Demokratibegrebet er ikke sådan at slippe af med. Dets idehistorie er lang, og det har været genstand for diskussion også i perioder, hvor det ikke eksisterede. Men den demokratiske styreform og de dertil hørende menneskerettigheder er udfordret. Autokratier og illiberale systemer er i vækst, men også i traditionelt demokratiske samfund som f.eks. det amerikanske udsættes styreformen for angreb. Selv i Danmark er der politiske tendenser, som kræver et demokratiske modsvar.
Vi synes, at demokrati er den bedste styreform i verden – eller den “mindst ringe”, som Winston Churchill sagde – men kendsgerningen er, at demokratiet kun har eksisteret i meget kort tid, historisk set, og realistisk set sagtens kan forsvinde.
Den aktuelle situation for demokrati i verden er ifølge den århusianske forskergruppe, Magtudredning 2.0, at kun 7% af verdens befolkning i dag har et fungerende demokrati. For 50 år siden var tallet 17%. Demokratiet er altså i dag i overvældende mindretal i verden. Det lave tal skyldes også, at USA i dag ikke regnes for et solidt demokrati ifølge det svenske institut for forskning i demokrati, V-Dem-instituttet i Gøteborg, bl.a. fordi den politiske og juridiske kontrol med magten, dvs. den selvbestaltede og egenrådige præsident, simpelthen er for svag.
Det græske demokrati og dets undergang
Det var de gamle grækere, eller rettere de gamle athenæere, der opfandt demokratiet i 507 f. Kr. Den dristige politiker Kleisthenes mente, det var værd at prøve at lade alle mandlige fuldborgere, mænd altså med athensk indfødsret og over 20 år, bestemme, hvad der var bedst for bystaten Athen. Det var et kolossalt dristigt foretagende. Et verdenshistorisk vingesus. Det var et direkte demokrati med fysisk fremmøde i folkeforsamlingen, embedsværket var åbent for borgerne ved lodtrækning, domstolene også, og enhver borger kunne med god livslængde se frem til at blive borgmester én dag 1 eller 2 gange i sit liv.
Men demokratiet havde fra dag 1 ihærdige kritikere. Alle de kloge filosoffer i oldtiden var imod demokratiet, fordi det byggede på lefleri, spytslikkeri, bestikkelse af folket: Sokrates var imod demokratiet og udstillede politikernes uvidenhed og blev henrettet – ikke det sidste justitsmord, der er sket i folkets navn; Platon, elev af Sokrates, skrev et stort værk om “Staten”, et langt indlæg mod den demokratiske stat, som han var så fræk at kalde en “svinestat”: det handler kun om at få noget i skrutten, helst så meget som muligt og gerne med søde sager og fløjtespil til. Svinestaten er den stat, hvor behovene har taget magten ifølge Platon.
Det athenske demokrati forsvandt i 322 f. kr. med den makedonske kong Aleksander den Stores besættelse af det græske fastland og øerne.
Det amerikanske demokrati
I mere end 2 tusinde år eksisterede demokratiet kun i de teoretiske diskussioner af styreformer. Der var intet demokrati i Romerriget. Der var intet demokrati i Middelalderen. Der var intet demokrati i Norden.
Nej, det var i Den Ny Verden ovre i Amerika, at det første demokrati i nyere tid blev indført. Uafhængighedserklæringen fra 4. juli 1776 – ca. 2000 år efter demokratiets afskaffelse i Athen – var en revolutionær tekst, der hævdede, at alle mennesker er “skabt lige” med lige rettigheder, ikke mindst en selvindlysende ret til sikkerhed og frihed og ret til at “ forfølge sin lykke”.
Det endte med USA – De Forenede Stater – i 1787, 13 stater, der med tiden er blevet til 50 stater, verdens største demokrati, og med Trumps ustyrlige ambitioner måske snart 51 eller 52 stater: Grønland, Canada, Cuba eller hvad? Om USA i dag, hvor 250 års jubilæet for Uafhængighedserklæringen skal fejres, er et demokrati, er der rejst begrundet tvivl om
Den amerikanske forfatning fra 1787 er stadig gældende – med et hav af tilføjelser. Den gør alvor af adskillelsen af lovgivende, udøvende og dømmende magtinstanser – læren om magtadskillelse fra den franske filosof Montesquieu.
Kongressen er lovgivende og består af Senatet og Repræsentanternes Hus: medlemmerne er direkte folkevalgte; præsidenten er den udøvende magt, men valgt via valgmænd, altså egentlig indirekte, sådan at en præsident ikke nødvendigvis har flertallet af stemmer, men skal have flertallet af valgmænd. Ministrene i præsidentens administration må ikke sidde i Kongressen. Klar adskillelse af udøvende og lovgivende magt. Domstolene er uafhængige og kontrollerer den udøvende magt; alligevel er Højesterets dommere udpeget af præsidenten og altså politiserede.
