Ufaglærte studenter

Der kan være gode grunde til at tage et sabbatår efter 13 år på skolebænken, før man starter på en videregående uddannelse. Tendensen er imidlertid, at et stigende antal unge bliver hængende i ufaglærte jobs. Tendensen er størst i storbyerne – mindst i Nordjylland.

Netavisnord har tidligere analyseret udviklingen i antallet og andelen af unge, der hverken er i beskæftigelse eller uddannelse. https://netavisnord.dk/uddanelse/43-000-unge-uden-uddannelse-og-job/

Næsten 43.000 eller godt 6 % af unge i alderen 15-24 er hverken i arbejde eller i gang med en uddannelse og må så i teorien udgøre et uforløst potentiale i bestræbelserne på at øge arbejdsstyrken. Så enkelt er det dog ikke, da ikke alle er arbejdsmarkedsparate. Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har 43 % af de her omtalte unge udfordringer i form af psykiatriske diagnoser, 29 % har specialundervisningserfaring fra folkeskolen, og 15 % har været anbragte.

Stigende antal ufaglærte studenter under 30
Figur 1 påpeger en problemstilling beslægtet med den ovenstående. Det ses af figuren, at et stigende antal studenter under 30 er ufaglærte. Små 27.000 i dag og på sigt 37.000. De tilhører arbejdsstyrken, er arbejdsmarkedsparate, bidrager til BNP, men er ikke gået i gang med en uddannelse.

Flest i storbyerne – færrest i Nordjylland
I tabel 1 er de ufaglærte studenter placeret regionalt, og det ses, at andelen er størst i storbyen og lavest i Nordjylland, hvor 8,5 % af studenterne under 30 er ufaglærte.

I figur 2 er de ufaglærte studenter placeret kommunevis. Tæt på 13 % af studenterne under 30 år fra hovedstaden er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter dimissionen, mens tallene fra bl.a. Hjørring og Brønderslev ligger omkring de 8 %. Ålborg lidt højere.

Jo højere uddannelsesniveau, jo rigere samfund
Er det et problem, at flere og flere studenter forbliver ufaglærte?

På individniveau betyder den manglende uddannelse større jobusikkerhed og lavere løn. De ufaglærte arbejder ofte i konjunkturfølsomme brancher og ryger let ud, når konjunkturerne vender.

På samfundsniveau er der et uforløst potentiale i de ufaglærte studenter, som ved at tage en videregående uddannelse – alt andet lige – kunne bidrage mere til samfundsøkonomien. Der er forskningsmæssigt belæg for, at jo højere uddannelsesniveauet er, jo rigere er et samfund.

Studievalg Nord
Studievalg Danmark, Center Nordjylland, vejleder alle unge med spørgsmål til videregående uddannelse, erhvervsuddannelse, arbejdsmarkedet samt efteruddannelse – især elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse eller har afsluttet den samt voksne på og uden for arbejdsmarkedet.

Gitte Dybdal er centerleder for Studievalg Danmark, Center Nordjylland og opmærksom på, at flere unge holder længere sabbat.
– Studievalg har dog ikke styr på, hvad de unge laver, eller hvor de befinder sig. Vi har ikke noget kartotek med navne og telefonnummer.

Konjunkturbestemt sabbat
– De unge ligger vel ikke på sofaen?
– Nej, forklaringen på, hvorfor de unge holder længere sabbat end tidligere, er formentlig konjunkturbestemt. De har let ved at få beskæftigelse i øjeblikket. Især i de større byer. Turistbranchen er et yndet sted for de unge at søge jobs som tjener og lign., men også skoler og dagsinstitutioner har gavn af unge, som endnu ikke er startet på en uddannelse, efter studenterhuen er kommet på, og som kan udfylde rollen som vikar. Og så er risikoen, at de bliver hængende.

Coronagenerationen
– Hvad tror du coronaen har betydet for, at de unge udsætter valget af uddannelse?
– En del, tror jeg. Coronagenerationen har jo siddet foran en skærm det meste af tiden, mens de modtog undervisning. Og jeg tænker, at de har en del, der skal indhentes. De kan føle sig udbrændte og trænger til frisk luft og oplevelser. Det kan bidrage til, at starten på næste uddannelse udsættes 4-5 år.

– Skal man være bekymret for, at der er en stigende andel ufaglærte studenter?
– Faren er, at hvis man kommer for langt væk fra bøgerne, kan man miste lysten til at læse videre og troen på sig selv. Jeg kunne ønske mig, at virksomhederne, der midlertidigt beskæftiger de unge, skubber lidt til dem i retningen mod mere uddannelse.

Flere uddannelsestilbud uden for storbyerne
– Tror du, at det stigende antal uddannelsestilbud uden for de støre byer vil øge motivationen til at påbegynde en uddannelse?
– Jeg synes, det er en god ide at få bredt uddannelsestilbuddene ud, især for de der gerne vil studere i nærområdet. Man skal dog ikke være blind for, at der også ligger en attraktion for de unge i at komme til en storby for at studer
——-
Hovedfoto: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd