43.000 unge uden uddannelse og job

Tusindvis af unge står uden uddannelse og job, og sådan har det været i flere år. Hvordan er situationen i de forskellige nordjyske kommuner? Og hvordan kan antallet af unge uden job og uddannelse formindskes – bla. set i lyset af, at der forventes stor mangel på faglærte i de kommende år.

I en analyse foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fremgår det, at andelen af 15-24-årige, der er ufaglærte og hverken er i job eller uddannelse, på landsplan i september 2022 udgjorde 6,4 %, svarende til 43.000 unge. Andelen er ganske vist faldet fra 7,0 % i 2016, men det er mildest talt ikke et imponerende fald, når man tænker på de gode økonomiske konjunkturer, som har præget Danmark de senere år.

Og det beskedne fald dækker ovenikøbet over store forskelle mellem kommunerne. Hvis man ser specielt på de nordjyske kommuner, ser billedet sådan ud (tabel 1):

Som det fremgår af Tabel 1, er det kun i Aalborg Kommune, at andelen af unge 15-24 årige uden uddannelse eller beskæftigelse ligger under landsgennemsnittet.
Jammerbugt Kommune er med sine 10,2 % den nordjyske kommune, hvor andelen er størst. I absolutte tal drejer det sig om 370 unge.

I syv af de ti kommuner er udviklingen deprimerende. Her er andelen af unge uden uddannelse og job – i modsætning til landsgennemsnittet – nemlig steget fra 2016 til 2022. I Hjørring Kommune er andelen steget mest – med 1,7 %point.

Erhvervsrådets undersøgelse viser generelt, at det primært er kommunerne i hovedstadsområdet og i de store byer Aarhus, Odense og Aalborg, at andelen af unge uden uddannelse og jobs er lav og desuden også har været faldende. Det skyldes bla., at mange flytter netop til disse kommuner for at uddanne sig.

Jammerbugt Kommune
Som det ses i tabellen, er andelen af unge uden uddannelse og job høj i Jammerbugt Kommune: Højst blandt de nordjyske kommuner, ja og i øvrigt også en af de højeste af samtlige landets kommuner.

Vi har spurgt formanden for Byrådets beskæftigelsesudvalg i Jammerbugt Kommune – Diane Aarestrup (A) – hvad forklaringen er.
– De unge i vores kommune har ikke adgang til uddannelser så tæt på deres bopæl. Vi har ganske vist et gymnasium – Fjerritslev Gymnasium – i kommunen, og også SOSU-uddannelser i Brovst. Desuden er der VUC og FGU i Åbybro. Men der er ingen erhvervsuddannelser.
Et andet forhold er, at vi har en høj andel af unge med forskellige diagnoser, og det betyder bla. at disse unge har svært ved at transportere sig langt væk for at få en uddannelse. Og ”langt væk”, det kan sagtens være Aalborg.

– Regeringen har jo planer om at skærpe adgangskravene til gymnasierne i håb om, at flere unge vil vælge erhvervsuddannelserne. Det betyder, at mange af landets små gymnasier – som Fjerritslev Gymnasium jo hører til – er i fare for at blive nedlagt?
– Ja, lige netop der bliver vi jo i Jammerbugt Kommune ramt.

– Hvad gør Jammerbugt Kommune for at mindske antallet af unge uden uddannelse og job?
– Vi har en bla. en Ungeenhed bestående af socialrådgivere, UU-vejledere og mentorer. De sidste udfører, hvad man kan kalde en håndholdt indsats. Den kan f.eks. bestå i, at de hjælper de unge med at komme afsted om morgenen, og at de har et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne ude, hvor de unge befinder sig.

Men hvorfor er flere unge ikke i uddannelse og job på landsplan?
For at besvare det spørgsmål kan man inddrage en anden undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvor man har set nærmere på, hvad udviklingen i faldet i andelen af unge uden uddannelse og job på landsplan fra 7,0 % i 2016 til 6,4 % i 2022 dækker over.

Den undersøgelse viser, at andelen af unge, som ikke har job er faldet, mens andelen af unge uden uddannelse er steget. Forklaringen er sandsynligvis, at det i de seneste år har været relativt nemt at få job på et arbejdsmarked, som på mange områder har manglet arbejdskraft.

Hvis man skal finde forklaringer på, hvorfor andelen af ungen uden uddannelse og job er så forskellig fra kommune til kommune – også blandt de nordjyske – har flere faktorer betydning.
Der kan være forskelle på den indsats, de enkelte kommuner gør for at få de unge til at tage en uddannelse eller at få dem i arbejde.
Men der er naturligvis også strukturelle årsager. I Erhvervsrådets analyse peges der på kommunernes forskellige rammevilkår. Med rammevilkår menes bl.a. ”sammensætningen af borgernes sociale baggrund, kommunens erhvervsliv og uddannelsesmuligheder”.

Erhvervsuddannelserne som redningsplanke?
Hvad kan der gøres for at få flere unge i uddannelse eller job?
Regeringen, arbejdsmarkedets organisationer og erhvervslivet peger alle på en styrkelse af erhvervsuddannelserne som et vigtigt middel til at nedbringe antallet af disse unge.

Men det har de samme aktører forsøgt i årevis. Og de seneste tal for søgemønstret til ungdomsuddannelserne viser, at bestræbelserne ikke har haft nogen virkning.

Dette års søgetal viser nemlig, at kun 19,4 % af de unge, som søger ind på en ungdomsuddannelse direkte fra 9. og 10. klasse, har valgt en erhvervsuddannelse, mens ansøgertallet til de gymnasiale uddannelser (stx, HF, hhx og htx) er på 72,6 %.

Og andelen af unge, som vælger erhvervsuddannelserne, har stort set været uforandret de seneste år, selvom politikerne og arbejdsmarkedets organisationer ved forskellige tiltag har forsøgt at få flere unge til at gå den vej.

F.eks. vedtog et bredt folketingsflertal tilbage i 2014 en erhvervsskolereform. Målet var, at 25 % af en ungdomsårgang skulle vælge en erhvervsuddannelse i 2020, stigende mod 30 % i 2025. Men den målsætning viste sig altså at være langt fra virkeligheden, og det virker usandsynligt, at andelen på de 19,4 % i 2023 kan forhøjes helt til 30 % i 2025.

Men 2014-reformen har ikke stået alene. Både i 2018 og 2020 blev der fra Folketinget i samarbejde med organisationerne vedtaget og aftalt forskellige tiltag, der skulle gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge.

Men lige lidt har det hjulpet, selvom man selvfølgelig ikke kan vide, hvordan det var gået uden de forskellige tiltag.

Som det seneste tiltag har Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for nyligt annonceret, at regeringen vil afsætte 300 millioner kroner til erhvervsuddannelserne på finansloven for 2024, et beløb som gradvist skal stige til 900 mio årligt frem mod 2030. Alle millionerne er dog langt fra ”nye penge”, idet næsten halvdelen af millionerne (400 mio ud af de 900 mio) skal tages fra andre uddannelser, primært hos universiteterne ved at forkorte nogle af deres kandidatuddannelser og begrænse optaget på bacheloruddannelserne.

Regeringens plan: Gør det sværere at komme i gymnasiet
Regeringen har også luftet et andet tiltag for at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne, nemlig at skærpe adgangskravene til de forskellige gymnasiale uddannelser. Tankegangen er, at hvis man gør det sværere for de unge at komme i gymnasiet, vil de vælge erhvervsskolerne i stedet. Den logik er dog blevet kritiseret fra flere sider: Hvis ikke de unge kan komme i gymnasiet, vælger de ikke nødvendigvis erhvervsskolerne. Konsekvensen kan lige så godt være, at de ikke vælger at uddanne sig overhovedet, så antallet af unge uden uddannelse – modsat intentionerne – bliver større end de nuværende 43.000.

Og der er heller ikke kun mangel på faglærte nu og i fremtiden. Det samme gælder som bekendt for sygeplejersker, lærere, socialrådgivere og pædagoger, hvor adgangsbilletten til disse uddannelser netop er en studentereksamen.

Manglen på praktikpladser
Et forhold, som sjældent fremdrages som en del af forklaringen på den lave søgning til erhvervsuddannelserne er, at tusinder af unge igennem årene ikke har kunnet få en virksomhedspraktik, men har måttet ”nøjes” med skolepraktik. Det vil de 900 mio. næppe hjælpe på. I december 2022 søgte næsten 6.000 unge – forgæves – en praktikplads i det private erhvervsliv og hos det offentlige. Og det har nok spillet ind for mange unge, når de har skullet vælge uddannelse, at de ikke får en garanti for at komme i virksomhedspraktik.

Selvom arbejdsgiverne i årevis har advaret om en fremtidig mangel på faglærte, har de ikke allesammen haft lyst til at ansætte elever/lærlinge og indgå det nødvendige antal uddannelsesaftaler. Planen hos nogle af de uvillige arbejdsgivere er måske, at de bare kan snuppe eleverne efter endt uddannelse fra de firmaer, som har taget et ansvar og har ansat elever.

Hvis de unge fik en garanti for, at der var praktikpladser ud over skolepraktik, ville nok nogle af de 43.000 uden job og uddannelse tage en erhvervsuddannelse.
—-
Læs også Paul Rode Andersens artikel – ”Kampen om de unge” – i Netavisnord fra 19. maj. 2023.
——
Topfoto ©Bertil Mortensen