Trump udfordrer det amerikanske demokrati
I dag har USA en præsident, der konstant udfordrer de demokratiske grundprincipper i Den amerikanske Forfatning, så det ikke er indlysende, at USA er en demokratisk stat.
Hvad vi ser i USA for tiden, er en degeneration af demokratiet derved, at en præsident udøver sin magt til det yderste i kraft af dekreter, præsidentiel lovgivning, økonomisk og politisk pres på de amerikanske nyhedsmedier og universiteter og kulturelle institutioner – og på selveste Justitsministeriet, forbundsstatens vigtigste myndighed, der bliver infiltreret politisk. Korruptionen er så stor, at det får Stein Bakker til at ligne en uskyldig lommetyv.
1849 – Grundloven
Lad os vende hjem til vores egen verden. Grundloven og stemmeretten, ca. 15% af den danske befolkning i 1849, var en fremadskuende, dristig handling – “et spring ind i mørket”, mente de dannede i byerne. Det dristige var og er forsvaret af individet mod staten. Individets frihedsrettigheder – tros-, ytrings- og forsamlingsfrihed. Individet står over staten, individet er det primære, staten det sekundære. Individets ukrænkelighed bliver fastslået: 1) boligens ukrænkelighed 2) privatlivets ukrænkelighed 3) den private ejendoms ukrænkelighed 4) individets uskyld, indtil det modsatte er bevist.
Forsvar for menneskerettighederne
FN’s store Menneskerettighedserklæring fra 1948 og – med FN-erklæringen som forbillede – Den europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950 er de vigtigste, åndelige bastioner for at bevare en human, moral-, jura- og regelstyret verden, der behandler mennesker ordentligt – og ikke tillader at de udsættes for vilkårlig vold og rå hensynsløshed. Det er denne verdensorden, der er under afvikling i dag. Det er kedeligt at sige det, men det er det, der sker lige nu. Og jeg tror, det er vigtigt at sige, at Europa og Danmark har en vigtig opgave i at forsvare den demokratiske civilisation mod de diktatorer og autokrater, der hellere vil have den rå magt tilbage i forholdet mellem staterne.
Vi skal kunne tåle at høre det, vi ikke bryder os om
Hvad er det gode ved demokratiet? Det er, at demokratiet fredeliggør konflikter både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk.
Som K.E. Løgstrup har sagt: demokrati er en skikkelig måde at være uenig på. Demokrati forudsætter ikke, at vi mener det samme, har de samme interesser og de samme værdier. Demokratiet respekterer forskellighed, så længe forskelligheden ikke udarter til had og forfølgelse. En person med en anden politisk mening er ikke en fjende, kun en modstander. Nazi-partiet er ikke forbudt i Danmark, Hibz-ut-Tahrir er ikke forbudt i Danmark. Navnet betyder “befrielsespartiet”, og dets mål er et islamisk verdenskalifat. Jeg siger, tak for kaffe! Men demokratiet skal være stærkt nok til at kunne tåle yderliggående holdninger, så længe der kun er tale om holdninger. Truende, krænkende og voldelige handlinger falder ind under straffeloven, politiet og domstolene. Ytringsfriheden er kernen i demokratiet, og vi skal kunne tåle at høre det, vi ikke bryder os om at høre og i øvrigt tage kampen op med argumenter og ord.
Udfordringer for det danske demokrati: Tamilsagen og krigene i Irak og Afghanistan
Men jeg vil gerne pege på en række problemer, som det aktuelle danske demokrati kæmper med. Tredelingen af magten er et demokratisk grundprincip, men bliver det håndhævet godt nok i Danmark? Regeringen er den udøvende magt, og regeringen har ansvaret for de statslige myndigheder, men er Folketingets kontrol med regering og myndigheder god og effektiv nok? I de sidste 30/40 år har vi haft masser af kommissionsundersøgelser: f. eks. Den berømte Tamil-sag, der endte med Schlüter-regeringens fald: der blev af Schlüter taget en respektfuld konsekvens af et regeringsmisbrug, Erik Ninn-Hansens selvrådighed.
