Forbruget af økologiske fødevarer boom’er. Men nordjyderne er ikke helt med

Danskernes forbrug af økologiske fødevarer stiger årligt med to-cifrede procentvise væksttal. Men væksttempoet er ikke så højt blandt nordjyderne. Hvorfor boom’er forbruget, og hvorfor hænger nordjyderne lidt i bremsen?

De danske husholdninger og den såkaldte foodsektor (institutioner, kantiner, restauranter m.fl.) købte økologiske fødevarer for tilsammen lidt over 15 mia. kr. i 2018. Tallet var 6,8 mia. kr. i 2013. Der er altså tale om mere end en fordobling i perioden. Når tallene for 2019 bliver offentliggjort, forventes tallet at være et par mia. mere, og i 2020 er forventningen 19-20 mia.

Nu er det jo ikke sådan, at de økologiske fødevarers markedsandel er på højde med de konventionelle fødevarers. Men andelen har konstant været stigende og er på 11,5 % i 2018 mod 10,2 i 2017.

I danskernes selvforståelse er vi verdensmestre i utallige sammenhænge: ”Verdens bedste uddannelsessystem”, ”verdens bedste landbrug”, ”verdens bedste dit og dat”. Som regel er det udtryk for ønsketænkning eller en pæn selvovervurdering, men netop når det drejer sig om økologien, er en markedsandel på 11,5 % af økologiske fødevarer ensbetydende med en førsteplads blandt verdens lande – med Sverige og Schweiz på de næste pladser.

Hvilke øko-varer hitter?
Væksten drives fremad af primært frugt og grønt, som tegner sig for 33 % af øko-omsætningen i detailvarehandelen. Tallet for mejerivarerne er 21 %.
Hvis man vender blikket mod de enkelte øko-varers andel af det samlede salg, er gulerødderne topscorer med en markedsandel på næsten 50 %, mens fjerkræ og svinekød ligger i bunden med markedsandele på hver 3 %.

Portræt af den økologiske forbruger
Analysefirmaet Gfk har for Økologisk Landsforening lavet en undersøgelse, hvor forbrugerne er delt op i 5 segmenter – fra ”Super Heavy til ”Non” – ud fra, hvor stor en andel deres forbrug af økovarer udgør af deres samlede forbrug.
I tabellen ses nogle af resultaterne fra Gfk’s undersøgelse.

Hvad med nordjyderne?
Man kan blive klogere på den regionale fordeling af det økologiske forbrug – og dermed hvordan nordjyderne har det med det forbrug – ved at se på en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik i 2016. Her fremgår det, at de nordjyske forbrugeres andel af deres samlede føde- og drikkevareforbrug er det næstlaveste blandt forbrugerne i de fem regioner. Undersøgelsens talmateriale er ikke helt up to date, men billedet ligner det, som eksisterer i dag:

Figur: Økologisk andel af det samlede forbrug opdelt på regioner

Hvad er forklaringen på de regionale forskelle?
Det er almindeligt kendt, at der er en sammenhæng mellem økologisk fødevareforbrug og en række baggrundsvariable som f.eks. uddannelse og indkomst: Jo højere indkomst og højere uddannelse, jo større øko-forbrug. Om det er indkomstens størrelse eller uddannelsesniveauet, der betyder mest, er vanskeligt at vurdere, fordi en højere uddannelse oftest er forbundet med en højere indkomst.

Og både indkomst- og uddannelsesniveauet ligger generelt lavere i Nordjylland end i f.eks. hovedstadsområdet.

Hvis man fokuserer på indkomsterne, var den årlige gennemsnitsindkomst i 2018 for personer over 14 år for hele landet 326.000 kr. I Region Hovedstaden var den gennemsnitlige indkomst i samme år 362.000 kr., mens den i Region Nordjylland kun var 299.000 kr. (Danmarks Statistik).

Hvad angår uddannelsesniveauet, ligger andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse fortsat lavest i Nordjylland ift. andre dele af landet (Danmarks Statistik).

Men også andre faktorer spiller en rolle. I undersøgelsen fra Danmarks Statistik fremgår det også, at der er forskel på det økologiske forbrug afhængig af, om man bor i en by-, mellem-, land- eller yderkommune. Økologi er et byfænomen – er en af konklusionerne i undersøgelsen – og da den nordjyske region primært består af de områder, som man i undersøgelsen definerer som ”landkommuner”, skal en del af forklaringen findes her.

Prisen er væsentlig
Når folks indkomster spiller en rolle for, hvor mange øko-varer, de køber, hænger det naturligvis også sammen med, at økologiske varer som regel er dyrere end konventionelle.

Men prisforskellene er ikke så store, som man måske skulle tro. I 2019 sammenlignede forbrugerbladet ”Tænk” priserne på en kurv med 11 økologiske og konventionelle frugter og grøntsager i tre discountbutikker. Tilsammen måtte man i Fakta betale 119 kr. for den økologiske kurv og 108 kr. for den konventionelle – altså en forskel på 11 kr. – hvor prisforskellen var mindst.

Men at prisen spiller en væsentlig rolle, bekræfter uddeleren i SuperBrugsen i Støvring, Leif Fisker Jensen.
– At det økologiske forbrug i Nordjylland ikke er så stort som i de landsdele skyldes nok hovedsageligt, at prisen betyder en hel del for netop nordjyderne. Men det kommer an på, hvor i Nordjylland vi er. I Aalborg går det godt med salget, og jeg tror heller ikke, prisen er så væsentlig for vore kunder her i Støvring.

Men han peger også på den anden udviklingstendens:
– Prisen på økologiske varer nærmer sig prisen på de konventionelle varer. Det er hovedforklaringen på, at vi her i forretningen har øget det økologiske salg med 20 % det sidste år. Når en pose økologiske gulerødder kun koster 1 kr. mere end en pose konventionelle, ligger der et incitament til at købe den økologiske. Men det faktum, at forbrugerne er blevet mere miljøbevidste, spiller også en rolle.

– Er produktionen af økologiske fødevarer i dette hele taget stor nok til at efterkomme efterspørgslen?
– Det er den ikke endnu. Det kan undertiden være svært at få de mængder i SuperBrugsen i Støvring og i landets øvrige 1200 Coop-butikker, der er behov for. Men der er lys for enden af tunnelen, fordi der er rigtigt mange landbrug, som gerne vil lægge produktionen om til økologi.

Øko-forbrugernes motiver
Hvad er det, der får forbrugerne til at handle økologisk?
Hvis man spørger de økologiske forbrugere – som Landbrug og Fødevarer har gjort i en undersøgelse – er de to hyppigste grunde til at købe øko-varer, at de vil undgå sprøjterester i frugt og grøntsager, og at de vil skåne miljø og drikkevand.

Den tredje hyppigste grund er hensynet til dyrevelfærd. Det samme fremhæver Danmarks Naturfredning i forbindelse med en kortlægning af de motiver, de økologiske forbrugere har: ”Når du vælger økologisk kød, ser du glade køer på græs og grise, der roder i den knoldede jord med lyserøde tryner. Du ved, at Ø-mærket betyder, at dyrene har været ude i det fri og haft mulighed for at udleve deres naturlige adfærd og få opfyldt behov, som det ikke er mange husdyr forundt. Tanken om grise, der er lænket fast i små båse og kyllinger, der tager unaturligt hurtigt på i vægt og går stuvet tæt sammen, gør dig ked af det”.

Sprøjterester i fødevarer og sundhedsrisikoen
DTU Fødevareinstituttet udgiver sammen med Fødevarestyrelsen både løbende kvartalsrapporter og en årsrapport med resultater af pesticidkontrollen med både dansk producerede og importerede fødevarer.

Hovedresultatet i den seneste offentliggjorte årsrapport (2018) er, at der blev fundet pesticidrester i 71% af alle prøver i konventionelt dyrket frugt og 38% af alle prøver i konventionelt dyrkede grøntsager.

I prøverne af de økologiske fødevarer blev der – bortset fra i én prøve bananer fra Ecuador – ikke fundet nogen pesticidrester.

Men selvom der er fundet pesticidrester i et stort antal konventionelle grøntsager og frugt vurderer Fødevarestyrelsen ”ud fra den nuværende viden”, at pesticidresterne generelt set udgør en ”ubetydelig sundhedsmæssig risiko”.

Den samme konklusion når Fødevarestyrelsen frem til, også i de tilfælde hvor den har fundet flere forskellige pesticider i samme fødevare. Dette fænomen kaldes ”cocktaileffekten”. Den går ud på, at selvom en pesticidrest findes i så lave koncentrationer i en fødevare, at den ikke gør en sundhedsrisiko i sig selv, kan det være tilfældet i kombination med andre pesticidrester. Men den sundhedsrisiko mener Fødevarestyrelsen ikke eksisterer.
Den type cocktaileffekt, som opstår ved, at man foruden pesticidrester fra fødevarer også er udsat fra kemikalier fra helt andre kilder, feks. fra kosmetik, fødevareemballage og tøj, indgår ikke i Fødevarestyrelsens kontrolundersøgelser. Men netop denne effekt er noget, der bekymrer flere forskere.

Sprøjtemidler i tilstrækkeligt store doser har hormonforstyrrende effekter for især børn og ufødte børn. Pesticiderne kan give skader på fosterets hjerne, hvis den gravide har en høj koncentration af pesticidrester i kroppen.
Et af problemerne er også, at flere sprøjtemidler slet ikke er blevet testet for hormonforstyrrende effekter.

Hvad kan få det økologiske forbrug til at vokse yderligere?
Som allerede nævnt betyder priserne for varerne meget.
Der er ingen tvivl om, at hvis prisen på de økologiske varer faldt yderligere, vil det stimulere forbrugerne til at købe mere økologisk.

Det er også det, som undersøgelsen fra Landbrug og Fødevarer, viser. Her angiver 75 % af de adspurgte, at de ville købe flere økologiske varer, hvis de blev billigere. Men forbrugernes købelyst ville også stige, hvis butikkerne havde et større udvalg af økologiske varer, hvis man kunne vælge mellem flere varer i samme sortiment, og hvis varerne var lettere at få fat i.

Hvad har politikerne tænkt sig at gøre?
I forståelsespapiret mellem Socialdemokratiet, SF, Radikale og Enhedslisten hedder det, at regeringen ”vil hæve ambitionerne for mere økologi i Danmark, som udgangspunkt med det mål at fordoble det økologiske areal, eksporten af økologi og danskernes forbrug af økologi i 2030 samt tage initiativer, der mindsker madspild”.
Hvilke midler, regeringen og partierne vil anvende for at nå målet, bliver ikke specificeret i forståelsespapiret, men man må antage – det er i hvert fald det, støttepartierne gør – at der indenfor en overskuelig fremtid kommer nogle konkrete forslag til at opfylde målsætningerne.

En momsnedsættelse for de økologiske fødevarer kunne også være et middel. Men at operere med differentierede momssatser er ikke noget, som er eller har været på den politiske dagsorden i Danmark.

Man kan også forestille sig, at politikerne i landets kommuner – i højere grad end tilfældet er i dag – tilbyder eller stiller krav om økologiske madvarer i f.eks. skoler, børneinstitutioner og ældrecentre.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen