De fleste er klar over, at kriminaliteten under ét er faldet under coronakrisen. Det gælder også for Nordjyllands vedkommende. Nu er den på vej op igen. Men der er en uoverensstemmelse mellem, hvordan danskerne tror, kriminaliteten har udviklet sig de seneste halve snes år, og hvordan udviklingen i virkeligheden har været. Hvad er baggrunden for den forskel?
Man kan opgøre omfanget af kriminaliteten på flere måder: På antal anmeldelser, på antal sigtede personer, på antal tiltalte personer, på antal dømte og på hvor mange der oplever at være ofre for kriminalitet – uden at de nødvendigvis anmelder det. Det sidste kaldes offerundersøgelser.
Man kan anskue forholdet mellem de forskellige antal opgørelsesmåder som filtre, hvor flere og flere tilfælde bliver siet fra, når man bevæger sig fra anmeldelser, til sigtelser og videre til tiltalte for at ende med domme. F.eks. har politiet kun fundet grundlag for at rejse sigtelser i 28 % af alle anmeldelserne i årene 2019-2021.
Antal anmeldte forbrydelser faldet 2019-2021
Hvis man undersøger udviklingen på årsbasis i kriminaliteten de seneste 3 år, er er antallet af anmeldelser faldet – både i hele landet og i Nordjylland.
I tabel 1 vises udviklingen i samtlige anmeldte forbrydelser efter straffeloven. Antallet har været faldende, og det ses også, at udviklingen i kriminaliteten i Nordjylland viser samme tendens som udviklingen i hele landet.
I tabel 2 er udviklingen i antallet af anmeldte voldsforbrydelser trukket ud af det samlede antal anmeldelser. Også her er der i perioden både på landsbasis og i Nordjylland sket et fald – det største i det nordjyske.
Endeligt viser tabel 3, at også den type af forbrydelser, som kaldes ejendomsforbrydelser, og som dækker over bla. tyveri, indbrud, hærværk og bedrageri, har været udsat for et fald i antal anmeldelser i perioden – med den samme procentvise nedgang for hele landet og Nordjylland.
Hvorfor faldt kriminaliteten under Covid-19?
Forklaringen på den faldende kriminalitet under Cocid-19 er der blandt forskere og politi ikke uenighed om. Samfundets nedlukning med dens restriktioner er hovedårsagen: F.eks. er voldsforbrydelsernes antal faldet, fordi nattelivet har været lukket helt eller delvist ned, og fordi en ret stor del af volden er knyttet hertil.
Forklaringen støttes af en undersøgelse foretaget af forskere fra Roskilde Universitet og Aalborg Universitet, hvor det fremgår, at volden faldt med 66 % i områder med mange udskænkningssteder.
Undersøgelsen konkluderer, at antallet af voldsanmeldelser i samfundet varierer i takt med nattelivsaktiviteten.
Covid-19 er også en del af forklaringen på faldet af ejendomsforbrydelser. At begå indbrud er sværere, når flere arbejder hjemme. Men faldet i denne type forbrydelser under Covid-19 er også bare en fortsættelse af nedgangen i ejendomsforbrydelserne, som har fundet sted siden 2011. Det skyldes flere faktorer. Bla. at boligerne er blevet bedre sikret mod indbrud. Det kan også spille en rolle, at tilbøjeligheden til at anmelde er blevet mindre, fordi der hos de skadelidte er en forventning om, at det ikke nytter noget at gøre det, fordi politiet ikke har de fornødne ressourcer til at efterforske sagerne.
Tilbage til tidligere tider?
Men den positive udvikling med faldet i den samlede kriminalitet under coronaen er ved at vende. Danmarks Statistiks seneste tal viser nemlig, at kriminaliteten er på vej op igen både for den samlede og for volds- og ejendomskriminaliteten, når man sammenligner med tallene for 1. kvartal 2021 med tallene for 1. kvartal 2022, hvor restriktionerne er ophævet. Det viser tallene i tabel 4.
Antal anmeldelser er altså steget både for hele landets kriminalitet og for Nordjylland fra 1. kvartal 2021 til 1. kvartal 2022 både for den samlede kriminalitet, for voldsforbrydelser og for ejendomsforbrydelser – og det gælder såvel på landsplan som i Nordjylland.
For voldsforbrydelsernes vedkommende er tallene ovenikøbet højere end før samfundet blev lukket ned. Forklaringen på voldskriminalitetens stigning er er primært åbningen af nattelivet. Det har frigjort en stor opsparet lyst til sociale aktiviteter. Nogle har sammenlignet specielt de unges adfærd efter åbningen med reaktionen hos de økologiske køer, når de lukkes ud på græs efter vinterens ophold i staldene.
Hvad angår de enkelte nordjyske kommuner har flertallet oplevet en stigning i den anmeldte kriminalitet. Størst er stigningen i Hjørring og Thisted kommuner med henholdsvis 82 % og 92 % – næsten en fordobling. Til sammenligning er væksten i anmeldelserne – som det fremgår af tabel 4 – for alle regionens kommuner på 12%.