De store undersøgelser af dansk krigsindsats i Afghanistan og Irak er blevet skrottet dels af Lars Løkke Rasmussen i 2015 og af Mette Frederiksen i 2019. Meget lidt hæderfuldt. Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS’s undersøgelse af beslutningsgangen i Udenrigspolitisk Nævn omkring den 20 år lange Afghanistan-krig er blevet dels udskudt, hvad angår offentliggørelse (i parentes bemærket: den ligger parat), dels underlagt en censurordning, der gør det muligt og lovligt for de implicerede politikere at kræve deres udtalelser anonymiseret. Det er accepteret af Folketingets Præsidium med Søren Gade som formand, samme Søren Gade, der var forsvarsminister i de meget heftige år i 00’erne under Anders Fogh Rasmussen. Det er meget lidt hæderværdigt, at ministre og politikere ikke vil stå ved deres udtalelser i en uvildig rapport fra DIIS.
Undersøgelse af udbytteskandalen – 10år undervejs
Jeg vil også nævne kommissionsundersøgelsen af skatteministeriet fra 2002 og fremefter til udbytteskatskandalen og opdagelsen af den. Kommissionen blev nedsat i 2017 og arbejder stadig. Til næste år har den arbejdet i 10 år, uden at der vist er udsigt til en offentliggjort rapport. Antallet af skatteministre i perioden er højt, og de mange omlægninger og lovændringer er kolossale. Det er ødelæggende for borgernes tillid til skattevæsenet og de politiske beslutninger om de mange tekniske, organisatoriske og lovmæssige forandringer af skattevæsenet.
Rigsrevisorerne holder øje med den udøvende magt
Jeg vil dog gerne fremhæve vores dygtige rigsrevisorer med Mette Abildgaard i spidsen, der holder øje med regeringen og statens myndigheder. Deres kritik af den manglende dyrevelfærd og krænkelse af en allerede eksisterende lovgivning på området og deres kritik af politiet for henlæggelse af “sager” er gode eksempler på, at Folketinget, den lovgivende myndighed, har hånd i hanke med den udøvende magt og dens mangler. Det er sådan det skal være: at der er kontrol med magtudøvelsen. Det er den kontrol, der smuldrer i USA.
Den politiske offentlighed er udfordret
Folketingsvalget den 24. marts 2026 satte 12 partier ind i Folketinget: 1 parti med lidt over 20% af stemmerne, 11 partier med fra 10% til 2% af stemmerne. Jeg tror ikke, vi nogensinde har haft et så kaotisk Folketing – ikke engang i 1973 efter det berømte “jordskredsvalg”. Man kan godt spekulere over, hvad et sådan Folketing er udtryk for? Aldrig har landet været mere fragmenteret. Det bliver diskuteret, om det er for let at stifte et politisk parti? Om spærregrænsen skal hæves? Etc. Jeg vil gerne bidrage med et andet synspunkt: nemlig at den gode politiske journalistik og debat, det gode oplysningsniveau i offentligheden, på det nærmeste er forsvundet ud af det lokale og regionale mediebillede. Den politiske diskussion er flyttet over på de sociale medier og deres kommentarfelter: Facebook, TikTok, X – og hvad de hedder. Konsekvenser er, at politisk diskussion er degenereret til underlødig og hadefuld kommentaridioti. Lad mig også midt i sortsynet sige: de landsdækkende aviser, Politiken, Berlingske Tidende o.a., stadig har kompetente politiske redaktioner.
Public Servicemedierne forfalder til cirkus og barnagtighed i valgkampen.
Er DR og TV2 gode nok til at lave kritisk journalistik på politiske partier og kandidater i en valgkamp? Det er min mening, at TV- stationerne lavede alt for meget cirkus, koreografi og barnagtige øvelser ud af de store debatter, der afsluttede valgkampen. Oplysningspligten viger for underholdningen, tv-kratiet besejrer demokratiet. For nu at trække pointen hårdt op.
AI udfordrer demokratiet
Til sidst vil jeg komme med endnu en trussel mod demokratiet, nemlig AI-revolutionen. Skolen og hele uddannelsessystemet bliver voldsomt udfordret af AI: hidtil har uddannelse handlet om at udvikle elevernes naturlige intelligens og de unge menneskers karakter og adfærd på en både kreativ og repeterende måde, så de blev dygtige i alle fag og kompetente samfundsborgere. I dag er risikoen, at den kunstige intelligens udkonkurrerer den naturlige intelligens, og fremtidens mennesker bliver åndløse og inkompetente, fordi den kunstige intelligens overtrumfer deres egne små evner. Bluf og snyderi er vokset voldsomt i omfang i dagens skole. Vi outsourcer vores intelligens, viden og tankekraft til maskinerne, der kommer til at bestemme mere og mere. Også i den politiske verden.
AI kommer bestemt til at give os mange gevinster, men vi skal bringe den i anvendelse med al mulig omtanke og ikke pantsætte vores frihed og selvstændighed, som mennesker og borgere i et demokratisk samfund, til en tænkende maskine.
———-
Hovedfoto Wikimedia Commons
