Mens de større byer med deres mange arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, kulturelle tilbud og et blomstrende cafeliv vokser, har den befolknings- og beskæftigelsesmæssige udvikling for landets såkaldte yderområder ikke været gunstig. Det er naturligvis forbundet med nogen usikkerhed at forudsige, hvordan den nordjyske landsdel vil udvikle sig – især efter Coronakrisen. Men hvis det går som i de senere år, er der ikke grund til den store optimisme på Nordjyllands vegne, selvom der også er nogle, der mener, at landsdelen går en lysere fremtid i møde.
Befolkningsfremskrivningerne: Vækst eller tilbagegang?
Hvordan vil det gå med befolkningsudviklingen de næste 10 år? Det har Danmarks Statistik regnet på. Indbyggerantallet i hele landet vil vokse med 220.000. Men af dem vil kun 8.000 af dem være bosat i Region Nordjylland.
De 8.000 dækker over en befolkningsvækst i Aalborg Kommune på 11.000, i Rebild på 2.000 og i Brønderslev på 600 indbyggere. Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner forventes at holde status quo, mens de resterende 7 kommuner vil opleve et mere eller mindre fald i indbyggertallet. Den forventede udvikling kan ses på dette kort:
Det er altså kun de to kommuner nær metropolen Aalborg, som vil opleve en befolkningsvækst.
”Flugten” til Aalborg Kommune
Men ét er, hvordan den fremtidige befolkningsudvikling forventes at blive. Noget andet er, hvordan befolkningstallet har udviklet sig de seneste år i Nordjylland. Nøgleordet er her: Der er sket en centralisering – fra yderområderne til Aalborg.
Det fremgår nemlig af tabel 1, at det kun er Rebild og Brønderslev kommuner, som har oplevet en nettotilgang af borgere fra Aalborg Kommune på henholdsvis 524 og 150 personer. Alle de øvrige nordjyske kommuner har i mere eller mindre grad måttet konstatere, at der er flyttet flere af deres borgere til landsdelens metropol, Aalborg, end de har modtaget fra samme. Tilsammen har Aalborg netto modtaget 2.132 personer fra de øvrige nordjyske kommuner i perioden.
Den dobbelte urbanisering
Der sker ikke blot en centralisering af befolkningen i retning mod regionens hovedby. Også indenfor den enkelte kommune er det generelle billede, at kommunens hovedby oplever en befolkningstilgang – eller mindre tilbagegang – end den øvrige del af kommunen. For de nordjyske kommuner ser billedet sådan ud:
Det er altså kommunens hovedby, som oplever en vækst eller en mindre tilbagegang i befolkningstallet end den øvrige del af kommunen. Eneste undtagelse er Frederikshavn, hvor tilbagegangen er større end for den øvrige del af kommunen.
Beskæftigelsen og Ud/Vandkanten
En af forklaringerne er den forskellige udvikling af beskæftigelsen i landets kommuner.
Tænketanken Cevea offentliggjorde for kort tid siden en undersøgelse, der viser udviklingen i den private beskæftigelse i 4 forskellige kommunekategorier i perioden 2010-17. Undersøgelsen viser, at væksten i den private beskæftigelse har været på 7,5 % på landsplan, men kun 2,2 % i landkommunerne og 3,9 % i yderkommunerne.
Undersøgelsen viser bla. at der skabes færre nye – især små – virksomheder i land- og yderkommunerne. Det lover ikke godt for disse kommuners fremtid, da det netop er den type virksomheder, som mange økonomer mener, at land- og yderkommunerne skal bygge på.
Kommunalreformen i 2007: Centraliseringen tager fart
En stærkt medvirkende årsag til centraliseringen i Danmark har været den kommunalreform, som den daværende VK-regering med Lars Løkke som indenrigsminister og med DFs stemmer vedtog i 2004 til ikrafttræden 1. januar 2007.
Her blev 271 kommuner reduceret til 98 og 14 amter forvandlet til 5 regioner.
Kommunalreformen har ikke blot medført nedlæggelse af rådhuse, men også uddannelsesinstitutioner, sygehuse og hundredvis af skoler og daginstitutioner.
Desuden har Politireformen fra 2006 har betydet en kraftig centralisering med nedlæggelse af lokale politistationer. Og ved Domstolsreformen blev 84 retskredse reduceret til 24 og førte til, at mange domhuse lukkede i de mindre byer.
Centraliseringsprocessen havde nok trods Kommunalreformen fundet sted i et vist omfang, men reformen har speedet hastigheden betragteligt op og også bredt sig til områder, som sandsynligvis ellers var gået fri.
Udflytning af statslige arbejdspladser
I oktober 2015 besluttede den daværende Venstre-regering at udflytte knap 4000 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til provinsen – heriblandt til nogle nordjyske byer. Baggrunden var angiveligt at skabe et Danmark i bedre balance, men den skal nok også ses som et modtræk mod Kommunalreformens centralisering, som mange rundt omkring i provinsen kritiserede, og som også havde medvirket til Venstres dårlige folketingsvalg i 2015.
Indtil den forrige, borgerlige regering gik af i juni 2019, var der udflyttet knap 5.000 statslige arbejdspladser, og regeringen havde planer om yderligere 3.000. Nordjylland fik i første udflytningsrunde omkring 500 statslige arbejdspladser, og af disse har Hjørring og Aalborg fået hovedparten.
Men samtidigt tvang regeringens sparepolitik overfor kommunerne ved de årlige økonomiaftaler dem til at fyre medarbejdere, så set i det perspektiv er nettoeffekten af udflytningen meget lille, hvis overhovedet nogen.
