Regeringen har planer om at skærpe adgangskravet for at komme i gymnasiet. Karakterkravet skal hæves, men regeringen har endnu ikke meldt ud, hvad karakteren konkret skal være for at blive optaget i gymnasiet. Karakteren 6 nævnes dog oftest. Hvis det karakterkrav havde været gældende i 2023, ville 6.320 unge – heriblandt 257 nordjyske -, som blev optaget med det gældende karakterkrav på 5, have være blevet udelukket fra gymnasiet. Og hvis kravet om karakteren 6 gennemføres, vil det ramme de nordjyske gymnasier hårdest – så hårdt, at nogle ag dem vil blive lukningstruede. Hvad er det for nogle? Og hvorfor vil regeringen gøre det sværere for nogle unge at blive studenter?
I SMV-regeringens regeringsgrundlag fra december 2022 hedder det, at ”…regeringen vil se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasiale uddannelser.” Arbejdet med at konkretisere den målsætning foregår i øjeblikket i ministeriet.
Det afgørende spørgsmål er, hvilken minimumskarakter der vil blive krævet som adgang til de gymnasiale uddannelser, der ikke kun omfatter det almene gymnasium (stx), men også hhx (højere handelseksamen) og htx højere teknisk eksamen. Det tal, der cirkulerer i offentligheden og blandt folketingspolitikerne er tallet 6.
I dag er karakterkravet 5 med mulighed for dispensation i visse tilfælde.
Konsekvenserne af et øget karakterkrav for de nordjyske gymnasier
Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet en undersøgelse af, hvad et krav på 6 vil betyde for bla. elevtilgangen til de almene gymnasier samlet i Nordjylland og for de enkelte gymnasier, hvis man tager udgangspunkt i elevoptagelsen (tilgangen) ved skoleårets begyndelse i august 2023.
Konsekvenserne fremgår af tallene i denne tabel:
Det fremgår af tabellen, at 257 nordjyske elever var blevet udelukket fra at blive optaget på et af landsdelens almene gymnasier i 2023, hvis karakterkravet på 6 gjaldt. Det fremgår også, at det er det fire vendsysselske gymnasier (Brønderslev, Dronninglund, Fjerritslev og Nørresundby) samt Morsø Gymnasium, som måtte have afvist relativt flest ansøgere ved et karakterkrav på 6 (mellem 16 % og 18 %), mens bygymnasierne Aalborg Katedralskole og Hasseris foruden Vesthimmerland Gymnasium skulle afvise den mindste andel (10 %).
Hvis man sammenligner konsekvenserne af et karakterkrav på 6 mellem landets 5 regioner for alle tre gymnasietyper (stx, hhx og htx – og ikke kun stx som i skemaet), viser GL’s undersøgelse, at det er gymnasierne i den nordjyske region, som havde måttet afvise den største andel, nemlig 18 %. I Region Hovedstaden ville ”kun” 13 % unge have måttet sige farvel til drømmen om at få en studentereksamen.
Hvis man sammenligner andelen af elever på alle de tre gymnasiale uddannelser på landsplan, som ikke ville blive optaget med et karakterkrav på 6, viser GL’s analyse, at hhx bliver hårdest ramt med en andel af på 21 %, htx på 16 % og stx på 13 %.
I alt ville 6.320 unge på landsplan ikke være blevet optaget på en gymnasial uddannelse, hvis karakterkravet på 6 havde været gældende ved sidste års optag.
Andre konsekvenser af et skærpet karakterkrav
Et karakterkrav vil ifølge GL’s undersøgelse – foruden de skæve geografiske konsekvenser – også ramme social skævt. Det er nemlig unge, hvis forældre kun har grundskolen som højeste uddannelse, der i relativt størst omfang vil blive udelukket fra en gymnasial uddannelse. Det drejer sig om 33 %, mens kun 11 % unge med forældre med en videregående uddannelse ikke ville slippen gennem nåleøjet.
Ane Qvortrup, som er professor og leder af Center for Gymnasieforskning på Syddansk Universitet siger til fagbladet ”Gymnasieskolen”, at et skærpet karakterkrav vil øge uligheden i det danske samfund. ”Det danske uddannelsessystem har i forvejen svært ved at bryde den negative sociale arv, og udviklingen er gået den forkerte vej i mange år. Et øget karakterkrav vil give færre mønsterbrydere, og det er det stik modsatte, der er brug for”, fastslår hun.
Dermed vil det skubbe yderligere til den udvikling mod større sociale ulighed, som er sket i Danmark de senere år.
Hun siger desuden, at hun i sin forskning ”har set masser af eksempler på elever, der er skoletrætte og får lave karakterer i 9. klasse, men som modnes og rykker sig fagligt i løbet af de tre gymnasieår….Det er alt for tidligt at lukke af for muligheder i grundskolen”.
Et skærpet karakterkrav vil også betyde en mere udtalt kønsmæssig skævhed på gymnasierne, hvor drengene i forvejen er i undertal med 47 % af eleverne. Et karakterkrav vil udelukke 13 % af pigerne, men 18 % af drengene.
Og endeligt ville en karakterbarriere på 6 udelukke flest unge med en ikke-europæisk baggrund. Nærmere betegnet 28 %, mens det ville ske for 14 % af de unge med europæiske baggrund.
Hvordan klarer elever med mellem 5 og 6 sig i og efter gymnasiet?
Er man da mere eller mindre fortabt, hvis men kommer i gymnasiet med en karakter fra folkeskolen, som ligger mellem 5 og 6? Skulle eleverne hellere have valgt noget andet end en studentereksamen?
Interesseorganisationen for rektorerne for de almene gymnasier og HF – ”Danske Gymnasier” – har lavet en undersøgelse, som viser, dels hvordan elever med en karakter mellem 5 og 6 fra grundskolen har klaret sig i gymnasiet, dels i hvilken grad de har uddannet sig efter gymnasiet, og dels omfanget af deres efterfølgende beskæftigelse.
Resultatet af analysen er, at disse elever har klaret sig godt: 78 % af dem gennemførte gymnasiet, og 70 % af dem har taget en videregående uddannelse (kort, mellemlang, og lang videregående uddannelser, men undtaget erhvervsuddannelserne).
Det interessante er her, at de gennemfører hyppigere end andre studenter en professionsuddannelse, feks. som sygeplejerske, pædagog eller lærer.
Hvis man ser på deres beskæftigelse efter uddannelsen, er 82 % af dem i beskæftigelse – samme procenttal som dem, der har et karaktergennemsnit på over 6 fra grundskolen.
Hvorfor skærpede karakterkrav?
Når man forsøger at finde ud af, hvad motiverne er for regerings plan om skærpede adgangskrav, er opgaven umiddelbart noget vanskelig. For:
– Hvorfor indføre et tiltag, som rammer skævt både geografisk, socialt, kønsmæssigt og etnisk?
– Hvorfor indføre tiltag, som vil mindske antallet af studerende på professionsuddannelserne – sygeplejerske, lærere, pædagoger – hvor adgangskravet er en studentereksamen, og hvis kandidater der er et skrigende behov i samfundet?
– Hvorfor indføre tiltag, som i en tid hvor flere og flere unge, som mistrives, vil skabe endnu mere præstationsangst i grundskolen i bestræbelserne for at klare nye, skærpede adgangskrav og dermed endnu større mistrivsel hos dem?
Flere skal vælge erhvervsuddannelserne i stedet for gymnasiet
Det oplagte svar på disse spørgsmål er: Regeringen vil have, at flere unge skal tage en erhvervsuddannelse og det kan ifølge børne- og undervisningsminister Tesfaye (S) ske ved at lave strengere adgangskrav til gymnasiet. Begrundelsen er, at prognoser viser, at der vil blive stor mangel på faglærte i fremtiden.
Men politikerne på Christiansborg har nu i samarbejde med arbejdsmarkedets organisationer i årevis forsøgt at få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne.
Og forsøgene har været mange: I 2014 vedtog et folketingsflertal en erhvervsskolereform, hvis målsætning var at få 30 % af en ungdomsårgang til at vælge en erhvervsuddannelse i 2025. Og både i 2018, 2020 og 2023 blev der fra Folketinget – i flere tilfælde i samarbejde med arbejdsmarkedsorganisationerne – vedtaget og aftalt forskellige tiltag, der skulle gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive for de unge.
Men bestræbelserne har været forgæves. Andelen af unge, der har foretaget det valg, har ikke rykket sig, men har ligget med på omkring 20 %. I 2024 er andelen 19,9 % – i Nordjylland dog 24,4 %.
Heller ikke andelen af ungdomsårgange, der har valgt de gymnasiale uddannelser – har flyttet sig mærkbart over de seneste år: I 2024 ligger den på 40,2 % for det almene gymnasium, for handelsgymnasiet 18,3 %, for teknisk gymnasium 5,0 % og for HF 8,3 %.
Vil udelukkede elever vælge erhvervsuddannelserne som alternativ?
Problemet for regeringen er, at der ikke er nogen garanti for, at de afviste unge til gymnasiet som følge af et skærpet karakterkrav vil vælge erhvervsskolerne.
Med de gode økonomiske konjunkturer og de gode beskæftigelsesmuligheder, som eksisterer i Danmark pt. vil mange unge formodentligt vælge at tage et job i stedet for feks. at tage er en erhvervsuddannelse. Og nogle vil måske hverken tage et job eller uddannelse, og dermed slutte sig til de 43.000 af landets unge, som i forvejen hverken er i beskæftigelse eller i uddannelse.
En indikation på hvor mange af de afviste elever, der som alternativ vil vælge en erhvervsuddannelse, kan man få på baggrund af en undersøgelse, som Rockwoolfonden har udarbejdet. Her analyserer man konsekvenserne for søgemønstret til ungdomsuddannelserne, da adgangskravene til gymnasiet blev hævet fra 4,0 til 5,0 i 2019. Analysen viste, at kun mellem hver fjerde og tredje af de elever, som blev udelukket fra gymnasiet som følge af det øgede karakterkrav, valgte en erhvervsuddannelse i stedet.
Overført på en situation med et øget karakterkrav fra 5 til 6 med udgangspunkt i 2023-tallene, ville det betyde, at af de 6.320 udelukkede på landsplan ville kun de 1.900 have valgt en erhvervsuddannelse. Hvad de øvrige 4.100 ville vælge, står hen i det uvisse. På baggrund af de nordjyske tal ville 79 af de afviste 257 vælge er erhvervsuddannelse, de resterende 178 enten ingenting eller et job.
Og så er der endeligt en andet problematik, som Ane Qvortrup, formulerer det: ”De unge skal vælge uddannelse af lyst og ikke af nød. Det gavner jo heller ikke erhvervsuddannelserne at få unge ind, der faktisk har mere talent for noget bogligt, men som ikke kan komme ind på gymnasiet”.
Hvad siger de nordjyske folketingspolitikere?
Det vil blive spændende at se, hvordan de politikere, som er valgt i Nordjylland og som tilhører et parti, som vil reducere antallet af nordjyske unge, som kan blive studenter, vil reagere, når den socialdemokratiske børne- og ungdomsminister Tesfaye som forventet stiller med et forslag om at skærpe adgangskravet til gymnasierne. Det vil Netavisnord følge op på, når det sker.
—–
Hovedfoto: Arkivfoto ©Bertil Mortensen
Skriv en kommentar til historien