Tredje limfjordsforbindelse – et muligt kompromis?

Fronterne har været trukket hårdt op i diskussionen om en tredje limfjordsforbindelse over Egholm. For og imod linjeføringen. Men nu synes der fra politisk hold at være åbnet for et muligt kompromis; city-løsningen tages op i forligskredsen omkring infrastrukturplanen. Der lægges op til en grundlæggende revurdering af linjeføringen gennem nye beregninger. Og dermed kan beslutningsgrundlaget ændres fundamentalt.

Fronterne
Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen. Trafikalt Folkeparti. Egholms Venner. Diverse samråd. Det grønne Valgforbund. Over 7.000 indsigelser mod vejdirektoratets VVM-redegørelse og anlægsloven for en motorvej i Egholm-linjen. De aalborgensiske miljøbevægelser.

Der har været kæmpet energisk imod en tredje limfjordsforbindelse over Egholm. Ikke fordi man ikke har villet erkende og løse de trafikale problemer omkring Aalborg – men fordi forbindelsen over Egholm har for store omkostninger i form af ødelæggelse af herlighedsværdi. Både på selve Egholm, men også andre naturskønne områder som Hasseris Enge, Østerådalen, Verdens Ende, de grønne arealer i Aalborgs vestby.

Tilhængersiden har været ubøjelig. Byrådsflertallet og ikke mindst borgmesteren. Aalborg-Alliancen. Og vejdirektoratet, som udelukkende har fokuseret på Egholm-linjen. De trafikale problemer skal løses hurtigst muligt. Og kun forbindelsen over Egholm har været set som en løsning.

Fronterne har været trukket hårdt op, argumentation og dialog har haft trange kår.

Ny politisk vilje?
Nu synes der imidlertid at tegne sig en ny politisk mulighed. Som det længe har været ønsket fra nejsiden, er der nu åbnet for en politisk diskussion af andre muligheder end Egholm-forbindelsen. City-løsningen betragtes nu som et realistisk bud på Christiansborg.
Der er ikke tale om et nyt forslag – men om en hidtil uset åbning fra politisk hold.

Aktuelt er det Radikale Venstre, som lægger op til en politisk drøftelse – og en mulig åbning af “Aftale om infrastrukturplan 2035” fra juni 2021.
Åbningen kom i form af et folketingsspørgsmål fra Rasmus Helveg Petersen til transportminister Trine Bramsen 17/3 i år.
Spørgsmål nr. 348 lyder:
– Er ministeren bekendt med forslaget om en alternativ linjeføring over Limfjorden omtalt som “citytunnel” som er foreslået af Anker Lohmann-Hansen? Og kan ministeren bekræfte, at det er korrekt, at der ikke er gennemført trafikberegninger for denne løsning? Og i bekræftende fald, bedes ministeren fremlægge nye trafikberegninger, som beskriver og sammenligner den trafikale udvikling på kort og på lang sigt af følgende løsninger: A) Egholmmotorvejen og nedenstående varianter af Citytunnellen/paralleltunnel inkl. udbygning af E45 på kort og på lang sigt, b1) en udbygning af E45 med en paralleltunnel og reversible kørebaner, og en motortrafikvej til Vadum og en opkobling af City Syd på E45, b2) en udbygning af E45 med en Cityforbindelse vest for Limfjordstunnellen som tunnel, og en motortrafikvej til Vadum og en opkobling af City Syd på E45, og b3) en udbygning af E45 med en Cityforbindelse vest for Limfjordstunnellen som bro, samt en motortrafikvej til Vadum og en opkobling af City Syd på E45?

Ministersvar
Svaret fra transportministeren, Trine Bramsen (S), kom den 20/4 og fylder kun 4 linjer – men kan vise sig at være af afgørende betydning:
-Jeg er bekendt med forslaget vedrørende en “city-tunnel” og kan bekræfte, at der ikke er udført trafikale beregninger for dette alternativ. Igangsættelse af eventuelle nye beregninger vil jeg foreslå drøftes i forligskredsen bag Aftale om Infrastrukturplan 2035.

Altså er der nu fra ministerens side åbnet op for frembringelse af nye oplysninger og beregninger – og dermed et ændret beslutningsgrundlag – helt som ønsket af Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen og mange af indsigelserne mod anlægsloven. Om det også betyder en egentlig åbning af forliget om infrastruktur må tiden vise.

Det er selvfølgelig vigtigt at påpege, at der ikke er tale om en beslutning til fordel for City-løsningen, men udelukkende en åbning for, at der bør fremstilles beregninger, som muliggør en sammenligning af de to projekter – og giver et kvalificeret udgangspunkt for en debat og en mulig alternativ løsning.

City-løsningen
City-løsningen er fremkommet som et muligt alternativ til Egholm-linjen i løbet af efteråret 2021. Trafikforsker professor Otto Anker Nielsen fra DTU offentliggjorde tanker om City-forbindelsen og trafikforsker Anker Lohmann-Hansen bakkede op.
I forbindelse med høringsfasen angående anlægsloven om en ny limfjordsforbindelse – som kun omhandlede Egholm-linjen – indsendte Anker Lohmann-Hansen et meget omfattende og detaljeret forslag til en Citytunnel som alternativ til linjeføringen over Egholm: Civilingeniør Anker Lohmann-Hansen, Lektor emeritus i Trafik- og byplanlægning, AAU: Tunnel til Aalborg C. December 2021.

Mange indsigelser gik på ønsket om en tilbundsgående undersøgelse af City-løsningen med henblik på både konsekvenser for trafikken, miljøbelastningen og økonomi.
Indsigelserne blev dog ikke taget alvorligt, og Aalborg Byråd vedtog det oprindelige udkast uden ændringer – og uden at ønske en belysning af alternativet.

Hovedtanken bag City-løsningen er, at der anlægges en ny bro eller tunnel vest for den eksisterende tunnel – til aflastning af den eksisterende tunnel – og for at skille trafikken til/fra Aalborg fra den gennemkørende trafik nord-syd.
Herudover tænkes der etableret en motortrafikvej nord for fjorden mod Vadum og en forbindelsesvej fra E45 til City Syd – således at både den vestlige del af Vendsyssel og City Syd-området for bedre tilkørselsmuligheder.

En væsentlig gevinst ved City-løsningen vil være, at der kan rettes op på trafikale problemer ved den eksisterende tunnel – det omdiskuterede Kridtsving vil forsvinde og til- og frakørsler til motorvejen ved tunnellen forsvinde, hvilket vil mindske risikoen for sammenstød og kø.
I følge Anker Lohmann-Hansens beregninger vil kapaciteten i Limfjordstunnellen øges til 90.000 køretøjer pr. døgn, mens den nye tunnel vil kunne tage 51.000. Konklusionen på det er, at der i begge tunneller vil “være et betragteligt kapacitetsoverskud, som kan opfange en kommende trafikstigning…Trafikanterne kan regne med at kunne passere Limfjorden uden forsinkelser.”

Argumenter mod linjeføringen over Egholm
Årsagerne til omslaget i den politiske stemning er selvfølgelig ikke mindst det pres og de mange klare argumenter, modstandersiden har fremlagt.
Argumenterne imod har været mange. De væsentligste områder må siges at være:
– miljøbelastningen.
– ødelæggelse af rekreative områder.
– meget bastante indgreb overfor lokale natur- og boligområder.
– manglende dokumentation for at Egholm-forbindelsen løser de trafikale problemer.
– prisen på det meget omfattende anlægsarbejde.

Ikke mindst Trafikalt Folkeparti, men også trafikforskere, har utrætteligt påvist, at de trafikale problemer ved Limfjordstunnellen ikke reduceres i væsentlig grad gennem en linjeføring over Egholm.

Men også den økonomiske udvikling har skubbet til processen. Udgifterne til de mange nye trafikanlæg fra infrastrukturplanen forventes nu at blive cirka 20 % højere end beregnet, da planen blev vedtaget sommeren 2021. Det skyldes de kraftigt stigende energipriser samt øgede priser på materialer som asfalt, stål og beton. Krigen i Ukraine har altså en meget klar direkte virkning på de danske anlægsudgifter. Og på længere sigt kan man forudse mindsket trafik pga. øgede energipriser, indførelse af hastighedsbegrænsninger og dermed mindre tidsbesparelser. Rentabiliteten ved motorvejsbyggerier mindskes – og dermed incitamentet til at gennemføre de ellers vedtagne anlægsarbejder.
I Norge er man allerede gået et skridt videre end Danmark og har besluttet at undlade ellers vedtagne motorvejsbyggerier.

Borgerbevægelsen mod en motorvej i Egholmlinjen udtrykker i en pressemeddelelse stor tilfredshed med, at spørgsmålet er rejst over for trafikministeren og for ministerens positive svar – “folketingsmedlemmerne får et kvalificeret grundlag at tage stilling på, inden de til efteråret – formentlig – skal stemme om en anlægslov”.

Fordele ved City-løsningen
Anker Lohmann-Hansen opregner selv i punktform en række fordele ved city-løsningen:
– Kun få miljømæssige problemstillinger. Der sker ikke nogen inddragelse af uberørte arealer og natur.
– En øget trafikal kapacitet på tværs af Limfjorden.
– En langt mere harmonisk trafikafvikling ved Limfjordstunnellen, således at de daglige kødannelser undgås, og de talrige hændelser reduceres mærkbart.
– En anlægsudgift, der er langt lavere end etableringen af en motorvej vest om Aalborg over øen Egholm – anslået 4.5 mia.
– Genekoncentration – reduktion af den samlede støjbelastning, den samlede belastning med trafikuheld og den samlede visuelle belastning.

I modsætning hertil medfører Egholm-linjen:
– Inddragelse af helt uberørte arealer på Egholm og Østerådalen.
– Uløste trafikale problemer på E45 ved Limfjordstunnellen.
– At trængselsproblemerne ved Bouet ikke løses, ligesom heller ikke de tilsvarende problemer ved sammenfletningen af Kridtsvinget og E45 løses.
– Ingen reduktion af de talrige hændelser og trafikuheld omkring Limfjordstunnellen
– Støjbelastningen fra trafikstøj flyttes til hidtil uberørte områder.

Men han anfører også, at der er tale om et skitseforslag, der nødvendiggør en bearbejdning til afklaring af dels trafiktekniske problemer og ikke mindst funderingsmæssige og anlægstekniske problemer ved krydsningen af Limfjorden – netop hvad trafikministerens svar lægger op til.

En sejr for miljøet?
Det er for tidligt at juble over en sejr for miljøet. City-løsningen er ikke vedtaget, Limfjordsforbindelsen over Egholm er ikke taget af bordet. Og en enkelt ændret linjeføring ændrer ikke på hovedproblematikken: at den private trafik vedvarende skaber miljøproblemer, trængselsproblemer, indgriben i natur- og boligområder. Og selvom den nye linjeføring ikke på samme måde som Egholm-linjen griber ind i natur- og boligområder, vil der være steder og beboere, der bliver ramt.

Der er stadig nok at tage fat på med hensyn til trafikpolitik: bedring af vilkår for den kollektive trafik, overførsel af forbrug fra privat til kollektiv trafik, overførsel af godstransport fra bil til skinnetrafik.
Men med Rasmus Helveg Petersens spørgsmål og ministerens svar er der taget et skridt i den rigtige retning – og det sker ikke for ofte.
———
Topfoto: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet