- Uddannelse

At fodre hunden med sin egen hale

Author profile

– omfordelingen mellem ungdomsuddannelserne tilfalder ikke ubetinget de små skoler.

Mattias Tesfayes forslag om at tilgodese de små udkantsgymnasier og erhvervsuddannelserne ved at tage fra de store almene bygymnasier vækker kritik i Nordjylland, hvor såvel Aalborggymnasierne som Thisted, Dronninglund og Fjerritslev mister midler, mens Handelsskolen i Frederikshavn og de almene gymnasier i Støvring, Frederikshavn og Hjørring er blandt vinderne. Rektorerne fra de tabende gymnasier opfordrer til en genberegning af forslaget. Bjarne Laustsen, MF for Socialdemokratiet, har forståelse for noget af kritikken og vil tage kontakt til ministeren.

Regeringen vil med finanslovsforslaget for 2025 give et økonomisk løft til gymnasier og erhvervsskoler i yderområder og landdistrikter. Som det ses af nedenstående kurve og søjler, ville regeringens politik kunne finansieres, uden at den behøvede at skære ned andre steder. Den offentlige nettoformue beløber sig i 2024 til 600 mia. kroner, og alene i første kvartal 2024 beløb overskuddet på den offentlige saldo sig til 27 mia. kroner.

Vindere og tabere
Alligevel insisterer regeringen på, at forbedringen af de små gymnasiers og erhvervsskolernes økonomiske situation skal ske ved en omfordeling fra de større bygymnasier.

Hvordan det vil påvirke de nordjyske gymnasier ses af nedenstående tabel:

De store vindere ser ud til at være Frederikshavn Handelsskole med 4,8 mio. kroner ekstra i 2029, Støvring Gymnasium med 3,5 mio. kroner ekstra samt Frederikshavn og Hjørring Gymnasium med henholdsvis 3,1 og 2,4 mio. kroner mere til budgettet.
Aalborggymnasierne er taberne og skal samlet aflevere i omegnen af 5 mio. kroner.

Dronninglund og Fjerritslev gymnasier mister ressourcer
Det særligt påfaldende ved omfordelingen er, at små gymnasier som Fjerritslev og Dronninglund mister penge. Dronninglund godt 30.000, Fjerritslev 171.000. Det kan undre, når man tager i betragtning, hvad målet med det politiske indgreb er: et økonomisk løft til ungdomsuddannelserne i yderområder og landdistrikter.

Rektor på Dronninglund Gymnasium, Lars Jørgensen, siger:
– Mange af os, som reelt burde modtage, da vi er udkantsgymnasier, skal i stedet bidrage. Der er ikke andet at sige: Det er en ommer – og lad så en voksen med en lommeregner komme til skrivebordet.

Rektor Lars Jørgensen. Dronninglund Gymnaium. Foto Dronninglund Gymnasium

Mikkjal Hjelmsdal, rektor på Fjerritslev Gymnasium, siger til Nordjyske:
– Når man faktisk beregner, hvad de små udkantsgymnasier netto får ud af den foreslåede ændring, er det svært at betegne regeringens fremlægning af det nye taxameter- og tilskudssystem som andet end falsk varebetegnelse og vildledende markedsføring. Skolerne får tilført et nyt udkantstaxameter på 3,8 mill.kr. Samtidig fratages skolerne deres nuværende udkantstaxameter på 2,8 mill.kr., det midlertidige udkantstaxameter, som skolerne har modtaget siden 2019, på 0,5 mill.kr. samt de særlige A-niveau-taxametre, som for disse skoler udgør i gennemsnit ca. 0,5 mill.kr. Det store økonomiske løft ” til gymnasier i yderområder og landdistrikter, der er udfordrede af lav aktivitet og et usikkert økonomisk grundlag” lander dermed på 3,8 mill.kr. minus 3,8 mill.kr. = 0 kr.

Rektor Mikkjal N. Helmsdal. Fjerritslev Gymnasium. Privatfoto

Dyrere at drive et alment gymnasium end et handelsgymnasium
Nørresundby Gymnasiums rektor, Søren Hindsholm, skal aflevere godt 1 mio. til omfordelingen. Han siger:
– Forslaget vil fjerne stx’s særlige tilskud til fagene biologi, bioteknologi, fysik, kemi og musik sammen med et beskedent tilskud til de gymnasier, der har græsk og latin. Disse tilskud får stx, fordi disse fag har flere timer, laboratorier med dyrere udstyr og indimellem mindre hold. Hertil kommer, at idræt også er et dyrt fag. Disse penge flyttes til hhx, der ikke har disse dyre fag. Det synes jeg er skævt. 31 små gymnasier har i dag et særligt tilskud, fordi de har færre end 430 elever og ligger over 20 km fra et andet gymnasium. Det ændrer forslaget.
Forslaget giver gymnasier i landkommuner et særligt tilskud og tager penge fra større gymnasier i store byer. I Aalborg-Nørresundby vil forslaget koste vores stx-gymnasier over 5 mio. kr. om året!
Men pengene til de små gymnasier rammer i flæng: Fjerritslev, Dronninglund og Thisted Gymnasier mister penge! Og Morsø, Vesthimmerland og Brønderslev gymnasium får småpenge mellem 63.000 og 230.000 kr. årligt. Samtidig får få andre gymnasier med god økonomi rigtig mange penge.

Rektor Søren Hindsholm. Nørresundby Gymnasium. Privatfoto

Bjarne Laustsen: Forstår Dronninglund og Fjerritslev
Bjarne Laustsen, mangeårigt socialdemokratisk FT- medlem valgt i Frederikshavnskredsen, er ikke overrasket over kritikken fra rektorerne:
– Den var ventet. Vi har en økonomisk ramme for udgifterne til ungdomsuddannelserne, og når vi så fra regeringens side vælger at prioritere de små skoler i udkanten og erhvervsgymnasierne ved at tildele dem ekstra midler, som vi tager fra bygymnasierne, så fører det til kritik. Men jeg synes, man skal holde sig målet for øje: Regeringen ønsker at dele sol og vind mere lige og sikre, at der er ungdomsuddannelser så mange steder som muligt.

Bjarne Laustsen (S). Foto Marie Hald

– Hvordan hænger det sammen med, at gymnasierne i f.eks. Dronninglund, Thisted og Fjerritslev taber på omlægningen. De er dog små udkantsgymnasier?
– Det hænger heller ikke sammen. Jeg forstår godt, at rektorerne på de gymnasier er bekymrede for deres muligheder for overlevelse. Det må vi kigge på i forhandlingerne og få embedsmændene til at gøre rede for, hvordan de er kommet frem til, at Thisted, Dronninglund og Fjerritslev mister penge, mens Morsø, Vesthimmerland og Brønderslev gymnasium kun får småpenge. Jeg kan kun opfordre dem til at sende deres protester ind til ministeren.

Udspillet til omfordeling er et kompromis
– Den øvelse, regeringen her laver, kan jo ses som et eksempel på, at man fodrer hunden med dens egen hale. Kan du forstå, hvis der blandt skolefolk er en undren over, at man giver skattelettelser til de velhavende, og statskassen bugner af overskud, men samtidig er der ikke politisk vilje til at give ekstra penge til små gymnasier og erhvervsuddannelserne uden at tage fra de større bygymnasier?
– Personligt så jeg gerne, at topskattelettelserne og reduktionen i arveafgiften til de rigeste familier blev sløjfet, og pengene i stedet blev brugt til øget velfærd og uddannelse, men sådan er virkeligheden ikke, når man sidder i regering med to borgerlige partier. Vi er dagligt nødt til at indgå kompromisser. Jeg kunne godt have ønsket mig, at SF sad med ved bordet, så stillingen var 2-2. Men sådan magede regeringsforhandlingerne sig ikke i sin tid.

Christian Friis Bach (nu V – tidligere RV – valgt i Nordjylland) er opmærksom på problemet og siger til Netavisnord, at han vil rejse det internt i partiet og dermed i regeringen.

Christian Friis Bach (V). Foto Marie Hald. Screen

Netavisnord har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mohammad Rona (M) – valgt i Nordjylland.
——–
Hovedfoto: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S). Foto Kels Navntoft. Tesfaye vil omfordele fra de store bygymnasier til de små udkantsgymnasier og erhvervsskolerne

Skriv en kommentar til historien

avatar