Men når man ser på kvartalstallene for de enkelte kommuner, kan de i visse tilfælde give et skævt billede. Hvis feks. tallet i et enkelt kvartal er enten ekstraordinært lavt eller højt, vil det give nogle store procentvise udsving ved en sammenligning fra et kvartal til et andet. Det kan feks. være en indbrudsbande, som er på spil i en kort tid i en kommune, og hvis aktivitet vil give nogle et usædvanligt antal anmeldelser i et enkelt kvartal.
Kriminalitetsudviklingen de sidste 10 seneste år
Men ét er, hvad der sket med kriminaliteten under og efter Covid. For hvordan er det gået med kriminaliteten på den lange bane dvs. med et tidsperspektiv på de seneste 10 år? Modsat af hvad man kunne få indtryk af, hvis man følger med både i medierne, inklusiv de sociale, er den samlede kriminalitet faktisk faldet fra 2011 til og med 2021 – både i landet som helhed og i Nordjylland. Det fremgår af figur 1.
Den samlede, faldende kriminalitet i perioden dækker over et kraftigt fald i ejendomsforbrydelserne for hele landet på 46 % – for Nordjyllands vedkommende på hele 60 %.
Derimod er antallet af anmeldte voldsforbrydelser steget med 50 % fra 2011 frem til 2017, hvorefter det har stabiliseret sig. Nordjylland har indtil 2017 også oplevet en stigning i den anmeldte voldskriminalitet, men ”kun” på 32 %, hvorefter tallet er faldet med 13 %.
Iflg. Det kriminalpræventive Råd skyldes stigningen i voldanmeldelser frem til 2017 ”langt hen af vejen, at ofre generelt er mere tilbøjelige til at anmelde volden til politiet, og ikke, at der er flere voldsepisoder”.
En del af stigningen i voldskriminaliteten i årene umiddelbart op til 2017 hænger formodentligt sammen med, at det fra 2015 blev et krav for at få erstatning fra Erstatningsnævnet, at man skulle anmelde det, når man blev udsat for såkaldt arbejdsrelateret vold (feks. som ansat på døgninstitutioner ol.).
Voldtægter
Der er én type kriminalitet, hvor anmeldelserne er steget kraftig, nemlig voldtægter: Fra 2019 til og med 2021 er voldtægtsanmeldelser steget med 96 % på landsplan – altså næsten en fordobling – og med 89 % for Nordjyllands vedkommende.
Antallet af sigtelser i voldtægtssager er procentvis i samme periode steget endnu mere: 139 % for hele landet og 100 % for Nordjylland. En større andel af anmeldelserne end tidligere resulterer altså i, at politiet rejser sigtelse: I 2019 skete det i 59 % af tilfældene, og i 2021 er procentandelen steget til 72 %.
Væksten i antallet af voldtægtsanmeldelser skyldes flere forhold. Det vigtigste er vedtagelsen af Samtykkeloven, som trådte i kraft fra 1. januar 2021. Den betyder, at voldtægt nu lovmæssigt defineres som et samleje med en person, som ikke har givet sit samtykke til det. Inden Samtykkelovens ikrafttræden skulle der finde vold eller trussel om vold sted, før det ifølge lovgivningen blev betragtet som voldtægt.
Også MeToo-bevægelsens indsats og øgede indflydelse har uden tvivl været medvirkende til, at tilbøjeligheden til at anmelde voldtægter og voldtægtsforsøg er steget. Men antallet voldtægter og voldtægtsforsøg er stadigvæk langt større end det, der fremgår af statistikkerne – det såkaldte mørketal for den type er stadigvæk stort.
Mediernes rolle
Mange danskere tror, at kriminaliteten har været konstant stigende. I en undersøgelse fra 2017 vurderede feks. 75 % af de adspurgte, at den enten var stigende eller uændret, selvom den op til 2017 i flere år havde været faldende. Der er altså en kløft mellem flertallet af danskernes virkelighedsopfattelse og den faktiske virkelighed.
Et andet paradoks er, at trods den faldende kriminalitet er bekymringen hos befolkningen for at blive udsat for kriminalitet stigende. I Justitsministeriets offerundersøgelse fra april 2022 fremgår det, at tilbage i 2011 var 37 % af respondenterne aldrig bekymrede for personligt at blive udsat for kriminalitet. I 2021 svarede kun 19 %, at de aldrig var bekymrede.
Hvad er baggrunden for, at en stor del af befolkningen har en fejlagtigt opfattelse af kriminalitetens faktisk udvikling? Det har medierne en stor del af ansvaret for. For hvis en begivenhed eller et forhold skal blive til en nyhed og omtales i medierne, skal den opfylde et eller flere af de såkaldte nyhedskriterier. Som feks. at en nyhed skal omhandle noget negativt, noget konfliktfyldt og/eller noget som noget læseren/seeren/lytteren kan identificere sig med.
De kriterier opfylder kriminalitetsstoffet.
———————
Topfoto ©Bertil Mortensen
Skriv en kommentar til historien