Derudover er kun 20 % af medarbejderne flyttet med ud eller alternativt pendler. Det boost, som udflytningskommunerne havde håbet på i form af nye, ofte veluddannede og godt lønnede personer, der kunne bidrage med flere kommunale skattekroner, har ikke fundet sted i forventet omfang.
Det Økonomiske Råd har desuden påvist, at de nye arbejdspladser blot skaber en beskeden, positiv effekt på den private beskæftigelse i nærområdet.
Men udflytningen har naturligvis skabt nye jobmuligheder i de pågældende kommuner og sandsynligvis også i et vist omfang været medvirkende til at fastholde de indbyggere, som bor der, og også tiltrække nye beboere.
Andre faktorer, der arbejder for og imod en yderligere centralisering
De unge flytter
Der er mange unge, som flytter fra yderområderne. Det er ikke overraskende, da uddannelsesinstitutionerne primært findes i de større byer. Men institutionerne er i stigende grad blevet koncentreret i byerne, og den udvikling er der ikke noget, der tyder på ændres i fremtiden.
Spørgsmålet er selvfølgelig, hvor stor en andel af de unge, der vender tilbage til hjemegnen efter uddannelsen. En undersøgelse af Statens Bygningsforskningsinstitut viser, at kun 20 % af dem, der har forladt hjemegnen, er vendt tilbage inden for 3 år efter uddannelsen er færdiggjort. Der er nemlig bedre jobmuligheder i byerne, og bylivet med dets kulturtilbud, cafeer osv. er mere attraktivt. Og så har man måske skabt sig et netværk i byen.
De ældres flyttemønster
Her er tale om to modstående tendenser: På den ene side vælger et stigende antal ældre at sælge parcelhuset og flytte ind til byen for at være nær de mange forskellige tilbud, man kan finde i byerne.
På den anden side sælger nogle ældre deres lejlighed eller hus i byen og flytter permanent i sommerhus.
Hvilken af de to tendenser, der vægter mest, er svært at sige, men ”sommerhustendensen” kan jo i Nordjylland især komme Hjørring og Jammerbugt kommuner til gode.
Landbruget affolker
Landbrugets svindende samfundsøkonomiske betydning og nedgangen i beskæftigelsen er også en af årsagerne til yderområdernes problemer. Erhvervet bidrager blot med under 2 % af bruttonationalproduktet og beskæftiger i den primære landbrugsproduktion nu kun omkring 60.000 personer, hvoraf ca. 20 % er udenlandske statsborgere, der kun i beskedent omfang bosætter sig her i landet. At landbruget i fremtiden skulle få en samfundsøkonomisk og beskæftigelsesmæssigt renæssance og dermed bremse affolkningen af yderområderne er svært at forestille sig.
Coronakrisen: ”Det bliver ikke som før”?
Vil Coronakrisen komme til at modvirke centraliseringen?
Det er der nogle, der mener. Bla. fremtidsforskeren Jesper Bo Jensen, som til ”Effektivt Landbrug” siger, at krisen vil komme til at betyde en større efterspørgsel efter nedlagte landbrug og boliger både på landet og i de mindre bysamfund. Hans begrundelse er, at folk har erkendt, at når man som i byerne bor tæt sammen, er smitterisikoen større.
Andre er knap så optimistiske på yderområdernes vegne. I internettidsskriftet POV mener Morten Nielsen, direktør for IFHP (The international Federation for Housing and Planning), ikke, at storbyernes tiltrækningskraft bliver mindre i fremtiden. Tværtimod. Men de vil blive indrettet på en anden måde: De lokale kvarterer vil blomstre, og infrastrukturen vil blive bedre og også mere miljøvenlig.
Det er i sagens natur ikke let nu at forudse, om det er optimisterne eller pessimisterne, der får ret. Til billedet hører også, at smittetallene ikke bare har været høje i København og dets forstæder. Også Herning og Holstebro kommuner har været hårdt ramt. Og i den seneste dage har Hjørring Kommune faktisk udviklet sig til landets epicenter for smitten.
Danmarks Statistik spurgte i 2018 – altså inden Coronakrisen – et repræsentativt udsnit af befolkningen, hvor de ønskede at bo om 10 år. Svarene var, at 20 % af dem, der boede på landet, ønskede at flytte til en mellemstor by eller en storby, mens kun 10 % af dem, der boede i en storby eller mellemstor by ønskede at flytte den modsatte vej – på landet.
Vil Coronakrisen ændre den tendens? Ikke ifølge en undersøgelse, som Videncentret Bolius lige fornyligt har lavet. Man har her spurgt et repræsentativt udsnit af danskere over 25 år, om Corona-epidemien har haft betydning for, hvor de i fremtiden kunne tænke sig at bosætte sig. Det svarer kun 7 %, at det har. Men det er kun 4 % af disse 7 %, som kunne tænke sig at flytte væk fra den større by, som de bor i. De resterende 3 %, som bor på landet eller i en lille by, kunne faktisk hellere tænke sig at flytte den modsatte vej – altså til en by eller tættere bebygget område.
Så at Coronakrisen på længere sigt vil få en positiv virkning for yderområderne er nok ikke sandsynligt. Også selvom man under Coronakrisen nogle steder har opdaget, at en del arbejde indenfor nogle brancher kan foregå i hjemmet, og at man altså ikke nødvendigvis behøver at flytte til den større by, hvor ens arbejdsplads befinder sig.
Op ad bakke
At vende den befolkningsmæssige og beskæftigelsesmæssige centraliseringstendens forekommer at være en næsten en umulig opgave. Det er op ad bakke. Og urbaniseringen er da heller ikke blot et dansk fænomen, men sker overalt i verden.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen. Cafélivet er noget af det, der trækker folk til den større by.
Skriv en kommentar til historien