I de seneste år har der været skarp kritik af bymiljøet i de mellemstore danske provinsbyer. Affolkning, tomme butikker, manglende socialt liv og kaotiske trafikforhold har været de dominerende kritikpunkter. En projektgruppe på Aalborg Universitet har gennem eksemplet Nørregade i Aalborg fokuseret på problemstillingerne: Hvad er problemet med midtbyerne? Hvad er årsagerne? Og hvordan kan problemerne afhjælpes?
Butiksdød. Reklameskilte. Og fravær af socialt liv. Ingen parkeringsmuligheder i nærheden. Mangel på sammenhæng med resten af byen.
Kritikken af den aktuelle situation i Aalborgs midtby er kraftig.
Det kunne være en næsten hvilken som helst by med en vis alder og af en vis størrelse. Men nu er det altså
Aalborgs Nørregade, denne artikel skal handle om.
Næsten alle byer har en Nørregade – og en Søndergade og en Al- eller Adelgade. Centrale gader, der fra meget gammel tid – omkring år 1000 – har ledt til og fra centrum fra de mere fjerntliggende steder.
I Aalborg ligger Nørregade og Søndergade meget tæt på hinanden. De løber begge videre fra Algade og Bredegade som forlængelser af en af de allermest centrale gader i Aalborg.
Algade har været kendt fra cirka år 1000. Og navnet Nørregade kan spores tilbage til i hvert fald år 1600.
Det ældste hus i Nørregade – Nørregade 1 – blev opført år 1600, godt 20 år før f.eks. Børsen i København og er et af mange gavlhuse – det vil sige huse, hvis kortsidegavl vender mod gaden og rummer indgangsdøren, således at der bliver plads til flere bygninger i en gades forløb.
De fleste huse i Nørregade er fra slutningen af 1800-tallet. Gadeforløbet har således ligget fast siden middelalderen, husrækken siden 1870 – og gaden har altså eksisteret i forskellige former i langt over 1000 år.
Det er nok værd at tænke på, når man går igennem gaden.
De fleste af de allerældste gader i Aalborg har været præget af mange nedrivninger – og dermed ændring af de oprindelige husrækker. Det gælder ikke mindst Bispensgade og Algade.
Nørregade har i høj grad været forskånet for nedrivninger. Det sidste hus i rækken, nummer 35, der blandt andet rummede Venstresocialisternes butik, blev revet ned i 1980´erne. Og et større gadegennembrud blev planlagt i 1970´erne.
Det gadegennembrud blev bremset, men en del huse blev revet ned – og pladsen rummer nu nyere bygninger – et indkøbscenter og Medborgerhuset med byrådssal og hovedbibliotek.
Derudover er gadeforløbet og husrækken intakt. Alt i alt burde Nørregade være en driftig og spændende gade. Men et eller andet er gået galt. Gaden mangler sjæl, liv, identitet.
Nørregade 1970´erne.
Oprindeligt var gaden præget af arbejderklassen. Husene blev i slutningen af 1900-tallet bygget til arbejderne i de nye industriområder ved havnen og de nye fabrikker, der skød op tæt ved Aalborgs centrum.
Boligerne var små, 40-50 m2, men af udmærket kvalitet. Alle huse i gaden var bygget i 2 eller 3 etager – med butikker i stueetagen og beboelse i resten af opgangen. En del af beboerne arbejdede i små baggårdsvirksomheder, resten på arbejdspladser i gåafstand.
Butikkerne i gaden var hovedsageligt små dagligvarebutikker – købmænd, en hesteslagter i nummer 10, et apotek, en bager, en fiskehandler, en kaffebutik – og også et værtshus, Cafe Verner, en træskoforretning og en smedje.
Huslejen var lav, beboerne boede ofte flere generationer sammen, alle kendte alle.
Ændringer i Nørregade
Men til trods for de bevarede huse og det bevarede gadeforløb er der sket mange ændringer de seneste godt 50 år.
En af de store ændringer var, da gaden 1978 blev omdannet til gågade. Trafikken var ellers øget kraftigt i 1960´erne og starten af 70´erne – og den smalle gade var efterhånden overbebyrdet med trafik.
En anden større ændring var et gadegennembrud, hvor Dag Hammerskjöldsgade skulle føres på tværs af Nørre- og Søndergade for at skabe gennemgående trafik syd-nord. Gadegennembruddet blev aldrig realiseret, men man nåede at rage en del huse ned – mellem Nørregade 19 og 23, hvor der nu ligger et indkøbscenter og Medborgerhuset med byrådssal og hovedbibliotek.
En knap så iøjnefaldende ændring var loven om ejerlejligheder, der blev vedtaget 1966, men som i Aalborg for alvor slog igennem ved en skærpelse af loven 1976. Loven førte til en række fupmoderniseringer af de i øvrigt velfungerende lejligheder, de allerfleste lejligheder blev lagt sammen og prisen på boliger i gaden ændredes markant.
Det førte til en omfattende ændring af befolkningssammensætning i gaden, huslejen blev øget radikalt.
Udover det blev selvfølgelig også priserne på butikker gradvist meget højere.
Butikken i Nørregade 14 kostede 250 kr. om måneden for Socialistisk Bogcafe i 1980. I 2024 kan butikken, som er på 137 m2, lejes for 292.500 kr. årligt.
Alt dette har selvfølgelig ændret gaden, dens beboere, butikssituationen og dens stemning.
