), men siden da er denne stemmeadfærd i stigende grad blev afløst af, at vælgerne stemmer efter emner (issuevoting). Især Socialdemokraterne har lidt herunder. Deres traditionelle arbejderklassevælgere, der førhen uden besvær gav partiet i omegnen af 35 % af samtlige stemmer, har vandret og udviklet sig til troløse svingvælgere, som nu stemmer efter f.eks partiernes udlændingepolitik, kriminalitetspolitik og andre mere værdibaserede emner samt partilederens karsima.

Dette skifte i f.eks den socialdemokratiske vælgerskares adfærd fra classvoting til issuevoting kan hænge sammen med den sociale mobilitet, som mange arbejderklassevælgere oplevede fra 60’erne og frem. Med parcelhus og stigende velstand skippede flere arbejdervælgere klasseloyaliteten og stemte efter, hvem der varetog parcelhusejerne og bilisternes interesser, hvem der havde den strammeste udlændingepolitik, den mest fordelagtige skattepolitik etc. At S i 2019 og 2022 genvandt nogle af vælgerne kan hænge sammen med et skifte i partiets udlændingepolitik.

Formentlig af samme årsag kan man nu se den socialdemokratiske indvandrerordfører Frederik Vads, fornyede, voldsomme angreb på muslimer som et udtryk for, at socialdemokraterne, der pt ligger dårligt i meningsmålingerne, satser på at kunne gøre det næste valg til et udlændingevalg, hvori partiet så håber at få et vælgermæssigt afkast ved at føre en ”tough” udlændinge – og integrationspolitik

Personfaktorens stigende betydning
Foruden skiftet fra classvoting til issuevoting kan som nævnt også en tredje tendens i vælgeradfærden konstateres: elektoral personalisering. Fokus flytter sig her fra politiske programmer over mod de opstillede personer og især partilederen. Denne udvikling flugter fint med det senmoderne samfunds individualisering og medialisering, hvor personlige forhold dominerer. At sympatien med partilederen spiller en ikke uvæsentlig rolle, når valget i stemmeboksen skal træffes, kan verificeres, hvis man ser på de to nye spillere på banen, Danmarksdemokraterne og Moderaterne, hvis identitet i den grad er hængt op på de to hovedfigurer. Danmarksdemokraterne fik i Nordjyllands Storkreds, hvor Støjberg opstiller, 86,6 % af stemmerne som personlige stemmer. I Sjællands Storkreds, hvor Lars Løkke opstiller, var procenten 75,6.

Hvad påvirker overordnet vælgeradfærden?

For overordnet at forstå, hvordan vælgerne når frem til deres kryds på valgdagen, præsenteres her en tragtformet model, som opridser faktorer, der har indflydelsen på adfærden. Længst væk fra partivalget ligger køn og alder. På det næste niveau befinder sociodemografiske variable som uddannelse, klasse, bopæl og indkomst sig. Dernæst sociale og psykologiske fænomener som opfattelsen af risici, tillid til politikerne og bopæl. Så følger ideologi, økonomisk vurdering og til sidst holdning til emner (issuevoting) samt synet på partilederen.

Landlig bevidsthed –Støjberg så rigtigt!
Til illustration af tragtmodellen kan tabel 3, der måler landlig bevidsthed, benyttes. Forfatterne bag analysen af FV 22 har for at måle omfanget af landlig bevidsthed i vælgerkorpset stillet deltagerne i stikprøven over for følgende udsagn, hvortil man kan erklære sig enig eller uenig:
– ”Der, hvor jeg bor, er der for lang afstand til offentlige myndigheder og institutioner”.
– ”Jeg er bange for, at det lokalområde, jeg bor i, skal blive koblet af samfundsudviklingen”
– ”Befolkningen uden for de større byer får mindre del i den økonomiske udvikling, end de fortjener”.
– ”Befolkningen i de større byer ser ned på dem, der bor på landet”

Resultatet viser, at den landlige bevidsthed er konstant blandt vælgerne som helhed – 40% – men at den er størst blandt nordjyder, blandt vælgere med lav uddannelse og ikke overraskende blandt vælgere, der stemmer på Danmarksdemokraterne, DF og Nye Borgerlige. Støjberg så rigtigt, da hun gjorde sit og Danmarksdemokraternes valgkamptema til et spørgsmål om provins eller metropol. Det skaffede bl.a. partiet 3 mandater i Nordjylland.

”Partiledernes kamp om midten” er et meget nyttigt værk, hvis man tilstræber at få indsigt i vælgernes holdninger og vandringer.

——-
Hovedfoto: Bogomslag: Kasper Møller Hansen og Rune Stubager: Partiledernes kamp om midten. Djøf Forlag