Nørregade i dag
Hvor man typisk boede Nørregade 14 første sal til venstre eller højre, bor man nu første sal til venstre og højre. Og oftest endda i to etager. Lejlighederne er lagt sammen, oftest er 3 eller 4 lejligheder lagt sammen til en, så den typiske lejlighedsstørrelse er 120-160 m2.
Og hvor der tidligere boede familier med 2-4 børn, så er den typiske husstandsstørrelse væsentligt mindre.
Ifølge DinGeo.dk bor der under 2 personer pr. lejlighed i Nørregade.
Og hvor prisen på en lejlighed i 1970´erne var omkring 150 kr. om måneden, er prisen på de nu udstykkede ejerlejligheder i gennemsnit for gaden på langt over 2 mio. kr.
Den første september 2024 var der i Nørregade – hvis husrække går fra nummer et til nummer 33 – 9 tomme butikker, mens der bor cirka en fjerdedel af det antal beboere, som boede i gaden 1970.
Ifølge DinGeo.dk er Nørregade i dag hovedsageligt beboet af Kulturnauter. Kulturnauter er kendetegnet ved at være yngre enlige eller par uden børn med høj uddannelse, gode stillinger, høj købekraft og i stor udstrækning kulturbrugere. De er meget mobile. Det betyder også, at de ikke er så knyttede til stedet, hvor de bor – og at de lever deres liv enten på arbejde, inden døre eller væk fra hjemmet. Nærområdet er ikke så væsentligt for dem, hverken med hensyn til socialt liv eller indkøbsmuligheder. De er oftest tilflyttere og forventer ikke at blive boende i længere tid på samme sted.
Samlet set er gaden ændret på mange måder. Færre beboere, tomme butikker, ingen legende børn på gaden – som ellers nu er mere velegnet til børnefamilier, al den stund at der ikke er nogen trafik længere.
Tema på Aalborg Universitet
Nørregade har været et tema for undervisningen på Aalborg Universitet. På uddannelsen Kunst og Teknologi har en projektgruppe på 2. semester bestående af Justine Jade Garcia Cadete, Anna Olivia Paarmann og Oscar Vium Kristensen med vejleder Line Marie Bruun Jespersen arbejdet med et projekt under temarammen Skulptur og Teknologi med titlen Sign of the times.
Problemformuleringen for projektet lød:
”Kan vi med et kunstnerisk artefakt formidle Nørregades forhenværende atmosfære? Kan vi skabe omtanke for, hvorfor atmosfæren har ændret sig”?
Projektgruppen begrunder arbejdet med emnet således:
”Vi finder Nørregades nuværende tilstand mangelfuld set i forhold til dens fortid. Vi er gået ind i dette projekt med en undren over, hvorfor gadens atmosfære har ændret sig drastisk. Vi ønsker at vække denne undren hos andre, da en sådan undren måske vil kunne være nyttig for gadens fremtid. ..hvad gjorde fortiden bedre, som vi kan implementere i dag?”
Gennem en stedsanalyse og interviews med personer med tilknytning til Nørregade når gruppen frem til en karakteristik af gaden som værende visuelt imødekommende, med et vist æstetisk niveau, et fredeligt og roligt område. Men også et område, som næsten udelukkende anvendes som gennemgang, præget af butiksdød og uden ret mange områder, der indbyder til ophold endsige fordybelse.
En af gruppens kilder er Hans W. Bøcher, der er søn af en tidligere formand for gadeforeningen og som er født og opvokset i gaden. Hans karakteristik er klar – tidligere var der langt mere socialt liv i gaden, der var et større udbud af butikker, som helhed var gaden langt mindre strømlinet, beboerne havde boet der i generationer og kendte hinanden, der var mange flere aktiviteter.
Nørregade og vore byer i fremtiden
Projektgruppen peger entydigt på mange problemer i Nørregade – en funktionstømning af byen, som har ramt bredt i de fleste byer. En mangel på identitet i de enkelte gader. Mangel på socialt liv. Og manglende arkitektoniske muligheder for aktiviteter
Årsagerne er mange, men huspriser, beboersammensætning og manglen på arkitektoniske muligheder for aktiviteter er dominerende forklaringer. Butikkerne har trange kår på grund af høje huspriser og manglende kundegrundlag. De fleste gader i byernes centrum bliver gennemgangsgader uden egen identitet.
Løsningen er svær at pege på. Der skal man måske være nået længere end til 2. semester på Aalborg Universitet. Men at en projektgruppe tager spørgsmålet op, peger på historie og aktuel situation for at vise frem mod mulige forbedringer er dog et skridt på vejen. Undren over tingenes tilstand og en erkendelse af problemerne er første skridt.
Oven i købet anvendte projektgruppen en af gadens mange tomme butikker til at lave en udstilling om deres vurdering af gadens nuværende situation.
I hvert fald er der fortsat behov for diskussioner og arbejde med byernes udformning og identitet – i beboergrupper, samråd, medier, politiske partier – og på uddannelsessteder.
——-
Hovedfoto: Nørregade. Foto ©Henning Quist Hansen
Mon ikke priserne på at leje en butik er væsentligste årsag til butiksdøden. Ejerne har åbenbart råd til at der er tomgangsleje i meget meget lang tid. Ikke mindst fordi det er mange mange år siden at Nørregades butikker (alene) levede af dem der boede i gaden. Så det er næppe ændringer beboersammensætningen på 1. og 2. sal der er årsag.
Jeg tror ikke man skal undervurdere effekt af betaling for parkering og parkeringsafgifter som er en betydelig indtægt for Aalborg Kommune. Det har medført ar mange kunder holder sig fra midtbyen og søger mod indkøbscentre med fri parkering.